Indhold

Dette afsnit beskriver, i hvilket omfang udenlandske selskaber og foreninger mv. er skattepligtige af udbytter, der udbetales af danske selskaber til de pågældende udenlandske selskaber og foreninger mv.

Afsnittet indeholder:

  • Selskaber og foreninger mv. omfattet af reglen
  • Hovedregel (Hvilke udbyttebeløb er omfattet)
  • Undtagelse
  • Udbytteskattens størrelse
  • Fuldstændig fritagelse for udbytteskat
  • Delvis fritagelse for udbytteskat 1
  • Delvis fritagelse for udbytteskat 2
  • International omgåelsesklausul
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Selskaber og foreninger mv. omfattet af reglen

Udenlandske selskaber og foreninger mv., som har udbytteindtægter fra selskaber, der er hjemmehørende her i landet, er begrænset skattepligtige til Danmark. Se SEL § 2, stk.1, litra c.

Skattepligten omfatter udbytte til selskaber og foreninger mv., som i øvrigt er undtaget fra skattepligt efter SEL § 3, stk. 1. Se SEL § 3, stk. 5.

Udenlandske statslige organer, der ikke er organiseret som et selskab eller en forening mv., er ikke begrænset skattepligtige til Danmark. Se TfS1994.236.

Hovedregel (Hvilke udbyttebeløb er omfattet)

Den begrænsede skattepligt omfatter først og fremmest udbyttebeløb, i hvilke der efter KSL § 65 skal indeholdes udbytteskat. Se SEL § 2, litra c, 1. punktum.

Det er både udbytte omfattet af LL § 16 A, stk. 1 og 2 og LL § 16 B, der skal indeholdes udbytteskat i ved udbetaling til udenlandske selskaber og foreninger mv.  Se SEL § 2, stk. 1, litra c, 1. pkt. Der kan f.eks. være tale om følgende:

  • Det årlige udloddede udbytte
  • Likvidationsudlodninger, der ikke er foretaget i likvidationsåret
  • Nedsættelse af aktiekapitalen

Som udbytte behandles også tilskud til koncernforbundne selskaber, jf. § SEL § 31 D, hvis tilskudsmodtageren, såfremt denne var moderselskab til tilskudsyderen, ville være skattepligtig af udbytte efter denne bestemmelse.

Undtagelse

Når der foretages udlodninger fra investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, der udelukkende investerer i fordringer omfattet af kursgevinstloven, aktier i det administrationsselskab, der forestår investeringsforeningens administration, og afledte finansielle instrumenter efter Finanstilsynets regler herom, skal der dog ikke indeholdes udbytteskat, idet udbyttet ikke er skattepligtigt.

Se også

  • Afsnit C.B.2.10.1 "Likvidationsudlodninger"
  • Afsnit C.B.2.10.2 "Udlodning ved nedsættelse af aktiekapitalen"
  • Afsnit C.B.3.1 "Det skattemæssige udbyttebegreb"
  • Afsnit C.B.4.2 "Udlodninger fra investeringsforeninger mv."

Udbytteskattens størrelse

Udbytteskatten af udbytter, der er omfattet af SEL § 2, stk. 1, litra c, anses for endelig opfyldt ved

  • indeholdelse af udbytteskat med 27 pct. efter KSL § 65 eller
  • den skat, der skal betales efter KSL § 65 A, stk. 1.

De udbytteindtægter, der ikke er omfattet af indeholdelsespligten i KSL § 65, skal for begrænset skattepligtige ligeledes beskattes med en bruttoskat på 22 pct.

Indeholdelsen af udbytteskatten er 27 pct. i henhold til KSL § 65, men den endelige udbytteskat er 22 pct. Se SEL § 2, stk. 3, 2. pkt. De resterende 5 pct. skal derfor tilbagesøges for at nå den endelige udbytteskat på 22 pct.

Fritagelse for udbytteskat

Skattepligten omfatter ikke udbytte af datterselskabsaktier, se ABL § 4 A, når beskatningen af udbytter fra datterselskabet skal frafaldes eller nedsættes efter

  • bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater eller
  • en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Færøerne, Grønland eller den stat, hvor moderselskabet er hjemmehørende.

xSe SEL § 2, stk. 1, litra c, 6. punktum.x

Skattepligten omfatter endvidere ikke udbytte af koncernselskabsaktier, se ABL § 4 B, der ikke er datterselskabsaktier, når det udbyttemodtagende koncernselskab er hjemmehørende i en stat, der er medlem af EU/EØS, og udbyttebeskatningen skulle være frafaldet eller nedsat efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU eller dobbeltbeskatningsoverenskomsten med den pågældende stat, hvis der havde været tale om datterselskabsaktier.x Se SEL § 2, stk. 1, litra c, 7. punktum. x 

Skattepligten omfatter heller ikke udbytte, som oppebæres af deltagere i moderselskaber, der er optaget på listen over de selskaber, der er omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra a, i direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder/og datterselskaber fra forskellige medlemsstater, men som ved beskatningen her i landet anses for at være transparente enheder. Det er en betingelse, at selskabsdeltageren ikke er hjemmehørende her i landet. xSe SEL § 2, stk. 1, litra c, 8. punktum.x

Skatterådet har i et bindende svar taget stilling til forståelsen af xSEL § 2, stk. 1, litra c, 8. punktum. xSe nærmere herom i SKM2011.441.SR.

Bemærk

Skattestyrelsen har i de seneste år rejst en række sager, hvor det gøres gældende, at hverken moder-/datterselskabsdirektivet eller dobbeltbeskatningsoverenskomsterne afskærer Danmark fra at indeholde kildeskat på udbytter til udlandet, såfremt modtageren af udbytterne ikke er den retmæssige ejer. Vedrørende fastlæggelsen af begrebet retmæssig ejer og for udviklingen i sagerne om retmæssig ejer, henvises der til de nedenfor angivne afgørelser, domme mv.

Delvis fritagelse for udbytteskat 1

Hvis de ovennævnte betingelser for fuldstændig skattefritagelse ikke er opfyldt, skal der som udgangspunkt indeholdes 27 pct. i udbytteskat af udbytter, der betales af danske selskaber mv. til aktionærer, der er hjemmehørende i udlandet. Der er tale om personer samt selskaber mv., der er hjemmehørende i udlandet og som ejer mindre end 10 pct. af aktierne i selskabet.

I de dobbeltbeskatningsaftaler, som Danmark har indgået med fremmede stater, er der imidlertid normalt fastsat en lavere skattesats. Ifølge de aftaler, der følger OECD's modeloverenskomst, er Danmark således kun berettiget til at pålægge en endelig udbytteskat på 15 pct.

Betingelse for den lavere procentsats

Det er en betingelse for at anvende den lavere sats, at den udenlandske udbyttemodtager er den retmæssige ejer af udbyttet, dvs. at udbyttemodtageren skal være hjemmehørende og fuldt skattepligtig i aftalestaten.

For at sikre, at denne betingelse er overholdt, skal der normalt indeholdes 27 pct. i udbytteskat i forbindelse med udlodningen af udbyttet. Udbyttemodtageren skal herefter anmode om at få refunderet forskellen mellem aftalesatsen og den indeholdte skat på 27 pct.

Delvis fritagelse for udbytteskat 2

Ved Lov nr 1254 af 18/12-2012 (L 10) er der foretaget en ændring i SEL § 2, stk. 1, litra c og indsat et 7. og 8. pkt. x(nu 10. og 11. pkt.)x Ændringen har virkning for udbytter, der udloddes den 1. januar 2013 eller senere.

Ændringen medfører i visse tilfælde en begrænsning af den eksisterende skattefrihed for et udenlandsk (moder)selskab, der modtager udbytte fra et dansk (datter)selskab. Skattefriheden gælder ikke, hvis det danske datterselskab udlodder udbytte til sit moderselskab, der er hjemmehørende i et fremmed land, og der er tale om en videreudlodning af udbytte, som det danske selskab selv har modtaget fra sit (datter)selskab, der er hjemmehørende i et andet fremmed land, og det danske selskab ikke kan anses for at være den retmæssige ejer af det modtagne udbytte.

Betingelsen om retmæssig ejer er nærmere beskrevet i bemærkningerne til OECD´s modeloverenskomst.

Ændringen medfører altså, at det udenlandske moderselskab, som modtager udbytte fra det danske (gennemstrømnings)selskab, er begrænset skattepligtigt af de modtagne udbytter, og det danske selskab skal derfor indeholde udbytteskat. Udbytteskatten er som nævnt 27 pct., men skatten nedsættes til den procentsats, der er aftalt i dobbeltbeskatningsaftalen med det land, hvor det selskab, der modtager udbytte fra det danske selskab, er hjemmehørende, forudsat at det udbyttemodtagende udenlandske selskab er den retmæssige ejer af udbyttet.

Begrænsningen gælder dog ikke i tilfælde, hvor videreudlodningen af udbyttet er omfattet af direktiv 2011/96/EU (moder-/datterselskabsdirektivet). Se Skatteministeriets kommentar i SKM2015.603.DEP om direktiv 2011/96/EU's anvendelsesområde, der bl.a. udtaler, at direktivet ikke er anvendeligt på selskaber hjemhørende i Gibraltar.

Se SKM2015.268.SR, om gennemstrømningsbestemmelsen i SEL § 2, stk. 1, litra c, 10. og 11. pkt.

Generel omgåelsesklausul

Ved lov nr. 540 af 29. april 2015, lov om ændring af ligningsloven, boafgiftsloven, fondsbeskatningsloven, skatteforvaltningsloven og forskellige andre love, er der indført en international omgåelsesklausul i ligningslovens § 3, som efterfølgende er erstattet af den generelle omgåelsesklausul ved lov nr. 1726 af 27. december 2018, dog med samme materielle indhold.  

I LL § 3, stk. 1, er det fastsat, at skattepligtige skal se bort fra arrangementer eller serier af arrangementer, der er tilrettelagt med det hovedformål, eller der som et af hovedformålene har at opnå en skattefordel, som virker mod formålet og hensigten med skatteretten, og som ikke er reelle under hensyntagen til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder. Dette gælder også de fordele, der følger af direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater.

Det er ligeledes fastsat, jf. LL § 3, stk. 5, at skattepligtige ikke har fordel af en dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvis det er rimeligt at fastslå under hensyn til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder, at opnåelsen af fordelen er et af de væsentligste formål i ethvert arrangement eller enhver transaktion, som direkte eller indirekte medfører fordelen, medmindre det godtgøres, at indrømmelsen af fordelen under disse omstændigheder vil være i overensstemmelse med indholdet af og formålet med den pågældende bestemmelse i overenskomsten.

Se afsnit C.I. for en nærmere gennemgang af LL § 3.

Bemærk

Indførelsen af omgåelsesklausulen i LL § 3, begrænser ikke de gældende muligheder for at tilsidesætte eller omkvalificere på andet grundlag.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Afgørelser

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsretsdomme
SKM2016.281.HR

Stadfæster SKM2015.397.ØLR

SKM2015.397.ØLR

Landsretten fandt det ikke godtgjort, at sagsøgeren (et ApS) rent faktisk havde udloddet udbytte til sit moderselskab i Luxembourg. Udbyttet fremgik ikke af moderselskabets årsregnskab. Landsretten lagde til grund, at sagsøgeren udloddede udbyttet til anden side end moderselskabet, og sagsøgeren var derfor ikke fritaget for indeholdelse af udbytteskat, jf. kildeskattelovens § 65, stk. 4, jf. selskabslovens § 2, stk. 1, litra c. Sagsøgeren var endvidere ansvarlig for betaling af den ikke-indeholdte kildeskat, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1.

Skatteministeriet havde subsidiært gjort gældende, at sagsøgerens moderselskab ikke var udbyttets retmæssige ejer ("beneficial owner"), men derimod blot et gennemstrømningsselskab, og at sagsøgeren også af den grund ikke var fritaget for indeholdelse af udbytteskat, men det synspunkt havde landsretten altså ikke anledning til at tage stilling til.

Landsretten bemærkede alene, at efter det anførte fandt landsretten ikke anledning til at tage stilling til de øvrige under sagen rejste spørgsmål vedrørende moder-/datterselskabsdirektivet, dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Luxembourg eller en eventuel skærpende ændring af praksis med tilbagevirkende kraft.

Stadfæstet ved SKM2016.281.HR

SKM2012.121.ØLR Østre Landsret fandt, at et udbetalt udbytte fra et dansk selskab til sit moderselskab i Luxembourg ikke blev ført videre af moderselskabet i Luxembourg til de bagvedliggende investorer, men tværtimod tilbageført som et lån til det danske selskab. Moderselskabet i Luxembourg måtte som følge heraf anses for retmæssig ejer af det modtagende udbytte, og dermed ikke skattepligtig med hensyn til udbyttet, jf. SEL § 2, stk. 1, litra c.

Østre Landsret stadfæstede Landsskatterettens kendelse, offentliggjort som SKM2010.268.LSR.

Se også Skatteministeriets kommentar til dommen offentliggjort som SKM2012.100.SKAT.

Landsskatteretten

SKM2012.26.LSR Landsskatteretten fandt, at xet udbytte, som et dansk selskab havde udbetalt til sitx moderselskab på Cypern, blev ført videre til det øverste moderselskab på Bermuda, hvilket indebar, at det cypriotiske selskab ikke kunne anses for den retmæssige ejer af udbyttet i henhold til overenskomsten mellem Danmark og Cypern. Landsskatteretten fandt imidlertid, at idet beskatningen af udbyttet skulle frafaldes efter moder- datterselskabsdirektivet, følger det af SEL § 2, stk. 1, litra c, at udbyttet ikke var omfattet af den begrænsede skattepligt.

Sagen er indbragt for domstolene.

Skatterådet

SKM2019.349.SR

H2 ejede tidligere en række udenlandske datterselskaber, som blev overdraget til H2's tyske moderselskab, H1, der fungerede som holdingselskab for koncernen. De ultimative fysiske aktionærer var ligeledes hjemmehørende i Tyskland. Overdragelsen af datterselskaberne skete ved salg af aktier til markedsværdi og overdragelsen blev finansieret ved udstedelse af et gældsbrev. H2 ønskede at udlodde gældsbrevet til sit moderselskab H1 og ønskede bekræftet, at udlodningen kunne ske uden kildeskat. Skatterådet bekræftede, at H1 var retmæssig ejer af udlodningen og at der ikke pålægges nogen kildeskat ved udlodningen, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c. Skatterådet bekræftede ligeledes, at den generelle misbrugsbestemmelse i ligningslovens § 3 ikke fandt anvendelse, idet arrangementet blev anset for reelt og tilrettelagt af velbegrundede, kommercielle årsager, der afspejlede den økonomiske virkelighed. Der blev bl.a. lagt vægt på, at H1 havde ansvar for kontrol og styring af udenlandske datterselskaber og dermed rådede over kapitalen, og at det var selskabets egne ansatte, der udøvede denne råden. Holdingselskabet havde løbende geninvesteret udloddet overskud fra datterselskaberne, hvilke understøttede de kommercielle årsager til at opretholde selskabet. I spørgsmål 2 bekræftede Skatterårdet, at de aktier som H2 ejede i G1 (Abu Dhabi), kunne betegnes som ”koncernselskabsaktier” efter aktieavancebeskatningslovens § 4B. H2 ejede ”kun” 49 % af stemmerne, men der var indgået en partneraftale hvoraf det bl.a. fremgik, at den anden part (der ejer de resterende 51 %) var forpligtet til at stemme i overensstemmelse med instruktioner fra H2, således at H2 reelt havde råderet over mere end halvdelen af stemmerettighederne.

Vedrører primært LL § 3

SKM2019.191.SR

Skatterådet bekræftede, at tre tyske alternative investeringsfonde (AIF’er) skulle anses for selvstændige skattesubjekter efter en dansk skatteretlig vurdering. Derudover bekræftede Skatterådet, at de pågældende AIF’er efter en konkret vurdering ville kunne anses for retmæssig ejer af renter og udbytter fra Danmark.

SKM2018.509.SR

Skatterådet bekræftede, der kunne ske nedsættelse af udbytteskatten til to svenske værdipapirfonde til 15 pct. i medfør af selskabsskattelovens § 2, stk. 3. Derimod kunne Skatterådet ikke bekræfte, at der kunne ske yderligere nedsættelse af udbytteskatten til de pågældende værdipapirfonde til 0 som følge af de EU-retlige regler om kapitalens frie bevægelighed i TEUF artikel 63, idet den danske udbyttebeskatning på 15 pct. hverken kunne anses for at udgøre en forskelsbehandling i forhold til tilsvarende danske investeringsselskaber, ligesom der ej heller var tale om en restriktion for den frie bevægelighed.

SKM2018.504.SR

Skatterådet bekræftede, at et selskab beliggende i EU ikke var begrænset skattepligtigt til Danmark af udloddet udbytte for 2016 og 2017 fra A ApS, idet selskabet blev anset for retmæssig ejer af de modtagne udbytter og der ikke var omstændigheder ved udlodning af udbytterne der gjorde, at disse kunne omfattes af omgåelsesklausulen i ligningslovens § 3.

SKM2018.466.SR

Skatterådet fandt, at B Ltd., Singapore var begrænset skattepligtig til Danmark af påtænkt udbytte fra A ApS, som det ejede 100 procent af selskabskapitalen i og var ultimativt moderselskab for, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c), 3. pkt.

B Ltd. kunne ikke anses som beneficial owner af den del af den kontante udlodning, der påtænktes videreudloddet til den personlige aktionær. B Ltd. kunne anses som beneficial owner af den resterende del af udlodningen.

Skatterådet konstaterede, at der var en fordel efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten ved arrangementet, og at et af de væsentligste formål med arrangementet var at opnå fordelen. Spørger havde ikke godtgjort, at holdingselskabet var stiftet af forretningsmæssige årsager, der var tilstrækkelige i forhold til den fordel, der ville kunne opnås ved arrangementet.

Arrangementet var derfor omfattet af LL § 3.

Vedrører primært LL § 3

SKM2018.222.SR

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at der ikke ville være begrænset skattepligt til Danmark i forbindelse med en udlodning af en fordring, hvorved fordringen ville ophøre ved konfusion.

SKM2018.209.SR

Skatterådet bekræftede, at likvidationsprovenuet udloddet fra Spørger til Spørgers hollandske moderselskab NewCo i året hvor Spørger blev endeligt likvideret ikke var undergivet dansk beskatning. Det var ved afgørelsen tillagt vægt, at beskatningen ville skulle frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i moder-/datterselskabsdirektivet. NewCo ville være den retmæssige ejer af likvidationsprovenuet. Ligeledes var stiftelsen af NewCo ikke udtryk for misbrug af de fordele, der følger af moder-/datterselskabsdirektivet. Ligningslovens § 3 fandt derfor ikke anvendelse.

Vedrører primært LL § 3

SKM2018.189.SR

Skatterådet afviste at besvare et spørgsmål om, hvorvidt likvidationsprovenuet udloddet fra Spørger til Spørgers moderselskab i året, hvor Spørger blev endeligt likvideret, ikke var undergivet dansk beskatning.

SKM2017.626.SR

Skatterådet kunne bekræfte, at likvidationsprovenuet udloddet fra Spørger til Spørgers hollandske moderselskab NewCo i året hvor Spørger blev endeligt likvideret ikke var undergivet dansk beskatning. Det var ved afgørelsen tillagt vægt, at beskatningen ville skulle frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i moder-/datterselskabsdirektivet. NewCo ville være den retmæssige ejer af likvidationsprovenuet. Ligeledes var stiftelsen af NewCo ikke udtryk for misbrug af de fordele, der følger af moder-/datterselskabsdirektivet. Ligningslovens § 3 fandt derfor ikke anvendelse.

Vedrører primært LL § 3

SKM2017.333.SR

Begrænset skattepligtig efter SEL § 2, stk. 1, litra c samt LL § 3 af udbytter. En koncern flyttede moderselskabet til et dansk selskab fra Bahamas til Luxembourg, forinden det danske selskab også flyttede til Luxembourg, med henblik på at spare administrationsomkostninger. Skatterådet fandt, at der var tale misbrug af moder-/datterselskabsdirektivet, henset til at flytningen af moderselskabet fra Bahamas til Luxembourg medførte, at likvidationsudlodningen ved at flytte det danske selskab så ville være skattefri. Der forelå ikke velbegrundede kommercielle årsager der var proportionelle med fordelen, som kunne begrunde indrømmelsen af fordelen. Sagen er anket til Landsskatteretten. Vedrører primært LL § 3
SKM2017.74.SR Ej begrænset skattepligtig efter SEL § 2, stk. 1, litra c af udbytter. Skatterådet fandt, at et engelsk holdingselskab ikke var den retmæssige ejer af udbytter udloddet fra et dansk datterselskab, men at det øverste driftsselskab i USA, som midlerne skulle videreudloddes til, var den retmæssige ejer heraf. Skatterådet lagde vægt på, at midlerne skulle anvendes af det amerikanske driftsselskab til at tilbagebetale et eksternt lån. Vedrører også LL § 3
SKM2016.298.SR Ej begrænset skattepligtig efter SEL § 2, stk. 1, litra c, af udbytter. Skatterådet lagde vægt på repræsentantens oplysning om, at der i medfør af lånet og dets vilkår alene var en teoretisk mulighed for at udlodde udbytte for C S.á.r.l., at fordringen ikke ville blive videreudloddet, men forblive i C S.á.r.l., og at der var fire direktører med tegningsret og dispositionsret i de to luxembourgske selskaber.
SKM2016.222.SR Ej begrænset skattepligtig efter SEL § 2, stk. 1, litra c, af udbytter. Skatterådet lagde vægt på, at en stor del af det udbytte, der allerede var udloddet, faktisk var anvendt til at finansiere opkøb af et selskab.
SKM2016.221.SR

Ej begrænset skattepligtig efter SEL § 2, stk. 1, litra c, af udbytter. Skatterådet lagde vægt på, at en stor del af det udbytte, der allerede var udloddet, faktisk var anvendt til at finansiere opkøb af et selskab.

SKM2016.197.SR

Begrænset skattepligtig efter SEL § 2, stk. 1, litra c, af udbytter. Skatterådet lagde vægt på, at pengene konkret er videreudloddet af Selskab A til de bagvedliggende ejere, og at der foreligger misbrug, da det x-landske holdingselskab anvendes til at opnå overenskomstmæssige fordele, således at de med-investorer/porteføljeaktionærer, som Selskab D investerer på vegne af, opnår uhensigtsmæssige skattemæssige fordele og derved undgår kildeskat i Danmark.

SKM2016.72.SR

Skatterådet afviste, at besvare spørgsmål om selskabet var begrænset skattepligtig efter SEL § 2, stk. 1, litra c, af udbytter, da det ikke kunne besvares med fornøden sikkerhed efter skatteforvaltningslovens § 24, stk. 2.

SKM2015.268.SR

Sagen omhandler gennemstrømningsbestemmelsen i SEL § 2, stk. 1, litra c, 7. og 8 pkt.

Skatterådet bekræftede, at A Ltd. ikke blev begrænset skattepligtig til Danmark af udlodninger af både historiske udbytter og fremtidige udbytter, jf. SEL § 2, stk. 1, litra c, 7. og 8 pkt. Hertil lagde Skatterådet vægt på efter en konkret vurdering, at selskabet faktisk fungerede som gennemstrømningsenhed for udlodningerne (P 1 og P 2 fordringerne) og uden rådighed over udbytterne, men at der ikke forelå misbrug af dobbeltbeskatningsoverenskomster, idet koncernstrukturen havde eksisteret længe, og selskabet siden etableringen i x-år havde betydelig realøkonomisk aktivitet i Danmark, hvormed A Ltd.'s køb af koncernen ikke blot var en såkaldt gennemstrømningsinvestering.

SKM2015.206.SR

Selskab G ejede 100 % af kapitalen i Selskab H. Dette selskab drev virksomhed inden for x-branche og gennem ejerskab af andre selskaber. Selskaberne indgik i koncernen under Selskab A Ltd., der var hjemmehørende på Jersey. Skatterådet afviste at svare på, at der ikke ville være dansk udbytteskattepligt for modtageren ved udlodningen af det under "den påtænkte disposition" beskrevne likvidationsprovenu, hvis det udloddedes i det kalenderår, hvor Selskab G endeligt opløstes. Ligeledes afvistes det, at svare på, at der ikke ville være dansk udbytteskattepligt for modtageren ved udlodning af det under "den påtænkte disposition" beskrevne udbytte.

SKM2015.167.SR

Skatterådet bekræftede, at y-landske sambeskatningsbidrag ("koncernbidrag") ydet af A A/S' y-landske filialer til to y-landske selskaber, der indirekte ejede A A/S, K, og I, ikke ville blive anset som skattepligtige udbytter i A A/S. Der forelå ikke et aktionærforhold mellem A A/S og dets y-landske filialer. Der var derfor ikke grundlag for at kvalificere betalingen af koncernbidrag fra de y-landske filialer som udbytte for A A/S.

SKM2014.741.SR

Skatterådet bekræftede, at et amerikansk selskab og et italiensk selskab ikke var begrænset skattepligtige efter SEL § 2, stk. 1, litra c, af likvidationsprovenu fra et dansk selskab, som udloddedes samme år, som selskabet ophørte, idet likvidationsprovenuet ikke var omfattet af LL § 16 A, stk. 3, nr. 1.

Uanset om likvidationsudlodningen blev videreudloddet af det amerikanske selskab og det italienske selskab, ændredes besvarelsen ikke herved, idet de bagvedliggende ejere var fysiske personer bosiddende i EU/EØS, der ikke var begrænset skattepligtige af aktieavancerne.

SKM2014.737.SR

Skatterådet bekræftede, at A ApS måtte anses for at afstå aktiver og passiver på det tidspunkt, hvor ledelsens sæde flyttede til Holland.

Skatterådet afviste at besvare, om A ApS skulle indeholde skat af et likvidationsprovenu i forbindelse med skattepligtens ophør, idet der var tale om en transaktion, hvor det ikke var fastlagt, hvem der kunne disponere, og hvem slutmodtageren af aktieposten og likvidationsudlodningen var.

Skatterådet bekræftede, at B Company, Canada eller andre af koncernselskaberne ikke var begrænset skattepligtige af fremtidige udlodninger fra A ApS, Holland, idet A ApS ved flytning af ledelsens sæde til Holland dermed fik hjemsted i Holland. A ApS' aktier kunne heller ikke henføres til et fast driftssted i Danmark

SKM2013.446.SR

Skatterådet vurderede nogle spørgsmål i forbindelse med en koncerns opdeling i to, herunder blev E ApS's nuværende datterselskaber og datterdatterselskaber flyttet til den del af koncernen, hvor disse datterselskaber retmæssigt hørte til efter opsplitningen. Skatterådet bekræftede med et "Ja, se dog indstilling og begrundelse", at E ikke var forpligtet til at indeholde kildeskat af en række påtænkte udlodninger, som foretoges i forbindelse med ovenstående omstrukturering, til sit moderselskab D, jf. kildeskattelovens § 65, idet D  ikke var begrænset skattepligtig til Danmark af de modtagne udlodninger, jf. SEL § 2, stk. 1, litra c.

Skatterådet bemærkede, at der ikke var taget stilling til de skattemæssige konsekvenser, som hver enkelt disposition indebar for de deltagende parter. 

SKM2012.631.SR Skatterådet fandt, at et udbytte fra et dansk selskab til et amerikansk S-Corp, der blev anset for transparent i USA, men et selvstændigt skattesubjekt i Danmark, ikke kunne udloddes uden indeholdelse af kildeskat. Dette skyldes, at det amerikanske S-Corp ikke kunne anses for et selskab i dobbeltbeskatningsoverenkomstens forstand.
SKM2012.592.SR Skatterådet fandt, at et likvidationsprovenu ikke ville udløse dansk kildeskat. Det blev dog lagt ind som en forudsætning for svaret, at likvidationsprovenuet ikke blev stillet til rådighed for selskaber i koncernen, som var hjemmehørende i lande med hvem Danmark ikke havde en DBO eller lande uden for EU/EØS.
SKM2012.320.SR Skatterådet fandt på baggrund af en konkret vurdering, at et moderselskab hjemmehørende i Sverige var retmæssig ejer af en aktiepost og et likvidationsprovenu. Skatterådet bemærkede vedrørende udbytter bestående af fordringer, der ophørte ved konfusion hos modtageren, at det ikke på forhånd var givet, at kildeskat ikke skulle indeholdes, jf. SEL § 2, stk. 1, litra c.
SKM2012.246.SR Skatterådet fandt på baggrund af en konkret vurdering, at et moderselskab hjemmehørende i Nederlandene var den retmæssige ejer af et udbytte, der blev udbetalt fra et selskab, der også var hjemmehørende i Nederlandene via to danske selskaber og et cypriotisk selskab.
SKM2011.738.SR Skatterådet fandt på baggrund af en konkret vurdering, at under forudsætning af, at den konkrete udbytteudlodning ikke havde karakter af at være gennemstrømningsudlodning hvor investeringsafkast videreudloddes til bagvedliggende investorer, samt at det modtagende selskab kunne anses for at have fuld juridisk og økonomisk rådighed og dispositionsret over afkastet, ville selskabet, B AS, være i stand til at modtage udbytte fra A A/S, uden indeholdelse af dansk udbytteskat, jf. SEL § 2, stk. 1, litra c.
SKM2011.441.SR Skatterådet fandt på baggrund af en konkret vurdering, at modtageren af en udbytteudlodning ikke var retmæssig ejer, idet udlodningen blev videreudloddet til de bagvedliggende ejere, der på forhånd fandtes at have disponeret over udlodningen. Det blev oplyst, at udlodningen ville blive overført til de ultimative investorer, men spørger var ikke bekendt med, på hvilken måde overførslerne ville finde sted, eller hvordan de ville blive behandlet skattemæssigt. 
SKM2011.142.SR Skatterådet fandt på baggrund af en konkret vurdering, at modtageren af en udbytteudlodning i Luxembourg var den retmæssige ejer. Skatterådet tillagde det betydning, at udbytteudlodningen, der bestod af en fordring, ophørte ved konfusion, og at det oprindelige lånebeløb var blevet anvendt til at opkøbe aktier i et andet selskab.
SKM2011.47.SR Skatterådet afviste på baggrund af en konkret vurdering at tage stilling til, hvorvidt modtageren af en udbytteudlodning i Luxembourg var den retmæssige ejer, idet besvarelsen afhang af en række konkrete fremtidige forhold, der på tidspunktet for anmodningen ikke kunne oplyses. 
SKAT-meddelelser m.m.
SKM2015.603.DEP Skatteministeriet kommenterer LSR j.nr. 14-0073991. Landsskatteretten udtaler sig i sin begrundelse generelt, at rente-/royaltydirektivet gælder i Gibraltar. Skatteministeriet er ikke enig i denne generelle udtalelse.
SKM2012.100.SKAT Skatteministeriet kommenterer Østre Landsrets dom offentliggjort som SKM2012.121.ØLR. Der er tale om den første sag om retmæssig ejer, der er blevet behandlet ved de danske domstole. Skatteministeriet besluttede ikke at anke dommen til Højesteret.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter