Dato for udgivelse
12 Aug 2010 14:15
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
25 May 2010 10:03
SKM-nummer
SKM2010.479.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
10-052775
Dokument type
Bindende svar
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personlig indkomst
Emneord
bonus, beskatning, udskydelse retserhvervelse.
Resumé
Skatterådet kan bekræfte, at en bonusordning, hvor en del af den optjente bonus opspares, og udbetaling gøres afhængig resultatkrav over de næste 3 år, efter en af 3 forskellige modeller, medfører udskydelse af retserhvervelsen af den del af bonusen, der opspares, indtil udbetaling finder sted. Skatterådet kan bekræfte, at omlægning af en allerede eksisterende bonusordning for 2009 kan overgå til den nye model med udskydelse af beskatning til udbetalingstidspunktet, da bonus optjent i 2009 ikke anses for retserhvervet før meddelelse om ændrede udbetalingsvilkår.
Reference(r)

Statsskatteloven § 4

Henvisning
Ligningsvejledningen 2010-2 A.A.2.1.

Spørgsmål

  1. Kan Skatterådet bekræfte, at en medarbejder i B-koncernen, der som en del af B-koncernens bonussystem, får bundet 50 % eller 60 % af sin udmålte kontantbonus til eventuel forholdsmæssig udbetaling over de følgende tre år, først beskattes af denne udskudte bonus på de tre udbetalingstidspunkter, hvis det endelige bonusbeløb er afhængig af vilkårene i én af 3 modeller?
  2. Kan Skatterådet bekræfte, at en medarbejder i B-koncernen, der som en del af B-koncernens bonussystem, får bundet 50 % eller 60 % af sin udmålte kontant- bonus til eventuel udbetaling efter en bindingsperiode på tre år, først beskattes af denne udskudte bonus på udbetalingstidspunktet, hvis den endelige bonus er afhængig af vilkårene i én af 3 modeller?
  3. Hvis spørgsmål 1 og/eller 2 besvares benægtende, vil det gøre nogen forskel for beskatningstidspunktet for den udskudte bonus, hvis udbetalingen af denne tillige blev betinget af, at medarbejderen er i live på udbetalingstidspunktet?
  4. Kan Skatterådet bekræfte, at medarbejdere i B-koncernen, der som en del af B-koncernens bonussystem får udskudt 50 % af deres 2009-kontantbonus til eventuel fremtidig betaling forholdsmæssigt over de følgende tre år i hhv. 2011, 2012 og 2013, først beskattes af denne udskudte bonus på de tre udbetalingstidspunkter, når der henses til at den udskudte bonus reguleres efter og er afhængig af vilkårene i Model 1 som beskrevet i spørgsmål 1?
  5. Hvis et af spørgsmålene 1, 2 og 3 og/eller 4 besvares med et nej, og Skatterådet samtidig er af den opfattelse, at beskatningstidspunktet af den bundne bonus indtræder samtidig med udbetalingen af den øvrige del af bonussen, er Skatterådet da enig i, at en medarbejder kan få genoptaget sin skatteansættelse og få reduceret den skattepligtige lønindkomst for dette år, hvis det senere viser sig, at det oprindeligt beskattede beløb overstiger det samlede faktisk udbetalte beløb?
  6. Hvis et af spørgsmålene 1, 2 og 3 og/eller 4 besvares med et nej. og Skatterådet samtidig er af den opfattelse, at beskatningstidspunktet af den bundne bonus indtræder samtidig med udbetalingen af den kontante del af bonussen, er Skatterådet da enig i, at en medarbejder ikke er skattepligtig af det overskydende beløb, der fremkommer hvis det senere viser sig, at det samlede faktisk udbetalte beløb overstiger det oprindeligt beskattede beløb?

Svar

  1. Ja.
  2. Ja.
  3. Bortfalder.
  4. Ja.
  5. Bortfalder.
  6. Bortfalder.

Beskrivelse af de faktiske forhold

B-koncernen skal på baggrund af bindende forskrifter i Sverige, og en deraf afledt overordnet koncernbeslutning, implementere nye principper og vilkår i relation til det nuværende kontante bonussystem. Ændringerne kommer til at gælde en lang række udvalgte medarbejdere i B-koncernen med en særlig risikoprofil, og involverer medarbejdere i blandt andet Danmark.

Udrulningen af nye principper for udmåling af kontantbonus og udskydelse af udbetaling med en vis procentdel af en optjent bonus sker på foranledning af forskrifter om aflønning i den finansielle sektor, som Finansinspektionen i Sverige har vedtaget pr. 1. januar 2010. Forslaget til disse forskrifter blev fremsat ultimo oktober måned 2009, og vedtaget den 11. december 2009. De svenske forskrifter indeholder blandt andet krav om sund balance i forhold til sammensætningen af hhv. faste og variable løndele, krav om udskudt betaling i en nærmere årrække af en vis procentdel af en optjent og udmålt bonus for en kategori af medarbejdere med en særlig defineret risikoprofil samt fastlæggelse af principper for, hvilke betingelser der kan medføre, at retten til udbetaling af den udskudte bonusdel kan mistes helt eller delvist. Formålet med ændringerne er, jf. de svenske reguleringer, at der opnås en større balance mellem kortsigtede og langsigtede mål.

Det følger af forskrifterne, at kravet om udskudt betaling af bonus skal gælde for bonus, der bliver fastsat i 2010 eller senere, dvs. også for bonus, som bliver fastsat og udmålt i 2010 på grundlag af performance og resultater knyttet til 2009.

B-koncernen har i det omfang det har været muligt, under hensyntagen til blandt andet ansættelsesretlige forhold, anvendt anbefalingerne fra FSB (Financial Stability Board) om "Principles for Sound Compensation Practices", som blev tiltrådt på G20-mødet i september 2009, i forhold til 2009- bonussen. Med udgangspunkt i ovennævnte forskrifter implementeres der endvidere fremtidigt nye vilkår for retten til og dermed udbetaling af det udskudte bonusbeløb.

En række dansk baserede medarbejdere er ansat i filialer af udenlandske selskaber i B-koncernen, hvorfor forskrifterne er direkte anvendelige i Danmark, og at der for B-koncernen er en retlig forpligtelse til at følge indholdet og principperne i forskrifterne for denne gruppe af medarbejdere.

De nye principper i B-koncernens bonussystem, indebærer ikke kun en tidsmæssig forskydning af tidspunktet for udbetaling af en vis andel af et udmålt bonusbeløb, men der foreligger også nye objektive kriterier for den endelige udmåling af værdien af den del af bonussen, som ikke kommer til udbetaling i umiddelbar forbindelse med fastlæggelsen af størrelsen af bonussen efter udløbet af den relevante måleperiode (det enkelte regnskabsår). Konsekvenserne af det nye bonussystem er principielt, at det udskudte bonusbeløb alene bliver foreløbig udmålt ved udløbet af den relevante måleperiode. Udbetalingen af det udskudte bonusbeløb betinges af opfyldelse af en række forskellige objektive betingelser primært i form af økonomiske mål set over en længere årrække. Udbetalingen af den foreløbigt udmålte bonus udskydes i denne situation henover en 3-årig periode med enten evt. årlig pro rata udbetaling, eller udbetaling én gang efter udløbet af denne tre-årige bindingsperiode.

Det skal bemærkes, at de konkrete modeller i koncernen vedrørende udskydelse af bonusbeløb for 2010 og efterfølgende år endnu ikke er endeligt fastlagt.

De nye principper bliver gennemført i foråret 2010, og ændrer derved den eksisterende kontante bonusstruktur, hvor der sker en årlig udmåling og udbetaling af en kontantbonus på baggrund af fastsatte målsætning for det enkelte regnskabsår.

De berørte medarbejdere har siden sommer 2009 været klar over, at der ville ske ændring i bonusudbetalingen for 2009. I december 2009 blev der på et fælles chefmøde i B-koncernen orienteret om, at udbetaling ville ske efter de ændrede retningslinjer. Det endelige beløb og at der ville ske udbetaling efter ændrede retningslinjer blev efterfølgende meddelt den enkelte i 2010.

Beskrivelse af de nye bonusmodeller:

Fælles vilkår

  • Medarbejderen har ingen rådighed eller nogen form for ejers beføjelser i relation til det udskudte bonusbeløb. Den udskudte bonus er bundet og fastlåst indtil det eventuelle udbetalingstidspunkt(er).
  • Der er forbud mod hedging, dvs. at den enkelte medarbejder ikke kan sikre sig mod et helt eller delvist bortfald af det udskudte bonusbeløb som følge af negative udsving i Moderselskabets Total Shareholder Return i bindingsperioden og/eller på grund af de finansielle mål i form af koncern- eller divisionskriterier.
  • Såfremt medarbejderen dør i løbet af bindingsperioden, udbetales det udskudte beløb til dødsboet, dog korrigeret i overensstemmelse med vilkårene i den relevante model.

Det overvejes at knytte retten til det udskudte bonusbeløb op på, at medarbejderen ikke har misligholdt ansættelsesforholdet.

Nærmere om model 1:

Under denne model bliver udbetaling af det udskudte bonusbeløb afhængig af udviklingen i Moderselskabets Total Shareholder Return.

Mere om forholdsmæssig udbetaling over tre år:

Ved pro rata udbetaling, sker opgørelsen og udbetalingen af det udskudte bonusbeløb som beskrevet nedenfor.

Det udskudte bonusbeløb udbetales i tre rater over en treårig bindingsperiode.

Et år efter bindingsperioden er startet, dvs. eksempelvis primo 2012 for 2010-kontantbonussen foretages målingen af det endelige bonusbeløb til forholdsmæssig udbetaling på grundlag af den procentuelle udvikling (op eller ned) i Moderselskabets Total Shareholder Return i en periode på ca. 1 år fra bindingsperiodens begyndelse til kort før tidspunktet for udbetaling af første rate, dvs. eksempelvis fra primo 2011 til primo 2012 for 2010-kontantbonussen.

Igen i andet år af bindingsperioden, dvs. eksempelvis i 2013 for 2010-kontantbonussen foretages måling af det endelige bonusbeløb til udbetaling på grundlag af den procentuelle udvikling (op eller ned) i Moderselskabets Total Shareholder Return i en periode på ca. 2 år fra bindingsperiodens begyndelse til kort for tidspunktet for udbetaling af anden rate, dvs. eksempelvis fra primo 2011 til primo 2013 for 2010-kontantbonussen.

Samme metodik anvendes igen for den sidste måling, der foretages i det tredje år af bindingsperiode, eksempelvis i 2014 for 2010-kontantbonussen. Dvs. for denne tredje rate bliver den endelige udmåling baseret på udviklingen i Total Shareholder Return i en periode på cirka 3 år, dvs. eksempelvis fra primo 2011 til primo 2014 for 2010-kontantbonussen.

Det samlede udbetalte bonusbeløb bliver afhængig af udviklingen i Total Shareholder Return i hele perioden fra foråret 2011 til foråret 2014, og kan derfor variere betydeligt i forhold til den foreløbigt ‘oprindeligt" udmålte bonus, som blev fastlåst i bonussystemet.

Mere om udbetaling én gang efter tre års bindingsperiode:

I denne situation bliver udbetalingen af den udskudte bonus baseret på udviklingen i Total Shareholder Return i en periode på ca. tre år, opgjort efter samme principper som ovenfor beskrevet under forholdsmæssig udbetaling.

Nærmere om model 2:

I model 2 er den udskudte bonus afhængig af to faktorer.

For det første bliver den udskudte bonus reguleret på grundlag af udviklingen i Moderselskabets Total Shareholder Return i den treårige bindingsperiode som beskrevet nærmere under model 1.

For det andet er den udskudte bonus også afhængig af en række økonomiske relaterede betingelser performer "over" en på forhånd fastlagt hurdlerate, som er fastlagt på forhånd. Disse økonomiske betingelser skal være opfyldt for, at den udskudte bonus overhovedet kommer til udbetaling.

Udbetalingen af det udskudte bonusbeløb sker kontant enten forholdsmæssigt i tre rater eller på én gang efter udløbet af den treårige bindingsperiode.

Nærmere om model 3:

I model 3 foreligger der en bortfaldsmodel, hvor medarbejderne vil fortabe retten til den udskudte bonus, såfremt blot ét af de fastlagte objektivt økonomiske vilkår udvikler sig negativt i bindingsperioden, sammenlignet med et på forhånd fastlagt minimum.

I denne model sker der en årlig indeksering af det udskudte bonusbeløb, som akkumuleres og evt. udbetales sammen med det udskudte bonusbeløb.

Det praktiske forløb vedrørende implementering af modellerne:

Vedrørende den kontante bonus, der i 2010 bliver udmålt på grundlag af resultater knyttet til optjeningsåret 2009, er ovenfor beskrevne model 1 med forholdsmæssig udbetaling blevet gennemført som følger.

I starten af februar 2010 er de berørte medarbejdere blevet orienteret om og har ved individuelle aftaler accepteret, at 50 % af en bonus, som optjenes på grundlag af 2009-resultater, bindes i henhold til vilkårene i model 1. De individuelle aftaler er indgået inden, at medarbejderne har modtaget underretning fra arbejdsgiver om det bonusbeløb, der tildeles for 2009. Den andel af bonusbeløb for 2009, bliver udbetalt kontant med april lønnen i 2010.

Det nye bonussystem gennemføres i løbet af 2010 for den bonus, der optjenes og måles årligt på grundlag af resultater i optjeningsåret 2010, og medfører. Medarbejderen omfattes af én af de 3 modeller.

Om Kommissionens henstilling om aflønningspolitik i finanssektoren af 30. april 2009.

Henstillingen er fulgt af et ledsagedokument, hvoraf fremgår, at Kommissionen ønsker at tilskynde de omhandlede selskaber til at gennemføre principperne for en holdbar aflønningspolitik ved forhandlinger om personalekontrakter for 2010.

I henstillingens punkt 13 er anført, at medlemsstaterne opfordres til at træffe de nødvendige foranstaltninger til at fremme anvendelsen af denne henstilling senest den 31. december 2009.

Der ses ikke at være truffet sådanne foranstaltninger i Danmark.

Supplerende oplysninger om retningslinjerne.

"Leaders' statement the Pittsburgth Summit, September 24-25, 2009 fra G20-mødet, har bedt virksomhederne om at efterleve principperne straks, således fremgår side 9: "We call on firms to implement these sound compensation practices immediately. We task the FSB to monitor the implementation of FSB standards and propose additional measures as require by march 2010."

Den svenske Finansinspektionen har i "Finansinspektionens promemoria" ligeledes henvist til, at der er indført regler, der gennemfører EU-kommissionen henstilling, og at reglerne kommer til at skulle gennemføres i tillempet form, for beslutning om udbetalinger, der sker efter ikrafttræden den 1. januar 2010, således s. 3: "Genom releringarna genomförs EU-kommissionens rekommendation, K(2009)3159 om ersättningspolicy inom finanstjänestesektorn (nedan EU-rekommendationen). Finansinspektionen har i arbetet också beaktat riktlinjerna för genomförande av Financial Stability Boards (FSB) principer för sunda ersättningssystem samt den allmänna riktlinjen om ändringar i kapitaltäckningsdirektivet som Ekofinrådet har antagit. Regleringarna träder i kraft den 1 januari 2010. De kommer att tillämpas i tillämpliga delar första gången på de beslut om utbetalinger af rörliga ersättningar som fattas efter ikratttädandet, oavsett om ersättningen avser tidigare år, till den del det gäller ersätninger till anställda som kan påverka företagets risknivå. Företagen ska senast den 31 augusti 2010 underrätta Finansinspektionen om det kvarstår ersättningsförpliktelser som inta stämmer överens med föreskrifter och allmänna råd och även beskriva vad som gjorts för att sådanne förpliktelser ska upphöra".

Det fremgår videre, at moderselskaber i koncerner bør virke for, at alle selskaber i koncernen som er underlagt finansielle tilsyn, anvender reglerne, med mindre det for virksomheder i andre lande kommer i konflikt med reglerne der. Således s. 9: "Styrelsen för ett moderförtag i en koncern bör verka för att riktlinjer som stämmer överens med föreskrifterna och allmänna råden används i alla koncernföretag som står under finansiell tillsyn, om inte det för verksamheter i andra länder uppstår konflikter med reglarna där eller om det på en utlänsk arbetsmarknad råder förhållanden som påtageligt avviker från dem som råder i Sverige."

CEBS' (Committee of European Banking Supervisors) principper for vederlæggelse fra den 20. april 2009 indeholder ligeledes retningslinjer som udskudt bonusbetaling. Det anføres således, at bonusudbetalinger af en vis størrelse bør indeholde et udskudt element, f.eks. i form af aktier, ligesom der henvises til, at udbetalingen bør knyttes til fremtidig indsats. CEBS High-level Principles for remuneration-policies, side 5: "Whilst cash pay awards may be apporipriate for base pay, when bonus payments are of sinificant size award should at least include a deffered componet (for example company share, options or other funds hel in a trust or similar account) to take into consideration the risk horizon of the underlying performance. The deferred payment should therefore be linked to measures of future performance within a reasonable time horizon."

Af CEBS High-level Principles for remuneration-policies fremgår at retningslinjerne bør søges gennemført inden udgangen af tredje kvartal af 2009. S. 9: "The principles should be applied by all those institutions within the remit of CEBS an implemented before the end of Q3 2009"

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Spørgsmål 1 og 2

Udbetalingen af en andel af medarbejdernes udmålte bonus efter udløbet af det konkrete regnskabsår bliver udskudt.

Uanset om det udskudte bonusbeløb reguleres og i øvrigt er betinget af vilkårene i en af de 3 modeller, og om udbetalingen af det udskudte bonusbeløb sker enten forholdsmæssigt i tre rater over en treårig periode, eller på én gang efter udløbet af den treårige bindingsperiode er det skattemæssige resultat dog det samme efter vores vurdering. Det er således vores vurdering, at beskatningen af den udskudte kontantbonus er skubbet til det fremtidige udbetalingstidspunkt, hvilket vi i det følgende vil begrunde.

Det skattemæssige beskatningstidspunkt.

Et grundlæggende princip i skattelovgivningen er, at en indtægt skal beskattes, når der er erhvervet endelig ret til den. Dette retserhvervelsesprincip er derfor normalt også styrende for beskatningstidspunktet for kontantbonusudbetalinger.

En kontantbonus, hvis udbetaling afhænger af udviklingen i eksempelvis økonomiske nøgletal, vil efter skatteretlig praksis først blive betragtet som retserhvervet på det tidspunkt, hvor det - på baggrund af udviklingen i de økonomiske nøgletal - er muligt endeligt at fastlægge, hvad der eventuelt skal komme til udbetaling.

Det er således generelt anerkendt i praksis, at en indkomst først kan anses for endeligt retserhvervet og således først skal beskattes, når grundlaget for beregningen af indkomstens størrelse fremstår klart, og beløbets størrelse samt tidspunktet for udbetalingen lader sig bestemme med en høj grad af sikkerhed. En central dom på dette område er Højesteretsdommen offentliggjort i TfS 1998.626 HD, hvor periodisering af et lønkrav anmeldt i et konkursbo blev udskudt til konkursboet de facto havde udloddet beløbet, uanset at lønmodtageren havde erhvervet endeligt ret inter-partes, og konkursboet havde godkendt det anmeldte beløb.

Videre kan der henvises til SKM2008.709.SR, hvor Skatterådet bekræftede, at medarbejdere med et kontantbonusprogram i form af fantomaktier først skulle beskattes af en eventuel bonus på udbetalingstidspunktet.

Helt i overensstemmelse hermed, har Skatterådet i en nyere afgørelse af 25. august 2009 (offentliggjort som TfS 2009.986SR og SKM2009.538.SR) fastslået, at en såkaldt SAR, Stock Appreciation Right, der er en form for kontantbonus, først beskattes på det tidspunkt, hvor bonussen rent faktisk kan beregnes og hvor betingelserne for bonus er opfyldt.

Skatterådets seneste praksis om beskatningstidspunktet for bonusudbetalinger er således helt i overensstemmelse med Højesteretspraksis, og på den baggrund synes følgende momenter generelt at være afgørende for beskatningstidspunktet for kontantbonus:

  • Grundlaget for beregningen af indkomstens størrelse skal fremstå klart, og
  • Beløbets størrelse samt tidspunktet for udbetalingen skal kunne fastsættes med en høj grad af sikkerhed.

Hvis blot ét af disse momenter ikke er opfyldt, viser praksis, at beskatningstidspunktet er udskudt til det tidspunkt, hvor samtlige elementer er afklaret med en høj grad af sikkerhed.

Overføres disse momenter på B-koncernens bonusprogram er det klart, at der både i alle 3 modeller er væsentlig usikkerhed om størrelsen af den eventuelle endelige kontantbonus. Dette skyldes, at den udskudte bonusdel reelt er foreløbig, og den samlede endelige bonus afhænger af forhold helt uden for den enkelte medarbejders indflydelse. Udbetalingen af bonussen er i alle modeller knyttet op på betingelser uden for medarbejderens kontrol og rækkevidde, og de parametre som regulerer bonusbeløbets størrelse beror alle på objektive kriterier, og bonusbeløbet kan endog principielt bortfalde totalt i alle modellerne.

Det faktum, at den enkelte medarbejder ikke har indflydelse på de konkrete betingelsers opfyldelse, understøtter efter vores opfattelse tillige, at det skattemæssige retserhvervelsestidspunkt og dermed beskatningstidspunkt er udskudt. der er mange eksempler i skatteretlig praksis på, at betingelser, hvis indtræden vurderes at være uden for medarbejderens kontrol, medfører udskydelse af retserhvervelsestidspunktet, jf. således også SKATs omtale af praksis i Skatterådets afgørelse, offentliggjort i SKM2007.786.SR. Senest har SKAT i december 2009 udsendt et styresignal omkring retserhvervelsestidspunktet for købe- og tegningsretter (SKM2009.749.SKAT), hvor det endnu engang slås fast, at: "En betingelse knyttet til udnyttelsen af købe- og tegningsretter om, at nærmere fastsatte økonomiske mål for den ansatte eller i virksomheden skal nås, vil som udgangspunkt medføre, at retserhvervelsen udskydes til det tidspunkt, hvor betingelsen er opfyldt." Styresignalet omhandler specifikt købe- og tegningsretter, men bemærkningerne vedrørende retserhvervelsestidspunktet må helt givet ligeledes om fatte kontantbonus, aktier mv.

Ydermere forekommer det anstrengt skattemæssigt, at anse et foreløbigt udmålt bonusbeløb, som bindes og som følgelig underlægges objektive kriterier for B- koncernens overholdelse af bindende forskrifter, for endeligt retserhvervet. Det må anses for en suspensiv betingelse ikke kun at udbetalingen af beløbet udskydes over en længere periode, men i særdeleshed, at der er usikkerhed om beløbets endelige størrelse.

Den konkrete, meget væsentlige, usikkerhed om den endelige størrelse samt udbetalingen af den fremtidige udskudte kontantbonus er dermed efter vores opfattelse helt central ved vurderingen af, hvornår der skal ske beskatning. Når der derudover henses til, at udbetalingen hægtes op på økonomiske mål og/eller ændringer i moderselskabets aktiekurs inklusiv geninvesteret udbytter over en længere periode, som medarbejderen ikke har kontrol over, medfører det samlet efter vores opfattelse, at beskatningen først indtræder på de konkrete udbetalingstidspunkter.

Dette resultat, der som nævnt efter vores vurdering ligger helt på linje med eksisterende praksis, er i øvrigt særdeles fornuftig, og parterne undgår de uhensigtsmæssige resultater som et retserhvervelsestidspunkt, der ligger flere år forud for selve udbetalingen, ville medføre. I givet fald kunne der være praktiske udfordringer for arbejdsgiver i forbindelse med varetagelse af kildeskatteforpligtelsen, jf. kildeskattelovens § 46, i forhold til evt. ikke uvæsentlige bonusbeløb, der ikke er kommet til udbetaling, samt en uheldig likviditetsbelastning for den enkelte medarbejder ved et "rullende" bonussystem, hvor den endelige udmåling af det udskudte bonusbeløb afhænger af resultater i virksomheden hen over en længere periode. Det synes således at være ganske uheldigt, hvis implementeringen af overordnede forskrifter omkring aflønning i den finansielle sektor, der har stor politisk bevågenhed, får direkte og væsentlige negative økonomiske konsekvenser for de berørte medarbejdere. Målet med blandt andet Kommissionens henstilling om aflønning i den finansielle sektor er ganske fornuftigt og skal sikre en forsvarlig aflønningspolitik i den finansielle sektor, men der er næppe tvivl om at det vil blive overordentligt vanskeligt at implementere, hvis den praktiske anvendelse af disse principper og forskrifter skaber væsentlige likviditetsmæssige problemer for de berørte medarbejdere. Dette synspunkt kan ligeledes genfindes i den netop offentliggjorte rapport fra arbejdsgruppen om aflønning indenfor den finansielle sektor nedsat af økonomi- og Erhvervsministeren.

I forbindelse med sit arbejde indhentede arbejdsgruppen et notat fra Skatteministeriet om netop beskatningstidspunktet. Af notatet fremgår det blandt andet, at betingelser knyttet til selskabets performance normalt vil udskyde beskatningstidspunktet. Dette synspunkt er helt på linje med den beskrevne praksis fra såvel Højesteret som Skatterådet.

Det anses for ganske rimeligt, at der netop i denne situation er symmetri mellem fastlæggelsen af det skattemæssige retserhvervelsestidspunkt for et udskudt bonusbeløb knyttet til en række finansielle nøgletal, og disse nye bindende forskrifter og corporate governance principper, som netop medfører, at der skal ske udskydelse med betaling af en vis procentdel af et givent bonusbeløb, hvis endelige størrelse bliver afhængig af virksomhedens performance henover en længere periode.

På dette grundlag er det samlet set vores opfattelse, at medarbejderne først skal beskattes af den udskudte del af bonussen på de konkrete udbetalingstidspunkter/udbetalingstidspunkt, og at der derfor skal svares bekræftende på spørgsmålene 1 og 2.

Spørgsmål 3

Dette spørgsmål er alene relevant, såfremt et eller begge spørgsmål 1-2 besvares med et nej, og det i givet fald er Skatterådets opfattelse, at medarbejderne skal beskattes på et tidspunkt, hvor de ikke har fået pengene udbetalt og derfor umiddelbart selv skal finansiere skatten.

Som beskrevet tidligere går Spørger stadig i overvejelser omkring hvilke betingelser, der bliver koblet på det udskudte bonusbeløb, og dermed hvilke vilkår, som skal opfyldes og vurderes i forbindelse med målingen af det endelige bonusbeløb.

Såfremt Skatterådet er af den opfattelse, at beskatningen af den udskudte bonusdel skal ske på det tidspunkt, at det udskudte bonusbeløb bliver fastlagt og overgår til bonussystemet (april måned), overvejer B-koncernen at betinge udbetalingen med, at medarbejderen er i live på udbetalingsdagen eller på en given dato. I denne sammenhæng skal det dog bemærkes, at B-koncernen ikke - uden videre - ønsker at implementere et sådant vilkår, som ikke er påkrævet efter de i indledningen beskrevne bindende forskrifter og corporate goverance principper. Det kræver, efter Spørgers opfattelse, meget grundige overvejelser om dette vilkår skal - og i ansættelsesretlig henseende, også kan - anvendes og i denne forbindelse også vurdering af, hvorvidt en livsbetingelse reelt er nødvendig og ønskelig i denne situation, også henset til at Spørger i forvejen gennemfører nye vidtrækkende principper for evt. udbetaling af en væsentlig andel af en bonus.

Hvis B-koncernen beslutter at implementere en sådan livsbetingelse for retten til udbetaling af bonus under modellerne A-D, som beskrevet under spørgsmål 1-2, er det vores opfattelse, at dette utvivlsomt skubber tidspunktet for den endelige retserhvervelse af den udskudte bonus.

Der findes en række afgørelser, som konkluderer, at bonus betinget af, at medarbejderen skal være i live på en given dato, udskyder retserhvervelsen indtil betingelsen kan konstateres opfyldt.

Dette følger eksempelvis af TfS 2008.516 SR (SKM2008.111.SR). I denne sag ønskede et moderselskab at tildele Performance Based Stock Units (units") til medarbejdere ansat i selskabets danske datterselskab. "Units" var en ret for medarbejderen til, på visse betingelser, at modtage aktier i modeselskabet på nærmere angivne tidspunkter efter tildelingen af "units", når retten til at modtage aktierne er modnet. Tildelingen af de bagvedliggende aktier var betinget af, at medarbejderen havde været ansat i uopsagt stilling i datterselskabet i modningsperioden.

Det var endvidere en betingelse for erhvervelse af aktierne, at medarbejderen var i live på de relevante modningstidspunkter.

Skatterådet fandt efter en samlet konkret vurdering, at beskatningstidspunktet for tildeling af "units" var udskudt til det tidspunkt, hvor det kunne konstateres, at de fastsatte betingelser for erhvervelse af aktier er opfyldt, således at værdien opgøres og indkomstbeskattes på de forskellige modningstidspunkter.

At livsbetingelsen anses for at være en suspensiv betingelse, som skubber retserhvervelsen, fremgår også klart af SKATs styresignal fra december 2009 omkring retserhvervelsestidspunktet for købe- og tegningsretter, som efter vores opfattelse også udtrykker retsstillingen for øvrige bonusprogrammer eksempelvis kontante bonusprogrammer. Der ses i denne sammenhæng ingen saglig begrundelse for at operere med forskellige retserhvervelsesprincipper for hhv. kontante bonusordninger og aktiebaserede incitamentsprogrammer.

Spørgsmål 4

Udbetalingen af en andel af 2009-bonus er udskudt i henhold til Spørger bonusprogram i overensstemmelse med de svenske forskrifter og de internationale anbefalinger. Effekten af overførslen til bonussystemet af 50 % - for nogle, 60 % af den udmålte 2009-kontantbonus er, at den udskudte bonusandel skattemæssigt må anses for at være et foreløbigt beløb, hvis endelige størrelse er usikker.

Udskydelsen medfører, at 50 %/60 % af den for 2009 beregnede kontantbonus bindes og udskydes til udbetaling pro rata over de tre følgende år. Beløbet reguleres i perioden 2010-2013 på baggrund af udviklingen i et officielt nøgletal (Total Shareholder Return) som beskrevet i Model 1.

Konsekvensen af udskydelsen af bonusudbetalingen er efter vores opfattelse reelt, at der endnu ikke er opnået ret til den del af 2009-bonussen, som overgår til deferral systemet. Den udskudte del af bonusen, skal derfor anses for et foreløbigt udmålt bonusbeløb, hvor den endelige skattemæssige retserhvervelse sker i forbindelsen med udbetalingen i henholdsvis 2011, 2012 og 2013.

Til støtte herfor kan henvises til de ovenfor under spørgsmål 1 og 2 omtalte afgørelser samt til, at Skatterådet i SKM2006.724.SR - efter vores vurdering helt i overensstemmelse med de omtalte principper - har fastslået, at retserhvervelsestidspunktet for bonus er det faktiske udbetalingstidspunkt. I den givne situation, kunne medarbejderne vælge at få konverteret deres kommende bonusudbetaling til medarbejderobligationer, når blot beslutningen blev truffet senest 31. december i optjeningsåret og dermed inden den endelige retserhvervelse, som lå kort inde i det efterfølgende år, hvor bonussen konkret kunne opgøres. Samme resultat nåede Skatterådet til i sin afgørelse i TfS 2009.287 SR (SKM2008.1008.SR), hvor det er klart forudsat, at retserhvervelsen af kontantbonussen indtræder på det tidspunkt, hvor bonussens størrelse endeligt kan beregnes.

Omvendt er der ingen tvivl om, at den konkret udbetalte del af kontantbonussen for 2009 skal beskattes på udbetalingstidspunktet i 2010.

Henset til at den udskudte bonus overgår til deferral-systemet og til at den endelige udbetaling knyttes op på udviklingen i et nøgletal, der er uden for medarbejderens kontrol, er det vores opfattelse, at det udskudte bonusbeløb først skal beskattes på det konkrete fremtidige udbetalingstidspunkt i henholdsvis 2011, 2012 og 2013.

Overgangen til det nye bonussystem sker som også nævnt under spørgsmål 1 og 2 på baggrund af svenske forskrifter og internationale anbefalinger, og det er derfor rimeligt og i øvrigt i overensstemmelse med føromtalte højesteretspraksis, at det efter en selvstændig skattemæssig vurdering konkluderes, at retserhvervelsen grundet disse specifikke forhold er udskudt.

Det må lægges til grund, at det har været almen fortolkning af EU-Kommissionens henstilling, at henstillingens retningslinjer skal anvendes ikke blot fremadrettet for bonusmodeller vedrørende 2010, men også for så vidt angår bonus, som bliver udmålt i 2010 på grundlag af 2009- resultater. At henstillingen skal søges anvendt således, nævnes også direkte i de svenske forskrifter udarbejdet af Finansinspektionen.

Spørger har set sig nødsaget til at efterleve henstillingen allerede for 2009-bonusen. Grundet indholdet af de svenske forskrifter har Spørger, under hensyntagen til eventuelle lokaler regler, haft en forpligtelse til at medvirke til, at ensartede retningslinjer om deferral bliver anvendt i samtlige dele af koncernen, herunder også i Danmark. Denne overordnede forpligtelse har Spørger af forskellige årsager valgt at forankre på individniveau i form af en individuel information fra Spørger til den enkelte medarbejder. Heraf fremgår det, at ændringerne sker grundet en efterlevelse af anbefalingerne fra EU-Kommissionen samt de svenske forskrifter, hvilket medarbejderne tilkendegiver at acceptere.

Praksis vedrørende ændret vederlagssammensætning anses i denne sammenhæng for uden relevans. Denne praksis angår alene spørgsmålet om, under hvilke betingelser arbejdsgiver og dennes medarbejdere kan indgå en individuel aftale om re-design af komponenterne i aflønningen uden at stride mod modregningsforbuddet i kildeskatteloven § 46, stk. 3. Denne form for aftaler giver sædvanligvis anledning til en ændret beskatning laf dele af lønindkomsten. Der er i denne konkrete sag imidlertid ikke tale om, at en del af bonussen ændrer karakter eller beskatningsform. Der foreligger derimod udelukkende udskydelse af optjeningsperioden og dermed udbetalingstidspunktet for en vis andel af en endnu ikke fastlagt bonus. Formålet med forlængelse af optjeningsperioden er, at en vis andel af bonussen bliver afhængig af langsigtede økonomiske mål, i denne situation over en periode på 3 år efter det første år i optjeningsperioden er gået. Det vil sige, at 2009 blot danner grundlag for hvor stor en andel af bonussen, som skal være knyttet til langsigtede mål.

At der ville ske ændringer i bonusudbetalingen for 2009 har spørger orienteret om allerede fra medio 2009.

De medarbejdere i Spørger, der ville blive berørt af de nye fordelingsprincipper vedrørende bonus, har siden sommeren 2009 haft kendskab til, at der ville ske ændring i bonusudbetalingen for 2009. I december 2009 blev der på et fælles chefmøde hos Spørger orienteret om, at udbetaling ville ske efter de ændrede retningslinjer. I starten af februar 2010 blev der på individniveau udrullet information om, en forlænget optjeningsperiode i form af et udskydelsesvilkår, således at 50%/60% af bonussen beregnes foreløbig på grundlag af 2009-resultater og performance og herefter bliver bundet i henhold til vilkårene i model 1. Informationen herom er tiltrådt af de berørte medarbejdere. Dette sker inden, at medarbejderne fik underretning fra Spørger om det bonusbeløb, der specifikt beregnes for 2009, dvs. inden den endelige retserhvervelse.

Det ny bonussystem medfører, at 50%/60% af den for 2009 beregnede kontantbonus bindes og udskydes til udbetaling pro rata over de 3 følgende år. Beløbet reguleres i perioden 2010-2013 udelukkende på baggrund af udviklingen i et officielt nøgletal Total Sharholder Return, og den samlede udbetaling kan således variere betydeligt. Den omstændighed, at der nu i 2010 - helt sædvanligt, jf. beskrivelsen af den eksisterende bonusmodel - foregår en samlet beregning af bonussen for 2009, medfører ikke efter vores opfattelse at hele bonussen i skattemæssig sammenhæng er gjort endeligt op på dette tidspunkt, eftersom det faktiske beløb, som kommer til udbetaling over de næste 3 år er ukendt.

Der foreligger efter vores opfattelse ikke en aktuel retserhvervelse af den udskudte bonusdel i 2010. Den udskudte bonusdel er reelt foreløbig, og den samlede endelige bonus afhænger af forhold helt uden for den enkelte medarbejders indflydelse. Det er ganske rimeligt, at udskydelsessystemet anses for et suspensivt vilkår, dels fordi det udskudte bonusbeløb reguleres på grundlag af et objektivt fastlagt økonomisk nøgletal over en lang periode, dels fordi den udskudte bonus ikke kan gøres endeligt op, førend udbetalingen finder sted. Dette er helt i overensstemmelse med TfS2003.677LSR, hvor Landsretten vedrørende en earn-out-betaling baseret på virksomhedens resultat over en længere årrække konkluderer, at der først er erhvervet endeligt ret til dette vederlag, når det kan gøres endeligt op.

Vores synspunkt om, at en "økonomisk performance betingelse" skubber beskatningstidspunktet for en udskudt bonus, kan også genfindes i det notat udarbejdet af Skatteministeriet i tilknytning til den offentliggjorte rapport fra arbejdsgruppen om aflønning inden for den finansielle sektor nedsat af økonomi- og erhvervsministeren.

Vi finder ikke, at forholdene i SKM2001.556.LR kan sammenlignes med denne sag - I SKM2001.556.LR fastslog Ligningsrådet, at retserhvervelsen af fantomaktier, hvis størrelse afhang af virksomhedens resultatet, sket på det tidspunkt, hvor medarbejderen første gang kunne bruge fantomaktierettigheden og dermed havde mulighed for - uden yderligere betingelser, at realisere værdien af fantomaktierne. I denne afgørelse beskattes værdien af fantomaktierne på et tidligere tidspunkt end udbetalingstidspunktet, idet det fra og med ordningens fem år beroede på medarbejderens ensidige beslutning, hvornår han/hun valgte at realisere, og også fordi det var muligt for medarbejderen at realisere provenuet på dette tidspunkt.

Vedrørende Kommissionens henstilling og gennemførelse i Sverige.

Der er efter Spørgers opfattelse en klar henstilling til straks at implementere et deferral-system, hvorfor Spørger i designet af principperne for det nye deferral-bonussystem har søgt at iagttage og imødekomme bl.a. anbefalinger fra Financial Stability Board om "Principles for Sound Compensation Practices", som blev tiltrådt af G20-mødet i september 2009, samt EU-kommissionens offentliggjorte henstilling om aflønningsprincipper i den finansielle sektor.

Der har været international enighed om, at de ændrede retningslinjer skal anvende ikke blot fremadrettet for bonusmodeller vedrørende 2010, men også for så vidt angår bonus, som bliver fastsat og udmålt i 2010 på grundlag af resultater for 2009.

Der henvises til uddrag fra "Leaders' statement the Pittsburgh Summit, September 24-25, 2009 fra G20-mødet, side 9. Det fremgår heraf, at finansielle virksomheder opfordres til straks og med øjeblikkelig virkning, at implementere FBS's principper.

Finansinspektionen i Sverige har også fortolket EU-kommissionens henstilling således, at kravet om udskudt betaling af bonus for medarbejdere med en særlig risikoprofil skal gælde for bonus, der bliver fastsat i 2010 eller senere, dvs. at dette krav om udskudt betaling med en procentdel af bonus i praksis også gælder for bonus, som bliver fastsat og udmålt i 2010 på grundlag af måleåret 2009. Se uddrag fra de svenske forskrifter, "Finansinspektionens promemoria", s. 3.

At der på nuværende tidspunkt ikke er udarbejdet et dansk sæt af forskrifter på området, "fritager" ikke Spørger for at søge principperne gennemført i hele koncernen, inklusiv danske medarbejdere.

Implementeringen af deferral-systemet er sket bl.a. under hensyn til Spørgers omdømme, og i særdeleshed under hensyntagen til, at det eksplicit fremgår af de svenske forskrifter, at Spørger under hensyntagen til eventuelle lokale regler - har haft en forpligtelse til at medvirke til, at ensartet retningslinjer om deferral bliver anvendt i samtlige dele af koncernen, herunder også i Danmark. Gennemførselen af deferral-systemet er derfor sket i koncernen som helhed, og også under iagttagelse af, at Spørger senest den 31. august 2010 skal indberette til Finansinspektionen, om der udestår bonusaftaler, som ikke følger retningslinjerne.

Spørgsmål 5 og 6

Disse spørgsmål er alene relevante, hvis et af spørgsmålene 1 - 4 besvares med et nej, og det i givet fald er Skatterådets opfattelse, at medarbejderne skal beskattes på et tidspunkt, hvor de ikke har fået pengene udbetalt og derfor umiddelbart selv skal finansiere skatten.

Helt praktisk kan medarbejderne ende i en situation, hvor beskatningsgrundlaget, eksempelvis i 2011 for den samlede udmålte 2010-kontantbonussen, overstiger den endeligt udbetalte kontantbonus efter udløbet af bindingsperioden. Omvendt kan medarbejderne ligeledes ende i en situation, hvor det endeligt udbetalte beløb overstiger det tidligere beskattede beløb.

Fastslår Skatterådet, at medarbejderen har erhvervet endelig ret til hele den udmålte bonus inklusiv den udskudte bonusandel, uanset de underliggende økonomiske betingelser m.v., bliver medarbejderen dermed i skattemæssig henseende stillet som om, at kontantbonussen er udbetalt. Medarbejderen har imidlertid ikke fået udbetalt beløbet (den udskudte bonusdel) fra sin arbejdsgiver og spørgsmålet er derfor, om medarbejderens krav på arbejdsgiverselskabet er et formuegode svarende til det retserhvervede, men ikke udbetalte beløb, og om dette formuegode skatteretligt skal kvalificeres som en fordring på arbejdsgiverselskabet.

Dette spørgsmål synes afgørende for den skattemæssige behandling af en efterfølgende regulering af bonussen i såvel op- som nedadgående retning.

Kursgevinstloven antages som udgangspunkt at være udtømmende i sin behandling af fordringer og gæld. Sædvanligvis defineres en fordring omfattet af kursgevinstloven som et ubetinget retligt krav på betaling i form af penge. Hvis Skatterådet er af den opfattelse, at medarbejderen skal beskattes af hele den udmålte bonus inklusiv den udskudte bonusandel, må Skatterådet forudsætningsvist have fastslået, at de økonomiske betingelser er uden betydning for retserhvervelsen, og at der dermed foreligger en fordring. Imidlertid er der civilretligt ikke tale om en fordring, og det må anses for givet, at medarbejderen ikke har et krav, der kan gøres retligt gældende førend det tidspunkt, hvor betingelserne opfyldes. Følgelig vil der efter vores opfattelse ikke være tale om en fordring omfattet af kursgevinstlovens regler. I skattemæssig henseende må der dog antages at foreligge et formuegode, idet medarbejderen netop er blevet beskattet af formuegodets værdi på tildelingstidspunktet.

Den umiddelbare beskatningshjemmel for et formuegode, der ikke omfattes af de særlige kapitalgevinstlove, herunder kursgevinstloven, er statsskattelovens § 5, litra a. Efter denne bestemmelse er en "formueforøgelse, der fremkommer ved at de formuegenstande, en skattepligtig ejer, stiger i værdi" skattefri.

Det er vores opfattelse, at der vil være forskellige skattemæssige konsekvenser, alt efter om den endelige udbetaling er lavere eller højere end det allerede beskattede beløb.

Hvis udbetalingen i sidste ende er lavere end det allerede beskattede beløb, må medarbejderne i overensstemmelse med skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2. samt sædvanlige skatteretlige principper, have ret til at få genoptaget skatteansættelsen for det år, hvori beskatning er sket, når det faktiske grundlag for beskatning senere viser sig at være ændret. Hovedstolen på det oprindeligt beskattede formuegode viser sig således at have været forkert, hvilket helt givet vil være en ændring i de faktiske forhold.

Hvis den faktiske udbetaling viser sig at overstige det allerede beskattede beløb vil det overskydende beløb som anført ovenfor være skattefrit i henhold til statsskattelovens § 5, litra a.

SKATs indstilling og begrundelse

Ifølge statsskatteloven (lov nr. 149 af 10. april 1922) § 4 er den skattepligtig indkomst den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi, ...

Ifølge kildeskatteloven (lovbekendtgørelse nr. 1086 af 14. november 2005) § 46, stk. 2 skal indeholdelse foretages ved udbetalingen af A-indkomsten. Har udbetaling ikke fundet sted på et tidspunkt, der ligger 6 måneder efter, at indkomstmodtageren har erhvervet endelig ret til den pågældende indkomst, skal indeholdelse dog foretages på dette tidspunkt.

Af kildeskattebekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 419 af 21. maj 2008) § 21 fremgår, at A-indkomst, der kommer til udbetaling efter udløbet af den pågældende indtjeningsperiode, indkomstbeskattes i det indkomstår, hvori udbetalingen finder sted, jf. dog stk. 2 og 3. Har udbetaling ikke fundet sted på et tidspunkt, der ligger 6 måneder efter, at indkomstmodtageren har erhvervet endelig ret til den pågældende indkomst, er beløbet dog indkomstskattepligtigt på dette tidspunkt, jf. dog stk. 4-7. ...

Praksis

SKAT har med SKM2009.749.SKAT udsendt et styresignal vedrørende ophævelse af 15 %-grænsen i ligningsloven § 7 H. I afsnit 1.2, betingelser i aktielønsaftaler omfattet af ligningslovens § 7 H er anført:

"Er der til tildelingen eller udnyttelsen knyttet betingelser af suspensiv karakter, anses retserhvervelsen for udskudt til det tidspunkt, hvor betingelserne opfyldes.

Tildeling og udnyttelse anses som én disposition i skattemæssig henseende. Betingelser, der knytter sig til selve udnyttelsen, vil således i samme grad som betingelser, der knytter sig til selve tildelingen, kunne udskyde retserhvervelsen.

Generelt kan det anføres, at såfremt der til aftalen er knyttet betingelser, der har en sådan karakter, at der hersker reel usikkerhed om, hvorvidt aftalen bliver gennemført, udskydes retserhvervelsen indtil opfyldelsen af betingelserne. Spørgsmålet om, hvornår der foreligger retserhvervelse, skal afgøres konkret ud fra de betingelser, der er fastsat i aftalen. Ifølge praksis vil betingelser, hvis opfyldelse den ansatte selv har kontrol over, ikke medføre udskydelse af det skattemæssige retserhvervelsestidspunkt. Det væsentlige i vurderingen af, om retserhvervelsestidspunktet er udskudt eller ej, er således, om der må antages at foreligge reel usikkerhed om, hvorvidt betingelsen opfyldes. Det endelige retserhvervelsestidspunkt i skattemæssig henseende for en betinget tildelt købe- eller tegningsret afhænger af, hvornår det ikke længere er usikkert, om betingelsen opfyldes."

En af de generelle betingelser i sådanne aftaler er, at økonomiske mål skal nås for at kunne udnytte købe- og tegningsretten,

Om dette er anført:

"En betingelse knyttet til udnyttelsen af købe- og tegningsretter om, at nærmere fastsatte økonomiske mål for den ansatte eller i virksomheden skal nås, vil som udgangspunkt medføre, at retserhvervelsen udskydes til det tidspunkt, hvor betingelsen er opfyldt.

Eksempel

Medarbejderne har i 2009 fået tildelt købe- eller tegningsretter til aktier, der kan udnyttes til erhvervelse af aktier i selskabet i oktober 2009, oktober 2010 og oktober 2011. Udnyttelsen er for hvert år betinget af, at selskabet på de nævnte tidspunkter har nået nærmere fastsatte økonomiske mål. Er købe- eller tegningsretterne omfattet af de hidtidige regler?

Det er kun udnyttelsen i oktober 2009, der er omfattet af de hidtidige regler. De købe- eller tegningsretter, der først kan udnyttes i 2010 og 2011, fordi udnyttelsen er betinget af, at økonomiske mål nås, kan først anses for endeligt retserhvervet i henholdsvis 2010 og 2011."

Skatterådet har i bindende svar SKM2009.538.SR fastslået af en SAR ikke var en finansiel kontrakt, men en metode til at beregne fremtidig bonus. Beløbet skulle beskattes som løn, når betingelserne for bonus var opfyldt. En SAR var et løfte om bonus på et bestemt tidspunkt og størrelsen af bonusen var afhængig af kursstigningen på moderselskabets aktier. Den var ikke knyttet til ejerskab af aktier, og kunne ikke overdrages. Der ville kun blive udbetalt bonus, hvis der skete ændringer i aktiekursen. Det var ikke en betingelse, at medarbejderen var ansat på udbetalingstidspunktet.

I SKM2008.709.SR traf Skatterådet afgørelse om, at medarbejdere med fantomaktier først skulle beskattes af eventuel bonus, når bonussen udbetaltes, dog forudsat at udbetalingen fandt sted senest 6 måneder efter, at det var besluttet at udlodde udbytte. Om fantomaktier blev anført, at det er en betegnelse for en aftale, hvori afkastet af en given aktie kopieres. Reelt var der tale om en bonusordning, der var baseret på aktieudviklingen i selskabet. Skatteretligt var der ikke tale om en aktie, hvorfor beskatning efter reglerne om aktieindkomst var udelukket. Det var en betingelse for at erhverve endelig ret til bonus, at generalforsamlingen i selskabet beslutter at udlodde udbytte til de rigtige aktionærer. Der er videre anført i begrundelsen: "Da beslutningen om udbytteudlodning træffes suverænt af selskabets generalforsamling, står det ikke i medarbejderens magt at opfylde denne betingelse. Da betingelsens opfyldelse ydermere hverken kan anses som en ren formalitet eller en selvfølge, må betingelsen anses for at være af suspensiv karakter. Det bevirker i sig selv, at retserhvervelse af den pågældende bonus i skattemæssig forstand må anses for udskudt til det tidspunkt, hvor generalforsamlingen træffer afgørelse om at udlodde udbytte, hvis alle selskabets aktier sælges, eller hvis en medarbejder fratræder sin stilling.

Det forhold, at bonusaftalen - evt. i relation til funktionærlovens § 17 a, - tilsyneladende tager udgangspunkt i, at medarbejderen løbende optjener ret til en andel af selskabets værdi, ved at udbetale medarbejderens eventuelle andel (bonus) i det tilfælde, hvor medarbejderen selv siger op, siges op (uden for strafbart forhold mv.) eller dør, tillægges i denne forbindelse ikke afgørende vægt i forhold til den skatteretlige retserhvervelse, idet denne anses for suspenderet.

I den forbindelse bemærkes, at medarbejderen med fantomaktier i den aktuelle sag ikke med samme sikkerhed, om nogen, erhverver ret på bonus, modsat hvad, der var tilfældet i sagen SKM2001.556.LR." 

I SKM2001.556.LR traf Ligningsrådet afgørelse om at retserhvervelse til bonus, der, hvis størrelse afhang af virksomhedens resultat, og hvor medarbejderen (A) selv kunne bestemme, hvornår udbetalingen skulle finde sted, var retserhvervet på det tidspunkt, hvor medarbejderen første gang kunne kræve bonus udbetalt. Medarbejderen erhvervede, når han havde ejet fantomaktierne i et bestemt antal år, ret til en bonus, der svarede en forud fastsat (og stigende) procentsats af selskabets værdi ved årets udgang, hvilken han kunne gøre gældende efter eget valg, men dog skulle udnytte inden udløbet af en vis længere frist (10 år). 

I begrundelsen er anført:

"Da det i fem år fra aftaletidspunktet er uvist, om A kan udnytte optionen, og dermed opnå ret til det optjente beløb efter henholdsvis det 5., 6., 7., 8., 9. og 10. år, fordi udnyttelsen er betinget af ansættelse i selskabet, er der ikke erhvervet ret til noget beløb før udløbet af det femte år. Der kan derfor heller ikke ske beskatning før udløbet af det femte år.

Ved udløbet af det femte år efter aftalens indgåelse har A opnået ret til 5 pct. af selskabets værdi ultimo året, såfremt han stadig er ansat i selskabet, idet han har krav på at få dette beløb udbetalt, såfremt han skulle ønske det. Uanset om fantomaktien udnyttes eller ej, vil der derfor ske beskatning af 5 pct. af selskabets værdi ultimo året eller senest 6 måneder senere.

Ved udløbet af det 6. år efter aftalens indgåelse, vil A have mulighed for at udnytte fantomaktien med endnu 1 pct. Der vil derfor ske beskatning af 1 pct. af selskabets værdi ultimo året på dette tidspunkt eller senest 6 måneder senere. Samme systematik for beskatning vil blive anvendt for henholdsvis det 7., 8., 9. og 10. år.

Såfremt A i perioden udnytter fantomaktien, og der ved udnyttelsen udbetales et større beløb end det beløb, der indtil da er beskattet, vil A skulle betale skat af differencen i udnyttelsesåret, idet beløbet anses som udbetaling af yderligere løn.

Beskatning på retserhvervelsestidspunktet er uafhængig af en eventuel senere værdinedgang, idet det er A's eget valg ikke at få beløbet udbetalt på retserhvervelsestidspunktet. Den allerede beskattede indtægt vil ikke blive reguleret i nedadgående retning, uanset det senere viser sig, at det beløb, der er kommet til udbetaling, er lavere end det beløb, der blev beregnet skat af på retserhvervelsestidspunktet."

Skatterådet har i SKM2010.243.SR fastslået, at en kontant bonus ikke behandles efter den praksis, der er gældende for aktietildelinger. Det fremgår at SKATs indstilling at "Det er derfor SKATs opfattelse, at praksis på aktielønsområdet ikke kan finde anvendelse når der er tale om en kontantbonus omfattet af funktionærlovens § 17 a. Det fremgår af bonusaftalen, at bonussen vester 3 år efter tildelingen, at vestingen fremrykkes i tilfælde af medarbejderens død og hvis medarbejderen bliver uarbejdsdygtig så vester bonussen alligevel som forudsat ved tildelingen. Henset til, at ikke hele bonussen kan fortabes efter tildeling idet bonusmodtager uanset årsag til eventuel fratrædelse vil modtage en forholdsmæssig del af den aftalte bonus er det SKATs opfattelse, at der sker løbende retserhvervelse. Beskatning skal ske ved udbetalingen forudsat at denne ikke sker mere end 6 måneder efter retserhvervelsestidspunktet jf. kildeskattebekendtgørelsens § 20. Det er SKATs opfattelse, at et forholdsmæssigt beløb, skal beskattes i hvert af de år, der forløber indtil bonussen udbetales. Det indstilles at spørgsmål 1 besvares nej." Skatterådet tiltrådte SKATs indstilling.

Skatterådet har i SKM2006.724.SR bekræftet, at en medarbejder kunne vælge at få en optjent bonus udloddet som en medarbejderobligation omfattet af ligningsloven § 7A. Valget mellem udbetaling som kontant bonus eller som medarbejderobligation skulle ske inden udløbet af indkomståret. Om bonusordningen var oplyst, at såfremt medarbejderen ønsker at modtage medarbejderobligationer i stedet for en kontant bonus skulle medarbejderen inden årets udgang træffe dette valg. Beløbets størrelse blev opgjort på baggrund af årets resultat og kunne derfor tidligst gøres op pr. 31. december optjeningsåret, og udlodningen skete først i marts det efterfølgende år, efter at den endelige godkendelse af overskudsdelingen på generalforsamlingen blev vedtaget. Dvs. medarbejderen skulle have truffet et bindende valg inden bonusbeløbet kunne gøres op og før generalforsamlingens godkendelse og dermed før den endelig retserhvervelse. SKAT indstillede at ordningen kunne godkendes og Skatterådet tiltrådte SKATs indstilling.

Begrundelse

Af statsskatteloven § 4 fremgår, at til den skattepligtige indkomst medregnes såvel løn som goder af pengeværdi. Udbetales en bonus, vil denne være skattepligtig som løn.

Det fremgår også af statsskatteloven § 4, at det er årets indtægter, der medregnes i den skattepligtige indkomst. Skattepligten indtræder ved den endelige retserhvervelse. Bonusen skal derfor medregnes i det indkomstår, hvor der erhverves ret til den.

Hvornår der er erhvervet ret til et gode, hvor der er knyttet betingelser til modtagelsen af godet, afhænger af, om betingelserne er af en sådan karakter, at der kan herske reel usikkerhed om, hvorvidt godet vil blive ydet. Retserhvervelsen vil i disse tilfælde blive udskudt indtil det ikke længere er usikkert, om betingelsen vil blive opfyldt. Det er i den forbindelse også afgørende, om det er medarbejderen selv, der kan sikre opfyldelse af betingelsen. Kan medarbejderen ensidigt sikre opfyldelse af betingelsen, udskydes retserhvervelsen ikke.

Skatterådet traf i SKM2009.538.SR afgørelse om, at bonusen først var erhvervet, når betingelserne for udbetaling af bonus var opfyldt. Tidspunktet for beregningen af bonusen var forudbestemt. I SKM2008.709.SR traf Skatterådet afgørelse om, at medarbejdere med fantomaktier først skulle beskattes af eventuel bonus, når bonussen udbetaltes. Bonus var afhængig af, om bestyrelsen vedtog, at der skulle udbetales udbytte. Ligningsrådet traf i SKM2001.556.LR afgørelse om, at hvor medarbejderen selv kunne vælge, hvornår bonus skulle udbetales skete retserhvervelsen på det første tidspunkt, hvor medarbejderen kunne vælge udbetaling, og hvor betingelserne for udbetaling var opfyldt.

Det afgørende i forhold til retserhvervelse er således ifølge de anførte afgørelser, at alle betingelser for udbetaling er til stede. Forhold som kun medarbejderen kan påvirke, udskyder ikke retserhvervelsen, jf. SKM2001.556.LR.

Indeholdelse af kildeskatten, kan ifølge kildeskatteloven § 46, stk. 2 udskydes til udbetalingstidspunktet, dog senest 6 måneder efter endelig retserhvervelse.

Ad. spørgsmål 1.

Der spørges om Skatterådet kan bekræfte, at en medarbejder, der som en del af koncernens bonussystem, får bundet 50 % eller 60 % af sin udmålte kontantbonus til eventuel forholdsmæssig udbetaling over de følgende tre år, først beskattes af denne udskudte bonus på de tre udbetalingstidspunkter, hvis det endelige bonusbeløb er afhængig af vilkårene i én af nævnte modeller A, B eller C.

Det er SKATs vurdering, at de vilkår, der stilles for udbetalingen af bonus i alle 3 modeller er objektive, forstået således, at medarbejderen ikke ensidigt kan sikre betingelsernes opfyldelse, og dermed bonusens udbetaling. Det er desuden kendetegnet for alle 3 modeller, at den del af bonusen, der udskydes kan variere betydeligt i forhold til det opsparede grundbeløb/foreløbige beløb, afhængig af betingelserne i den af de nævnte modeller, der bliver gældende. Det fremgår af det oplyste, at medarbejderen ikke har rådighed over det opsparede beløb og der er forbud mod hedging (sikring af beløbet). Da bonusen desuden er afhængig af nogle fremtidige forhold, kan beløbet ikke endelig opgøres før de nævnte skæringspunkter.

Det er derfor SKATs vurdering, at den udskudte del af bonusen, har lighed med den i SKM2009.538.SR omhandlede SAR, idet der i begge tilfælde er tale om, at der tildeles et beregningsgrundlag/løfte om udbetaling af et bonusbeløb, hvis nogle på forhånd fastlagte objektive betingelser opfyldes. Skatterådet fandt i SKM2009.538.SR, at bonusen var løn og var skattepligtig, når betingelserne for udbetaling var opfyldt, der var således tale om, at retserhvervelsestidspunktet var udskudt.

SKAT finder derfor tilsvarende i nærværende sag, at retserhvervelsestidspunktet udskydes til vilkårene i den af de beskrevne modeller, der kommer til at gælde, er opfyldt.

Da en andel af bonusen beregnes og udbetales hvert år, er det SKATs opfattelse, at retserhvervelsen sker med 1/3 hvert år, da alle betingelser for opgørelse af en andel bonus er til stede, og der sker udbetaling.

SKAT indstiller derfor, at spørgsmål 1 besvares Ja.

Ad. spørgsmål 2.

Der spørges om Skatterådet kan bekræfte, at en medarbejder, der som en del af koncernens bonussystem, får bundet 50 % eller 60 % af sin udmålte kontantbonus til eventuel udbetaling efter en bindingsperiode på tre år, først beskattes af denne udskudte bonus på udbetalingstidspunktet, hvis den endelige bonus er afhængig af vilkårene i én af nævnte modeller 1, 2 eller 3.

Som anført vedrørende spørgsmål 1, er det SKATs vurdering, at retserhvervelsestidspunktet for bonusen udskydes til alle betingelser, i den model, der bliver gældende, er opfyldt.

Da alle betingelser for udbetaling af udskudt bonus først kan vurderes efter 3 år, er det SKATs vurdering, at den endelige retserhvervelse først sker i år 3, hvor der sker beregning af bonus og udbetaling.

SKAT indstiller derfor, at spørgsmål 2 besvares Ja.

Ad. spørgsmål 3.

Hvis spørgsmål 1 og/eller 2 besvares benægtende.

Der spørges om det vil gøre nogen forskel for beskatningstidspunktet for den udskudte bonus, hvis udbetalingen af denne tillige blev betinget af, at medarbejderen er i live på udbetalingstidspunktet.

Spørgsmålet bortfalder, da spørgsmål 1 og 2 er besvaret bekræftende.

Ad. spørgsmål 4.

Der spørges om Skatterådet kan bekræfte, at medarbejdere, der som en del af koncernens bonussystem får udskudt 50 % af deres 2009-kontantbonus til eventuel fremtidig betaling forholdsmæssigt over de følgende tre år i hhv. 2011, 2012 og 2013, først beskattes af denne udskudte bonus på de tre udbetalingstidspunkter, når der henses til at den udskudte bonus reguleres efter og er afhængig af vilkårene i model 1.

Bindingen af en del af kontantbonusen til udbetaling senere, er en ændring i forhold til udbetalingsvilkårene i den oprindelige bonusaftale. Det er oplyst, at de omhandlede medarbejdere har været klar over den kommende ændring vedrørende udbetalingen siden efter sommeren 2009, og det er oplyst, at uanset der formelt er indgået aftale med hver enkelt medarbejder om ændring i udbetalingen af bonus, har det været Spørgers hensigt, at gennemføre ændringen under alle omstændigheder. Der blev således i december 2009 på et fælles chefmøde i Spørger orienteret om, at udbetaling ville ske efter de ændrede retningslinjer. Det er derfor SKATs opfattelse, at medarbejderne allerede i 2009 har mistet retskravet på bonus udbetalt efter den tidligere gældende model.

Ændringen i bonusaftalen betyder, at 50 % af bonusen ikke udbetales med det samme, men udskydes efter model 1 til pro rata udbetaling over 3 år, dvs. den udskudte bonusandel bliver reguleret op eller ned (uden øvre eller nedre grænse) afhængig af udviklingen i Total Shareholder Return og bliver udbetalt kontant enten forholdsmæssigt i tre rater med 1/3 i april måned over en treårig periode. Udskydelsen sker derfor ikke til en ændret beskatning, men til fortsat beskatning som løn, blot på et senere tidspunkt, og med usikkerhed om beløbets størrelse, jf. det anførte om model1A.

Situationen er herefter identisk med den, i spørgsmål 1, og der vil derfor ske udskydelse af beskatningstidspunktet af den bundne del af bonusen, jf. svaret på spørgsmål 1.

SKAT indstiller derfor, at spørgsmål 4 besvares Ja.

Ad. spørgsmål 5.

Hvis et af spørgsmålene 1, 2 og 3 og/eller 4 besvares med et nej, og Skatterådet samtidig er af den opfattelse, at beskatningstidspunktet af den bundne bonus indtræder samtidig med udbetalingen af den øvrige del af bonussen.

Der spørges om Skatterådet kan bekræfte, at en medarbejder kan få genoptaget sin skatteansættelse og få reduceret den skattepligtige lønindkomst for dette år, hvis det senere viser sig, at det oprindeligt beskattede beløb overstiger det samlede faktisk udbetalte beløb.

Spørgsmålet bortfalder, da ingen af spørgsmålene 1, 2 og 3 og/eller 4 besvares med et nej.

Ad. spørgsmål 6.

Hvis et af spørgsmålene 1, 2 og 3 og/eller 4 besvares med et nej, og Skatterådet samtidig er af den opfattelse, at beskatningstidspunktet af den bundne bonus indtræder samtidig med udbetalingen af den kontante del af bonussen.

Der spørges om Skatterådet kan bekræfte, at en medarbejder ikke er skattepligtig af det overskydende beløb, der fremkommer hvis det senere viser sig, at det samlede faktisk udbetalte beløb overstiger det oprindeligt beskattede beløb.

Spørgsmålet bortfalder, da ingen af spørgsmålene 1, 2 og 3 og/eller 4 besvares med et nej.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet kunne tiltræde SKATs indstillinger og begrundelser.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter