Dato for udgivelse
30 Sep 2010 15:22
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse
05 Jul 2010 11:21
SKM-nummer
SKM2010.621.HR
Myndighed
Højesteret
Sagsnummer
1. afdeling, 207/2006
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Moms og lønsumsafgift
Overemner-emner
Handel med udlandet og betalingspligtige personer
Emneord
Mobiltelefoner, leveringssted, råderet, fradrag
Resumé

Skattemyndighederne ankede Vestre Landsrets dom til Højesteret.

Højesteret lagde efter bevisførelsen til grund, at det var ubestridt, at de sagsøgende selskaber ikke vidste, eller burde have vidst, at de tidligere svenske omsætningsled ikke havde til hensigt at afregne momsen og således begik momssvig.

Videre fandt Højesteret af de af landsretten anførte grunde, at det måtte lægges til grund, at de enkelte led i handelskæden - henset til de foreliggende oplysninger om parternes dispositioner - faktisk havde rådet over telefonerne ved som ejer at videresælge dem.

Henset hertil fandt Højesteret, at der var sket levering i hvert enkelt handelsled i momslovens forstand, jf. momslovens § 4, stk. 1.

Bortset fra de indledende overdragelser fra sælger i henholdsvis Luxembourg og Tyskland var de efterfølgende handler således momspligtige i Danmark, jf. momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, og selskaberne var således berettiget til at opnå fradrag for den betalte købsmoms, jf. 37, stk. 1.

Højesteret fandt videre, at selskaberne, der oprindeligt havde ageret ud fra en forudsætning om, at man betalte svensk moms, da sagens rette sammenhæng kom frem, var forpligtet til at berigtige det koncerninterne salg fra H2X AB til H1XX A/S med den konsekvens, at H1XX A/S kunne opnå momsfradrag for den til H2X AB betalte moms. Forpligtelsen til at berigtige kunne ikke betinges af, om den forudgående fakturering og momsafregning var sket i god eller ond tro med hensyn til leveringsstedet for mobiltelefonerne.

Reference(r)

Momsloven § 4, stk. 1
Momsloven § 34, stk. 1, nr. 1
Momsloven § 37, stk. 1, nr. 1 

Henvisning
Momsvejledningen 2010-2 D.2
Henvisning
Momsvejledningen 2010-2 I.1.1.1
Henvisning
Momsvejledningen 2010-2 J.1.1

Parter

Skatteministeriet
(kammeradvokaten ved advokat Boris Frederiksen)

mod

H1 Europe A/S (tidligere H1X Telecom A/S, tidligere H1XX A/S) og H2 Sweden AB (tidligere H2X Telecom Sweden AB, tidligere H2XX AB)
(advokat Hans Severin Hansen for begge)

Afsagt af højesteretsdommerne

Torben Melchior, Per Walsøe, Lene Pagter Kristensen, Niels Grubbe, Marianne Højgaard Pedersen, Jens Peter Christensen og Henrik Waaben.

I tidligere instans er afsagt dom af Vestre Landsrets 10. afdeling den 19. april 2006.

Påstande

Appellanten, Skatteministeriet, har påstået frifindelse.

De indstævnte, H1 Europe A/S og H2 Sweden AB, har påstået stadfæstelse.

Tvisten for Højesteret

Også for Højesteret er spørgsmålet, om H1XX A/S købte mobiltelefonerne gennem to handelskæder, eller om der i momsretlig henseende skal ses bort fra de mellemliggende handelsled, således at mobiltelefonerne er handlet direkte mellem de oprindelige sælgere (G2 Trading, Luxembourg, og G6 Import & Export, Tyskland) og slutkøberen (H1XX). I den ene kæde angives mobiltelefonerne at være solgt fra G2 til G3 Trading, Sverige, videre til G1 AB, Sverige, derfra til H1XXs svenske datterselskab H2XX i Sverige AB for til sidst at blive solgt til H1XX, Danmark. I den anden kæde angives mobiltelefonerne at være solgt af G6 til G5 AB, Sverige, videre til H2XX og endelig til H1XX. Parterne er enige om, at mobiltelefonerne er transporteret direkte fra G2 og G6 til Padborg, Danmark, og der overgivet til H1XX. Den momsretlige konsekvens heraf er, at hvis mobiltelefonerne anses for leveret gennem de anførte handelskæder, jf. momslovens § 4, stk. 1, vil handlerne i det første led af hver handelskæde, dvs. mellem G2 og G3 Trading og mellem G6 og G5, være momsfri EU-handler i medfør af momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, mens de øvrige handler vil være momspligtige i Danmark. Hvis H1XX derimod anses for at have købt mobiltelefonerne direkte fra G2 og G6, vil disse handler være momsfri EU-handler efter § 34, stk. 1, nr. 1, og i så fald kan de indstævnte ikke få medhold i deres påstande.

Såfremt det lægges til grund, at handlerne er sket gennem de to handelskæder, skal der for Højesteret yderligere tages stilling til, om der foreligger forhold, som bevirker, at de indstævnte ikke har ret til at berigtige de oprindelige momsangivelser, efter at det har vist sig, at mobiltelefonerne blev transporteret direkte til Padborg i Danmark, og at handlerne mellem G1 og H2XX og mellem G5 og H2XX derfor ikke er momspligtige i Sverige, men i Danmark, og at handlerne mellem H2XX og H1XX ikke er momsfri EU-handler, men er handler undergivet dansk momspligt.

Anbringender

Skatteministeriet har for Højesteret som et subsidiært anbringende anført, at det vil være i strid med de principper for berigtigelse af fakturaer, som er fastlagt ved EF-domstolens dom af 19. september 2000 i sagen C-454/98, Schmeink & Cofreth såfremt de indstævnte opnår fradrag for den moms, som G1 og G5 fakturerede over for H2XX. På grund af MJs og SVs viden, jf. deres vidneforklaringer for Højesteret, og på grund af de oplysninger, som de indstævnte fik af G1 i midten af maj 1998, vidste de indstævnte, at mobiltelefonerne ikke kom fra Sverige. De indstævnte kan derfor ikke have været i god tro med hensyn til berettigelsen af den valgte faktureringsmåde. Hvis det tillades de indstævnte at foretage fradrag for den fakturerede moms, som er betalt til G1 og G5, vil staten blive påført et afgiftstab.

H1 Europe og H2 Sweden har heroverfor anført bl.a., at H2XX og H1XX, efter at det var blevet endelig klarlagt, at mobiltelefonerne var blevet transporteret direkte fra de oprindelige sælgere til Danmark, var forpligtede efter momsloven til at berigtige momsangivelserne. Denne pligt var ikke betinget af god tro med hensyn til den valgte faktureringsmåde, som var baseret på, at H2XXs køb af mobiltelefoner var undergivet momspligt i Sverige. Det bestrides i øvrigt, at H2XX og H1XX var i ond tro. De indstævnte har derfor ret til momsfradrag som påstået.

Forklaringer

Til brug for Højesteret er der afgivet supplerende forklaring af MJ, TS, VK, KN, PS og BT samt forklaring af SL, JK, MN og SV.

MJ har forklaret bl.a., at han var ansat i H1X Telecom A/S i 1998, men stoppede i juni 2006. I 1998 havde han ansvaret for lageret. I slutningen af sin ansættelse havde han ansvaret for logistikken i H1 Telecom Trading i Danmark. Denne funktion varetog han indtil 2006, hvor han blev opsagt af firmaet. I 1998 var han involveret i afviklingen af G1-handlerne. Han husker den første handel, hvor han hjemme blev ringet op af sin kollega SV, som kontaktede ham, fordi han undrede sig over, at der var svensk moms på fakturaerne. Det underlige var, at der var svensk moms, når en svensk virksomhed solgte til en svensk virksomhed med levering i Danmark. Han husker opringningen, fordi han netop var kommet hjem fra ferie, og han husker, at SV bad ham om at assistere med at tjekke nogle varer dagen efter. I hvert fald den første del af handlerne var på det tidspunkt egentligt gennemført, og SV havde allerede afleveret en check for varerne til G4. Man kan sige, at det var SV alene, som forestod den første handel i 1998. Han påpegede over for sit firma, at der var noget, der ikke var i orden. Da forsendelsen skulle tjekkes, holdt der nemlig en bil fra Frankrig og en fra Luxembourg. Chaufføren fortalte, at han havde hentet varerne i Frankrig. Bilerne, han så i Danmark dagen efter telefonsamtalen med SV, kunne godt vedrøre en efterfølgende leverance eller en anden handel i samhandlen med G1, idet den første allerede var varetaget af SV alene. Bilerne, han så på G4's lager, var kurer-biler. Der var ingen reklamer på bilerne, men den ene var indregistreret i Frankrig og den anden i Luxembourg. Han talte alene med chaufføren fra den ene bil. Han har ikke ved andre lejligheder set det samme eller talt med andre chauffører. Han er uddannet grænsespeditør og vidste, at når varerne kom fra Frankrig, ville der nok være tale om en trekanthandel. Efterfølgende meldte han tilbage til TS om sin mistanke, og han og SV gjorde opmærksom på, at det virkede mærkeligt, at der skulle betales svensk moms. De fik imidlertid at vide, at de ikke skulle bekymre sig herom. Egentligt fik de at vide, at de var uintelligente. Udover med TS talte han om sagerne med KN. Man vænnede sig til proceduren og stillede ikke flere spørgsmål til de konkrete handler.

Hans observation om, at varerne fra G1-handlerne kom sydfra, fortsatte. Det var dog altid sådan, at varerne var læsset af, før han eller kollegaerne var kommet over til G4 for at tjekke leveringen. Det var kun denne ene gang, at han så lastbilerne. Varerne var også der læsset af, men bilerne var tilfældigvis ikke kørt endnu. På tidspunktet for telefonsamtalen med SV havde han endnu ikke set lastbilerne sydfra. Han kendte ikke noget til, hvordan der blev forholdt med moms mellem H2XX og H1XX. Handlen mellem H2XX og H1XX er ganske normal, når man ser på, at det er en EU-handel. Han undrede sig over, at der var svensk moms, og at det ikke blev behandlet som en trekanthandel, når der var levering i Danmark.

Når varerne var hentet hos G4, kom telefonerne over på hovedlageret, hvorefter de blev registreret i varelageret, dvs. i computersystemet. Herefter solgtes telefonerne til alle mulige steder i Europa. På tidspunktet for de konkrete handler havde han det daglige ansvar for forvaltningen af lageret. At varerne blev leveret til det svenske datterselskab på firmaets adresse i Danmark, var usædvanligt. Dette særlige med den svenske moms var noget, han aldrig havde set før.

I maj 1998 blev nogle af telefonerne transporteret til Sverige, hvilket han også var involveret i. Dette skete, efter at man havde kontaktet en revisor og fået at vide, at varerne skulle til Sverige. Det var ikke ham, der havde kontakt til revisoren, og han fik beskeden af TS. Beskeden gik ud på, at han skulle organisere transporten til Sverige sammen med G4. I starten var der helt normale handler med det svenske datterselskab, og når man handlede varerne med det svenske datterselskab, flyttede man fysisk varerne til lageret i Danmark.

Særligt vedrørende G1-handlerne kom varerne først på lageret hos G4, og når varerne var betalt, kom de over på lageret i Danmark hos H1X Telecom A/S. I alle slags handler forlod varerne først H1X Telecoms lager i Danmark, når de blev solgt til tredjemand.

Kontaktpersonen hos G4 var VK. Han prøvede en gang at få oplysninger om varernes oprindelse fra VK, men han fik ikke noget svar herpå. Han kan have talt med VK flere gange om, hvem leverandørerne var. Han talte ikke med VK om bilerne sydfra. Vedrørende betalingen af handlerne foregik det sådan, at han afleverede checks, som var udstedt af Nordea (dengang Unibank) til VK, og checkene blev indsat i Jyske Bank. På et tidspunkt oplyste VK, at en check gik til Luxembourg, men han oplyste ikke, hvem der var betalingsmodtager. Denne information gav han videre til KN og LJ Han fik ikke andre oplysninger om oprindelseslandet. Han ved dog, at der var svensk moms på handlerne. Dette var helt uden for norm. Fakturaerne var udstedt til H2XX.

Generelt brugte man megen energi på at finde ud af, hvem der var leverandørens leverandør, idet man altid gerne ville finde mellemleddene, så man kunne undgå dem. Hvor meget man spurgte, kom an på, hvem det var, der var leverandør. De informationer, han fik, gav han videre til indkøbsafdelingen ved TS. Alle i firmaet prøvede på at få disse oplysninger. Han kender firmaet G6. Indkøbsafdelingen har selv lavet disse handler med G5 og G6. Det eneste, han kan huske om disse handler, er, at checkene udstedtes til G6. Dette vidste han, fordi checken altid blev udleveret til chaufføren.

TS har forklaret, at han i dag er direktør for H1 inden for samme koncern som H1X/H1XX. Han kom i kontakt med G1 via H2XX. Kontaktpersonen i G1 var KM, som gerne ville sælge nogle telefoner. De drøftede priser, hvor telefonerne skulle leveres osv. Han ville gerne, at H1XX skulle købe telefonerne, men det blev H2XX, idet G1 ikke kunne mellemfinansiere momsen. De aftalte derfor, at det blev til handler mellem G1 og H2XX med levering i Danmark, idet H2XX ikke havde lagerplads selv. Der blev angivet svensk moms, idet det for G1 var en betingelse, at de kunne sælge telefonerne med svensk moms. Han har ikke talt med SV om spørgsmålet om svensk moms. I 1998 kunne det være svært at skaffe mobiltelefoner. I perioder kunne man i hvert fald sælge mere, end hvad man kunne købe. Samhandlen med G1 startede i marts 1998, og i perioden marts juni 1998 købte man sandsynligvis telefoner for ca. 210 millioner svenske kr. Samhandlen med G1 kan betegnes som væsentlig. Han kan ikke huske, om man har købt lignende mængder hos andre leverandører i Sverige.

Generelt prøver alle indkøbere at springe et led over, f.eks. ved at tjekke, om der er mærkater osv. fra tidligere leverandører på kasserne, og man kan også spørge leverandørerne om, hvor varerne kommer fra. Det sker nogle gange, at man betaler til leverandørens leverandør. Det sker f.eks., hvis ens leverandør af likviditetsmæssige årsager anmoder herom. Han kan ikke huske, om han har set G1's fakturaer. Forretningsgangen er sådan, at man ikke ser fakturaerne i indkøbsafdelingen, hvor han var ansat. KM fra G1 fortalte ham, at han købte telefonerne af producenterne i Sverige og af større kæder.

KM kontaktede ham i maj 1998 og fortalte, at telefonerne til den næste levering ikke kunne nå at blive leveret hos G1 i Sverige til tiden. Han kontaktede herefter KN og PS og fortalte herom. Han husker ikke noget om, at MJ skal have kontaktet ham i marts 1998. Man lavede proceduren med leveringen om i maj 1998, idet man ikke kunne få den næste levering rettidigt. Han anser det for usandsynligt, at han har fået meldinger om noget fra MJ i marts 1998, idet det ville være underligt først at lave noget om i maj, hvis man havde hørt om det i marts. Han har på intet tidspunkt hørt noget om, at der er blevet set nogle biler sydfra.

Han har ikke været i forbindelse med G4 i forbindelse med handlerne og har derfor ikke talt med VK eller PP. Ligeledes har han ikke været på G4's lager for at besigtige varer fra G1.

VK har forklaret, at hans kontaktperson hos H1XX primært var MJ og ellers SV. Måske har han været i kontakt med TS et par enkelte gange. Det foregik sådan, at MJ eller SV besigtigede varerne hos G4. Før besigtigelsen bekræftede han over for G2, at varerne var modtaget, og herefter besigtigede H1XXs medarbejdere varerne. G4 skulle have G2's bekræftelse på betaling, før varerne kunne udleveres. Det foregik ved, at BT kom med en bankcheck til G4, hvorefter G4, som oftest PP, gik i Jyske Bank og fik banken til at lave en overførsel til Luxembourg. Han mener ikke, at G4 videresendte en kvittering til G2, men at man i stedet afventede, at G2 bekræftede betalingen over for G4. Først efter G2's frigivelse udleverede G4 varerne til H1XX.

MJ spurgte flere gange, hvem G4's leverandører var, men han svarede aldrig herpå. Han kan ikke huske at skulle have sagt noget om, at G4 sendte penge til Luxembourg. Da procedurerne blev ændret i maj 1998, og varerne blev sendt til Sverige, var vidnets kontaktperson hos H1XX stadig MJ. Om ændringen af proceduren forklarede MJ ham, at det var efter råd fra en revisor, at varerne skulle til Sverige, når de ikke tidligere havde været der. Han havde hele tiden vidst, at telefonerne ikke kom fra Sverige. Det var hans opfattelse, at HH-koncernen først havde fået viden om, at telefonerne ikke tidligere havde været i Sverige, da proceduren blev ændret i maj 1998.

SL har forklaret bl.a., at han er ansat hos H1, som er en del af det gamle H1X/H1XX. I 1998 var han ansat i bogholderiafdelingen/indkøbsadministrationen, hvor han var bogholder og projektmedarbejder på enkelte projekter vedrørende noget it. Han arbejdede bl.a. med fakturamodtagelse osv. Den fysiske varemodtagelse skete på lageret i Danmark. Varemodtagelsesbilaget genereres automatisk i systemet ud fra indkøbsordren, som kom fra indkøbsafdelingen. Indkøbsordren er lagt ind i systemet af indkøbsafdelingen. Når indkøbsordren lægges ind i systemet af indkøbsafdelingen, er det allerede sat ind, at varerne skal flyttes fra H2XX til H1XX. Om der skal betales moms, ligger også i systemet via indkøbsordrerne, og den momsmæssige behandling følger således af indkøbsordrerne. Hans opgave var således alene at effektuere, hvad der er indtastet af indkøbsafdelingen. Ved varemodtagelsen kan man sige, at indkøbsordren forsvinder, men at alle informationer overføres.

JK har forklaret bl.a., at han er ansat i H1 og har med it-systemer at gøre. I første halvdel af 1998 arbejdede han i bogholderiet. Han var særligt specialiseret inden for moms og med pleje af it-systemer. Arbejdet med moms angik hele koncernen. Han har således lavet momsangivelserne i H2XX. G1-handlerne fik han første gang kendskab til i marts-april 1998, da han lavede momsregnskab for marts 1998. I forbindelse med den procedureændring, der skete i firmaet i maj 1998 vedrørende G1-handlerne, fik han af KN skitseret en problemstilling med, at varen ikke fremover kom fra Sverige. Det er hans opfattelse, at det var et fremadrettet problem. Han forstod, at der var tale om en handel mellem det danske H1XX og det svenske datterselskab H2XX. KN bad ham om at finde ud af, hvordan man skulle forholde sig, når H2XX køber varer af et andet svensk selskab, og der betales svensk moms, men uden at varen befinder sig i Sverige. Han talte herefter med ToldSkat. Endvidere talte han med en revisor fra KPMG eller fra BDO ScanRevision. Revisors svar var, at varen skulle videresendes til Sverige, hvis der skulle kunne pålægges svensk moms. Varernes placering i Danmark var så at sige en transitadresse, idet de skulle videre til Sverige. Han gav beskeden fra revisor videre til KN. TS havde ikke tidligere talt med ham vedrørende det momsmæssige aspekt ved handlerne. Efter at have videregivet svaret fra revisor til KN, har han ikke været videre involveret heri, og han har heller ikke været involveret i forsendelserne til Sverige.

KN har forklaret bl.a., at han ikke længere er medejer og er stoppet i HH-koncernen. Han kan ikke erindre, at MJ skal have fortalt ham, at varerne fra en levering i en G1-handel ikke kom fra Sverige, men sydfra. Såfremt han allerede i marts 1998 havde fået denne viden, ville han have kontaktet revisor SS. Første gang, han hørte om sagen, var i maj 1998, da JK sagde, at der var et problem. Han kontaktede herefter SS og efterfølgende LL. Man afholdt et møde i virksomheden den 14. maj 1998. Løsningen, der blev skitseret herefter, var, at hvis der skulle være svensk moms, så skulle varerne komme fra Sverige. JK havde ikke sagt noget om, hvorfra han havde fået kendskab til, at der var et problem. Efter mødet fik MJ besked på at sørge for, at varerne kom til Sverige.

PS har forklaret bl.a., at han ikke førend i dag har hørt direkte om MJs forklaring om henvendelsen til TS og om bekymringer omkring handlen med G1. MJ har et horn i siden på firmaet. Ligeledes har han ikke før omkring indkaldelsen til mødet den 14. maj 1998 hørt om, at varer skulle være kommet sydfra. Det var netop det, der dukkede op den 14. maj. Herefter blev fragtbreve osv. undersøgt nøje, og det blev bekræftet, at det ikke var tilfældet. På mødet den 14. maj 1998 diskuterede man, at telefonerne ikke fremadrettet kom fra Sverige.

SV har forklaret bl.a., at han har været ansat i HH-koncernen fra 1994 og indtil august 2007. Hans job var i starten at være shipping manager. I 1998 var han ansat på lageret i Danmark, hvor han var højre hånd for chefen. Chefen var den øverste logistikansvarlige, MJ. De arbejdede derfor tæt sammen. Man kan sige, at MJ og han sammen havde ansvaret for lageret i Danmark, som henholdsvis nr. 1 og nr. 2, hvor MJ var chef. Han husker handlerne, som blev gennemført i perioden fra marts til juni 1998, men han kan ikke huske navnene på de involverede selskaber. Han kan huske, at han kontaktede MJ, fordi han havde fået at vide, at han skulle hente en check i Unibank. Mens de talte om dette, så han på fakturaen, hvor der stod to svenske navne. De var enige om, at noget var galt. MJ ville undersøge det. MJ ringede tilbage og sagde, at han bare skulle hente checken. Det med fakturaen havde man styr på. Han hentede herefter checken og afleverede den hos G4 ved daværende direktør PP. Efter et par timer ringede PP og sagde, at de kunne hente varerne, hvilket de gjorde. Det var indkøbsafdelingen, som lå i samme bygning som speditionsafdelingen, som gav ham besked på, at han skulle hente checken i Unibank. Han hentede fakturaen i indkøbsafdelingen, men kan ikke huske hos hvem. Ved fakturaen undrede det ham, at der var svensk afsender og svensk modtager, selv om varerne stod i Danmark. Derfor ringede han til MJ.

Hele forløbet var usædvanligt, herunder at der skete betaling med check, idet de plejede at betale via SWIFT-overførsler. Engang var det selvfølgelig normalt at betale med check, men i 1998 var det meget unormalt, da man var begyndt at bruge SWIFT-overførsler. Dette var man begyndt med på grund af vognmændenes risiko ved at anvende checks. Betaling via SWIFT gik hurtigere, og vognmanden undgik at have en check "ude at svømme". Endvidere syntes chaufførerne også, at det var risikobetonet at bruge checks, idet der selvfølgelig altid er risiko for at tabe dem. Dette var de eneste ting, der var usædvanlige ved forløbet. Han så tilsvarende slags handler to gange mere. Ved disse handler skulle man have varerne til Sverige. Der var tale om handler med de samme parter. Han har aldrig set den slags handler med andre parter, hverken før eller efter. Normalt hentede H1X/H1XX selv telefonerne i de respektive lande.

Efter første gang at have kontaktet MJ, talte de senere om, hvorvidt det, der skete, var korrekt, men de havde fået at vide, at der var styr på det, idet det var efter anvisning fra revisionsfirmaet KPMG. De var speditører, og de måtte regne med, at det var korrekt. Han har ikke hverken informeret eller talt med andre end MJ om disse handler. Han vil tro, at MJ talte med PS  og/eller TS herom, idet det var de to, som stod for indkøb af varer. I hvert fald gav MJ udtryk for, at han havde talt med nogen, men han sagde ikke med hvem. Han drøftede med MJ, hvor varerne kom fra, idet han så dem ankomme med en bil med belgiske nummerplader. Dette så han og en lagermedarbejder fra H1X/H1XX i forbindelse med en handel, da de var hos G4 i forbindelse med inspektionen af varerne i denne konkrete handel. Han har således set dette en gang, men kan ikke huske hvornår i forløbet. MJ var ikke med. De har aldrig været hos G4 sammen.

I speditions- og logistikafdelingen talte de om trafikken med at køre varer til Sverige. Man talte om, at det ikke var en rigtig levering/forsendelse, idet det blot var en transit. Det var MJ, der videregav informationerne om, at man skulle transportere varerne til Sverige. Dette havde man fået at vide af revisionsfirmaet KPMG. Det foregik sådan, at når varerne var frigivet fra G4, bestilte man vognmandsfirmaet G7, som VK var repræsentant for, til at køre varerne. Selskabet kørte varerne til en havn i Danmark, sejlede derfra til Sverige, hvor bilen kørte af færgen, vendte og sejlede tilbage til Danmark. Derefter kørtes varerne til Danmark igen, hvorefter de solgtes til kunderne. Det var dette, KPMG havde godkendt. I speditionsbranchen definerer man begrebet "i land" som at anbringe varerne på lager eller i hvert fald at aflæsse varerne og anbringe dem, i dette tilfælde, på svensk jord.

Han kan huske G6, idet repræsentanten fra G6 kom med varerne i en udlejningsbil fra Avis. Den pågældende fik en Verrechnungscheck (en crosset check) udstedt af H1X/H1XXs indkøbsafdeling. G6 kom oftest omkring lukketid, nogle gange senere, måske omkring kl. 19.00, og skulle så have checken. Han har været der et par gange efter lukketid for at tage imod varerne fra G6. Informationen om, at G6 skulle levere varer, fik de fra indkøbsafdelingen. I indkøbsafdelingen var der 6-7 mand, og det var en af dem, de ville få ordren fra. I speditionsafdelingen var de 3 mand, og det ville være en af dem, som tog imod varerne, først og fremmest lagerchefen eller i dennes fravær en af de andre. Han talte med manden fra G6, f.eks. hvis denne ringede og sagde, at han var forsinket med en levering. Han opfattede klart G6 som en leverandør/sælger. De fik en følgeseddel af G6, så de kunne kontrollere antallet. De fik ikke en egentlig faktura, men mange tyske leverandører anvender en blanding af en faktura og en følgeseddel. Han kender ikke til det svenske firma G5 AB. Navnet siger ham ikke noget.

MJ fortalte to gange, at der havde været lavet en forespørgsel til revisionsfirmaet KPMG. Den første gang var lige i starten, altså da han havde den allerførste faktura i hånden, og hvor han kontaktede MJ, og MJ efterfølgende vendte tilbage og sagde, at der var styr på det. Herunder nævnte MJ KPMG.

Det var sædvanligt, at man krydstjekkede ting med KPMG. De havde følt sig sure og krænkede som speditører, fordi man havde spurgt KPMG, fået et svar og blot forladt sig på det, selv om speditørerne selv havde en opfattelse af situationen.

Højesterets begrundelse og resultat

Det er ubestridt, at hverken H2XX i Sverige AB eller H1XX A/S vidste eller burde vide, at G3 Trading og G5 AB ikke havde til hensigt at afregne momsen. Det forhold, at G3 Trading og G5 efter det oplyste har begået momssvig, har derfor ikke i sig selv betydning for H2XXs og H1XXs momsretlige stilling, jf. herved EF-domstolens dom af 12. januar 2006 i de forenede sager C-354/03, C-355/03 og C484/03 Optigen Ltd. m.fl. og EF-domstolens dom af 6. juli 2006 i de forenede sager C439/04 og C440/04, Kittel og Recolta.

Af de grunde, landsretten har anført, tiltræder Højesteret, at det må lægges til grund, at mobiltelefonerne blev købt af H1XX gennem kædehandler, hvor de enkelte led i handelskæderne faktisk rådede over telefonerne ved som ejer at videresælge dem. Der er derfor sket levering i hvert enkelt handelsled i momslovens forstand, jf. momslovens § 4, stk. 1. Mobiltelefonerne blev i begge handelskæder transporteret fra den oprindelige sælger - G2 Trading, Luxembourg, og G6 Import & Export, Tyskland - til Danmark og overgivet til H1XX. Handlerne mellem G2 og G3 og mellem G6 og G5 er således momsfri EU-handler, mens de øvrige handler er momspligtige i Danmark, jf. herved momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, og EF-domstolens dom af 6. april 2006 i sag C-245/04, EMAG Handel.

På denne baggrund er H2XX og H1XX som udgangspunkt berettigede til momsfradrag, jf. momslovens § 37, stk. 1.

H2XX og H1XX havde faktureret og afregnet moms ud fra en forudsætning om, at H2XXs køb var momspligtigt i Sverige, og at H1XXs køb var en momsfri EU-handel. Selskaberne berigtigede dette ved anmeldelsen af 7. september 1998 om momsregistrering i Danmark af H2XX og ved efterangivelserne af 10. september 1998 for H2XX og H1XX. Spørgsmålet er, om disse omstændigheder kan føre til, at selskaberne ikke er berettiget til momsfradrag ved afregning til de danske myndigheder. Da salget til H1XX var momspligtigt i Danmark, var H2XX forpligtet til som sket ved berigtigelsen at fakturere salget til H1XX med tillæg af moms, til at lade sig momsregistrere i Danmark og til at afregne moms til Danmark, jf. momslovens § 47 og § 57. Denne forpligtelse er ikke betinget af, om den forudgående fakturering og momsafregning var sket i god eller ond tro med hensyn til leveringsstedet. H2XXs adgang til som led i denne pligtmæssige afregning at fradrage moms betalt ved H2XXs momspligtige køb i overensstemmelse med de faktiske forhold er endvidere ikke betinget af, at sælgerne, G3 Trading, G1 AB og G5, opfyldte deres pligt til at lade sig momsregistrere i Danmark og afregne moms til Danmark.

Der er under sagen heller ikke i øvrigt oplyst omstændigheder, der kan føre til, at selskaberne ikke er berettiget til momsfradrag. Det bemærkes herved, at selv om berigtigelsen blev indgivet for sent, er der ikke grundlag for at antage, at forsinkelsen havde betydning for de danske myndigheders mulighed for inddrivelse af momstilgodehavendet hos sælgerne.

Højesteret stadfæster herefter dommen.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Landsrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for Højesteret skal Skatteministeriet betale i alt 1 mio. kr. til H1 Europe A/S og H1 Sweden AB.

De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a.

 

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter