Dato for udgivelse
29 Nov 2010 13:23
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
23 Sep 2010 11:24
SKM-nummer
SKM2010.753.LSR
Myndighed
Landsskatteretten
Sagsnummer
09-00744
Dokument type
Kendelse
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Indkomstarter + Motorkøretøjer
Emneord
Fri bil, ejendomsfunktionær, fradrag, bindende svar
Resumé

En kassevogn benyttet af en ejendomsfunktionær og indrettet til brug for hans arbejde, kunne ikke anses for specialindrettet i skattemæssig henseende, da den ikke var forsynet med reoler og værktøj i et sådant omfang, at den var uegnet til privat kørsel.

Reference(r)

Ligningsloven § 9 B, stk. 1
Ligningsloven § 16, stk. 1 og 4

Henvisning
Momsvejledning 2010-2, J.2.4.1

Sagen vedrører den skattemæssige del af et bindende svar. Selskabet har stillet følgende spørgsmål:

Spørgsmål 1:
Har koncernen kun delvist momsfradrag af leasingydelsen, og skal ejendomsfunktionæren beskattes af fri bil, hvis han dagligt kører fra bopælen til et af de 12 - 14 faste forretningssteder?

Spørgsmål 2:
Må ejendomsfunktionæren foretage svinkeærinder på op til 1.000 km/år eller små svinkeærinder, der ikke afviger mere end højst et par hundrede meter fra den erhvervsbetingede kørsel, selvom kassevognen har en totalvægt, der er over 3 ton - uden at koncernen mister noget af momsfradraget af leasingydelsen og ejendomsfunktionæren skal beskattes af fri bil?

Skattecentret har besvaret de stillede spørgsmål som følger:

Spørgsmål 1
Se SKATs begrundelse for svaret.

Spørgsmål 2
Nej, se SKATs begrundelse for svaret.

Landsskatterettens afgørelse
Skattecentrets afgørelse stadfæstes.

Sagens oplysninger
Selskabet er en koncern, der udgiver dagbladet X og ugeavisen Z. Herudover driver selskabet lokalradioen V samt internetsiden W.

Koncernen har hovedsæde i Y1, men har derudover 11 - 13 faste forretningssteder i området.

Selskabet har leaset en kassevogn af mærket Mercedes-Benz, Vito, med en tilladt totalvægt over 3 ton.

Kassevognen skal bruges af koncernens ejendomsfunktionær, der har til opgave at sørge for vedligeholdelsesarbejder og udbedring af skader på alle forretningssteder, således at koncernens radio hele tiden kan sende, og således at koncernens avis kan udkomme hver dag. Det er vigtigt, at nedbrud og skader repareres hurtigt.

Ejendomsfunktionæren sørger enten for selv at foretage vedligeholdelse og udbedre skader, eller han tilkalder professionel hjælp af f.eks. elektrikere, tømrere m.v. Endvidere har han "ambulancekørsel" ved alarm og indbrud. Ejendomsfunktionæren skal passe alle lokaliteter.

Kassevognen er udstyret med det mest almindelige håndværktøj til reparationsarbejder. Der er fastmonterede hylder, og der er fastspændt en skruestik i kassevognen. Der er "sparet" på faste hylder i kassevognen, idet denne også bruges i forbindelse med flytning af mindre ting, f.eks møbler, edb-maskiner og afhentning af materialer i forretninger m.v. Koncernen har dog også en stor trailer til kassevognen, således at det er muligt at flytte store ting. Det er også vigtigt at have en stor bil til at trække traileren. Ved disse flytninger er der brug for ekstra hjælp, og det er derfor ikke muligt at fjerne passagersædet i kassevognen.

Ejendomsfunktionæren står for vedligeholdelse af al bygningsværk, reparationer efter f.eks. indbrud og fejl ved el-, vand- og varmeinstallationer. Mindre reparationer udfører ejendomsfunktionæren selv, og han står også for kontakten til alle håndværkere.

For at ejendomsfunktionæren kan arbejde mest effektivt, har han kassevognen med hjem hver dag. Det kan være, at han slutter på kontoret i Y1 en dag, og at han skal arbejde i Y2 næste dag. Så er det bedst for virksomheden, at han ikke først skal køre til Y1 for at hente bilen for derefter at køre til Y2.

Ejendomsfunktionærens arbejde er ikke et job fra kl. 08.00 til kl. 16.00. Hvis der foretages reparationer i Y3, er det vigtigt, at arbejdet kan fortsætte, indtil det er færdigt, og at han derefter kan køre direkte hjem.

Endvidere har ejendomsfunktionæren altid vagt - bortset fra ferier og nogle weekends. Hvis der f.eks. sker et strømnedbrud på et af forretningsstederne, er det ejendomsfunktionæren, der bliver tilkaldt. Da det er vigtigt, at der hele tiden kan sendes radio, og at avisens deadline overholdes, er det vigtigt, at han hurtigt kan komme til stede. Det er derfor vigtigt, at ejendomsfunktionæren har kassevognen "ved hånden" hele døgnet for hurtigst muligt at kunne møde på forretningsstederne.

Kassevognen bruges ikke til privat kørsel, idet familien har en personbil. Det er således kun kørslen mellem bopælen og de 12 - 14 forretningssteder, der skal vurderes.

Skattecentrets afgørelse

Spørgsmål 1:
I ligningslovens § 9 B fastlægges via objektive kriterier, hvilken befordring, der anses for erhvervsmæssig. Erhvervsmæssig befordring er herefter efter stk. 1:

a)      Befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads i indtil 60 arbejdsdage inden for de forudgående 24 måneder

b)      Befordring mellem arbejdspladser og

c)      Befordring inden for samme arbejdsplads.

Al anden befordring anses for privat befordring.

I Ligningsvejledningen 2008-4, afsnit A.B.1.9.2 (om firmabil) uddybes 60-dages reglen:

Transport, der sker mellem bopælen og en midlertidig arbejdsplads, anses for erhvervsmæssig kørsel. En midlertidig arbejdsplads er defineret som en arbejdsplads, hvortil der køres højst 60 arbejdsdage indenfor de foregående 24 måneder, jf. Ligningsvejledningens § 9 B, stk. 1, litra a. Der behøver ikke at være tale om 60 arbejdsdage i sammenhæng. Hvis der køres fra bopælen til arbejdspladsen enkelte dage gennem en periode, lægges arbejdsdagene sammen. Sammentællingen afbrydes kun, hvis man ikke har kørt mellem bopælen og arbejdspladsen i 60 sammenhængende arbejdsdage (ca. 3 måneder).

Overstiger antallet af arbejdsdage på samme sted 60 dage, anses arbejdspladsen for fast og befordringen dermed for privat. Landsskatteretten fandt, at en skatteyder, der havde arbejdet på samme arbejdsplads i 62 dage, ikke var berettiget til skattefri befordringsgodtgørelse for de sidste to dage. Der skulle ske beskatning af den for disse dage udbetalte godtgørelse, idet kørsel til arbejdspladsen udover 60 dage ikke kunne karakteriseres som erhvervsmæssig, jf. TfS1997.771 LSR. Perioden på 60 arbejdsdage gælder for befordring direkte mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads, hvorimod kørsel til en arbejdsplads i løbet af dagen som følge af kørsel mellem arbejdspladser ikke tæller med.

I Skatteministeriets cirkulære nr. 72 af 17. april 1996 er der opregnet en række situationer, hvor kørsel mellem hjem og arbejde ikke anses som privat og dermed er fritaget for beskatning. Efter cirkulærets punkt 12.4.6 er kørsel i værkstedsbiler undtaget for beskatning efter ligningslovens § 16, stk. 4, men omfattet af de almindelige beskatningsregler for personalegoder i ligningslovens § 16, stk. 3. Sådanne biler anses ikke at være velegnede som alternativ til en privat bil. Kørsel mellem hjem og arbejde i en værkstedsbil udløser derfor ikke beskatning, men alene bortfald af det almindelige befordringsfradrag. Afgørelsen af, hvorvidt en bil kan betegnes som en værkstedsbil beror på en konkret vurdering. På den ene side har Højesteret i TfS.1999.919 lagt til grund, at en stationcar på gule plader, der var specialindrettet til skatteyderens arbejde som gardinmontør, ikke kunne anses som en værkstedsvogn. Skatteyderen skulle derfor beskattes af fri bil. Omvendt vil en lukket kassevogn med fastmonterede hylder, samt fastmonteret værktøjsindretning som udgangspunkt kunne anses som uegnet som alternativ til en privat bil, jf. TfS1994.667 LR.

Det fremgår af Ligningsvejledningen 2008-4, afsnit A.B.1.9.2, at ansatte, der har tilkaldevagter fra bopælen, og som tager bilen med hjem, fordi den skal bruges i forbindelse med tilkaldene ikke af den grund anses for at have bil til rådighed for privat kørsel. Det er dog en betingelse, at tilkaldene ikke sker til et fast arbejdssted, men til midlertidige arbejdspladser (uvisse adresser). Det må antages, at det forhold, at der undtagelsesvis køres mellem hjemmet og virksomheden, ikke udelukker, at der kan være tale om uvisse adresser. Det er endvidere en betingelse, at rådighedspligten er reel. Det indebærer, at den ansatte skal have pligt til at møde i rådighedsperioden. En telefonkæde, hvor den ansatte blot kan lade mødepligten overgå til den næste på listen anses ikke for at være en reel rådighedspligt. Den ansatte skal i rådighedsperioden endelig være pålagt reelle begrænsninger i privatlivet. Den ansatte skal f.eks. kunne møde udhvilet og ædru i hele rådighedsperioden, hvilket udelukker vagtordninger af permanent karakter, jf. SKM2006.481.HR.

Ligningsvejledningen 2008-4, afsnit A.F.3.4.1, beskriver, at for at et kørselsregnskab skal kunne kræves lagt til grund ved skatteansættelsen, må kørebogen være ført dagligt med angivelse af:

1. Kilometertællerens udvisende henholdsvis ved den daglige kørsels begyndelse og ved dens afslutning.
2. Datoen for kørslen.
3. Den daglige kørsels fordeling mellem privat og erhvervsmæssig kørsel, idet der med hensyn til den erhvervsmæssige kørsel må være angivet bestemmelsessteder og lignende notater, der kan sandsynliggøre og eventuelt dokumentere regnskabets rigtighed.

Skattemyndighederne kan efter praksis stille strenge krav til den umiddelbare forståelighed af de oplysninger, der skal danne grundlag for befordringsfradraget.

Regnskabet med antallet af kørte kilometer må være ført således, at kørebogens udvisende stemmer med bilens kilometertæller, jf. Vestre Landsrets dom af 13. april 1973.

Såfremt en kørebog viser et meget lavt antal kilometer for den private kørsel, kan den eventuelt tilsidesættes.

Fordelingen mellem privat- og erhvervskørsel foretages med udgangspunkt i ligningslovens § 9 B.

I SKM2007.417.SR afviste Skatterådet at besvare et spørgsmål om, hvorvidt en elektronisk kørebog, der automatisk registrerer de kørte ruter via GPS kan erstatte en manuelt ført kørebog. Skatterådet fandt ikke, at spørgsmålet kunne besvares generelt, da det er det individuelle kørselsregnskab, der vurderes i forbindelse med ligningen.

Efter det oplyste om bilen samt ud fra de indsendte billeder finder SKAT, at der ikke er tale om et særligt indrettet køretøj, men om en almindelig varebil, der kan befordre to personer. Bilen anses derfor for egnet som alternativ til en privat bil. De særlige regler for værkstedsvogne, jf. cirkulære nr. 72 af 17. april 1996, pkt. 12.4.6, kan således ikke anvendes.

Ved bedømmelsen er der henset til, at køretøjet minder om biler, der anvendes privat, køretøjet er rent, så man behøver ikke arbejdstøj for at køre i det. Den ene reol, som er fastmonteret i bilens ene side, har ikke gjort bilen uanvendelig til privat anvendelse. Det er ligeledes SKATs opfattelse, at der ikke er et erhvervsmæssigt behov for køretøjets indretning.

På grundlag af oplysningerne om, at mødestederne for ejendomsfunktionæren er virksomhedens egne arbejdssteder, anses der ikke at være tale om erhvervsmæssig kørsel til skiftende arbejdssteder (uvisse adresser) i ligningslovens § 9 B's forstand. Såfremt ejendomsfunktionæren skal undgå beskatning af fri bil ved kørsel mellem bopælen og virksomhedens adresser, kræves det, at han overholder reglerne i ligningslovens § 9 B, stk. 1, litra a, som beskriver 60 dages reglen.

60 dages reglen anses ikke at kunne overholdes ved den beskrevne kørsel. Hvis det antages, at der er ca. 440 arbejdsdage på to år, og at der køres til et arbejdssted og fra et andet arbejdssted hver dag, giver det i alt 880 dage/mødesteder. Disse 880 dage/mødesteder skal fordeles på arbejdspladsens 14 adresser. Dette giver ca. 62 gange for hver adresse på to år.

Såfremt ejendomsfunktionæren ved udfyldelse af kørebog efter ovenstående regler kan bevise, at 60 dages reglen kan overholdes ved kørsel til og fra virksomhedens forskellige adresser, sker der ikke beskatning af kørsel mellem hjem og arbejdsplads efter ligningslovens § 16, stk. 4, som fri bil.

Kan 60 dages reglen ikke overholdes, sker der beskatning af fri bil efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 4.

Spørgsmål 2:
Reglen om privat kørsel i tilknytning til den erhvervsmæssige kørsel, hvorefter der uden skattemæssige konsekvenser kan køres op til 1.000 km om året, gælder for særlige køretøjer. Særlige køretøjer er værkstedsbiler og biler, der anses som specialindrettede biler.

Den bil af mærket Mercedes Benz, Vito, som ejendomsfunktionæren benytter, anses ikke at være hverken en værkstedsbil eller en specialindrettet bil, jf. besvarelsen af spørgsmål 1.

SKAT henviser derfor til reglen i ligningslovens § 9 B, der beskriver erhvervsmæssig kørsel. Efter denne regel kan det ikke godkendes, at svinkeærinder anses som erhvervsmæssig kørsel.

Kørsel ud over det, der er beskrevet i ligningslovens § 9 B, anses for privat kørsel og udløser beskatning efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 4.

SKAT er af den opfattelse, at der skal betales privatbenyttelsesafgift, og at der skal foretages beskatning af fri bil, såfremt der køres svinkeærinder i bilen.

Det bemærkes, at SKM2008.354.SKAT, som klageren har henvist til, kun gælder for køretøjer med en totalvægt på ikke under 3 ton. Betingelserne i disse bestemmelser kan derfor ikke anvendes i den foreliggende sag.

Klagerens påstand og argumenter
Oplysninger om dispositionerne
Selskabet er en koncern, der udgiver dagbladet X og ugeavisen Z. Herudover driver selskabet lokalradioen V samt internetsiden W.

Koncernen har hovedsæde i Y1, men har derudover 11 - 13 faste forretningssteder i området.

Oplysninger om de foretagne dispositioner.
Virksomheden har leaset en kassevogn af mærket Mercedes-Benz Vito, med en totalvægt over 3 ton.

Kassevognen skal bruges af koncernens ejendomsfunktionær, der har til opgave at sørge for vedligeholdelsesarbejde og udbedring af skader på alle forretningssteder, således at koncernens radio hele tiden kan sende, og således at koncernens avis kan komme ud hver dag. Det er utroligt vigtigt, at eventuelle nedbrud og skader repareres hurtigt.

Ejendomsfunktionæren sørger enten for selv at foretage vedligeholdelse og udbedre skader, eller han tilkalder professionel hjælp af f.eks. elektrikere, tømrere m.v. Endvidere har han "ambulancekørsel" ved alarm og indbrud. Ejendomsfunktionæren skal passe alle lokaliteter.

Kassevognen er udstyret med det mest almindelige håndværktøj til reparationsarbejde. Der er fastmonterede hylder, og der er fastspændt en skruestik i kassevognen. Der er "sparet" på faste hylder i kassevognen, idet denne også bruges i forbindelse med flytning af mindre ting, f.eks. møbler, edb-maskiner og afhentning af materialer i forretningen m.v. Koncernen har dog også en stor trailer til kassevognen, således at det er muligt at flytte store ting. Det er også vigtigt at have en stor bil til at trække traileren. Ved disse flytninger er der brug for ekstra hjælp, og det er derfor ikke muligt at fjerne passagersædet i kassevognen.

Ejendomsfunktionæren står for vedligeholdelse af al bygningsværk, reparationer eller f.eks. arbejdsopgaver i forbindelse med indbrud og fejl ved el-, vand- og varmeinstallationer. Mindre reparationer udfører ejendomsfunktionæren selv, men han står også for kontakten til alle håndværkere.

For at ejendomsfunktionæren kan arbejde mest effektivt, har han kassevognen med hjem hver dag. Det kan være, at han slutter på kontoret i Y1 en dag, og at han næste dag skal arbejde i Y2. Så er det bedst for virksomheden, at han ikke først skal køre til Y1 for at hente bilen for efterfølgende at køre til Y2.

Ejendomsfunktionærens arbejde er ikke et job fra kl. 8.00 til kl. 16.00. Hvis der foretages reparationer i Y3, er det vigtigt, at arbejdet kan fortsætte, indtil det er færdigt, og at ejendomsfunktionæren derefter kan køre direkte hjem.

Endvidere har ejendomsfunktionæren altid vagt - bortset fra ferier og nogle weekends. Hvis der f.eks. sker et strømnedbrud på et af forretningsstederne, er det altid ejendomsfunktionæren, der bliver tilkaldt. Da det er vigtigt, at der hele tiden kan sendes radio, og at avisens deadline overholdes, er det vigtigt, at han hurtigt kan komme til stede. Det er derfor vigtigt, at ejendomsfunktionæren har kassevognen "ved hånden" hele døgnet for hurtigst muligt at kunne møde på forretningsstederne.

Kassevognen bruges ikke til privat kørsel, idet familien har en personbil. Det er således kun kørslen mellem bopælen og de 12 - 14 forretningssteder, der skal vurderes.

Repræsentantens begrundelse.
Kassevognen er specialindrettet. Der henvises til SKATs meddelelse i SKM2008.354.SKAT om specialindrettede varevogne:

  • "Det er et køretøj, der som udgangspunkt uden den pågældende indretning er mindre velegnet til privat brug på grund af størrelse, og fordi der er tale om en model uden skinner.
  • Køretøjet er ved indretningen med fastmonterede reoler og skydeskinner blevet mindre egnet til privat brug.
  • Grunden til at køretøjets lastrum i store træk er holdt fri for specialindretning er, at der er behov for, at der kan udføres det pågældende arbejde. Køretøjet er derfor samlet set uegnet til at træde i stedet for en privat bil".

Indretningen af koncernens kassevogn svarer til ovenstående - bortset fra, at der ikke er monteret en skinne. Der henvises til de fremlagte billeder af kassevognen.

Den ændrede adgang til kørsel mellem hjem og arbejde i specialindrettede varevogne gør det muligt at køre hjem i en specialindrettet kassevogn, selvom betingelserne for kørsel mellem bopæl og arbejde som led i en vagtordning, jf. SKATs retningslinjer i SKM2008.354.SKAT, ikke er opfyldt.

Der er et erhvervsmæssigt behov for kassevognens indretning, og kassevognen er nødvendig, for at ejendomsfunktionæren kan udføre sit arbejde.

SKATs begrundelse.
Det er SKATs opfattelse, at beingelserne i momsloven for erhvervsmæssig kørsel mellem medarbejderens bopæl og skiftende arbejdssteder, eller for at medarbejderen er omfattet af en vagtordning, ikke ses at være opfyldt.

Det er endvidere SKATs opfattelse, at på grundlag af oplysningerne om, at mødestederne for ejendomsfunktionæren er virksomhedens egne arbejdssteder, anses der ikke at være tale om erhvervsmæssig kørsel til skiftende arbejdssteder (uvisse adresser) i ligningslovens § 9 B's forstand. Såfremt ejendomsfunktionæren skal undgå beskatning af fri bil ved kørsel mellem bopælen og virksomhedens adresser, kræves det, at han overholder reglerne i ligningslovens § 9 B, stk. 1, litra a.

Reglen om privat kørsel i tilknytning til den erhvervsmæssige kørsel, hvorefter der uden skattemæssige konsekvenser kan køres op til 1.000 km om året, gælder for særlige køretøjer. Særlige køretøjer er værkstedsbiler og biler, der anses som specialindrettede biler.

Den bil af mærket Mercedes-Benz, Vito, som ejendomsfunktionæren benytter, anses ikke at være hverken en værkstedsbil eller en specialindrettet bil. Ud fra det oplyste om bilen samt ud fra de indsendte billeder finder SKAT, at der ikke er tale om et særligt indrettet køretøj, men om en almindelig varebil, der kan befordre to personer. Bilen anses derfor egnet som alternativ til en privat bil. De særlige regler for værkstedsvogne, jf. cirkulære nr. 72 af 17. april 1996, pkt. 12.4.6, kan således ikke anvendes.

Ved bedømmelsen er der henset til, at køretøjet minder om biler, der anvendes privat, køretøjet er rent, så man ikke behøver arbejdstøj for at køre i det. Den ene reol, som er fastmonteret i bilens ene side, har ikke gjort bilen uanvendelig til privat anvendelse. Det er ligeledes SKATs opfattelse, at der ikke er et erhvervsmæssigt behov for køretøjets indretning.

SKAT henviser derfor til reglen i ligningslovens § 9 B, der beskriver erhvervsmæssig kørsel. Efter denne regel kan det ikke godkendes, at svinkeærinder anses for erhvervsmæssig kørsel.

Kørsel ud over det, der er beskrevet i ligningslovens § 9 B, anses for privat kørsel og udløser beskatning efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 4.

SKAT er af den opfattelse, at der skal betales privatbenyttelsesafgift, og at der skal ske beskatning af fri bil, såfremt der køres svinkeærinder i bilen. Endvidere bemærkes det, at SKM2008.354.SKAT kun gælder for køretøjer med en totalvægt på ikke over 3 ton. Betingelserne i disse bestemmelser kan derfor ikke anvendes i den foreliggende sag.

Repræsentantens bemærkninger til SKATs begrundelse.
Ved vurderingen af, om der er tale om et specialindrettet køretøj, skal følgende forhold indgå:

  • at der er et erhvervsmæssigt behov for, at køretøjet er indrettet på den specielle måde,
  • at det specialindrettede køretøj er nødvendigt, for at brugeren kan udføre sit arbejde.

Den specielle indretning af koncernens kassevogn er en forudsætning for, at ejendomsfunktionæren, der benytter kassevognen kan udføre sit arbejde. Ejendomsfunktionæren står for vedligeholdelse af alt bygningsværk, reparationer efter f.eks. indbrud og fejl ved el-, vand- og varmeinstallationer på koncernens 12 - 14 faste forretningssteder i området.

Indretningen af kassevognen tilgodeser også en anden arbejdsfunktion, som ejendomsfunktionæren har. Han skal flytte mindre ting i kassevognen, såsom møbler, edb-maskiner og afhente materialer i forretninger m.v. Koncernen har også behov for at få flyttet store ting. Hertil bruges en stor trailer. I disse situationer har ejendomsfunktionæren brug for ekstra hjælp, hvorfor det ikke er muligt at fjerne passagersædet i kassevognen. Hvis passagersædet fjernes, vil det ikke være muligt for ejendomsfunktionæren at udføre denne arbejdsopgave.

Som det fremgår, er der ved kassevognens indretning nøjagtigt taget højde for, hvad der er nødvendigt, for at ejendomsfunktionæren kan udføre sit arbejde. Der er således tale om en stor kassevogn.

Herudover er der forhold, der taler for, at kassevognen er uegnet til at træde i stedet for et privat køretøj. Her kan bl.a. nævnes:

  • Der er tale om et større køretøj med en totalvægt på 3.015 kg.
  • Der er tale om en kassevogn uden sideruder i køretøjets varerum.
  • Der er som følge af et erhvervsmæssigt behov fastspændt reol i varerummet. Reolen er fyldt med værktøj og reservedele.
  • Der er fastmonteret en skruestik i varerummet.
  • Køretøjet er ikke en smart bil, der minder om biler, der normalt anvendes til privat kørsel.

Det er SKATs opfattelse, at SKM2008.354.SKAT kun gælder for køretøjer med en total vægt på ikke over 3 ton. Det er dog repræsentantens opfattelse, at de eksempler om specialindretning, som fremgår af bilag 1 - 7 i SKM2008.354.SKAT med fotografier af køretøjer til illustration af SKATs opfattelse af, hvornår der er tale om et specialindrettet køretøj også må være gældende for køretøjer over 3 ton. Eksemplet som fremgår af bilag 3 i SKM2008.354.SKAT er netop en bil med en totalvægt på over 3 ton.

Der henvises til SKATs eksempel i bilag 4. Indretningen af denne bil svarer til koncernens kassevogn. Den eneste forskel er, at der ikke er monteret en skinne i koncernens kassevogn. Begrundelsen for, at bilen i bilag 4 anses for uegnet til at træde i stedet for en privat bil, er:

  • "Det er et køretøj, der som udgangspunkt uden den pågældende indretning er mindre velegnet til privat brug på grund af størrelse, og fordi der er tale om en model uden vinduer.
  • Køretøjet er ved indretningen med fastmonterede reoler og skydeskinner blevet mindre egnet til privat brug.
  • Grunden til, at køretøjets lastrum i store træk er holdt fri for specialindretning, er, at der er behov for, at der er behov for, at der kan udføres det pågældende arbejde. Køretøjet er derfor samlet set uegnet til at træde i stedet for en privat bil".

På baggrund af, at

  • der er et erhvervsmæssigt behov for, at køretøjet er indrettet på den specielle måde,
  • det specialindrettede køretøj er nødvendigt for, at brugeren kan udføre sit arbejde,
  • kassevognen er uegnet til at træde i stedet for et privat køretøj,
  • kassevognens indretning svarer til bilag 4 i SKM2008.354.SKAT

er det repræsentantens opfattelse, at indretningen af koncernens kassevogn opfylder de kriterier, som SKAT har opstillet for, at der er tale om et specialindrettet køretøj. Der henvises til de vedlagte billeder af kassevognen, i hvilken forbindelse det bemærkes, at en skatteborger skal kunne støtte ret på SKATs vejledninger.

Det er SKATs opfattelse, at SKM2008.354.SKAT kun gælder for køretøjer med en totalvægt på ikke over 3 ton, og at disse bestemmelser derfor ikke kan anvendes i denne sag. Der er enighed om, at de biler, der er nævnt i beskrivelsen af den ændrede praksis i SKM2008.354.SKAT, er biler med en tilladt totalvægt på ikke over 3 ton. Det skal dog bemærkes, at en af de biler (bilag 3), som SKAT har brugt som eksempel på et køretøj, som skal anses for at være specialindrettet og dermed omfattet af den ændrede praksis i SKM2008.354.SKAT, netop er en bil med en tilladt totalvægt på over 3 ton.

Det virker ikke sandsynligt, at det har været SKATs hensigt at indføre lempeligere praksis og dermed en lempeligere beskatning af biler med en totalvægt på ikke over 3 ton i forhold til biler med en tilladt totalvægt på over 3 ton. Biler med en tilladt totalvægt på over 3 ton må anses for at være langt mindre egnede til privat kørsel end biler med en tilladt totalvægt under 3 ton. Alene størrelsen af sådanne biler indikerer, at disse biler ikke er et alternativ til en privat bil.

På baggrund af at SKAT har indført en lempeligere praksis for momsfradrag og beskatning af kørsel i specialindrettede biler, og da denne kassevogn netop må anses for at være specialindrettet, er det repræsentantens opfattelse, at ejendomsfunktionæren ikke skal beskattes af fri bil, og at han må foretage svinkeærinder på op til 1.000 km pr. år eller små svinkeærinder, der ikke afviger mere end højst et par hundrede meter fra den erhvervsbetingede kørsel. Endvidere er det repræsentantens opfattelse, at koncernen har fuldt momsfradrag for leasingydelsen.

Udtalelse af 10. marts 2009 fra skattecentret
Selskabets repræsentant har henvist til SKM2008.354.SKAT, bilag 4. Den i sagen omhandlede varebil af mærket Mercedes-Benz Vito sammenlignes med bilen i bilag 4. Skattecentret mener ikke, at de to biler kan sammenlignes direkte, da bilen i bilag 4 har en forhøjet kasse, har lift monteret bagpå og er større end den omhandlede varebil.

Skattecentret er af den opfattelse, at uanset at der er erhvervsmæssigt behov for bilens indretning, er bilen ikke uegnet til privat benyttelse, da indretningen af bilen ikke umuliggør privat transport.

Der kan desuden ikke være tale om, at ejendomsfunktionæren altid har vagt. Det fremgår af SKM2009.177.SKAT, der omtaler den ændrede praksis for kørsel i vare- og lastmotorkøretøjer med tilladt totalvægt på over 3 ton, men ikke over 4 ton.

Repræsentantens bemærkninger af 17. juni 2009
Det er SKATs opfattelse, at selskabets kassevogn af mærket Mercedes-Benz Vito ikke kan sammenlignes med bilen i SKM2008.354.SKAT, bilag 4. Dette begrundes med, at bilen i bilag 4

  • har en forhøjet kasse
  • har en lift monteret bagpå
  • er større end en bil af mærket Mercedes-Benz Vito.

Det fremgår af SKM2008.354.SKAT, bilag 4, hvilke faktorer, der er lagt vægt på ved bedømmelsen af, om bilen er specialindrettet og dermed uegnet til at træde i stedet for en privat bil. Der er lagt vægt på, at

  • det er et køretøj, der som udgangspunkt uden den pågældende indretning er mindre velegnet til privat brug på grund af størrelsen, og fordi der er tale en model uden vinduer,
  • køretøjet ved indretningen med fastmonterede reoler og skydeskinner er blevet mindre egnet til privat brug,
  • grunden til at køretøjets lastrum i store træk er holdt fri for specialindretning er, at der er behov herfor, så det pågældende arbejde kan udføres. Køretøjet er derfor samlet set uegnet til at træde i stedet for en privat bil.

Som det fremgår af ovenstående har SKAT ved vurderingen af, om der er tale om en specialindrettet bil ikke lagt vægt på, om bilen har en forhøjet kasse, og om der er monteret en lift bagpå. Det er muligt, at den pågældende bil i bilag 4 har en forhøjet kasse og en lift monteret bagpå, men disse faktorer har ikke været afgørende for, om der er tale om en specialindrettet bil eller ej, da SKAT i sin vurdering ikke har lagt vægt herpå.

Den høje tagkonstruktion og en monteret lift bagpå er derimod positivt nævnt i SKM2008.354.SKAT, bilag 3, som faktorer, der er afgørende for, om denne bil er specialindrettet.

Ud fra de faktorer, som SKAT har lagt vægt på i bilag 4 kan det konkluderes, at en bil ikke behøver at have en høj tagkonstruktion eller en lift monteret bagpå for at kunne vurderes som specialindrettet.

Da selskabets kassevogn af mærket Mercedes-Benz Vito opfylder alle de faktorer, som er nævnt i bilag 4, dog med undtagelse af skydeskinnen, er det repræsentantens opfattelse, at selskabets kassevogn er en specialindrettet bil.

Repræsentantens bemærkninger
Efter at Landsskatterettens kontors indstilling har været forelagt for repræsentanten, har han afgivet bemærkninger til indstillingen.

Det er af afgørende betydning for sagens udfald i forhold til beskatning af medarbejderen, om bilen kan siges at være specialindrettet i skattemæssig forstand eller ej.

Det gøres gældende, at bilen utvivlsom er specialindrettet. Der henvises herved til de fremlagte billeder af bilen, hvor denne er vist sammen med billederne fra bilag 4 til SKM2008.354.SKAT og sammen med billeder af en bil fra en anden konkret sag, hvor repræsentanten i et bindende svar har fået en "murerbil" anerkendt som specialindrettet.

Det omtales ikke i kontorindstillingen, at selskabets varebil har en fastmonteret hyldesektion, som omtalt i anmodningen om det bindende svar, og som det fremgår af det indsendte billede.

Det er ualmindeligt vanskeligt at se, at der er forskel på indretningen af de tre biler:

  • Alle tre biler har en fastmonteret reol indeholdende diverse mindre værktøjer og materialer af relevans for det konkrete arbejde.
  • Alle tre biler har et vist frit areal i varerummet begrundet i, at arbejdet kræver plads til transport af større ting.
  • Alle tre biler er lukkede kassevogne uden vinduer.
  • Alle tre biler har en tilladt totalvægt over 3 ton (repræsentanten ved, at det er tilfældet for selskabets bil og "murerbilen", medens han på baggrund af størrelsen formoder, at det også er tilfældet for bilen i Bilag 4).

Når nu indretningen af disse biler er ens, vil en eventuel forskellig skattemæssig bedømmelse af spørgsmålet om specialindretning udelukkende kunne begrundes i, om indretningen må siges at være relevant for det pågældende arbejde, som skal udføres ved hjælp af bilen.

I skemaet nedenfor er oplistet de forhold, der gør sig gældende for brugen af bilerne. Som det fremgår, er forholdene identiske i den forstand, at de indsatte reoler og den frie plads på gulvet i alle tre tilfælde er begrundet i de erhvervsmæssige behov, som bilerne hver især skal bruges til at opfylde.

Der er taget udgangspunkt i teksten til billederne fra Bilag 4 til SKM2008.354.SKAT.

Bil fra bilag 4

Murerbil

H1 K/S' bil

Mindre velegnet til privat brug pga. størrelse og pga. manglende vinduer

Også her var der tale om en stor bil uden vinduer i varerummet

Også her var der tale om en stor bil uden vinduer i varerummet

Bilen er ved indretningen med fastmonteret reol og skydeskinner blevet mindre egnet til privatbrug

Også her er der monteret fast reol, indeholdende arbejdsmæssigt relevant håndværktøj og materialer. Der var ingen skydeskinner, men dette var ikke nødvendigt for den erhvervsmæssige brug.

Også her er der monteret fast reol, indeholdende arbejdsmæssigt relevant håndværktøj og materialer. Der var ingen skydeskinner, men dette var ikke nødvendigt for den erhvervsmæssige brug

Grunden til, at bilens lastrum i store træk er holdt fri for specialindretning er, at der er behov herfor, for at der kan udføres det pågældende arbejde.

Også her var lastrummet i et vist omfang holdt fri for specialindretning, begrundet i det erhvervsmæssige behov, idet varerummet dels blev brugt til transport af betonblandere med hjul, dels blev læsset vha. en gaffeltruck, idet der i varerummet var lavet plads til en standard Euro-palle med f.eks. mørtelsække, tagsten eller mursten.

Også her var lastrummet holdt fri for specialindretning, begrundet i det erhvervsmæssige behov. Lastrummet bruges til transport af reoler, skriveborde, frysere, køleskabe, servere, computere, kopimaskiner, skilte og lignende.

Ingen øvrige forhold oplyst i bilag 4.

Bilen var forsynet med trækkrog for at kunne flytte byggelifte m.v. mellem byggepladser

Bilen er forsynet med trækkrog for at kunne flytte H1 K/S' markedsføringscampingvogn. Desuden for at kunne køre med virksomhedens store lukkede trailer, som bruges til transport af de samme ting, som nævnt ovenfor i de tilfælde, hvor pladsen i lastrummet ikke slår til

I relation til oplysningerne om brugen af selskabets bil henvises til følgende uddrag af chaufførens arbejdsopgaver:

  • Servicering af vore 10 kontorsteder
  • Alt det praktiske omkring alarmer - herunder når der kommer alarmkald fra redaktørerne eller direkte fra alarmen - kører ud og ordner det, der skal ordnes.
  • IT-alarmer - serverrum - vand og strøm samt temperaturalarmer - går direkte på ejendomsfunktionærens telefon fra kontrolcentralen.
  • Lokalradion V - sms alarm ups- temperatur i serverrum til ejendomsfunktionærens mobiltelefon.
  • Alle former for mindre reparationer, el, teknik, vinduer, skabe og andet inventar.
  • Kontorindretning i forbindelse med ændringer etc.
  • Projektstyring af alle ændringer og ombygninger af kontorer og ejendomme.
  • Møblering og ommøblering i forbindelse med personaleomflytninger og rotationer i de forskellige afdelinger.
  • Flytter møbler mellem Y1 og de andre 9 steder.
  • Flytter køleskabe, frysere, kaffemaskiner og lignende mellem Y1 og de 9 andre steder.
  • Flytter meget IT-udstyr, pc'er, servere, kopimaskiner og printere m.v. mellem Y1 og de 9 andre steder.
  • Flytter forskellige ting i forbindelse med markedsføring i storcentre og byfester m.v. - udstyr, bannere reklameskilte og lignende.
  • Flytter vor markedsføringscampingvogn rundt i området til forskellige arrangementer.
  • Meget vigtigt med hurtigt udkald, når visse alarmer går, idet vi mister indtægter, hvis annoncer i f.eks. lokalradion V mistes i forbindelse med afbrydelse af udsendelser - typisk fejl. Her er der ikke tid til at lede efter ledige biler, men der skal rykkes, straks alarmerne går.
  • Møder straks i en af byerne i forbindelse med indbrud - deltager ved opgørelser og afdækning af skader m.v.
  • Et hav af ad hoc opgaver som kræver hurtig udrykning.

Det bemærkes hertil, at det i Landsskatterettens kontorindstilling fremgår, at gulvarealet i kassevognen er frit, idet det bruges til transport af "mindre ting" osv.

Udtrykket "mindre ting" stammer formentlig fra side 2 i anmodningen om bindende svar af 18. august 2008. Udtrykket er uheldigt, hvis det giver indtryk af, at der udelukkende transporteres små ting som f.eks. computere m.v. Som det ses, er det ikke korrekt, idet der også transporteres skriveborde, reoler m.v., som i fysisk størrelse og vægt fuldstændig kan sidestilles med en betonblander.

Hvis der enten er for mange ting, eller hvis f.eks. en reol er for stor til at gå ind i lastrummet på bilen, benyttes den overfor omtalte trailer, som i så fald spændes efter varebilen, jf. også omtalen i anmodningen om bindende svar.

Som det ses af skemaet, er reolerne og den frie gulvplads i alle tre tilfælde begrundet i det erhvervsmæssige behov, som bilerne skal opfylde. Det er derfor ikke muligt at bedømme brugen af bilerne forskelligt i forhold til den skattemæssige behandling af bilernes brugere, idet en sådan forskellig behandling vil være i strid med den forvaltningsretlige lighedsgrundsætning.

Landsskatterettens kontors omtale af SKM2007.538.VLR
Landsskatterettens kontor omtaler SKM2007.538.VLR. Konoret synes at tage afgørelsen til indtægt for, at selskabets bil ikke kan være specialindrettet. Det omtales dog ikke, hvordan bilen i afgørelsen adskiller sig fra selskabets bil, ligesom det heller ikke omtales, hvordan bilen i afgørelsen adskiller sig fra selskabets bil, ligesom det heller ikke omtales, hvilke lighedspunkter, der er mellem bilerne. Der argumenteres kort sagt ikke for, hvorfor afgørelsen skulle have nogen præjudikatsværdi for afgørelsen af nærværende sag.

SKM2007.538.VLR drejede sig om en bil af mærket Chrysler Voyager (som er en mere personvognsagtig bil end den omhandlede bil af mærket Mercedes Vito - den har bl.a. ikke et lukket varerum adskilt fra førerkabinen). Bilen af mærket Chrysler var indrettet med fastmonterede hyldesektioner på endevæg og sider, ligesom der var en stor kasse med låg på gulvet, indrettet med rum til værktøj. På det lukkede låg blev der transporteret køkkenelementer m.v. Vestre Landsret anså varebilen for specialindrettet.

Den nævnte afgørelse kan have nogen præjudikatsværdi for den foreliggende sag. Således blev bilen brugt til at transportere køkkenelementer (det fremgår ikke, om de var samlede eller usamlede), hvilket minder en del om de reolelementer, der bliver transporteret i selskabets bil. Der er således den lighed mellem bilerne, at der er "fri plads " til transport af større ting, og at den frie plads er begrundet i det erhvervsmæssige behov.

I relation til forskelle mellem bilerne er der færre hylder i selskabets bil, men det er også erhvervsmæssigt begrundet, idet der er mere behov for fri plads end for hylder/reoler.

Endelig er der også forskel i relation til bilens karakter. Som nævnt er bilen af mærket Chrysler Voyager mere personvognsagtig end selskabets bil af mærket Mercedes Vito, idet der er vinduer hele vejen rundt, lastrummet er ikke adskilt fra kabinen, og endelig er bilen fysisk mindre. Disse forskelle taler dog for, at selskabets bil er specialindrettet, da forskellene gør denne bil mindre velegnet som alternativ til en privat bil end en bil af mærket Chrysler Voyager.

Der henvises til et fremlagt billede af en bil af mærket Chrysler Voyager, årgang 1997, på gule plader (samme årgang som bilen i SKM2007.538.VLR).

Øvrige bemærkninger
Selskabets bil er - som den eneste af koncernens biler - ikke forsynet med firmabemaling eller logo. Det skyldes, at denne bil - igen som den eneste af koncernens biler - ikke er parkeret på en af koncernens faste adresser uden for normal arbejdstid. I stedet er bilen parkeret hos den medarbejder, der bruger bilen.

Der har i de seneste par år været øget fokus på brug af biler på gule plader ikke bare fra SKATs side, men også i forhold til, om naboer, venner og bekendte snyder med brugen af gulpladebiler. Selvom selskabet har den opfattelse, at brugen af bilen er 100 % i overensstemmelse med regler m.v. på området, har man dels ikke ønsket at mistænkeliggøre medarbejderen i naboers øjne, dels ikke ønsket at mistænkeliggøre virksomheden selv. Derfor har man undladt at påføre bilen bemaling og logo. Koncernen udgiver bl.a. dagbladet X, og som en stor lokal og regional medievirksomhed er det altafgørende for koncernen, at der ikke kan sættes en finger på koncernens overholdelse af skatte- og momslovgivningen - hvilket bl.a. også er baggrunden for anmodningen om bindende svar.

Hvis Landsskatteretten skulle være af den opfattelse, at bemaling eller logo på bilen er afgørende for sagens udfald, kan det lægges til grund, at bilen vil blive forsynet med logo, så snart Landsskatterettens afgørelse foreligger.

Påstand
Det er stadig selskabets påstand, at bilen er specialindrettet i skatte- og momsmæssig forstand, og at dette medfører, at brugeren kan køre mellem sin bopæl og koncernens forskellige adresser uden andre konsekvenser, end at retten til befordringsfradrag bortfalder. Dette gælder også, selv om 60 dages reglen ikke overholdes.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse
Efter skatteforvaltningslovens § 21, stk. 1, kan enhver hos told- og skatteforvaltningen få et bindende svar på spørgsmål om den skattemæssige virkning for spørgeren af en disposition, når told- og skatteforvaltningen i øvrigt har kompetence til at afgøre spørgsmålet, jf. dog stk. 3, hvorefter bindende svar ikke gives på spørgsmål om den skattemæssige virkning af toldlovgivningen, ligesom bindende svar heller ikke gives på spørgsmål om bevillinger eller dispensationer vedrørende påtænkte dispositioner.

Det bindende svar kan vedrøre en disposition, som spørgeren har foretaget eller påtænker at foretage.

Spørgsmål 1
Erhvervsmæssig kørsel efter ligningslovens § 9 B, stk. 1, omfatter følgende befordring:

a)      Befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads i indtil 60 arbejdsdage

b)      Befordring mellem arbejdspladser og

c)      Befordring inden for samme arbejdsplads.

Overstiger antallet af arbejdsdage på samme arbejdssted 60 dage, anses arbejdspladsen for fast og befordringen dermed for privat.

Perioden brydes alene ved, at der er forløbet 60 på hinanden følgende arbejdsdage, siden den pågældende sidst har været på arbejdspladsen som nævnt i ligningslovens § 9 B, stk. 1, litra a, jf. § 9 B, stk. 2.

Al anden befordring anses for privat befordring.

På grundlag af oplysningerne om, at mødestederne for ejendomsfunktionæren er virksomhedens egne arbejdssteder, anses ejendomsfunktionæren ikke for at være omfattet af en vagtordning. Der henvises herved til de hensyn, som skattecentret har nævnt i begrundelsen for afgørelsen. Der er herved særlig lagt vægt på, at der er tale om kørsel til faste forretningssteder og ikke til uvisse adresser.

Såfremt ejendomsfunktionæren ved udfyldelse af kørebog kan godtgøre, at 60 dages reglen overholdes ved kørsel til og fra virksomhedens forskellige adresser, vil der ikke ske beskatning af værdi af fri bil i forbindelse med kørsel mellem hjem og arbejdsplads efter ligningslovens § 16, stk. 4.

Den skattepligtige skal ved indkomstopgørelsen medregne vederlag af værdien af privat benyttelse af andres biler, når benyttelsen sker som led i et ansættelsesforhold eller som led i aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt. Dette fremgår af ligningslovens § 16, stk. 1 og stk. 4, jf. statsskattelovens § 4.

For visse køretøjer, herunder kraner, slamsugere, lastbiler og værkstedsbiler, der ikke kan anses for egnede som alternativ til en privat bil, gælder der en særlig praksis. Anses et køretøj ikke for egnet som alternativ til en privat bil, udløser privat kørsel ikke beskatning efter ligningslovens § 16, stk. 4. Der skal henvises til Ligningsvejledningens afsnit A:B1.9.2, og Vestre Landsrets dom af 29. juni 2007, offentliggjort i SKM2007.538.VLR.

Ved den angivne dom blev det godkendt, at en mindre varebil af mærket Chrysler Voyager, der ikke er en lukket kassevogn, og som ligeledes findes i en personbilvariant, ikke var egnet som alternativ til en privat bil, idet der bl.a. blev henvist til bilens brug og indretning med fastmonterede skuffesektioner samt en større kasse dækkende det meste af varerummets gulvareal. Bilen blev anvendt af et køkkenfirma bl.a. i forbindelse med køkkenmontage, herunder transport af køkkenelementer og hvidevarer.

Det bemærkes, at bilen i den foreliggende sag af mærket Mercedes - Benz, Vito, er en lukket kassevogn og større end bilen af mærket Chrysler i Vestre Landsrets dom gengivet i SKM2007.538.VLR. Begge biler har et fører- og passagersæde, og begge biler er velegnede til privat kørsel.

Om indretningen af den i sagen omhandlede kassevogn er det oplyst, at den er udstyret med det mest almindelige håndværktøj til reparationsarbejder, en fastmonteret hyldesektion samt et fastspændt skruestik. Det er endelig oplyst, at gulvarealet i kassevognen er frit, idet vognen også benyttes til flytning af mindre ting etc.

Retten finder efter de foreliggende oplysninger ikke grundlag for at anse kassevognen som specialindrettet, men egnet som alternativ til en privat bil, hvilket indebærer, at der såfremt 60 dages reglen i ligningslovens § 9 B ikke overholdes, vil ske beskatning af værdi af fri bil efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 4. Det bemærkes i den forbindelse, at uanset at bilen er indrettet til brug for medarbejderens erhverv, kan den ikke i skattemæssig henseende anses for specialindrettet, da den ikke er forsynet med reoler og værktøj i et sådant omfang, at den er uegnet til privat kørsel, ligesom den fremtræder i rengjort og lugtfri stand.

Det bindende svar stadfæstes derfor på dette punkt.

Spørgsmål 2
Da den omhandlede bil af mærket Mercedes Benz, Vito, hverken er en værkstedsbil eller kan anses for specialindrettet, stadfæstes det bindende svar på dette punkt.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter