Dato for udgivelse
16 Dec 2010 10:26
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
14 Dec 2010 09:32
SKM-nummer
SKM2010.805.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
10-136560
Dokument type
Bindende svar
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Selskabsbeskatning
Emneord
Skat, selskabsbeskatning
Resumé
Skatterådet bekræfter, at anpartsselskabet A efter en vedtægtsændring, som forpligter selskabet til at tilbagekøbe anparterne i selskabet, kan anses for et investeringsselskab omfattet af reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 19
Hjemmel
Aktieavancebeskatningsloven § 19
Reference(r)

Lovbekendtgørelse nr. 89 af 25. januar 2010 om den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v. som ændret ved lov nr. 724 af 25. juni 2010

Henvisning
Den juridiske vejledning  2010-2, afsnit C.D.1.1.10.2

Spørgsmål

Kan Skatterådet bekræfte, at anpartsselskabet A efter vedtægtsændringen anses for et investeringsselskab omfattet af reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 19?

Svar

Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Det danske anpartsselskab A er ejet af selskabet B Limited, der er hjemmehørende i X-land.

A er stiftet i 2009, men har endnu ikke foretaget nogen investeringer. Selskabet har derfor ikke nogen aktivitet på nuværende tidspunkt.

Den påtænkte disposition:

Selskabet påtænker at ændre selskabets vedtægter således, at selskabet bliver forpligtet til at tilbagekøbe anparterne i selskabet. Selskabet har udarbejdet følgende udkast til bestemmelse om tilbagekøbspligt:

"Anpartshaverne kan kræve, at anparterne tilbagekøbes af selskabet til indre værdi for midler af selskabets formue."

Selskabet påtænker at investere i en række aktier noteret i udlandet. Selskabet vil ikke på noget tidspunkt opnå bestemmende indflydelse efter ligningslovens § 2, stk. 2 i de enkelte selskaber, som selskabet foretager investeringer i.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling:

Lovgrundlag

I henhold til selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19 er investeringsselskaber omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 som udgangspunkt undtaget fra skattepligt.

Aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2 definerer, hvornår et selskab skal anses for et investeringsselskab, og det fremgår heraf, at der ved et investeringsselskab forstås:

1)   Et investeringsinstitut i henhold til Rådets direktiv 85/611/EØF, jf. bilag 1.

2)   Et selskab m.v., hvis virksomhed består i investering i værdipapirer m.v., og hvor andele i selskabet på forlangende af ihændehaverne skal tilbagekøbes for midler af selskabets formue til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end den indre værdi. Med tilbagekøb sidestilles, at en tredjemand tilkendegiver over for selskabet, at enten den pågældende eller en anden fysisk eller juridisk person på forlangende vil købe enhver andel til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end den indre værdi. Kravet om tilbagekøb på forlangende er opfyldt, selv om kravet kun imødekommes inden for en vis frist. Uanset at der ikke er pligt til tilbagekøb, anses selskabet for et investeringsselskab, hvis dets virksomhed består i kollektiv investering i værdipapirer m.v. Ved kollektiv investering forstås, at selskabet har mindst 8 deltagere. Koncernforbundne og nærtstående deltagere, jf. kursgevinstlovens § 4, stk.2, og denne lovs § 4, stk. 2, regnes i denne sammenhæng for én deltager.

Det følger af stk. 3, at der ikke er tale om et investeringsselskab som nævnt i stk. 2, nr. 2, 1. pkt., hvis selskabets formue gennem datterselskaber hovedsagelig investeres i andre værdier end værdipapirer m.v. Ved et datterselskab forstås et selskab, hvori moderselskabet har bestemmende indflydelse, jf. ligningslovens § 2, stk. 2.

Et investeringsselskab som nævnt i § 19, stk. 2 omfatter ikke en udloddende investeringsforening, jf. ligningslovens § 16C og en kontoførende forening, jf. § 2 i lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger, jf. § 19, stk. 4.

Det følger af selskabsskattelovens § 5 F, stk. 1, nr. 1, at overgang til et investeringsselskab sker med virkning fra udgangen af selskabets eller foreningens indkomstår.

Spørgers opfattelse

På baggrund af nedenstående gennemgang er det spørgers opfattelse, at selskabet omfattes af hovedreglen i aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2, nr. 2, 1. pkt. ved vedtagelse af den påtænkte bestemmelse om tilbagekøbspligt. Selskabet vil derefter fra udløb af det pågældende indkomstår blive anset for og omfattet af reglerne for investeringsselskaber.

Det fremgår af bestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2, nr. 2, at det er en forudsætning for at blive omfattet af bestemmelsen, at:

  • Selskabets virksomhed består i investering i værdipapirer m.v., og
  • andelene i selskabet på forlangende af ihændehaverne skal tilbagekøbes for midler af selskabets formue til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end den indre værdi.

Krav om investering i værdipapirer

Ved indførelsen af aktieavancebeskatningslovens § 19 fremgik det af bemærkningerne til Lov nr. 1413 af 21. december 2005 (L78), at "Bestemmelsen svarer til dels til § 2a, stk. 1 i den nuværende aktieavancebeskatningslov."

Ved en lovændring af aktieavancebeskatningslovens § 2a, jf. lov nr. 407 af 1. juni 2005 (L98), hvorefter investeringsselskaber blev omfattet, fremgår det, at:

"(...) Selskabets virksomhed skal bestå i investering i værdipapirer m.v.

Ved investering forstås navnlig anskaffelse af værdipapirer, herunder erhvervelse af forkøbsrettigheder og køberettigheder, lån og udlån af værdipapirer, og optagelse af lån for at finansiere en anskaffelse.

Det anføres i forslaget til lovtekst, at et investeringsselskab omfatter: Et selskab m.v., hvis virksomhed består i investering i værdipapirer m.v. Heri ligger, at selskabet ikke må have anden virksomhed. Et selskab, der både har investeringsvirksomhed og produktionsvirksomhed, er ikke et investeringsselskab. (...) For afgørelsen af, om der foreligger et investeringsselskab, er det på den anden side uden betydning, om investeringerne sker med videresalg for øje eller ej, ligesom det er lige meget, om investeringerne kan karakteriseres som passiv kapitalanbringelse eller ej.

Definitionen skal ses i sammenhæng med, at det også kræves, at der er aftalt indløsningsret til indre værdi, jf. herom nedenfor.

Ved værdipapirer m.v. forstås navnlig: Aktier, investeringsbeviser, obligationer, andre pengefordringer (herunder pengeinstitutindeståender og kontanter) og rettigheder over disse samt finansielle kontrakter som nævnt i kursgevinstloven og rettigheder over disse.(...)"

Det er på denne baggrund spørgers opfattelse, at der er tale om et investeringsselskab, idet noterede aktier i udenlandske selskaber er omfattet af definitionen af et værdipapir. Selskabet vil således placere hele formuen i værdipapirer, og selskabet er derfor omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19.

Krav om tilbagekøbspligt

Ifølge den påtænkte ændring af vedtægterne, skal selskabet ved påkrav fra en anpartshaver tilbagekøbe anparterne til en købesum svarende til indre værdi:

"Anpartshaverne kan kræve, at anparterne tilbagekøbes af selskabet til indre værdi for midler af selskabets formue."

En anpartshaver har således altid adgang til at tilbagesælge sine anparter til selskabet. Det er derfor spørgers opfattelse, at den påtænkte formulering opfylder betingelsen i aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2, nr. 2, 1. og 2. pkt., hvorefter en ejer af anparterne på forlangende skal kunne sælge sine aktier til selskabet.

Selskabet opfylder dermed betingelsen i aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2, nr. 2, 1. pkt. Som undtagelse til aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2, nr. 2, 1. pkt. anses selskabet ikke for et investeringsselskab, hvis en af undtagelsesbestemmelserne i aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 3-5 finder anvendelse, jf. den indledende gennemgang af retstilstanden på området. Det er spørgers opfattelse, at selskabet ikke falder ind under nogle af disse undtagelsesbestemmelser og derfor må kvalificeres som et investeringsselskab efter aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2, nr. 2, 1. pkt. De enkelte undtagelser er nærmere gennemgået nedenfor.

Undtagelse 1: Investering i andre værdier end værdipapirer gennem datterselskaber

Den første undtagelse til hovedreglen i aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2, nr. 2, 1. pkt. findes i bestemmelsens stk. 3, som medregner tilfælde hvor selskabets formue gennem datterselskaber hovedsagelig investeres i andre værdier end værdipapirer m.v.

Bestemmelsen blev vedtaget ved en lovændring af aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 3, jf. lov nr. 1388 af 21. december 2009 (L55), hvoraf det af bemærkningerne til bestemmelsen fremgår:

"Det foreslås, at undtagelsen i aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 3 til aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2, nr. 2, udvides.

Med lov nr. 98 af 10. februar 2009 blev definitionen af et investeringsselskab ændret, således at også selskaber uden tilbagekøbspligt, hvis virksomhed består i kollektiv investering, omfattedes af begrebet investeringsselskab. For at undgå, at begrebet investeringsselskab skulle blive for omfattende, blev undtagelserne hertil udvidet.

Undtagelserne til definitionen af et investeringsselskab omfattede bl.a. tidligere selskaber m.v., »hvis formue gennem datterselskaber hovedsagelig investeres i andre værdier end værdipapirer m.v.«, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 3, jf. lovbekendtgørelse nr. 1274 af 31. oktober 2007.

I lov nr. 98 af 10. februar 2009 blev betingelserne i undtagelsen lempet for selskaber uden tilbagekøbspligt i forhold til egne aktier. Det fremgår således af bestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 3, at undtagelsen fremover gælder selskaber m.v., »hvis mere end 15 pct. af selskabets regnskabsmæssige aktiver i løbet af regnskabsåret gennemsnitligt er placeret i andet end værdipapirer m.v. Til værdipapirer m.v. medregnes ikke aktier i et andet selskab, hvori først­nævnte selskab ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen, medmindre det andet selskab selv er et investeringsselskab. Hvis et selskab direkte eller indirekte har bestemmende indflydelse på eller ejer aktier i et koncernforbundet selskab, jf. ligningslovens § 2, stk. 2 og 3, ses der ved opgørelsen efter 1. pkt. bort fra disse aktier, og i stedet medregnes den andel af det andet selskabs aktiver, som svarer til førstnævnte selskabs direkte eller indirekte ejerforhold i det andet selskab.«.

Lempelsen har til formål at undgå, at selskaber, der baserer sig på produktionsvirksomhed samt holdingselskaber i sædvanlige koncerner, der baserer sig på produktionsvirksomhed, bliver anset som investeringsselskaber omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2, nr. 2, 4. pkt., som følge af kollektiv investering.

Den hidtidige undtagelse for holdingselskaber med tilbagekøbspligt i forhold til egne aktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 3, jf. lovbekendtgørelse nr. 1274 af 31. oktober 2007, blev imidlertid ikke gentaget.

Det foreslås, at en tilsvarende undtagelse til definitionen af et investeringsselskab for holdingselskaber m.v. med tilbagekøbspligt i forhold til egne aktier igen indsættes i aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 3.

Det betyder, at holdingselskaber m.v. med tilbagekøbspligt i forhold til egne aktier, der gennem datterselskaber investerer i andet end værdipapirer mv., undtages fra aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2. nr. 2.

Det foreslås, at definitionen af et datterselskab, som »et selskab, hvori moderselskabet direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller 50 pct. af stemmerne«, tilpasses således, at definitionen stemmer overens med begrebet bestemmende indflydelse, jf. ligningslovens § 2, stk. 2. Bestemmende indflydelse defineres ligeledes som »ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder, således at der direkte eller indirekte ejes mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller rådes over mere end 50 pct. af stemmerne...«, men derudover medtages koncernforbundne selskabers aktier og stemmerettigheder også i opgørelsen. Tilpasningen bevirker således, at anvendelsesområdet for undtagelsen udvides. Det vurderes dog, at der er tale om en ikke-væsentlig udvidelse, og at hensynet til en harmonisering af definitionen af begrebet »bestemmende indflydelse« er ønskelig."

Da det i nærværende sag kan lægges til grund, at der ikke opnås bestemmende indflydelse i de selskaber, hvori spørger investerer, vil denne undtagelse ikke finde anvendelse.

Undtagelse 2. Udloddende investeringsforeninger eller kontoførende foreninger

Den næste undtagelse fra hovedreglen i aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2 findes i bestemmelsens stk. 4 om henholdsvis udloddende og kontoførende investeringsforeninger. Der henvises til ovenstående gennemgang af bestemmelsen.

Da der ikke i nærværende sag er tale om en udloddende eller en kontoførende forening, vil heller ikke denne undtagelse fra hovedreglen finde anvendelse.

På baggrund af ovenstående gennemgang er det spørgers opfattelse, at der er tale om et investeringsselskab omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2, nr. 2, 1. pkt.

Selskabet skal derfor overgå til beskatning efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19. Overgangen sker fra udløb af det indkomstår, hvor den påtænkte ændring af vedtægterne sker, jf. selskabsskattelovens § 5 F, stk. 1, nr. 1.

Skatteministeriets indstilling og begrundelse

Et investeringsselskab, som defineret i aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2, er undtaget fra skattepligt, jf. selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19. Disse investeringsselskaber skal dog betale 15 % i udbytteskat af udbytter, som modtages fra selskaber, der er hjemmehørende i Danmark.

Ifølge aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2, nr. 2, skal et selskab anses for et investeringsselskab, hvis følgende to betingelser er opfyldt:

  • selskabets virksomhed skal bestå i investering i værdipapirer m.v.
  • andele i selskabet skal på forlangende af ihændehaverne tilbagekøbes for midler af selskabets formue til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end den indre værdi.

For så vidt angår betingelsen om, at selskabets virksomhed skal bestå i investering i værdipapirer m.v., har Skatteministeriet lagt vægt på, at spørger har oplyst, at selskabet endnu ikke foretaget nogen investeringer, og at selskabet derfor ikke har nogen aktivitet på nuværende tidspunkt, men at selskabet påtænker at investere i en række aktier noteret i udlandet. Da selskabets påtænkte virksomhed udelukkende vil bestå i investering i værdipapirer m.v. i form af aktier noteret i udlandet, finder Skatteministeriet, at denne betingelse er opfyldt. Skatteministeriet forudsætter, at selskabet ikke vil have anden virksomhed end investering i værdipapirer.

For så vidt angår betingelsen om, at andele i selskabet på forlangende af ihændehaverne skal tilbagekøbes for midler af selskabets formue til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end den indre værdi, har Skatteministeriet lagt vægt på, at det fremgår af den påtænkte ændring af vedtægterne, at selskabet ved påkrav fra en anpartshaver skal tilbagekøbe anparterne til en købesum svarende til indre værdi: "Anpartshaverne kan kræve, at anparterne tilbagekøbes af selskabet til indre værdi for midler af selskabets formue." Skatteministeriet finder, at den påtænkte formulering opfylder denne betingelse.

Skatteministeriet har lagt vægt på, at det fremgår af betænkningen til lov nr. 1413 fra 2005 (lovforslag L 78 af 16.11.2005) om ændring af aktieavancebeskatningsloven, at et ubeskattet investeringsselskab bliver ved med at være et ubeskattet investeringsselskab, selv om et medlem får bestemmende indflydelse. Der er således ikke nogen hindring for anvendelsen af aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2, nr. 2, 1. pkt., at A er 100 % ejet af B Limited, X-land.

Skatteministeriet finder på denne baggrund, at spørger opfylder betingelserne i aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2, nr. 2, 1. pkt.

Men spørger anses alligevel ikke for et investeringsselskab, hvis en af undtagelsesbestemmelserne i aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 3-5, finder anvendelse.

Aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 3, omfatter tilfælde, hvor selskabets formue gennem datterselskaber hovedsagelig investeres i andre værdier end værdipapirer m.v. Ved et datterselskab forstås et selskab, hvori moderselskabet har bestemmende indflydelse, jf. ligningslovens § 2, stk. 2. Skatteministeriet har lagt vægt på, at spørger har oplyst, at der ikke opnås bestemmende indflydelse i de selskaber, hvori spørger investerer. Skatteministeriet finder på denne baggrund, at spørger ikke er omfattet af undtagelsen i aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 3.

Aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 4, omfatter tilfælde, at hvor der er tale om en udloddende investeringsforening, jf. ligningslovens § 16C og en kontoførende forening, jf. § 2 i lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger. Skatteministeriet har lagt vægt på, at der ikke i nærværende sag er tale om en udloddende eller en kontoførende forening. Skatteministeriet finder på denne baggrund, at spørger ikke er omfattet af undtagelsen i aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 4.

Undtagelsen i aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 5, er ikke relevant i forhold til spørger.

Da spørger opfylder betingelserne i aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2, nr. 2, og spørger ikke er omfattet af undtagelsesbestemmelserne i aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 3-5, finder Skatteministeriet, at spørger efter vedtægtsændringen kan anses for et investeringsselskab omfattet af reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 19. Skatteministeriet indstiller derfor, at spørgsmålet besvares med "ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder indstilling og begrundelse fra Skatteministeriet.

Svaret er bindende for skattemyndighederne i følgende periode

I 5 år, der regnes fra modtagelsen af svaret jf. SFL § 25, stk. 1.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter