Dato for udgivelse
17 Dec 2010 15:02
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
14 Dec 2010 14:22
SKM-nummer
SKM2010.841.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
10-171016
Dokument type
Bindende svar
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Selskabsbeskatning
Emneord
Renteswap - kursgevinstlovens § 29-33 - erhvervsmæssig tilknytning
Resumé

Skatterådet kan bekræfte, at der vil være skattemæssigt fradrag hos nogle kommanditister for evt. tab ved førindfrielse af en renteswapaftale, svarende til forskellen mellem en renteswapaftales værdi primo og værdien på indfrielsestidspunktet, jf. kursgevinstlovens § 33, stk. 1, 3. pkt.

Skatterådet kan endvidere bekræfte, at renteswapaftalen har en direkte tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed, og tab kan derfor fradrages fuldt ud uden fradragsbegrænsning, jf. kursgevinstlovens § 32, stk.1, 2. pkt.

Hjemmel

Kursgevinstloven § 29, stk. 1.

Kursgevinstloven § 32, stk. 1-4.

Kursgevinstloven § 33, stk. 1, 1. pkt. og 3. pkt.

Reference(r)

Kursgevinstloven § 29, stk. 1.

Kursgevinstloven § 32, stk. 1-4.

Kursgevinstloven § 33, stk. 1, 1. pkt. og 3. pkt.

Henvisning
Ligningsvejledningen 2010-2, afsnit A.D.2.18.2.

Spørgsmål

  1. Vil der være skattemæssigt fradrag hos kommanditisterne for evt. tab ved førindfrielse af en renteswapaftale, svarende til forskellen mellem værdien primo og værdien på indfrielsestidspunktet?
  2. Vil kommanditisterne være fritaget for tabsfradragsbegrænsningen efter kursgevinstlovens § 32, stk. 2-5?

Svar

  1. Ja
  2. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Et kommanditselskabs hovedaktivitet var udlejning af en ejendom.

I tilknytning til ejendommen er der i 2007 optaget et 20-årigt obligationslån med variabel rente hos et realkreditinstitut. Ifølge de forelagte oplysninger har lånet en hovedstol på 16.040.000 kr. Til kreditforeningslånet er der tilknyttet en renteswap, der har fastlagt den ellers variable rente til en fast rente på 4,31 %. Formålet med indgåelse af renteswapaftalen var at imødekomme eventuelle forøgede udgifter ved rentestigninger på selskabets variable forrentede kreditforeningslån. Renteswapaftalen er aftalt med udløb d. 30/3 2028. Ifølge rammeaftalen har spørger fået stillet en renteswap for beløb op til 16.000.000 kr. til rådighed.

Markedsværdien af renteswapaftalen var ultimo 2009 opgjort til - 1.777.767 kr.

På grund af udviklingen i det finansielle marked i de seneste år, er selskabets omkostninger til såvel ydelser til kreditforening og sikringskonto i forbindelse med renteswap, blevet væsentlig forøget. I samarbejde med kreditorerne er der opstillet forskellige løsningsmodeller. I konsekvens heraf vil ejendommen evt. søges solgt og i yderste konsekvens solgt ved tvang.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning

Ad spørgsmål 1:

Det er spørgers opfattelse, at førindfrielse skal sidestilles med realisation, og fradrag skal dermed opgøres efter kursgevinstlovens § 33, stk. 1, 3. pkt.

Ad spørgsmål 2:

Renteswapaftalen har en direkte tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed, og tab kan derfor fradrages fuldt ud uden fradragsbegrænsning efter kursgevinstlovens § 32, stk. 1, 2. pkt.

Skatteministeriets indstilling og begrundelse

Ad spørgsmål 1:

Lovregler:

Kursgevinstlovens § 29, stk. 1:

Skattepligtige omfattet af § 2 eller § 12 skal medregne gevinst og tab på terminskontrakter og aftaler om køberetter og salgsretter ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Gevinst og tab medregnes efter de regler, der er angivet i dette kapitel og i kapitel 7.

Kursgevinstlovens § 33, stk. 1, 1. pkt.:

Gevinst eller tab på en kontrakt opgøres som forskellen mellem værdien af kontrakten ved indkomstårets udløb og værdien ved indkomstårets begyndelse (lagerprincippet).

Kursgevinstlovens § 33, stk. 1, 3. pkt.:

Er kontrakten realiseret i indkomståret, opgøres gevinst eller tab som forskellen mellem kontraktens afståelsesværdi og kontraktens værdi ved indkomstårets begyndelse.

Praksis:

SKM 2008.108 SR omhandlede nogle skatteydere, som havde investeret i engelske ejendomme via kommanditselskaber. I forbindelse med et prioritetslån i ejendommen, ønskede man at indgå en renteswapaftale, således at man gik fra en fast rente i britiske pund (GBP) til en variabel rente i Schweizer Franc (CHF).

Skatterådet bekræftede, at renteswapaftalerne kunne anses for finansielle kontrakter i kursgevinstlovens forstand, og at swapaftalerne blev anset for at have en sådan tilknytning til kundens erhvervsmæssige virksomhed, at eventuelle tab på kontrakten var fradragsberettigede efter kursgevinstlovens § 32, stk. 1.

SKM 2006.451 SR omhandlede en skatteyder, der drev personlig virksomhed i byggebranchen ved opførelse og udlejning af ejendomme. En stor del af den samlede ejendomsportefølje var belånt med danske kreditforeningslån med variabel rente. For at modvirke risikoen for en rentestigning indgik skatteyderen en renteswapaftale. Renteswapaftalen gik ud på, at skatteyderen modtog en variabel rente og betalte en fast aftalt rente. Skatteyderen ønskede nu at indgå en modswap, hvorefter skatteyderen skulle betale en variabel rente og modtage en fast aftalt rente.

Efter en samlet vurdering blev de omhandlede renteswapaftaler anset som terminsaftaler og dermed omfattet af kursgevinstlovens regler om finansielle kontrakter. Swapaftalerne blev endvidere anset for at have tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed.

Afgørelsen henviser til en ikke-offentliggjort kendelse fra Landsskatteretten af 29. juni 2001. Sagen omhandlede en skatteyder, der havde optaget et lån med en variabel rente, men for at imødekomme en stigende rente, indgik skatteyderen en renteswapaftale med en bank, således at skatteyderen fremover skulle betale en fast rente. Landsskatteretten fandt, at renteswapaftalen var omfattet af den dagældende kursgevinstlovs § 8C, svarende til den nugældende § 29.

Begrundelse:

Det ønskes besvaret, om der vil være skattemæssigt fradrag hos kommanditisterne for evt. tab ved førindfrielsen af renteswapaftalen, svarende til forskellen mellem værdien primo og værdien på indfrielsestidspunktet.

Skatteministeriet skal indledningsvist bemærke, at et kommanditselskab er skattemæssigt transparent, hvilket i praksis indebærer, at kommanditselskabet ikke beskattes særskilt, men at ejerne af et kommanditselskab beskattes som om, de havde ejet en forholdsmæssig andel af kommanditselskabets aktiver og passiver personligt. Kommanditisterne anses for fysiske personer i kursgevinstlovens forstand.

En swapaftale er en ubetinget gensidig forpligtelse indgået på aftaledagen mellem normalt to parter om bytte af f.eks. rente på to (reelle eller fiktive) lån eller fordringer.

Det er de enkelte elementer i en swapaftale, der beskattes, og ikke swapaftalen som sådan. For swaps gælder det derfor, at det ved en konkret vurdering af aftalen må afgøres, hvorvidt reglerne for finansielle kontrakter skal anvendes i forhold til swapaftalen eller enkelte elementer i denne.

Det er dermed Skatteministeriets opfattelse, at den omhandlede renteswapaftale er omfattet af kursgevinstlovens regler om finansielle kontrakter, jf. principperne i SKM 2006.451 SR.

Gevinst og tab på renteswapaftalen skal dermed opgøres efter lagerprincippet, jf. kursgevinstlovens § 33, stk. 1.

Såfremt spørger realiserer kontrakten, opgøres gevinst eller tab som forskellen mellem kontraktens afståelsesværdi og kontraktens værdi ved indkomstårets begyndelse, jf. kursgevinstlovens § 33, stk. 1, 3. pkt.

Skatteministeriet skal på den baggrund indstille til Skatterådet, at spørgsmålet besvares med ja, idet der vil være skattemæssigt fradrag hos kommanditisterne for evt. tab ved førindfrielsen af renteswapaftalen, svarende til forskellen mellem værdien primo og værdien på indfrielsestidspunktet, jf. kursgevinstlovens § 33, stk. 1, 3. pkt.

Ad spørgsmål 2:

Lovgrundlag:

Kursgevinstlovens § 32, stk. 1-4:

Stk. 1. Skattepligtige omfattet af § 12 kan fradrage tab på kontrakter, i det omfang det angives i stk. 2-5. Uanset 1. pkt. kan tab fradrages, hvis kontrakten indeholder ret eller pligt til at afstå eller erhverve aktier og den skattepligtige er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 17 eller kontrakten har tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed. 2. pkt. gælder ikke tab på aftaler vedrørende fast ejendom, jf. stk. 5.

Stk. 2. Tab på en kontrakt som nævnt i stk. 1, 1. pkt., kan fradrages, i det omfang tabet ikke overstiger forudgående indkomstårs skattepligtige nettogevinster på kontrakter, dog ikke et tidligere indkomstår end 2002. Yderligere tab kan fradrages i indkomstårets nettogevinst på kontrakter. Tab, der ikke kan fradrages efter 1. eller 2. pkt., kan overføres til fradrag i en eventuel ægtefælles nettogevinster i indkomståret på kontrakter. Det er dog en betingelse, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udgang, jf. kildeskattelovens § 4.

Stk. 3. Tab på kontrakter, der ikke kan fradrages efter stk. 2, kan fradrages i nettogevinster på aktier optaget til handel på et reguleret marked, hvis kontrakten indeholder ret eller pligt til at afstå eller erhverve aktier og kontrakten er optaget til handel på et reguleret marked. Tab, der ikke kan fradrages efter 1. pkt., kan overføres til fradrag i en eventuel ægtefælles nettogevinster i indkomståret på aktier optaget til handel på et reguleret marked. Det er dog en betingelse, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udgang, jf. kildeskattelovens § 4. Tab i det pågældende indkomstår efter aktieavancebeskatningslovens § 13 A medregnes før tab efter 1.-3. pkt.

Stk. 4. Tab, der ikke er fradraget efter stk. 2 eller 3, kan fradrages i de følgende indkomstårs nettogevinster på kontrakter og derefter i nettogevinster på aktier efter reglerne i stk. 2, 2.-4. pkt., og stk. 3. Tab kan kun fremføres til et senere indkomstår, hvis det ikke kan rummes i skattepligtig nettogevinst på finansielle kontrakter i et tidligere indkomstår.

(...)

Praksis:

I SKM 2007.411.SR påtænkte en skatteyder at købe en udlejningsejendom, der blandt andet skulle finansieres med et fast forrentet 4 pct. obligationslån med afdragsfrihed. Samtidigt ville skatteyderen indgå en swapaftale med en bank, hvorefter skatteyderen fra banken ville modtage 2,85 pct. af hovedstolen i fast rente i danske kroner, men skulle betale 0,99 pct. af hovedstolen i variabel rente i schweizer franc. Swapaftalens hovedstol ville være den samme som obligationslånets hovedstol. Skatterådet fandt, at formålet med swappen var at få en lavere renteudgift, idet låneoptagelse normalt er billigere i Schweiz end i Danmark, og Skatterådet bemærkede, at swapaftalens hovedstol udgjorde samme beløb som det oprindelige obligationslån. Skatterådet fandt derfor, at swapaftalen havde den nødvendige tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed. Tab på swapaftalen kunne derfor fratrækkes direkte i den skattepligtige indkomst, jf. kursgevinstlovens § 32, stk. 1, sidste punktum.

I SKM 2009.152.SR havde spørger en kassekredit med en trækningsret på 4,7 million kr., som blev forrentet med en variabel rente. Kassekreditten indgik i virksomhedsskatteordningen tillige med spørgers personligt ejede udlejningsejendomme. Spørger ønskede at indgå en renteswapaftalen med en bank, hvorefter man skulle betale en fast rente i stedet for den variable rente. Skatterådet fandt, at en sådan swapaftale ville have en sådan tilknytning til spørgers virksomhed, at tab på kontrakten var fradragsberettiget i henhold til kursgevinstlovens § 32, stk. 1. Der blev bl.a. lagt vægt på, at swapaftalens hovedstol ville have et loft på 4 millioner kr., og hvilket betød, at renteswappen i sin helhed var afgrænset til sikring af de eksisterende erhvervsmæssige rammer.

Begrundelse:

Det ønskes besvaret om kommanditisterne vil være fritaget for tabsfradragsbegrænsningen efter kursgevinstlovens § 32, stk. 2-5.

Kursgevinstlovens § 32 begrænser adgangen til at fradrage tab på kontrakter, således at tab alene kan fradrages i nettogevinster på kontrakter efter reglerne i kursgevinstlovens § 32, stk. 2-5.

Denne begrænsning i adgangen til at fradrage tab gælder dog ikke for personer, såfremt kontrakten har tilknytning til personens erhvervsmæssige virksomhed.

Ifølge bemærkningerne til bestemmelsen, jf. L 194, FT 1996-97, skal det afgøres ud fra en konkret vurdering, hvorvidt der foreligger erhvervsmæssig tilknytning.

Der er i denne sag tale om, at kommanditisterne har indgået en renteswapaftale, således at man i stedet for en variabel rente betaler en fast rente på 4,31 %.

Det er Skatteministeriets opfattelse, at renteswapaftalen har en tilstrækkelig tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed. Der er herved lagt vægt på, at det oprindelige lån har en direkte tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed, idet det er en del af finansieringen af den omhandlede udlejningsejendom. Der er endvidere lagt vægt på, at renteswapaftalen efter det oplyste blev indgået for at imødekomme eventuelle forøgede udgifter ved rentestigninger på selskabets variable forrentede kreditforeningslån. Der er endelig lagt vægt på, at renteswapaftalen har et loft på 16.000.000 kr., mens hovedstolen på det oprindelige lån er på 16.040.000 kr.

Skatteministeriet skal på den baggrund indstille til Skatterådet, at spørgsmålet besvares med ja, idet renteswapaftalen har en direkte tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed, og tab kan derfor fradrages fuldt ud uden fradragsbegrænsning, jf. kursgevinstlovens § 32, stk.1, 2. pkt.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltrådte Skatteministeriets afgørelse og begrundelse.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter