Indhold

Dette afsnit beskriver nogle særlige forhold og praksis vedrørende opgørelsen af den skattepligtige indkomst for kommanditister. Indkomstopgørelsen sker i øvrigt efter skattelovgivningens almindelige regler. 

Afsnittet indeholder:

  • Renter
  • Fradrag for tab
  • Udenlandske kommanditselskaber
  • Dobbeltbeskatning. Selskabsbeskatning i udlandet. Lempelse
  • Selskabsbeskatning af kommanditselskaber i særlige tilfælde
  • Beskatning som lønindkomst
  • Andre forhold
  • Omdannelse af et interessentskab til et kommanditselskab
  • Kildeartsbegrænsning ogfradragsbegrænsning for kommanditister
  • Kildeartsbegrænsning af underskud i forbindelse med deltagelse i 10-mandsprojekter
  • Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Renter

I et kommanditselskab blev kommanditisterne pålagt at indbetale deres resthæftelse med renter. Kravet på indbetaling af resthæftelserne med renter tilhørte civilretligt kommanditselskabet. Renteindtægten blev derfor en indtægt for kommanditselskabet. Da kommanditselskabet ikke beskattes, skulle beskatningen af renteindtægten ske hos de enkelte kommanditister (transparens), SKM2005.493.HR. Se afgørelsen i afsnit (C.C.3.1.7.3) "Renteudgifter og renteindtægter vedrørende anpartsvirksomheder".

Fradrag for tab

Tab for en kommanditist kan fx skyldes, at en eller flere af de andre kommanditister ikke overholder deres forpligtelse til indskud i selskabet, eller at kommanditisten har påtaget sig en forpligtelse som selvskyldnerkautionist over for kommanditselskabets kreditorer.

Tabet skal skattemæssigt vurderes ud fra de almindelige regler og praksis om fradrag for driftstab. 

Efter praksis anses disse tab for kommanditisterne ikke som fradragsberettigede driftstab, men som formuetab. Tabet kan derfor ikke fratrækkes, heller ikke selvom kommanditistens andel af tabet ligger inden for hæftelsen som kommanditist. 

Se praksis i afgørelsesskemaet.

Udenlandske kommanditselskaber

Et selskab kan have forskellig skattemæssig stilling i Danmark og i udlandet.

Se også

Se også afsnit C.D.1.2.6 og C.D.1.2.7 om transparente enheder og skattemæssig selskabskvalifikation.

Dobbeltbeskatning. Selskabsbeskatning af kommanditselskabet i udlandet. Lempelse

Se praksis herom i afgørelsesskemaet nedenfor SKM2014.10.SR, SKM2008.761.SR og SKM2007.300.SR.

Selskabsbeskatning af kommanditselskaber i særlige tilfælde

Selskabsbeskatning af kommanditselskaber kan ske i særlige tilfælde efter reglen i SEL § 2 C. Reglen er indsat ved lov nr. 530 af 17. juni 2008 om ændring af ABL, SEL og forskellige andre love

Efter reglen i SEL § 2 C kan bl.a. skattemæssigt transparente enheder, der er registreringspligtige, eller ifølge vedtægterne har hjemsted i Danmark eller har ledelsens sæde her i landet, beskattes som selskaber Se SEL § 1, stk. 1, nr. 2.

Skattemæssigt transparente enheder er juridiske personer, der ikke er selvstændige skattesubjekter efter danske skatteregler, men hvis juridiske forhold er reguleret af selskabsretlige regler, eller af en selskabsaftale eller en foreningsvedtægt.

I følgende punktopstilling ses, hvordan betingelserne for selskabsbeskatning af kommanditselskaber (kommanditister) efter SEL § 2 C er:

Hvis

  • direkte ejere med mere end 50 pct. af kapitalen eller hvis nogen har mere end 50 pct. af stemmerettighederne og
  • er hjemmehørende i en eller flere fremmede stater, eller på Færøerne eller i Grønland
  • og hvor selskabet skattemæssigt behandles som et selvstændigt skattesubjekt
  • eller hvorfra der ikke bliver udvekslet oplysninger med de danske myndigheder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international overenskomst eller konvention eller en administrativt indgået aftale om bistand i skattesager

så beskattes kommanditselskabet som et selskab, jf. SEL § 1, stk. 1, nr. 2.

Hvis kommanditselskabet beskattes som et selskab, anses aktiver, der ikke længere er omfattet af dansk beskatning, for afstået af selskabsdeltagerne til handelsværdien på tidspunktet for overgangen til selskabsbeskatning efter SEL § 2 C, stk. 1 og stk. 3.

Reglerne har virkning for indkomstår, der begynder den 15. april 2008 eller senere. Hvis selskabsdeltagerne ikke har samme indkomstår, får reglerne virkning, når der begynder et nyt indkomstår for den første selskabsdeltager.

Beskatning som lønindkomst

Efter den nye bestemmelse i LL § 4 vil det fremover bero på en konkret vurdering efter sædvanlige kriterier, om deltagelse i et skattemæssigt transparent selskab indebærer, at deltageren udøver selvstændig erhvervsvirksomhed. Deltagelse i et skattemæssigt transparent selskab er dermed ikke tilstrækkeligt til, at deltagerens indkomst fra det skattemæssigt transparente selskab anses for indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed.

Bestemmelsen omfatter deltagere i alle skattemæssigt transparente selskaber fx partnerselskaber, kommanditselskaber og interessentskaber.

Loven har virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 2018 eller senere. Det indebærer, at personer, der har kalenderåret som indkomstår, vil blive omfattet LL § 4 fra og med indkomståret 2018, idet dette indkomstår løber fra og med den 1. januar 2018 til og med den 31. december 2018. 

For selskaber med bagudforskudt indkomstår, fx perioden fra den 1. juli 2017 til den 30. juni 2018, har loven virkning fra og med indkomståret 2019, idet indkomståret påbegyndes den 1. juli 2018.

Må selskabsdeltageren anses som lønmodtager, vil der ofte være et behov for at foretage en fordeling af indkomst fra det transparente selskab på en del, der skal beskattes som løn hos selskabsdeltageren, og en del, der skal beskattes som indkomst af den foretagne investering i det skattemæssigt transparente selskab.

Se nærmere om bestemmelsen i afsnit C.C.1.2.1.

Se også

Afsnit C.D.1.2.7.

Andre forhold

Stille deltagere m.m.

Se praksis i afgørelsesskemaet.

Skattefri aktieombytning

Se praksis i afgørelsesskemaet.

Omdannelse af et interessentskab til et kommanditselskab

Se praksis i afgørelsesskemaet.

Omdannelse af et kommanditselskab til et interessentskab

Se om dette i afsnit C.C.6.6.

Overskudsdeling i kommanditselskabet. Skævdeling

Se i afgørelsesskemaet.

Udbyderhonorar (værdien af struktureringen og tilrettelæggelsen af et investeringsprojekt) i forbindelse med anskaffelse og afståelse af kommanditanparter

Se afsnit C.C.2.4.4.3 og afsnit C.H.2.1.8.4.

Kildeartsbegrænsning og fradragsbegrænsning for kommanditister

For kommanditister er adgangen til at fratrække virksomhedens underskud begrænset, enten efter anpartsreglerne i PSL § 4, stk. 1, nr. 9, eller nr. 11, jf. § 13, stk. 6, se afsnit (C.C.3.1), efter bestemmelserne i PSL § 13, stk. 7 og VSL § 13, stk. 5, (10-mandsprojekter) eller efter reglerne om fradragsbegrænsning for kommanditister (fradragskontoreglerne), se afsnit (C.C.3.3.4).

Fradragsbegrænsningen kan kun ske efter et af disse regelsæt. Hvis anpartsreglerne i personskatteloven ikke gælder, gælder enten reglerne i PSL § 13, stk. 7, og VSL § 14, stk. 5, om kildeartsbegrænsning af underskud eller fradragskontoreglerne.

Fradragskontoreglerne finder anvendelse, hvor hverken anpartsreglerne eller reglerne om kildeartsbegrænsning for 10-mandsprojekter finder anvendelse. Anpartsreglerne og reglerne om kildeartsbegrænsning for 10-mandsprojekter gælder for fysiske personer, mens fradragskontoreglerne gælder både for fysiske personer og for selskaber. Se oversigten i følgende skemaer:

I hvilke tilfælde gælder anpartsreglerne, reglerne om kildeartsbegrænsning for 10-mandsprojekter og reglerne om fradragskonto for kommanditister?

Hvis ...

Så ...

Anpartsreglerne gælder

Gælder reglerne om kildeartsbegrænsning for 10-mandsprojekter og fradragskontoreglerne ikke

Anpartsreglerne eller reglerne om kildeartsbegrænsning for 10-mandsprojekter ikke gælder

Gælder fradragskontoreglerne

Hvem gælder reglerne for?

Reglerne

Hvem gælder reglerne for?

Anpartsreglen i PSL § 4, stk. 1, nr. 9,  (erhvervsmæssig virksomhed med flere end 10 ejere, hvoraf nogle er passive)

Alle ejere, personer, selskaber m.fl. regnes med ved opgørelsen af antallet af ejere. Arbejdskravet, at deltage i virksomheden i væsentligt omfang, gælder kun for personlig ejere

Anpartsreglen i PSL § 4, stk. 1, nr. 9, 2. led, (virksomhed med plantning af juletræer og pyntegrønt med flere end to personlige ejere)

Kun personer

Anpartsreglen i PSL § 4, stk. 1, nr. 11, (udlejning af afskrivningsberettigede driftsmidler og skibe)

Kun personer

Kildeartsbegrænsning for 10-mandsprojekter

Kun personer

Fradragskontoreglerne

Personer og selskaber med flere

Kildeartsbegrænsning af underskud i forbindelse med deltagelse i 10-mandsprojekter

Ved lov nr. 682 af 8. juni 2017 om ændring af personskatteloven og virksomhedsskatteloven (Kildeartsbegrænsning af underskud fra fysiske personers investeringer i visse anpartsprojekter) er der indført kildeartsbegrænsning af underskud fra fysiske personers deltagelse i visse skattemæssigt transparente selskaber (10-mandsprojekter). 

Lovens § 1 indsætter et nyt stk. 7 i PSL § 13. Lovens § 2 ændrer VSL § 2, stk. 3, og indsætter et nyt stk. 5 i § 13.

Regel

Underskud fra virksomhed, der drives i et efter danske skatteregler skattemæssigt transparent selskab, fx et kommandit- eller partnerselskab, kan ikke fradrages i den skattepligtiges øvrige indkomst, men alene fremføres til fradrag i positiv skattepligtig indkomst i et senere indkomstår fra samme virksomhed. Dette følger af PSL § 13, stk. 7.

Bestemmelsen finder ikke anvendelse ved deltagelse i anpartsprojekter omfattet af PSL § 4, stk. 1, nr. 9 eller 11. Underskud i forbindelse med deltagelse i anpartsprojekter er undergivet kildeartsbegrænsning efter PSL § 13, stk. 6. Se afsnit C.C.3.3.1

Drives virksomheden under anvendelse af virksomhedsskatteloven, kan underskud ikke fradrages i anden virksomheds skattepligtige indkomst eller i den skattepligtiges øvrige skattepligtige indkomst men alene fremføres til fradrag i positiv skattepligtig indkomst i et senere indkomstår fra samme virksomhed.

Undtagelse

Bestemmelserne finder ikke anvendelse, hvis den skattepligtige deltager eller i mindst 36 måneder af sin ejertid har deltaget i virksomhedens drift i væsentligt omfang.

Bestemmelserne finder alene anvendelse for fysiske personer.

Hvilke virksomheder

Bestemmelserne omfatter underskud fra virksomhed, der drives i selskab m.v., der efter danske skatteregler anses for transparent, og hvis forhold er reguleret af selskabslovgivning, en selskabsaftale eller lignende.

Bestemmelsen indeholder to betingelser: Der skal være tale et skattemæssigt transparent selskab m.v., og selskabets forhold skal være reguleret af selskabslovgivningen, fx selskabslovens bestemmelser om partnerselskaber, en selskabsaftale eller lignende.

På de områder, hvor der ikke er selskabslovgivning, der regulerer den pågældende selskabsform, er en selskabsaftale sædvanligvis grundlaget for den løbende regulering af selskabsdeltagernes indbyrdes forhold. Selskabsaftalen er sædvanligvis også det afgørende retsgrundlag i forhold til omverdenen, herunder medkontrahenter og myndigheder.

Der vil typisk være tale om partnerselskaber, kommanditselskaber eller interessentskaber.

I forhold til et udenlandsk selskab m.v. skal vurderingen af, hvorvidt dette er skattemæssigt transparent, ske på baggrund af den danske skattelovgivning, mens vurderingen af, hvorvidt dets forhold er reguleret af selskabslovgivning, skal ske på baggrund af den selskabslovgivning, der findes i det land, hvor selskabet m.v. er hjemmehørende.

Bestemmelserne om kildeartsbegrænsning vil som udgangspunkt ikke omfatte situationer, hvor personer i fællesskab (sameje) uformelt ejer et eller flere aktiver, uden at der foreligger et driftsfællesskab, der rækker ud over det interne forhold mellem de personer, der er en del af fællesskabet. Det vil dog være en forudsætning, at der ikke er indgået en selskabsaftale, der regulerer selskabsdeltagernes indbyrdes forhold og forholdet til omverden.

Et uformelt sameje om en ejendom imellem familiemedlemmer vil eksempelvis falde uden for bestemmelsernes anvendelsesområde.

Væsentlig deltagelse i virksomhedens drift

Bestemmelserne finder ikke anvendelse, hvis den skattepligtige deltager eller i mindst 36 måneder af sin ejertid har deltaget i virksomhedens drift i væsentligt omfang.

Ved afgørelsen af, om den skattepligtige anses for at deltage i virksomhedens drift i væsentligt omfang, gælder den samme praksis, som gælder efter anpartsreglerne, jf. PSL § 4, stk. 1, nr. 9. Som en vejledende regel anses en personlig arbejdsindsats på 50 timer om måneden for at være en væsentlig arbejdsindsats. Se afsnit C.C.3.1.5.

De 36 måneder med en væsentlig arbejdsindsats behøver ikke ligge inden for samme periode, når blot der i de enkelte måneder er ydet en væsentlig arbejdsindsats.

Kildeartsbegrænsning

Underskuddet fra det transparente selskab kan kun fradrages i senere overskud fra samme selskab. Underskud vil dermed ikke kunne fradrages i anden virksomhed, herunder i form af passiv deltagelse i andre transparente selskaber, eller i lønindkomst.

Bestemmelserne svarer til de regler, der gælder for investering i anpartsprojekter med mere end 10 deltagere, jf. PSL § 4, stk. 1, nr. 9. Se afsnit C.C.3.1.4.

Ind- og udtræden af virksomhedsordningen og ophør af virksomhed

Hvis et underskud fra deltagelse i fx et partner- eller kommanditselskab omfattes af kildeartsbegrænsningen efter PSL § 13, stk. 7, og den skattepligtige på et senere tidspunkt vælger, at beskatning skal ske efter virksomhedsskattelovens regler, vil underskuddet blive omfattet af kildeartsbegrænsningen efter VSL § 13, stk. 5. Foreligger den omvendte situation, det vil sige, at underskuddet er omfattet kildeartsbegrænsningen efter VSL § 13, stk. 5, og fravælger den skattepligtige at benytte virksomhedsordningen, vil underskuddet blive omfattet af kildeartsbegrænsningen efter PSL § 13, stk. 7.

Et kildeartsbegrænset underskud bortfalder ved ophør eller overdragelse af virksomheden. Uudnyttet underskud kan derfor hverken udnyttes af overdrager eller erhverver af virksomheden.

Ikrafttræden

Bestemmelserne har virkning for indkomst fra virksomhed, som den skattepligtige har erhvervet eller påbegyndt den 12. maj 2017 eller senere.

Erhvervelse foreligger på det tidspunkt, hvor der er indgået en bindende aftale imellem køber og sælger om overdragelse af en virksomhed eller en eller flere anparter/andele i en virksomhed. En bindende aftale vil også være indgået, hvor en af den skattepligtige underskrevet tegningsaftale er accepteret af et kommanditselskab. Det følger i øvrigt at almindelige obligationsretlige regler, hvornår en bindende aftale anses indgået. Ved afgørelsen af, om der foreligger en bindende aftale, gælder den samme praksis som efter anpartsreglerne, jf. PSL § 4, stk. 1, nr. 9 og 11.

En virksomhed anses påbegyndt, når virksomhedens aktiver er anskaffet og benyttes erhvervsmæssigt af den skattepligtige.

Tilkøber en skattepligtig yderligere andele i en virksomhed den 12. maj 2017 eller senere, finder kildeartsbegrænsningsreglerne ikke anvendelse for de andele, der er erhvervet senest den 11. maj 2017. Disse andele vil fortsat blive beskattet efter gældende regler mens andele erhvervet fra og med den 12. maj 2017 bliver omfattet af bestemmelserne om kildeartsbegrænsning.

Succession i ejertid

Tilkøber en skattepligtig, som senest den 11. maj 2017 har erhvervet en andel i en erhvervsvirksomhed, en yderligere andel af virksomheden, indtræder den skattepligtige i overdragerens erhvervelsestidspunkt.

Der muliggøres herved overdragelse af brugte anparter i 10-mandsprojekter, der eksisterede den 11. maj 2017, til andre anpartshavere i samme 10-mandsprojekt, hvis erhververen var anpartshaver den 11. maj 2017 og ved erhvervelsen fortsat ejer en andel i 10-mandsprojektet.

På samme vis muliggøres, under overholdelse af betingelserne, en overdragelse af en anpart i et eksisterende 10-mandsprojekt til det skattemæssigt transparente selskab (eksempelvis ved selskabets overtagelse af nødlidende anparter), uden at kildeartsbegrænsningen finder anvendelse. Efter de skatteretlige regler anses en sådan overdragelse for sket til de resterende selskabsdeltagere.

Den skattepligtige indtræder ligeledes i overdragerens erhvervelsestidspunkt, hvor erhvervelse sker fra en ægtefælle, ved arv eller legat fra et dødsbo, eller ved udlevering af et dødsbo til længstlevende ægtefælle til hensidden i uskiftet bo, hvor ægtefællen eller afdøde har erhvervet eller påbegyndt virksomheden senest den 11. maj 2017.

Herved undtages erhvervelse af ejerandele fra kildeartsbegrænsningen, når afdøde har anskaffet eller anses at have anskaffet ejerandelen inden lovens virkningstidspunkt, den 12. maj 2017, og dermed ikke var omfattet af kildeartsbegrænsningen.

På tilsvarende vis vil det være muligt at overdrage ejerandele til en ægtefælle, herunder ved separation eller skilsmisse, uden at ægtefællen omfattes af kildeartsbegrænsningen, hvis blot den hidtidige ejer anses for at have erhvervet ejerandelen inden den 12. maj 2017.

Udvidelse af virksomhed

Hvis den skattepligtige allerede har erhvervet en konkret virksomhed eller en del heraf senest den 11. maj 2017, og denne virksomhed herefter den 12. maj 2017 eller senere anskaffer aktiver eller overtager anden virksomhed, uden at dette er nødvendigt for virksomhedens fortsatte drift (virksomheden udvides), har reglerne om kildeartsbegrænsning af underskud ligeledes virkning for indkomst fra den del af virksomheden, der er erhvervet senest den 11. maj 2017. Kildeartsbegrænsningen for hele virksomheden – også for den del, der er erhvervet senest den 11. maj 2017 – indtræder fra og med det indkomstår, hvori aktiverne eller den anden virksomhed erhverves.

Det afhænger af en konkret vurdering, hvorvidt tilkøb af aktiver anses for nødvendigt for virksomhedens fortsatte drift. Er en udgift fradragsberettiget som en driftsudgift, vil anskaffelsen normalt også være nødvendig for virksomhedens fortsatte drift. En mindre udvidelse, fx en mindre ombygning af en udlejningsejendom, kan som hovedregel anses for at være nødvendig for virksomhedens fortsatte drift, mens en større udvidelse, fx køb af en tilsvarende ejendom, som hovedregel ikke kan anses for at være nødvendig for virksomhedens fortsatte drift.

Se om reglerne om fradragskonto i afsnit (C.C.3.3.4).

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelser samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

SKM2005.80.HR

Indskudsbeløbene i kommanditselskabet blev ikke fuldt indbetalt. To af kommanditisterne betalte ikke indskudsbeløb, der skulle indbetales til at dække underskuddet. En betydelig del af underskuddet bestod af opsamlede driftsunderskud, og beløbene lå inden for den vedtægtsmæssige hæftelse for kommanditisterne. Højesteret afgjorde, at kommanditisternes betalinger til selskabet i kraft af deres solidariske, begrænsede hæftelse ikke havde en sådan forbindelse til kommanditselskabets drift, at beløbene var fradragsberettigede efter SL § 6, stk. 1, litra a.

Ikke driftsudgifter.

Tab på medkommanditist.

SKM2002.196.HR

Stille deltagere

Skatteyderen og hans søn ejede en kro. Skatteyderen hæftede med sit indskud som en "stille deltager", sådan at han ikke hæftede udadtil. Sønnen var ansvarlig deltager og hæftede for virksomhedens gæld. Hver ejede 50 pct. af aktiverne. Driften gav underskud. Virksomheden blev anset som et kommanditselskab med skatteyderen som kommanditist. Selvom skatteyderen ikke hæftede udadtil men alene var stille deltager, skulle han i relation til reglerne om fradragsbegrænsning for kommanditister (fradragskontoreglerne, se nedenfor) betragtes som kommanditist.

 

TfS 1988, 44 HRD

En kommanditist indbetalte beløb som tilskud til manglende likviditet, der ikke var blevet dækket af de andre kommanditister. Højesteret nægtede fradrag. De manglende indbetalinger af tilskud til selskabernes likviditet svarede ikke til selskabernes underskud.

Se også Østre Landsrets begrundelse: Der var ikke en sådan direkte sammenhæng mellem betalingerne og indkomsterhvervelsen i de enkelte år, at de indbetalte beløb var fradragsberettigede driftsomkostninger.

Landsretsdomme

TfS 1998, 517 ØLD

Nogle af deltagerne i et skibsanpartsprojekt kunne ikke opfylde deres økonomiske forpligtelser over for rederiet. De deltagere, der kunne betale, oprettede et interessentskab, der overtog andelene fra dem, der ikke kunne betale.

Tabet skulle vurderes som et tab for en kommanditist i et kommanditselskab. Tabet var opstået i forbindelse med de andre selskabsdeltageres misligholdelse af deres forpligtelser til kapitalindskud til finansiering af skibet. Beløbene var derfor ikke driftsudgifter.

Ikke driftsudgifter

Skat 1989.7.525, ØLD

En kommanditist kunne ikke fradrage et tab som følge af en selvskyldnerkaution overfor en långivende bank og et forsikringsselskab, der havde stillet garanti. En sådan personlig, solidarisk hæftelse overfor to af kommanditselskabets kreditorer kunne, selvom der var tale om selskabets hovedforpligtelse, ikke sidestilles med en hæftelse for alle selskabets forpligtelser.

Hæftelse over for nogle af kommanditselskabets kreditorer.

Landsskatteretskendelser

SKM2006.458.LSR

Skattefri aktieombytning. Ejerforhold

Selvom et kommanditselskab er transparent i skattemæssig henseende, er det kommanditselskabet, der anses som ejer af aktier, sådan at en skattefri aktieombytning, kun kan foretages af kommanditisterne, hvis aktierne er udlagt til de enkelte kommanditister med de deraf følgende skattemæssige konsekvenser.

 

SKM2006.230.LSR

Kommanditister kan ikke stille aktiver til rådighed for kommanditselskabet på samme måde, som det er muligt for interessenter at stille aktiver til rådighed for et interessentskab.

 

LSRM 1984, 177

En kommanditist havde kautioneret for kommanditselskabets gæld til en bank. Forpligtelsen blev aktuel, og kommanditisten betalte. Kautionstabet var ikke en fradagsberettiget driftsudgift, jf. SL § 6, stk. 1, litra a, fordi kommanditisten ikke havde drevet virksomhed med sikkerhedsstillelse. Adgang til regres var ikke fraskrevet, og tabet ved kautionen kunne derfor heller ikke anses som et fradragsberettiget tab af indskud. Tabet var et ikke fradragsberettiget formuetab.

Kautionstab. Ikke fradrag efter SL § 6, stk. 1, litra a.

LSRM 1984, 59

En skatteyder købte en anpart i et kommanditselskab. Der var ingen afskrivningsberettigede aktiver i selskabet. Selskabet kom ikke i drift og blev erklæret konkurs. Indskuddet i kommanditselskabet var et ikke fradragsberettiget formuetab for kommanditisten.

 

Skatterådet og Ligningsrådet

xSKM2018.78.SRx xEt udlån fra en pensionskasses ejendomsdatterselskab til ejendomsdatterselskabets helejede P/S eller K/S skulle ikke medregnes som en fordring ved opgørelsen af 90 procents grænsen i SEL § 3 A.x
xSKM2018.18.SRx

xVed et påtænkt generationsskifte skulle en søn overtage halvdelen af faderens landbrugsejendom. Både far og søn skulle deltage aktivt i landbrugsdriften, og begge skulle hæfte ubegrænset for landbrugsejendommens forpligtelser. Skatterådet fandt, at samvirket havde karakter af et interessentskab og ikke et "uformelt" sameje, idet der var tale om et erhvervsmæssigt driftsfællesskab, og idet det aftalegrundlag, der skulle regulere samvirket om landbrugsejendommen, måtte anses at have karakter af en interessentskabsaftale. Sønnen ville derfor som udgangspunkt være omfattet af kildeartsbegrænsningen i PSL § 13, stk. 7.

Da sønnen dog ville levere en arbejdsindsats på mere end 150 timer pr. måned i de perioder, hvor der var sæson i landbruget, samt levere et væsentligt antal arbejdstimer i perioder med påkrævet markarbejde, ville sønnen opfylde arbejdstidskravet i PSL § 13, stk. 7, og derfor ikke være omfattet af kildeartsbegrænsningen.x

SKM2014.838.SR Skatterådet bekræftede, at G A/S ikke blev beskattet i Danmark, når selskabet blev vederlagt med kommanditanparter i et tysk kommanditselskab (AG & Co KG) i forbindelse med, at selskabets tyske datterselskab, A AG, blev grenspaltet efter tyske skatteregler. Skatterådet kunne endvidere bekræfte, at G A/S ikke blev beskattet, når det tyske kommanditselskab efterfølgende indskød sine aktiver og passiver i et underliggende tysk kommanditselskab. Endelig kunne Skatterådet bekræfte, at G A/S ikke blev beskattet, når der efterfølgende indtrådte nye kommanditister i de tyske underliggende kommanditselskaber, jf. territorialprincippet i SEL § 8, stk. 2.
SKM2014.250.SR Skatterådet bekræfter, at kommanditister i et dansk kommanditselskab kan afskrive på deres andel af telekommunikationsudstyr i Vietnam, som ejes via et transparent vietnamesisk partnership.
SKM2014.10.SR Et belgisk "partnership limited by garantee" (SCS) anses efter belgisk ret som en selvstændig juridisk person med selvstændig skattesubjektivitet. Efter dansk ret er SCS'et skattemæssigt transparent. Danmark vil indrømme danske investorer, som igennem et dansk kommanditselskab investerer i det belgiske SCS, creditlempelse for den i Belgien betalte selskabsskat, men ikke for de i Belgien indeholdte kildeskatter (udbytteskatter). For så vidt angår lempelse for udenlandske udbytteskatter, indebærer afgørelsen en ændring af praksis, som den fremgår af SKM2008.761.SR
SKM2013.685.SR Partnerne (kapitalselskaber) i et partnerselskab kunne uden skattemæssige konsekvenser for hverken partnerne eller for de indirekte indehavere af kapitalandelene i partneren foretage a conto-fakturering af partnerselskabet for den idelle andel af driftsresultatet i partnerselskabet.
SKM2012.279.SR Sagen angik spørgsmålet, om erhvervelsesaftalerne i et anpartsprojekt var ugyldige. Skatterådet fandt, at hvis erhvervelsesaftalerne anses som ugyldige, må dette anses for en ændring i det privatretlige grundlag. Ændringen sker ved, at erhvervelsesaftalerne bortfalder med tilbagevirkende kraft ("ex tunc"). Kommanditisten stilles skattemæssigt, som om erhvervelsesaftalen ikke var indgået. Der kunne ske genoptagelse, jf. SFL § 27.
SKM2010.610.SR Overskud fordeles som deklaratorisk regel mellem kommanditisterne efter størrelsen af deres indskud. At reglen er deklaratorisk betyder, at den kan fraviges ved aftale. Der kan aftales en anden fordelingsnøgle i kommanditselskabskontrakten, og den aftalte fordeling må som udgangspunkt lægges til grund også ved den skattemæssige fordeling.

SKM2009.569.SR

Et aktieselskab i Hong Kong ejede halvdelen, og et aktieselskab på Gibraltar ejede den anden halvdel af kommanditselskabsandelene i et dansk kommanditselskab. Skatteyderen skulle eje selskaberne i Hong Kong og på Gibraltar 100 pct. Ejerselskabet på Gibraltar lå derfor i en stat, der udveksler oplysninger med danske myndigheder efter direktivet om gensidig bistand mellem EU-medlemsstaternes kompetente myndigheder inden for direkte skatter mv. Det danske kommanditselskab var derfor ikke omfattet af reglen i SEL § 2 C, stk. 1, om selskabsbeskatning. Det blev lagt til grund, at både Hong Kong og Gibraltar anså kommanditselskabet for skattemæssigt transparent.

 

SKM2008.761.SR

Deltagerne i et bulgarsk kommanditselskab og et bulgarsk kommanditaktieselskab skulle efter danske regler beskattes hver for sig som selskabsdeltagere. Hvis kommanditselskabet og kommanditaktieselskabet ville blive beskattet som selskaber efter bulgarske skatteregler, ville en dansk deltager, efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Bulgarien, være berettiget til en forholdsmæssig lempelse (credit) for dels betalt selskabsskat og dels tilbageholdt udbytteskat.

Vedrørende indeholdte udbytteskatter, kan afgørelsen ikke længere anses at være udtryk for gældende ret. Se kommentarfeltet til SKM2014.10.SR.

SKM2007.300.SR

Kommanditselskaber i et vindmølleprojekt i Frankrig blev efter franske regler beskattet som selskaber. Efter danske regler skulle de enkelte deltagere i kommanditselskaberne beskattes af deres anparter i kommanditselskaberne. Selskabsskatten, der var betalt i Frankrig, blev efter danske regler anset som betalt forholdsmæssigt af kommanditisterne, og Danmark skulle derfor efter den dansk-franske dobbeltbeskatningsoverenskomst artikel 19 give lempelse ved skatteansættelsen af de danske kommanditister.

 

SKM2007.227.SR

Omdannelse af et interessentskab til et kommanditselskab.

Virksomhedsordningen kan benyttes også efter omdannelsen, hvis indkomsten ikke bliver omfattet af anpartsreglerne efter omdannelsen.

 

SKM2005.56.LR

Et interessentskab blev omdannet til et kommanditselskab. Anparterne var erhvervet før den 12. maj 1989. Indkomsten fra anparterne blev ikke omfattet af anpartsreglerne ved omdannelsen. Efter omdannelsen blev indkomsten omfattet af reglerne om fradragsbegrænsning for kommanditister. Om opgørelse af fradragskontoen i denne situation se afsnit (C.C.3.3.4) "Fradragsbegrænsning. Fradragskontoordningen". Ved omdannelsen af interessentskabet til et kommanditselskab opgøres værdien af de indskudte aktiver og passiver i kommanditselskabet til handelsværdierne på omdannelsestidspunktet.

 

SKM2002.112.LR

Omdannelse af et interessentskab til et kommanditselskab kan ske uden afståelsesbeskatning, hvis ejerandelenes størrelse ikke ændres.

Se også

SKM2007.227.SR

SKM2005.56.LR

SKM2002.49.LR

En kommanditist havde en ejerandel på 47 ½ pct. i et kommanditselskab. Komplementaren, et ApS, der som komplementar hæftede ubegrænset for alle kommanditselskabets forpligtelser, skulle optræde som den, der er berettiget og forpligtet i forhold til virksomhedens debitorer og kreditorer. Komplementaren skulle indgå aftaler med kunder, leverandører og ansatte mv. og modtage betaling fra kunderne. Kommanditisten skulle, uanset denne ordning, beskattes af den skattepligtige indkomst i kommanditselskabet, der svarede til den aftalte andel i selskabet.

 

Andet

SKM2005.468.SKAT

 

Skattefri aktieombytning. Selskabsdeltagere

Kommanditselskabet og ikke de enkelte kommanditister blev anset som selskabsdeltager i et aktieselskab. Kommanditisterne kunne derfor ikke ombytte deres kommanditselskabsanparter med aktier i aktieselskabet, jf. ABL § 13.