Indhold

Dette afsnit handler om beskatningen af gevinst og tab på strukturerede fordringer. Dvs. fordringer, der reguleres helt eller delvis i forhold til udviklingen i priser og andet på værdipapirer, varer og andre aktiver mv.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Hvornår er der tale om en struktureret fordring?
  • Strukturerede fordringer undtaget fra beskatningen som finansiel kontrakt
  • Oversigt over lovændringer
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Se også

  • C.B.1.8.1 om overordnede principper for beskatning af finansielle kontrakter
  • C.B.1.8.3 om kontrakter der ikke beskattes efter reglerne for finansielle kontrakter
  • C.B.1.8.4 om begrænsninger i adgangen til fradrag for tab på kontrakter
  • C.B.1.8.5 om opgørelse af gevinst og tab på finansielle kontrakter
  • C.B.1.9.2 om beskatning ved fraflytning.

Regel

Reglerne om beskatningen af finansielle kontrakter gælder også gevinst og tab på fordringer, der reguleres helt eller delvis i forhold til udviklingen i priser og andet på værdipapirer, varer og andre aktiver mv., hvis udviklingen er af en karakter, som kan lægges til grund i en finansiel kontrakt. Se KGL § 29, stk. 3, 1. pkt.

Fordringen er dog ikke omfattet af reglerne for finansielle kontrakter, hvis fordringen kun reguleres i forhold til udviklingen i forbrugerprisindekset eller nettoprisindekset beregnet af Danmarks Statistik eller tilsvarende officielle indeks inden for EU. Se KGL § 29, stk. 3, 2. og 3. pkt.

Undtagelsen gælder dog ikke, hvis fordringen reguleres

  • helt eller delvis i forhold til udviklingen i et andet grundlag eller
  • på grundlag af valuta- eller prisindeks, der ikke vedrører samme område.

Et prisindeks i et land, der deltager i euroen, og euroen vedrører samme område. Se KGL § 29, stk. 3, 4. og 5. pkt.

Reglerne gælder kun fordringssiden (kreditor). Gældssiden (debitor) beskattes efter de almindelige regler i kursgevinstloven.

Hvornår er der tale om en struktureret fordring?

For at fordringen er omfattet af KGL § 29, stk. 3, skal der være tale om en fordring omfattet af KGL § 1. Se C.B.1.2 om hvilke fordringer, der er omfattet af kursgevinstloven.

Fordringen skal reguleres på et grundlag, der kan lægges til grund for en finansiel kontrakt. Det kan fx være prisudviklingen på valuta, aktier, sølv, guld eller korn. Se SKM2012.73.SR, hvor obligationen anses for en struktureret fordring, når obligationens værdi følger værdien på låneporteføljen, som obligationens hovedstol har dækket. En fordring, hvis værdi er afhængig af udstederens egenkapitalandel, anses derimod ikke som en struktureret fordring. Se SKM2014.699.SR og SKM2014.711.SR.

Det kan også være kursudviklingen i hedgeforeninger og andre investeringsselskaber. Det er uden betydning, om reguleringen sker på grundlag af udviklingen i bestemt opregnede værdipapirer i hedgeforeningen eller efter kursudviklingen i hedgeforeningen, uden at de underliggende værdipapirer er opregnet.

Ved vurderingen af, om udviklingen kan lægges til grund for en finansiel kontrakt, skal der lægges vægt på, om der vil være en reel risiko for, at der bliver indfriet til en anden kurs end kurs pari. Se SKM2006.705.SR.

Det er ikke en betingelse, at hele gælden reguleres i overensstemmelse med det aftalte grundlag. Er der kun tale om en delvis regulering af fordringen, vil fordringen også være omfattet af regelsættet.

Fordringer i danske kroner, der reguleres efter udviklingen i en eller flere valutakurser, er omfattet af KGL § 29, stk. 3. Det gælder fordringer, der er erhvervet den 27. januar 2010 eller senere. Fordringer erhvervet inden denne dato, der reguleres efter en eller flere valutakurser, beskattes efter de nu ophævede regler om fordringer i fremmed valuta. Se KGL § 16 i lovbekendtgørelse nr. 1002 af 26. oktober 2009 og afsnit A.D.2.18.2.1 i LV 2010-1 om valutakursregulering i relation til den hidtil gældende KGL § 29, stk. 3, 2. pkt.

En struktureret fordring, der er omfattet af KGL § 29, stk. 3, men som også indeholder en ret til at blive konverteret til aktier, beskattes ikke efter kursgevinstlovens regler, men som en konvertibel obligation efter aktieavancebeskatningslovens regler. Se SKM2014.688.SR og afsnit C.B.2.1.1.12.

Eksempel

En fordring er udstedt i danske kroner, og reguleres efter udviklingen i USD. Fordringen er erhvervet den 27. januar 2010 eller senere. Fordringen beskattes som finansiel kontrakt.

Eksempel

En fordring er udstedt i USD, og reguleres ikke på andet grundlag. Fordringen er erhvervet den 27. januar 2010 eller senere. Fordringen beskattes som "almindelig" fordring efter KGL § 14.

Eksempel

En fordring er udstedt i USD, og reguleres delvist efter udviklingen i YEN. Fordringen er erhvervet den 27. januar 2010 eller senere. Fordringen beskattes som finansiel kontrakt.

Strukturerede fordringer undtaget fra beskatning som finansiel kontrakt

Følgende typer af fordringer er altid undtaget fra KGL's regler om finansielle kontrakter:

Oversigt over lovændringer

Reglerne om strukturerede fordringer i KGL § 29, stk. 3, blev indført ved lov nr. 407 af 1. juni 2005, og har virkning fra indkomståret 2005.

KGL § 29, stk. 3, har dog kun virkning, hvis fordringen er erhvervet den 1. juli 1991 eller senere. Desuden gælder § 29, stk. 3, ikke fordringer, hvor den første kreditor i henhold til fordringen har erhvervet den efter udstedelsen, og denne erhvervelse er sket inden den 4. maj 2005. Se KGL § 43, stk. 1.

Se afsnit C.B.1.1 om kursgevinstlovens historik.

Efterfølgende er der sket følgende lovændringer:

Lov nr. og dato

Ændring og baggrund for ændringen

Hvor i loven

407 af 1. juni 2005

Indsættelse af § 29, stk. 3 vedrørende strukturerede produkter.

§ 5, nr. 4

724 af 25. juni 2010

Ændring af § 29, stk. 3, 2. og 5. pkt., således at kontrakter, der reguleres efter en anden valuta end den, kontrakten er udstedt i, beskattes efter reglerne om finansielle kontrakter.

§ 1, nr. 30 og 31

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse 

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Skatterådet og Ligningsrådet

xSKM2019.239.SRx

xSpørgeren påtænkte at udstede en række udbyttegivende obligationer, der ville give investorerne ret til en andel af overskuddet i spørgerens virksomhed. Ifølge finansieringsaftalen skulle lånets hovedstol reguleres på baggrund af låntagers økonomiske resultater. Afkastet skulle opgøres månedligt, hvorefter det skulle tilskrives eller fratrækkes hovedstolen. Afkastet kan således blive negativt og i sidste ende gå helt tabt. Låntager ville have mulighed for at opsige lånet til enhver tid, medens långiver først ville få ret til at opsige lånet efter 12 måneder med et opsigelsesvarsel på 35 arbejdsdage. 

Skatterådet fastslog dels, at investeringen måtte anses for at udgøre en pengefordring, omfattet af KGL § 1, dels at afkastet ikke opfyldte rentedefinitionen, idet renten ikke ville blive fastsat forud for den periode, som den vedrører, hvorfor afkastet skulle behandles efter reglerne i kursgevinstloven, og dels at der vil være tale om en struktureret fordring, omfattet af KGL § 29, stk. 3.

Skatterådet fastslog derfor, at såvel fysiske personer som selskaber skulle medregne gevinst eller tab efter lagerprincippet, jf. KGL § 33, stk. 1. x

xSKM2019.155.SRx

xSkatterådet bekræftede, at en finansieringsaftale, hvor et dansk selskab investerede i en udenlandsk virksomhed, og hvor afkastet af investeringen afhang af, om og i hvilket omfang virksomheden opnåede myndighedsgodkendelse af et bestemt lægemiddel, skulle anses for en struktureret fordring efter KGL § 29, stk. 3. Den pågældende finansieringsaftale måtte endvidere anses for en pengefordring, der kunne indgå i et investeringsselskab, omfattet af ABL § 19.x

SKM2015.749.SR

Skatterådet kunne bekræfte, at en obligation, hvis indfrielseskurs og afkast afhænger af udviklingen i tilbagebetalingen af de bagvedliggende lån samt det finansielle udredningsarbejde, skal anses for at være en struktureret obligation omfattet af KGL § 29, stk. 3

Skatterådet kunne endvidere bekræfte, at den del af kuponrenten, som er afhængig af Euribor-renten, ikke kunne anerkendes som værende en rente skatteretligt, men i stedet som en kursgevinst. Den garanterede rentedel kunne anerkendes som en rente i skatteretlig forstand.

SKM2015.43.SR

Skatterådet bekræftede, at en obligation, hvis indfrielseskurs og/eller løbende afkast afhænger af en eller flere virksomheders evne til at betale deres kreditorer, skattemæssigt behandles som en struktureret obligation.

Derudover bekræftede Skatterådet, at tab på en struktureret obligation, der er baseret på en eller flere aktier eller et eller flere aktieindeks, kan fradrages i nettogevinster på aktier optaget til handel på et reguleret marked, uanset om valutakursrisikoen mellem obligationernes udstedelsesvaluta og aktiens/aktieindeksets valuta er afdækket eller ej.

SKM2014.711.SR

Skatterådet bekræftede, at en fordring, der i visse tilfælde kan blive nedskrevet, hvis udstederens egenkapitalandel falder under et bestemt niveau, ikke er omfattet af KGL § 29, stk. 3, men skal behandles efter kursgevinstlovens almindelige regler for gevinst og tab på fordringer.

SKM2014.699.SR

Skatterådet bekræftede, at en fordring, som alene ville blive nedskrevet, hvis udstederens egenkapitalandel faldt, ikke er omfattet af KGL § 29, stk. 3.

  

SKM2014.688.SR

Skatterådet fandt, at en struktureret fordring, der opfyldte betingelserne i KGL § 29, stk. 3, men som desuden indeholdt en ret til at blive konverteret til aktier, ikke skulle beskattes efter kursgevinstlovens regler for finansielle kontrakter, men efter aktieavancebeskatningslovens regler for konvertible obligationer. 

SKM2014.110.SR 

Skatterådet bekræftede, at gevinst og tab på værdipapirer, hvor hovedstolen kan nedskrives til 0 i visse situationer, ikke var omfattet af KGL § 29, stk. 3, og derfor skal behandles efter kursgevinstlovens almindelige regler for gevinst og tab på fordringer. Skatterådet fandt vedrørende den skattemæssige behandling af ikke forfaldne renter frem til nedskrivningen til 0 (renter der bliver beskattet efter LL § 5, stk. 5), at der også skal ske en beskatning af disse renter i det år, hvor der sker en nedskrivning. Køberne af værdipapirerne vil have et pengekrav på betaling af renterne, der ikke er forfaldne og endnu ikke betalte. Dette pengekrav er omfattet af kursgevinstlovens regler om fradrag på fordringer. 

SKM2012.73.SR

Obligationens oprindelige hovedstol skulle tilbagebetales med fradrag for tab i Deutsche Banks låneportefølje, som obligationens hovedstol har dækket. Obligationens værdi følger således værdien på låneporteføljen, og sådanne reguleringer indebærer, at obligationen anses for en struktureret fordring, jf. KGL § 29, stk. 3. 

 

SKM2011.289.SR

Et lån, hvor afkastet var afhængig af debitors resultat, var en struktureret fordring omfattet af KGL § 29, stk. 3. Afkastet skulle hos kreditor beskattes som kursgevinst/kurstab, mens debitor havde fradrag i takt med, at afkastet tilskrives lånet (kvartalsvis).

 
SKM2011.113.SR Long/short certfikater med indebygget gearing anset for struktureret fordring omfattet af KGL § 29, stk. 3. Certfikatet følger udviklingen i værdien af underliggende aktiv. Certifikatet består af to dele: Kapitalindskud og finansiering. Værdien på certifikatet modsvares af kapitalindskuddet. Renten på finansieringen beregnes dagligt ud fra kapitalindskuddet . Intet fast udløbstidspunkt. Stop-loss, der sikrer, at investor aldrig taber mere end den investeredekapital. Såfremt værdien af certifikatet når stop-loss, udbetales eventuel restværdi til investor. Ellers kan værdien kun realisere ved at videresælge certifikatet. Ingen kuponrente eller anden udlodning.  

SKM2009.746.SR

Obligation reguleret på grundlag af kursen på 4 danske aktier. Anset for struktureret fordring omfattet af KGL § 29, stk. 3.

 

SKM2009.640.SR

Obligation reguleret på grundlag af kursen af 4 nordiske aktier. Anset for struktureret fordring omfattet af KGL § 29, stk. 3.

 

SKM2009.34.SR

Obligation i euro med hovedstolsgaranti og en garanteret forrentning på 0,50 pct. anset for struktureret fordring omfattet af KGL § 29, stk. 3. Størstedelen af provenuet fra obligationsudstedelsen blev placeret i højt ratede (AAA/AA) forrentede bankobligationer, der kunne dække en indfrielse af de udstedte obligationer til kurs 100. Obligationernes indfrielseskurs blev desuden reguleret af udviklingen i afkastet af en investering i derivater på elmarkedet.

 

SKM2008.708.SR

Long/Short certifikater, Discount certifikater og Bonus certifikater anset for struktureret fordring omfattet af KGL § 29, stk. 3. Struktureret værdipapir med garanteret kuponrente (med kontant afregning eller fysisk levering af en aktie) delvist anset for omfattet af KGL § 29, stk. 3. Del af aftalen, hvorefter erhvervelsen af en aktie var afhængig af udviklingen i kursen på en eller flere aktier, var suspensiv, da der var reel usikkerhed om, hvorvidt ejeren af certifikatet ville få leveret en aktie, og i givet fald hvilken. Den skattemæssige retserhvervelse var dermed udskudt til indfrielsesdagen, hvor det kunne konstateres, hvordan kursen på de underliggende aktier havde udviklet sig i perioden.

 

SKM2008.578.SR

Kontoprodukt var ikke en puljeordning, da kontoudstederen administrerede de indskudte midler for egen regning og risiko. Produktet var omfattet af KGL § 16, uanset om det blev reguleret i forhold til en eller flere valutakurser. Kontoproduktet kunne - hvis det blev reguleret i forhold til andre aktiver end valuta - være omfattet af KGL § 29, stk. 3.

Reglerne er nu ændret, således at produktet ville være omfattet af KGL § 29, stk. 3, hvis regulering efter en eller flere valutaer.

SKM2008.573.SR

Obligation udstedt i fremmed valuta, hvor indfrielsen skulle ske til en kurs, der blev beregnet på grundlag af forholdet mellem den akkumulerede budgetterede leje og den akkumulerede realiserede leje af et hotel under opførelse, var omfattet af KGL § 29, stk. 3.

 

SKM2008.449.SR

Struktureret indlån, hvor afkastet af indskuddet på kontoen afhang af udviklingen i en række aktieindeks og enkeltaktier, var omfattet af KGL § 29, stk. 3.

 

SKM2008.245.SR.

En særlig lånetype var omfattet af KGL § 29, stk. 3. På fordringssiden (kreditor) skulle beskatningen ske efter reglerne for finansielle kontrakter, mens gældssiden (debitor) skulle beskattes efter de almindelige regler for gæld i KGL.

 

SKM2008.233.SR

Obligationer blev ikke reguleret med en udvikling, der kunne lægges til grund i en finansiel kontrakt, og var derfor ikke omfattet af KGL § 29, stk. 3.

 

SKM2008.207.SR

Fem forskellige modeller for finansiering var ikke omfattet af KGL § 29, stk. 3, da der var tale om renteprodukter og udviklingen (forskellen mellem stiftelseskursen og indfrielseskursen) ikke kunne lægges til grund i en finansiel kontrakt.

 

SKM2007.881.SR

Gevinst, som obligationsejerne realiserer som følge af profit sharing andel og overkurs ved indfrielse af et profit sharing lån, var omfattet af KGL § 29, stk. 3. Lånet blev forrentet med en variabel rente, og der ville udover det udlånte beløb blive tilbagebetalt 25 pct. af det akummulerede regnskabsmæssige overkud efter nærmere fastsatte regler.

 

SKM2007.436.SR

En obligation, hvor indfrielseskursen blev reguleret efter en række indeks, var omfattet af KGL § 29, stk. 3. En udbetaling på 2 pct. af hovedstolen var ikke en rente men omfattet af KGL og dermed også af KGL § 29, stk. 3.

 

SKM2006.716.SR

Obligation, hvor indfrielseskursen afhang af udviklingen på afgrøder og guld, var omfattet af KGL § 29, stk. 3.

 

SKM2006.715.SR

Obligation udstedt af et selskab, hvor obligationernes indfrielseskurs afhang af udviklingen i udenlandske obligationer, var omfattet af KGL § 29, stk. 3.

 

SKM2006.706.SR

Obligationer, hvor indfrielseskursen fulgte udviklingen i et vindindeks eller udvalgte vindmøllers el-produktion, var omfattet af KGL § 29, stk. 3.

 

SKM2006.705.SR

Obligationer, der var bundet op på betalingsevnen hos de bagvedliggende pengeinstitutter, var ikke omfattet af KGL § 29, stk. 3. "Udviklingen" kunne ikke lægges til grund i en finansiel kontrakt, da der reelt ikke var en risiko for indfrielse til en anden kurs end pari.

 

SKM2006.307.SR

Tab på finansielle kontrakter opstået i 2002 til 2004 kunne modregnes i gevinst på strukturerede obligationer, dog ikke hvis de strukturerede obligationer var omfattet af KGL § 29, stk. 3, 2. og 3. pkt.

 

SKM2006.304.SR

Obligation, hvis indfrielseskurs var bundet op på betalingsevnen hos de bagvedliggende pengeinstitutter, var ikke omfattet af KGL § 29, stk. 3. Kun i ekstreme situationer (hvis et bagvedliggende pengeinstitut går konkurs), ville der blive tale om indfrielse til en kurs under kurs100. Udviklingen fandtes ikke at kunne lægges til grund i en finansiel kontrakt.

Afgørelsen præciserer praksis i forhold til SKM2006.5.LR og SKM2006.6.LR.

 

Skatterådet bekræfter svaret i SKM2012.237.SR hvor der spørges til den samme obligation.

 

SKM2006.20.LR

En ejendomsobligation med en variabel tillægsrente, der var omfattet af KGL, var omfattet af KGL § 29, stk. 3. Obligationens indfrielsessum blev reguleret i forhold til nogle ejendommes værdi og det løbende afkast fra disse ejendomme.

 

SKM2006.6.LR

En obligationsserie var ikke omfattet af KGL § 29, stk. 3. Obligationernes indfrielseskurs var bundet op på fundingselskabets betalingsevne.

 

SKM2006.5.LR

En obligationsserie var ikke omfattet af KGL § 29, stk. 3. Obligationernes indfrielseskurs var bundet op på fundingselskabets betalingsevne.

Praksis er præciseret ved SKM2006.705.SR og SKM2006.304.SR.

SKM2006.4.LR

Obligationer, hvor indfrielseskursen ville blive reguleret med udviklingen på priser på råvarer, var omfattet af KGL § 29, stk. 3.

 

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter