Indhold

Dette afsnit beskriver beskatningen i tilfælde, hvor finansielle kontrakter er fritaget fra beskatning efter reglerne for finansielle kontrakter.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Efterregulering
  • Aftaler vedrørende fast ejendom
  • Aktietegningsretter
  • Kurskontrakter vedr. SDO-lån
  • Konverteringsretter
  • Aftaler om køb og salg af aktier
  • Valutakontrakter i forbindelse med køb og salg af værdipapirer
  • Sædvanlige aftaler om levering af varer mv. og tilknyttede valutakontrakter
  • Aftaler om hel eller delvis afståelse af virksomhed og andele af en virksomhed
  • Oversigt over lovændringer
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Se også

  • C.B.1.8.1 om overordnede principper for beskatning af finansielle kontrakter
  • C.B.1.8.2 om strukturerede fordringer
  • C.B.1.8.4 om begrænsninger i adgangen til fradrag for tab på kontrakter
  • C.B.1.8.5 om opgørelse af gevinst og tab på finansielle kontrakter
  • C.B.1.9 om beskatning ved til- og fraflytning.

Regel

I en række tilfælde gælder udgangspunktet om særskilt beskatning af finansielle kontrakter ikke. Kontrakten beskattes i disse tilfælde sammen med det underliggende aktiv. Se KGL § 30, stk. 1 og 6.

Det gælder i følgende tilfælde:

  1. Aftaler vedrørende fast ejendom, medmindre aftalens løbetid kan overskride 12 måneder og aftalens parter er nærtstående
  2. Tegningsretter til aktier mv.
  3. Kurssikring ved optagelse, refinansiering, rentetilpasning eller indfrielse af SDO-lån
  4. Konverteringsretter knyttet til obligationer, pantebreve, gældsbreve og andre pengefordringer
  5. Aftaler om køb og salg af aktier
  6. Valutakontrakter i forbindelse med køb og salg af værdipapirer, hvis løbetiden svarer til sædvanlig afviklingstid for handel med de værdipapirer, kontrakten vedrører
  7. Sædvanlige aftaler om levering af varer mv. til privat brug, til brug i modtagerens virksomhed eller som produkt af egen virksomhed og valutakontrakter i forbindelse hermed, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked
  8. Aftaler om hel eller delvis afståelse af virksomhed og andele af en virksomhed.

Kontrakten skal kun kunne opfyldes ved levering og må ikke afstås

Hvis kontrakten er omfattet af

  • 3.(kurssikring af lån)
  • 5.(aftaler om køb og salg af aktier)
  • 6.(valutakontrakter)
  • 8.(aftaler om afståelse af virksomhed)

er det en betingelse for fritagelsen, at kontrakten/aftalen kun kan opfyldes ved levering. Det er desuden en betingelse, at kontrakten/aftalen ikke afstås. Se KGL § 30, stk. 3, 1. pkt.

Det gælder dog ikke

  • køberetter til aktier, der er omfattet af LL § 7 P eller LL § 28. Se KGL § 30, stk. 3, 3. pkt.
  • visse aftaler/kontrakter om kurssikring ved rentetilpasning omfattet af stk. 1, nr. 3. Se KGL § 22, stk. 1 og 3, KGL § 30, stk. 3, og afsnit C.B.1.4.3.6.

Hvis kontrakten differenceafregnes, kunne kontrakten opfyldes på anden måde end ved levering. Det gælder uanset aftalegrundlagets formelle indhold. Hvorvidt der er sket differenceafregning eller levering, afhænger af, om der er opnået reelt ejerskab til det underliggende aktiv.

Østre Landsret fandt i en sag, at der var sket differenceafregning af en post aktieoptioner. Det var ikke godtgjort, at skatteyderen havde været reel ejer af aktierne. Afviklingen af kontrakten blev gennemført ved en transaktion, der ikke kunne afbrydes mellem udnyttelsen af optionen og salget af aktierne (salget lå tidsmæssigt umiddelbart efter udnyttelsen), og skatteyderen skulle ikke finansiere udnyttelsen, men modtog et nettoprovenu. Se SKM2010.293.ØLR

Det er ikke et krav, at der rent faktisk sker levering i henhold til kontrakten. Det gælder aftaler indgået i indkomståret 1998 eller senere. Hvis kontrakten udløber uudnyttet, vil det altså ikke medføre beskatning efter reglerne om finansielle kontrakter.

Aftaler indgået før indkomståret 1998, der udløber uudnyttet, beskattes derimod efter KGL § 29. Se LV 2010-1 Selskaber og aktionærer afsnit A.D.2.18.3.

Hvis kontrakten ikke kun kan opfyldes ved levering, bliver kontrakten omfattet af KGL § 29. Hvis kontrakten afstås, bliver kontrakten omfattet af KGL § 29 for den kontraktspart, der har overdraget kontrakten. I forhold til den part, der har erhvervet kontrakten, beskattes kontrakten sammen med det underliggende aktiv, hvis betingelserne efter KGL § 30 i øvrigt er opfyldt.

Ikke modgående kontrakter

Hvis kontrakten er omfattet af

  • 5.(aftaler om køb og salg af aktier)
  • 6.(valutakontrakter)
  • 7.(sædvanlige aftaler om levering af varer mv.)

er det en betingelse for fritagelsen, at der ikke er indgået modgående kontrakter eller forretninger. Se KGL § 30, stk. 4.

Modgående kontrakter er to kontrakter, hvor et aktiv købes på en kontrakt og sælges på en anden kontrakt.

Eksempel

En person køber samtidig en option på at sælge USD (putoption) og en option på at købe USD (calloption). Da personen herved opnår ret både til at sælge og købe USD, er det tale om modgående kontrakter.

Der er ikke tale om modgående kontrakter, hvis der i en aktionæroverenskomst er både en købe- og en salgsret, hvis den enkelte kontraktspart kun har ret til enten at købe eller sælge, men ikke ret til både at købe og sælge. Hvis den enkelte kontraktspart har ret til både at købe og sælge, er der derimod tale om modgående kontrakter.

Der må heller ikke være indgået modgående kontrakter/forretninger af

  • den skattepligtiges ægtefælle
  • et selskab, der efter KGL § 4, stk. 2, er koncernforbundet med den skattepligtige eller
  • et selskab mv., hvori den skattepligtige er hovedaktionær efter ABL § 4, eller omvendt.

Hvis der er indgået modgående kontrakter eller forretninger i forhold til køberetter til aktier, der er omfattet af LL § 7 P eller LL § 28, er det kun de modgående kontrakter eller forretninger, der ikke er omfattet af LL § 7 P eller LL § 28, der beskattes efter KGL § 29.

Efterregulering

Hvis betingelserne for fritagelse ikke er opfyldt, kan der blive tale om genoptagelse af skatteansættelsen for tidligere indkomstår.

Eksempel

En køberet til aktier er ikke løbende beskattet efter reglerne for finansielle kontrakter, da den er anset for omfattet af fritagelsen i KGL § 30, stk. 1, nr. 5. Køberetten afvikles imidlertid ved differenceafregning. Kontrakten opfylder derfor ikke kravet i KGL § 30, stk. 3, om, at kontrakten kun kan opfyldes ved levering. Køberetten skal derfor beskattes efter reglerne for finansielle kontrakter.

En eventuel forhøjelse af ansættelsen kan foretages, selvom den ordinære ansættelsesfrist efter SFL § 26 er sprunget, da ændringen skyldes, at der er indtrådt en ændring i grundlaget for opgørelsen af den indkomst, der skal lægges til grund for skatteansættelsen. Se SFL § 27, stk. 1, nr. 1.

Se også

Processuelle regler for Skattestyrelsens opgaver,se afsnit A.A.8 om fristregler.

Aftaler vedrørende fast ejendom

Aftaler om fast ejendom beskattes ikke efter reglerne for finansielle kontrakter, men beskattes sammen med den faste ejendom. Se KGL § 30, stk. 1, nr. 1.

Aftalen beskattes dog som finansiel kontrakt, hvis

  • aftalens løbetid kan overskride 12 måneder og
  • aftalens parter er omfattet af den personkreds, en person afgiftsfrit kan give gaver til efter BAL § 22.

Undtagelsen er indført med sigte på forældrekøb og sikrer, at der ikke uden beskatning kan udstedes en køberet til barnet med en overdragelsespris svarende til vurderingen på tidspunktet for tildelingen af køberetten.

Hvilke kontrakter er omfattet?

De aftaler, der er omfattet, er fx sædvanlige købsaftaler/slutsedler om overdragelse af fast ejendom eller aftaler, der har karakter af købe- eller salgsretter.

For at køberetten kan tillægges skattemæssig betydning, skal den kunne verificeres. Er aftalen indgået mellem parter, der ikke har modsatrettede interesser, vil bevisbyrden være skærpet. Det kan fx være tilfældet for aftaler i familieforhold.

Beskatning sammen med det underliggende aktiv

De kontrakter, der er omfattet af fritagelsen, beskattes sammen med ejendommen. Det indebærer, at overdragelsesprisen i henhold til aftalen bliver købers anskaffelsessum og sælgers afståelsessum.

For næringsskattepligtige med fast ejendom er gevinst eller tab omfattet af reglerne i SL.

For ikke-næringsskattepligtige beskattes gevinst eller tab som hovedregel efter EBL. Hvis fortjenesten ved salg af ejendommen ikke er skattepligtig, fx fordi salget er omfattet af parcelhusreglen i EBL § 8, indebærer fritagelsen, at en eventuel gevinst på kontrakten heller ikke er skattepligtig.

Se også

Se også afsnit C.H.2 om afståelse af fast ejendom.

Aktietegningsretter

Tegningsretter til aktier mv. beskattes ikke efter reglerne for finansielle kontrakter, men beskattes sammen med aktien efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven. Se KGL § 30, stk. 1, nr. 2.

Hvilke kontrakter er omfattet?

Fritagelsen omfatter tegningsretter til aktier.

En tegningsret er en ret, der er udstedt af et selskab, som berettiger erhververen til at tegne aktier mv. i selskabet. Aktier vil sige værdipapirer omfattet af ABL, herunder også konvertible obligationer.

Tegningsretter betegnes undertiden som warrants. Se afsnit C.B.1.8.1.

Beskatning sammen med det underliggende aktiv

Tegningsretten beskattes sammen den aktie, der tegnes. Se afsnit C.B.2.1.7.3 om avanceopgørelsen for aktier tegnet på grundlag af tegningsretter, og afsnit C.B.2.5 om tegningsretter og aktieretter.

Kurskontrakter vedr. SDO-lån

Kurssikring ved optagelse, refinansiering, rentetilpasning eller indfrielse af SDO-lån beskattes ikke efter reglerne for finansielle kontrakter, men beskattes sammen med lånet efter reglerne i KGL. Se KGL § 30, stk. 1, nr. 3.

Lånet skal opfylde følgende betingelser for, at kontrakten er omfattet af undtagelsen:

  • Långiver er næringsdrivende ved finansiering
  • Lånet er ydet med sikkerhed i fast ejendom eller skibe eller med direkte hæftelse eller garanti fra centralregeringer, centralbanker, offentlige enheder eller regionale eller lokale myndigheder i et land inden for EU eller EØS (SDO-lån).

Se KGL § 22, stk. 1, 5. punktum.

Fritagelsen fra beskatning efter reglerne om finansielle kontrakter er betinget af, at kontrakten kun kan opfyldes ved levering, og at kontrakten ikke afstås. Se KGL § 30, stk. 3, og afsnittet ovenfor om disse betingelser.

Det gælder dog ikke aftaler/kontrakter om kurssikring ved rentetilpasning, hvis kurssikringen vedrører SDO-lån. Se KGL § 22, stk. 1, 5. pkt.

Kurssikringen skal vedrøre lån, der i forbindelse med overdragelse af fast ejendom

  • overtages af en anden debitor,
  • opsiges på vilkår som nævnt i KGL § 22, stk. 3, 2.-4. pkt., eller
  • opsiges i tilfælde som nævnt i KGL § 22, stk. 4. Se KGL § 30, stk. 3.

Det indebærer, at kontrakten ikke skal beskattes som finansiel kontrakt, hvis

  • kontrakten opsiges i perioden fra 6 måneder før til 6 måneder efter overdragelsen af den faste ejendom, og der for sælger henholdsvis køber er tale om første opsigelse inden for det pågældende tidsrum.
  • opsigelsen sker efter krav fra det realkreditinstitut, der er kreditor for rentetilpasningslånet, eller ved opsigelse, som sker ved en efterlevende ægtefælles overtagelse af en fast ejendom i forbindelse med skifte af dødsbo eller ved udlevering til ægtefællen, herunder til hensidden i uskiftet bo.

Bemærk

Fritagelsen gælder ikke realkreditinstitutter, pengeinstitutter og andre kreditinstitutter, når kurskontrakten er udstedt som led i det pågældende instituts næringsvirksomhed ved finansiering. For disse institutter beskattes kurskontrakter særskilt efter reglerne for finansielle kontrakter. Se KGL § 30, stk. 2.

Hvilke kontrakter er omfattet?

Både kontrakter indgået af debitor i forbindelse med optagelse og indfrielse af lånet er omfattet af fritagelsen. Det er uden betydning, om lånet er et obligationslån eller et kontantlån. Det er også uden betydning, om kontrakten er baseret på terminsforretninger (futures) eller købe- eller salgsretter (optioner).  

Valutafastkursaftaler, der indgås i forbindelse med udbetaling og indfrielse af realkreditlån i fremmed valuta, er omfattet af fritagelsen. Det gælder også, hvis valutafastkursaftalen er indgået i forbindelse med delvis indfrielse ved ordinære eller ekstraordinære afdrag på lånet. Fastkursaftalen skal vedrøre samme valuta, som lånet er optaget i. Det er derimod uden betydning, om de underliggende obligationer udstedes i samme valuta som lånet, eller i en anden valuta. Se TfS 1998, 433 DEP og TfS 1999, 192.

Bestemmelsen er ikke begrænset til at gælde opsigelse af kurskontrakter vedrørende kontantlån. Det afgørende er, at kontrakten opsiges på de vilkår, der er nævnt i KGL § 22, stk. 3, 2.- 4. pkt., eller i tilfælde som nævnt i stk. 4.

Beskatning sammen med det underliggende aktiv

Gevinst og tab på kurskontrakten indgår i opgørelsen af gevinst og tab på lånet.

Lånet anses for optaget mv. på kontraktstidspunktet (terminskontrakter) henholdsvis udnyttelsestidspunktet (optioner). Den aftalte kontraktspris (ved optioner tillagt eller fratrukket en eventuelt betalt optionspræmie) er lånets anskaffelsessum (værdi ved påtagelsen)/ indfrielsessummen.

Ved kurssikring af kontantlån i forbindelse med optagelsen af lånet skal gevinst eller tab på kontrakten indregnes i lånet gennem rentefastsættelsen, da kursen på de underliggende obligationer påvirker rentefastsættelsen/indfrielsesbeløbets størrelse.

Ved kurssikring i forbindelse med indfrielse af lånet skal gevinst eller tab på kontrakten indgå i opgørelsen af gevinst eller tab på lånet. Hvis gevinst og tab på kontrakten påvirker rentefastsættelsen, indgår gevinst eller tab i indkomstopgørelsen gennem rentefradraget. En gevinst betyder en lavere rente end ellers, og dermed et mindre fradrag, og omvendt ved tab.

Om indregning af optionspræmien i renten, se SKM2002.44.LSR og SKM2002.293.LR.

Konverteringsretter

Konverteringsretter knyttet til obligationer, pantebreve, gældsbreve og andre pengefordringer beskattes ikke efter reglerne for finansielle kontrakter, men beskattes sammen med den underliggende fordring. Se KGL § 30, stk. 1, nr. 4, og KGL § 30, stk. 6.

Fritagelsen omfatter en ret knyttet til konverterbare obligationer, gældsbreve og andre pengefordringer for skyldner (debitor) til at indfri gælden.

En ret for skyldner til at erhverve sine udstedte fordringer med henblik på fornyet afståelse er derimod ikke omfattet af fritagelsen.

Eksempel

Skyldner har ret til at indfri et sælgerpantebrev til kurs 100. Konverteringsretten giver skylder en køberet til pantebrevet. Køberetten beskattes sammen med pantebrevet.

Aftaler om køb og salg af aktier

Aftaler om køb og salg af aktier beskattes ikke efter reglerne for finansielle kontrakter, men beskattes sammen med aktien. Se KGL § 30, stk. 1, nr. 5, og KGL § 30, stk. 6.

Fritagelsen fra beskatning efter reglerne om finansielle kontrakter er betinget af, at kontrakten kun kan opfyldes ved levering, og at kontrakten ikke afstås. Se KGL § 30, stk. 3, og afsnittet ovenfor om disse betingelser.

Det er desuden en betingelse, at der ikke er indgået modgående kontrakter eller forretninger. Se KGL § 30, stk. 4, og afsnittet ovenfor om modgående kontrakter.

Køberetter til aktier, der er omfattet af LL § 7 P eller LL § 28, og er erhvervet i indkomståret 1998 eller senere, beskattes dog ikke som finansielle kontrakter, uanset at leveringskravet og kravet om, at der ikke må ske afståelse, ikke er overholdt. Se KGL § 30, stk. 3, 3. pkt. Disse køberetter kan altså differenceafregnes og afstås, uden at det udløser særskilt beskatning efter KGL § 29. Det gælder både for modtageren af køberetten og for det selskab, der har ydet køberetten.

Desuden er køberetter til aktier omfattet af LL §§ 28 eller LL § 7 P fritaget fra særskilt beskatning som finansiel kontrakt, selv om der er indgået modgående kontrakter. Se KGL § 30, stk. 4, 2. pkt. Det gælder dog kun køberetter til aktier omfattet af LL § 28, der er erhvervet i indkomståret 1998 eller senere.

Fritagelsen omfatter kun medarbejderoptionen. Den modgående kontrakt er ikke fritaget fra beskatning som finansiel kontrakt efter KGL § 29.

Se C.A.5.17.2 om medarbejderordninger omfattet af LL § 28, og C.A.5.17.3 om medarbejderordninger omfattet af LL § 7 P. 

Hvilke kontrakter er omfattet af fritagelsen?

Der skal være tale om en aftale om køb eller salg af aktier. Det vil sige værdipapirer omfattet af aktieavancebeskatninigsloven.

Både terminsforretninger (futures) og købe- og salgsretter (optioner) er omfattet af fritagelsen.  

Fx er en købe- og salgsret i en aktionæroverenskomst omfattet. Aktieoptioner, der tildeles medarbejdere, er også omfattet.

Beskatning sammen med det underliggende aktiv

Gevinst og tab på aftalen om køb eller salg af aktier indgår i opgørelsen af gevinst og tab på de aktier, der købes eller sælges.

Hvis der er tale om en terminskontrakt, anses aktierne for købt eller solgt på kontraktstidspunktet. Er der tale om en købe- eller salgsret, anses aktierne for købt eller solgt på udnyttelsestidspunktet. Kontraktsprisen er aktiernes skattemæssige anskaffelsessum eller afståelsessum.

Hvis der er betalt en præmie, tillægges præmien anskaffelsessummen henholdsvis afståelsessummen.

Udløber aftalen uudnyttet, beskattes aftalen efter reglerne i SL. Det indebærer, at erhververen af køberetten ikke kan fradrage en eventuel præmie. Se SL § 4, litra f.

Valutakontrakter i forbindelse med køb og salg af værdipapirer

Valutakontrakter i forbindelse med køb og salg af værdipapirer beskattes ikke efter reglerne for finansielle kontrakter, men beskattes sammen med værdipapiret. Det er en betingelse, at kontraktens løbetid svarer til sædvanlig afviklingstid for de værdipapirer, som valutakontrakten vedrører. Se KGL § 30, stk. 1, nr. 6, og KGL § 30, stk. 6.

Fritagelsen fra beskatning efter reglerne om finansielle kontrakter er betinget af, at kontrakten kun kan opfyldes ved levering, og at kontrakten ikke afstås. Se KGL § 30, stk. 3, og afsnittet ovenfor om disse betingelser.

Det er desuden en betingelse, at der ikke er indgået modgående kontrakter eller forretninger. Se KGL § 30, stk. 4, og afsnittet ovenfor om modgående kontrakter.

Hvilke kontrakter er omfattet af fritagelsen?

Fritagelsen omfatter valutakurskontrakter i afviklingsperioden i forbindelse med handel med udenlandske værdipapirer, hvis afvikling af handlen sker inden for den sædvanlige afviklingsfrist på området.

Reglen sikrer, at valutakurskontrakter i forbindelse med handel med værdipapirer i fremmed valuta skattemæssigt ligestilles med handler i egen valuta.

Ved handel med danske værdipapirer sker der heller ikke beskatning efter reglerne for finansielle kontrakter, hvis afvikling af handlen sker indenfor den sædvanlige afviklingsfrist (normalt 3 dage). Se KGL § 29, stk. 2.

Reglen omfatter valutakurssikring i forbindelse med køb og salg af værdipapirer i både danske kroner og fremmed valuta. Kurssikring ved køb eller salg af værdipapirer udstedt i danske kroner kan fx ske i situationer, hvor virksomhedens regnskab føres i fremmed valuta.

Beskatning sammen med det underliggende aktiv

Gevinst og tab på en valutakontrakt i forbindelse med køb og salg af værdipapirer indgår i opgørelsen af gevinst og tab på de værdipapirer, der købes eller sælges.

Værdipapirerne anses for købt eller solgt på kontraktstidspunktet. Den aftalte kontraktspris er værdipapirernes skattemæssige anskaffelses- eller afståelsessum.

Sædvanlige aftaler om levering af varer mv. og tilknyttede valutakontrakter

Sædvanlige aftaler om levering af varer mv., andre aktiver og tjenesteydelser til privat brug, til brug i modtagerens virksomhed eller som produkt af egen virksomhed beskattes ikke efter reglerne for finansielle kontrakter, men beskattes sammen med aftalen om levering af varer mv. Det samme gælder valutakontrakter indgået i forbindelse med sådanne aftaler, hvis kontrakterne ikke er optaget til handel på et reguleret marked. Se KGL § 30, stk. 1, nr. 7.

Det er en betingelse, at der ikke er indgået modgående kontrakter eller forretninger. Det gælder såvel den bagvedliggende aftale som en eventuel valutakontrakt. Se KGL § 30, stk. 4 og afsnittet ovenfor om modgående kontrakter.

Hvilke kontrakter er omfattet af fritagelsen?

Fritagelsen omfatter fx

  • Landbrugeres aftaler om salg af høstresultatet til senere levering
  • Dagligdags aftaler om levering af varer og andre aktiver samt tjenesteydelser til privat brug eller til brug i virksomhed
  • Køberet indeholdt i leasingkontrakt
  • Kontrakter til valutakurssikring af sædvanlige aftaler om levering af varer mv. indgået i fremmed valuta
  • Valutaterminskontrakter indgået i forbindelse med igangværende arbejder til afdækning af valutakursrisiko på indtægter og udgifter til produkt af egen virksomhed.

Hvis der ikke betales et vederlag for kontrakten, taler det for, at aftalen er omfattet af fritagelsen. Omvendt taler det for, at der ikke er tale om en sædvanlig aftale omfattet af fritagelsen, at der betales et vederlag.

Både omsætnings- og anlægsaktiver er omfattet af fritagelsen.

Valutakontrakter skal have tilknytning til den bagvedliggende aftale. Det taler for, at kontrakten er omfattet af fritagelsen, at kontrakten

  • er indgået i forbindelse med indgåelsen af den bagvedliggende aftale
  • beløbsmæssigt svarer til den bagvedliggende aftale, og
  • har til formål at afdække den valutakursrisiko, der er forbundet med den bagvedliggende aftale.

Se SKM2002.368.LSR.

Fritagelsen omfatter også valutakontrakter, der afdækker valutarisici vedrørende forventet omsætning. Valutakontrakter, der knytter sig til ikke indgåede aftaler om levering af varer mv., kan således være omfattet af fritagelsen. Se SKM2003.36.LSR.

De momenter, der indgår ved vurderingen af, om der skal gives tilladelse til anvendelse af realisationsprincippet, kan indgå ved vurderingen af, om aftalen er omfattet af fritagelsen. Se KGL § 33, stk. 2, og afsnit C.B.1.8.5.

Bemærk

Fritagelsen gælder ikke skattepligtige, der udøver næring ved køb og salg af finansielle kontrakter eller driver næringsvirksomhed ved finansiering. Se KGL § 30, stk. 5. For disse skattepligtige er de sædvanlige aftaler omfattet af KGL § 29.

Beskatning sammen med det underliggende aktiv

Varerne mv. anses for købt eller solgt på kontraktstidspunktet. Den aftalte kontraktspris er anskaffelsessum eller afståelsessum for varerne mv.

I de tilfælde, hvor valutaterminskontrakter fx afdækker en valutakursrisiko på udgifter eller indtægter, som fradrages eller beskattes efter reglerne for igangværende arbejder, vil gevinst og tab på valutaterminskontrakten påvirke opgørelsen af udgiften/indtægten.

Udgiften skal opgøres som det beløb, der skal betales for den valuta, som anvendes til betalingen. Indtægten skal opgøres som det beløb, der opnås for den valuta, der modtages. Gevinst og tab på valutaterminskontrakten indgår dermed som en del af udgiften eller indtægten.

Aftaler om hel eller delvis afståelse af virksomhed og andele af en virksomhed

Aftaler om hel eller delvis afståelse af virksomhed og andele af en virksomhed beskattes ikke efter reglerne for finansielle kontrakter, men beskattes sammen med overdragelsesaftalen. Se KGL § 30, stk. 1, nr. 8.

Fritagelsen fra beskatning efter reglerne om finansielle kontrakter er betinget af, at kontrakten kun kan opfyldes ved levering, og at kontrakten ikke afstås. Se KGL § 30, stk. 3, og afsnittet ovenfor om disse betingelser.

Aftaler om afståelse af virksomhed vil dog vedrøre en konkret virksomhed, hvor der normalt kun kan ske afvikling ved levering.

Hvilke kontrakter er omfattet af fritagelsen?

Fritagelsen gælder kun aftaler om afståelse, dvs.

  • udstedte og erhvervede køberetter
  • udstedte og erhvervede salgsretter
  • salg på termin.

Afståelse af virksomhed dækker også afståelse af immaterielle aktiver.

Beskatning sammen med det underliggende aktiv

Virksomheden eller en andel af virksomheden anses for købt eller solgt på kontraktstidspunktet. Den aftalte overdragelsespris er anskaffelsessum eller afståelsessum for virksomheden eller andelen af virksomheden.

Oversigt over lovændringer

KGL § 30 er indsat ved lov nr. 394 af 6. juni 1991. Reglerne har virkning for fordringer erhvervet den 1. juli 1991 eller senere. Se KGL § 43, stk. 1.

Se afsnit C.B.1.1 om kursgevinstlovens historik.

Efterfølgende er der sket følgende lovændringer:

Lov nr. og dato

Ændring og baggrund for ændringen

Hvor i loven

430 af 18. maj 2016

Indførelsen af LL § 7 P

§ 3, nr. 1

724 af 25. juni 2010

Konsekvensændring af § 30, stk. 1, nr. 3, og § 30, stk. 3, 4. pkt., som følge af, at afgrænsningen af SDO-lån er flyttet til KGL § 22, stk. 1, 5. pkt.

§ 1, nr. 29

462 af 12. juni 2009

Konsekvensændring af § 30, stk. 1, nr. 7, som følge af indførelsen af terminologien "optaget til handel på et reguleret marked".

§ 11, nr. 11-14

335 af 7. maj 2008

Ændring af § 30, stk. 1, nr. 1, således at køberetter mellem nærtstående, der kan løbe længere end 12 måneder, beskattes særskilt efter reglerne for finansielle kontrakter. Virkning for aftaler der indgås den 5. december 2007 eller senere.         

§ 9, nr. 1

577 af 6. juni 2007

Ændring af § 30, stk. 1, nr. 3, og § 30, stk. 3, som følge af indførelse af regler om SDO-lån. Virkning for obligationer mv. og lån, der udstedes/ydes eller overtages den 1. juli 2007 eller senere.

§ 11, nr. 13 og 14

1414 af 21. december 2005

Konsekvensændring af § 30, stk. 4.

§ 10, nr. 2

394 af 28. maj 2003

Henvisning til LL § 7 H i § 30, stk. 3 og 4.

§ 8, nr. 1 og 2

394 af 6. juni 2002

Ændring af § 30, stk. 3, således at betingelsen i visse tilfælde ikke gælder kurssikring ved rentetilpasning.

§ 4, nr. 1

283 af 10. juni 1997

Ændring af § 30, stk. 3, således at fritagelsen også gælder, hvis kontrakten udløber uudnyttet. Undtagelse fra leveringskravet og krav vedr. afståelse for køberetter omfattet af LL § 28.

§ 2, nr. 4 og 5

 

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse 

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsretsdomme

SKM2018.244.ØLR

Landsretten fandt det ikke godtgjort, at betingelserne for at undtage en aktieoptionsaftale fra beskatning efter KGL § 29, stk. 1, jf. KGL § 30, stk. 3 og 4, var opfyldt. Landsretten fandt det ikke godtgjort, at skatteyderen skulle erhverve de aktier, der var omfattet af aktieoptionsaftalen, men henblik på reelt at udøve en ejers rådighed over aktierne, og landsretten fandt derfor, at udnyttelsen af aktieoptionen var sket under sådanne omstændigheder, at skatteyderens betaling for aktierne og modtagelse af salgsprisen reelt skete ved differenceafregning i forbindelse med én samlet transaktion. Aftalen kunne derfor rent faktisk opfyldes på anden måde end ved levering.

Landsretten fandt det derfor ikke fornødent at tage stilling til spørgsmålet om modgående kontrakter.

Landsretten tiltrådte endvidere, at der ikke var grundlag for at fastslå, at SKATs skøn over gevinsten til lagerbeskatning var udøvet på et forkert grundlag eller havde ført til et åbenbart urimeligt resultat.

 

Dommen er en stadfæstelse af byretsdommen i SKM2017.256.BR

SKM2010.293.ØLR 

En post aktieoptioner anset for afviklet ved differenceafregning. Det var ikke godtgjort, at skatteyderen havde været reel ejer af aktierne. Afviklingen af kontrakten blev gennemført ved en transaktion, der ikke kunne afbrydes mellem udnyttelsen af optionen og salget af aktierne (salget lå tidsmæssigt umiddelbart efter udnyttelsen), og skatteyderen skulle ikke finansiere udnyttelsen, men modtog et nettoprovenu.

 

Landsskatteretskendelser

SKM2003.36.LSR

Et produktions- og salgsselskabs valutaterminskontrakter vedrørende forventet omsætning havde den fornødne tilknytning til selskabets levering af varer. Kontrakterne var derfor fritaget fra særskilt beskatning efter reglerne for finansielle kontrakter. Urealiseret gevinst på kontrakterne skulle derfor ikke medregnes til den skattepligtige indkomst.

 

SKM2002.368.LSR

Valutaterminskontrakt indgået i forbindelse med køb af hus til levering på byggegrund var omfattet af KGL § 30, stk. 1, nr. 7. Købesummen for huset skulle erlægges i svenske kroner ved leveringen, og klager havde i forbindelse med entreprisekontrakten indgået en valutaterminskontrakt. Retten lagde vægt på, at kontrakten var indgået samme dag som entreprisekontrakten, at beløbet i kontrakten svarede til entreprisesummen, og at formålet havde været at afdække den valutakursrisiko, der var forbundet med entreprisekontrakten.

 

SKM2002.44.LSR

Renteaftale, der bestod af en række selvstændige optioner vedrørende de aftalte refinansieringer af det underliggende lån, var omfattet af KGL § 30, stk. 1, nr. 3. Gevinst og tab på optionerne skulle altså ikke beskattes særskilt efter reglerne for finansielle kontrakter. Optionspræmien skulle derimod indgå i form af kursfradrag ved den årlige refinansiering af rentetilpasningslånet. Da der var tale om kontantlån, indebar den lavere kurs en højere kontantlånsrente, og var dermed fradragsberettiget på samme måde som ved andre typer af kurskontrakter ved realkreditlån.

 

TfS 2000, 18 LSR

Et selskab A havde af kommunen fået en køberet til en byggegrund 1. B ønskede at købe grund 1 af kommunen. Efter forhandlinger mellem A, B og kommunen blev det aftalt, at A skulle acceptere at afstå fra at købe grund 1 mod at kunne købe en tilsvarende grund af kommunen. B erhvervede grund 1 til afviklingsprisen i henhold til A's køberet og B indbetalte til kommunen et beløb, der cirka svarede til differencen mellem afviklingsprisen på grund 1 og markedsprisen på den tilsvarende grund 2. A havde herved overdraget sin køberet til B mod en økonomisk modydelse svarende til det beløb, B havde indbetalte til kommunen. A var skattepligtig af køberettens værdi efter EBL.

Skatterådet og Ligningsrådet

SKM2018.130.SR

Skatterådet fastslog, at de omhandlede margin-handler (aftaler om køb eller salg af bitcoins og ether til levering eller differenceafregning på et fremtidigt tidspunkt) måtte anses for terminskontrakter indgået i spekulationsøjemed, og at sådanne kontrakter som andre terminskontrakter var omfattet af KGL § 29, stk. 1.

Skatterådet fastslog, at ingen af undtagelserne i kursgevinstlovens § 30 kunne finde anvendelse.

 

Se i øvrigt afsnit C.B.1.8.1. og afsnit C.C.2.1.3.3.3.

SKM2016.381.SR

Skatterådet bekræftede, at nogle såkaldte aktiebeviser, som påtænktes anvendt i forbindelse med tegning af nye aktier og eventuelt køb af eksisterende aktier i forbindelse med en børsintroduktion, og som teknisk repræsenterede et bevis for levering af en børsnoteret aktie på et senere tidspunkt, ikke var finansielle kontrakter, men skulle behandles som aktier, omfattet af aktieavancebeskatningsloven.

 

SKM2008.241.SR

Den ene part i et interessentskab, der omfattede driften af to landbrugsejendomme, kunne i 2007 overdrage sin del af interessentskabet til den anden part til de priser, som var aftalt i I/S-kontrakten fra 1. oktober 2004. De 2 parter havde ved etableringen af interessentskabet modstående interesser, og aftalen om opløsning af interessentskabet var forretningsmæssigt velbegrundet, da aftalen gav den fortsættende part mulighed for at drive virksomheden på de oprindeligt aftalte vilkår. Køberetten indeholdte dermed ikke en skjult værdioverførsel mellem parterne.

Køberetten er fritaget fra beskatning efter reglerne for finansielle kontrakter. Se KGL § 30, stk. 1, nr. 8. Det indebærer, at køberetten beskattes sammen med I/S-andelen.

SKM2008.178.SR

Et forældrepar kunne ikke med henvisning til en køberetsaftale afstå en landbrugsejendom til deres datter til en pris svarende til den offentlige vurdering +/- 15 pct. på tildelingstidspunktet uden skatte- og afgiftsmæssige konsekvenser. Tildelingstidspunktet var ikke verificeret. Det var derfor ikke muligt at konstatere, om der på tildelingstidspunktet var et misforhold mellem den aftalte overdragelsessum og ejendommens faktiske værdi, hvilket var en forudsætning for anvendelsen af reglerne i værdiansættelsescirkulæret. 

 

SKM2008.25.SR

Der kunne ikke uden skatte- og afgiftsmæssige konsekvenser gives en køberet vedr. en ejerbolig til datteren. Handelsværdien på det tidspunkt, hvor køberetten tidligst kunne gøres gældende, svarede ikke nødvendigvis til den overdragelsespris, der skulle gælde i henhold til køberetten. Overdragelsesprisen kunne efter værdiansættelsescirkulæret fastsættes til 15 pct. højere/lavere end ejendomsværdien ved den senest bekendtgjorte almindelige vurdering.

 

SKM2006.328.SR

En køberet indgået mellem B og A eller et af denne 100 pct. ejet selskab A ApS blev anset for overdraget af A til A ApS, som efterfølgende havde udnyttet køberetten. Da køberetten var afstået, skulle beskatning ske efter KGL § 29.

 

SKM2002.293.LR

To produkter til brug for sikring af en maksimal rente i forbindelse med realkreditlån var udformet som en række optioner, hvor hver option knyttede sig til en refinansiering af det underliggende lån. Betalingen (præmien) for produkterne (optionerne) var fradragsberettiget, da præmien blev opkrævet som en integreret del af en allerede fradragsberettiget udgift. Et tredje produkt var en variabel forrentet obligation med et indbygget loft, der ansås for sortstemplet.

 

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter