Indhold

Dette afsnit beskriver de retningslinjer som lægges til grund for vurderingen af handelsnæring.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Tilknytning til det finansielle marked.
  • Gevinst ved videresalg
  • Investeringsaktiviteten
  • Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Regel

Når der statueres handelsnæring med aktier, sker det som udgangspunkt på baggrund af de retningslinjer, som er opstillet i retspraksis. Denne praksis viser, at der stilles store krav for at anse en person eller et selskab for at drive handelsnæring. Vurderingen er en samlet bedømmelse, hvor alle forhold i den konkrete sag, og for den pågældende skatteyder indgår.

Aktierne skal være købt med videresalg med gevinst for øje, ligesom skatteyders professionalisme og handlernes hyppighed og størrelse skal indgå i vurderingen. Der kan ikke opstilles en prioriteret rækkefølge af alle retningslinjer, fordi vurderingen sker ved en samlet bedømmelse i det konkrete tilfælde.

Er der først statueret handelsnæring med aktier, gælder det som udgangspunkt alle de aktier, som skatteyderen handler med. Skal nogle aktier anses for anlægsaktier, er det som udgangspunkt den skattepligtige som har bevisbyrden for det. Muligheden for at godtgøre dette står dog også åben for skattemyndighederne.

Tilknytning til det finansielle marked

Praksis viser, at et meget væsentligt element ved vurderingen af, om en person eller et selskab er omfattet af handelsnæring, er om den eller de personer som varetager handelsaktiviteten, har en uddannelses- eller arbejdsmæssig tilknytning til det finansielle marked.

Bemærk

Tilknytning til det finansielle marked skal ikke forveksles med afsmitning. Se SKM2007.119.SR. Afsmitning handler om den situation, hvor den skattemæssige behandling af fx et selskabsaktiv, direkte påvirkes af skatteforholdene for et andet interesseforbundet selskab. Afsmitning kan kun finde sted i forbindelse med vederlagsnæring. Se SKM2002.473.LR.

Personer

Personer der som led i et ansættelsesforhold driver handel med aktier mv. for arbejdsgiverens regning og risiko, vil lettere kunne anses for at være næringsdrivende ved salg af egne aktier end en person med en anden beskæftigelse. Se lov nr. 1413 af 21/12 2005, bemærkningerne til § 17, stk. 1.

Eksempel

To højesteretsdomme statuerer handelsnæring for prokurister ansat i et vekselererfirma. Begge afgørelser fremhæver den professionelle tilknytning til det finansielle marked. I begge afgørelser var der også tale om betydelige aktieposter med det formål at opnå en gevinst på kort sigt. Se TfS 1997, 472 HR og TfS 1993, 531 HR.

Eksempel

I en tilsvarende afgørelse blev en bankassistent med daglig beskæftigelse i en banks aktieafdeling anset for omfattet af handelsnæring. Det blev lagt til grund, at der via arbejdet var opnået den indsigt og erfaring som gjorde det muligt, at opnå en gevinst ved aktiehandel. Der blev gennemført et betydeligt antal aktiehandler med hurtige køb og salg, og gevinsten herved oversteg lønindkomsten som bankassistent. Se TfS 1993, 305 VLR.

Hvis den person som varetager aktiehandlen, ikke har professionel tilknytning til det finansielle marked, viser praksis en vis tilbageholdenhed med at statuere handelsnæring. En generel indsigt og interesse for aktiehandel er ikke tilstrækkeligt uanset hvilken beskæftigelse eller uddannelse der i øvrigt måtte foreligge.

Eksempel

Et revisionsanpartsselskab og eneanpartshaveren heri foretog begge et betydeligt antal aktiehandler igennem en årrække. Retten lagde vægt på, at anpartshaveren, der forestod handlerne for selskabet og sig selv, var uddannet statsautoriseret revisor, og aldrig havde haft professionel tilknytning til det finansielle marked. Uanset aktiehandlernes betydelige omfang, og den økonomiske betydning for parterne, kunne hverken selskabet eller anpartshaveren anses for næringsdrivende. Se SKM2008.780.HR.

Tilsvarende om en advokat. Se TfS 1996, 887 HR og om en civilingeniør. Se TfS 1996, 175 VLR.

En tilknytning og indsigt i det finansielle marked vil dog ikke nødvendigvis medføre næringsbeskatning, hvis ikke handlernes omfang har en tilstrækkelig regelmæssig og systematisk karakter. Se TfS 1995, 523 VLR og TfS 1992, 560 LSR. Dommene viser, at handelsnæring bedømmes ud fra en samlet vurdering.

Selskaber

Ved vurderingen af, om et selskab er omfattet af handelsnæring, kan aktionærens og direktørens forhold også inddrages. Se lov nr. 1413 af 21/12 2005, bemærkningerne til § 17, stk. 1.

Et selskab vil lettere kunne anses for at være næringsdrivende, hvis hovedaktionæren heri som led i et ansættelsesforhold driver handel med aktier for en arbejdsgivers regning og risiko. Modsat vil selskaber, hvor hovedaktionæren ikke har en professionel tilknytning til det finansielle marked, være mindre tilbøjelige til at blive omfattet af handelsnæring. Se SKM2008.780.HR.

Tilsvarende kan forholdene hos selskabets direktør have betydning. Har selskabets direktør ingen professionel tilknytning til det finansielle marked, er dette et moment, som peger imod at anse selskabet for omfattet af handelsnæring. Se lov nr. 1413 af 21/12 2005, bemærkningerne til § 17, stk. 1. og TfS 1999, 210 HR.

I praksis har manglende professionel tilknytning til det finansielle marked, fra de personer som varetager handlen, ofte begrundet, at et selskab ikke er blevet omfattet af handelsnæring.

Eksempel

I to afgørelser fremhæves den manglende tilknytning til det finansielle marked, hvor der tilmed var gennemført et meget beskedent antal aktiehandler. Se TfS 2000, 872 HR og SKM2006.746.VLR.

Omvendt blev aktiehandel af et betydeligt omfang ikke anset for omfattet af handelsnæring, fordi de personer som forestod handlen, ikke havde en professionel tilknytning til det finansielle marked. Se SKM2004.238.ØLR.

Et selskab, som i øvrigt ansætter en person med tilknytning til det finansielle marked, vil lettere blive anset for omfattet af handelsnæring.

Eksempel

Et selskab investerede i aktier og obligationer sideløbende med drift af en transportvirksomhed. Hovedaktionærens søn, som var vekselerer, blev tilknyttet selskabet. Aktiehandlen havde en så professionel og systematisk karakter, at selskabet blev anset for omfattet af handelsnæring. Se TfS 1996, 64 HR. Se lignende SKM2008.314.SR.

En professionel tilknytning til det finansielle marked medfører ikke nødvendigvis næringsbeskatning for et selskab. Fx hvis handlen kun har et ringe omfang. Se SKM2009.402.SR.

Gevinst ved videresalg

Det er et krav, at næringsaktier er købt med henblik på at opnå en gevinst ved et videresalg. I praksis må en lang række aktier, hvad enten de er købt af en person eller et selskab, formodes at være købt med henblik på at opnå en eller anden fremtidig gevinst. Derfor vil en hensigt om at opnå en gevinst ved et videresalg, ikke i sig selv være tilstrækkelig, til at anse en aktie for at være omfattet af handelsnæring.

Et aktiekøb er som udgangspunkt altid forbundet med en vis risiko for tab. Denne risiko er dog ikke i sig selv nok til at bringe aktien udenfor handelsnæringsbegrebet, uanset der foreligger en stor risiko. Motiverne for et aktiekøb kan dog være et andet end at opnå en gevinst ved videresalg. Der vil derfor ikke være tale om handelsnæring, hvis det ved købet står klart, at en aktie ikke kan videresælges med gevinst. Det afgørende er formålet med købet af aktieposten, og ved afgørelsen lægges der i udstrakt grad vægt på objektive momenter. Se lov nr. 1413 af 21/12 2005, bemærkningerne til § 17, stk. 1.

Eksempel

Skatterådet afviste, at et selskab kunne anses for næringsdrivende med den begrundelse, at selskabets investeringsstrategi primært satsede på afkast i form af udbytte, og ikke fortjeneste ved et videresalg. Se SKM2008.109.SR.

Et selskabs aktiekøb ikke blev anset for sket som led i handelsnæring, fordi formålet med købet var at konstatere et fradragsberettiget tab ved et efterfølgende salg af aktieposten til en interesseforbundet part. Se TfS 1998, 586 ØLR.

Se også

Se også afsnit C.B.2.4.2 om bankers handelsnæring og praksis vedr. gevinst ved videresalg.

Investeringsaktiviteten

Et væsentligt element for bedømmelsen af handelsnæring for både selskaber og personer er en vurdering af selve aktiviteten på det finansielle marked. Det er ikke kun aktiviteten vedrørende aktiehandeler, der skal indgå i vurderingen, men også aktiviteten vedrørende handel med andre finansielle aktiver, herunder obligationer, andre fordringer og finansielle kontrakter.

Bedømmelsen af handelsnæring skal foretages på baggrund af den samlede aktivitet på det finansielle marked. Dermed kan det få betydning for vurderingen, om der er investeret i værdipapirer, som ikke er omfattet af aktieavancebeskatningsloven. Se SKM2008.766.LSR og TfS 1996, 64 HR.

Følgende retningslinjer kan bl.a. inddrages ved bedømmelsen

  1. Omsætningshastighed
  2. Omfanget af handlen og regelmæssigheden i køb og salg
  3. Handelens systematiske karakter
  4. Aktiebeholdningens størrelse
  5. Aktivitetens vægt i den samlede økonomi
  6. Øvrige retningslinjer.

Se lov nr. 1413 af 21/12 2005, bemærkningerne til § 17, stk. 1.

Ad A. Omsætningshastighed

Aktiehandel som foretages med en høj omsætningshastighed kan tale for handelsnæring, fordi aktierne dermed har karakter af omsætningsaktiver. Modsat vil en lav omsætningshastighed give indtryk af, at der er tale om anlægsaktier.

Hvorvidt aktierne regnskabsmæssigt er opført under omsætnings- eller anlægsaktiver, kan kun tillægges vejledende betydning, da det er selve handelsaktiviteten, som er afgørende.

I praksis har omsætningshastigheden givet anledning til flere afgørelser ved bedømmelsen af handelsnæring for selskaber.

Eksempel

Skatterådet fandt, at et selskab ikke ville blive næringsskattepligtigt af handel med aktier, hvis der blev valgt en investeringsstrategi, hvor aktierne i gennemsnit ville opnå en ejertid på 5 år.

Selskabets virksomhed bestod udelukkende i formueforvaltning. Derimod ville selskabet blive anset for næringsskattepligtig, hvis der blev anlagt en investeringsstrategi, hvor aktierne i gennemsnit skulle ejes i 3 år. Se SKM 2007.742.SR. Se tilsvarende SKM2007.609.SR og SKM2005.57.LR.

En gennemsnitlig ejertid på 4 år blev anset for tilstrækkeligt til, at et selskab blev omfattet af handelsnæring med en aktiebeholdning. Se SKM2006.554.SR.

En gennemsnitlig ejertid på aktier og finansielle kontrakter på mellem 6 og 24 måneder medførte bl.a., at et selskab blev omfattet af handelsnæring. Se SKM2008.314.SR.

Ad B. Omfanget af handlen og regelmæssigheden i køb og salg

Hvis aktiehandlen har stort omfang, og der er foretaget mange køb og salg, kan dette tale for handelsnæring.

Eksempel

Et selskab blev ikke anset for næringsdrivende, da eneste aktieinvestering udgjorde køb af beviser i tre investeringsforeninger. Selskabet havde en væsentlig tilknytning til det finansielle marked. Se SKM2009.402.SR.

Et selskab blev anset for næringsdrivende med henvisning til selskabets samlede aktiviteter på det finansielle marked. Direktøren var bankuddannet, og der blev gennemført et stort antal handler. Retten lagde desuden vægt på, at selskabet var næringsdrivende med finansielle aktiver. Se SKM2008.766.LSR.

Selv et ret betydeligt antal aktiehandler medfører ikke nødvendigvis næringsbeskatning hvis investoren ikke har en professionel tilknytning til de finansielle markeder. Se SKM2008.780.HR.

Ad C. Handelens systematiske karakter

En meget systematisk tilrettelæggelse af aktiehandlen vil tale for handelsnæring.

Eksempel

Et selskab, der drev speditions- og transportvirksomhed, havde sideløbende handlet med aktier og obligationer. Hovedaktionærens søn, der var professionel vekselerer, blev tilknyttet selskabet. Højesteret fandt, at virksomheden inden for den finansielle sektor havde haft en så professionel, regelmæssig og systematisk erhvervsmæssig karakter, at selskabet måtte anses som næringsdrivende med handel med aktier. Se TfS 1996, 64 HR.

Hvis aktiehandlens omfang derimod ikke har en tilstrækkelig regelmæssig, systematisk og vedvarende karakter, vil dette tale imod handelsnæring, på trods af, at der i øvrigt er tale om skatteydere med indsigt i markedet. Se TfS 1995, 523 VLR og TfS 1992, 560 LSR.

Ad D. Aktiebeholdningens størrelse

En stor beholdning af aktier kan tale for handelsnæring. Aktiebeholdningens størrelse kan dog aldrig i sig selv medføre handelsnæring.

Hvis den skattepligtige i øvrigt har økonomisk mulighed for at beholde aktierne som anlægsaktier, vil dette kunne tale imod handelsnæring. Se lov nr. 1413 af 21/12 2005, bemærkningerne til § 17, stk. 1.

Ad E. Aktivitetens vægt i den samlede økonomi

Hvis aktiehandlen udgør en mindre del af den samlede økonomi for en skattepligtig, taler dette imod, at der er tale om handelsnæring. Modsat vil det tale for handelsnæring, hvis aktiehandlen udgør en stor del af den samlede økonomi.

Hvis der ved aktiehandlen opnås gevinster, som er væsentlige set i forhold til den skattepligtiges øvrige indtægter, vil dette tilsvarende tale for handelsnæring. Se TfS 1993, 531 HR og TfS 1993, 305 VLR.

Uanset aktiehandlens betydning i den samlede økonomi, vil dette som udgangspunkt ikke i sig selv medføre handelsnæring. Se SKM2008.780.HR.

Ad F. Øvrige retningslinjer

En række yderligere retningslinjer kan bidrage til at vurdere om der skal ske beskatning efter reglerne om handelsnæring.

  1. Investering af frie midler
  2. Formålsparagraf og vedtægter
  3. Underskud/overskud ved aktiehandlen
  4. Lånefinansiering.

Ad a. Investering af frie midler

Hvis en person eller et selskab driver anden virksomhed og blot udnytter overskydende likviditet til at handle med aktier mv. vil der ikke være tale om handelsnæring. Se lov nr. 1413 af 21/12 2005, bemærkningerne til § 17, stk. 1. Ved afgrænsningen af disse tilfælde må der lægges vægt på de øvrige retningslinjer samt på forholdet mellem handlen med aktier og den øvrige virksomhed.

Eksempel

Et selskab, som drev produktionsvirksomhed og anvendte likvide midler til køb af værdipapirer, blev ikke anset for næringsdrivende. Se TfS 1992, 123 LSR. Se tilsvarende SKM2007.119.SR, hvor en aktiebeholdning oprindeligt stammede fra et virksomhedssalg.

Ad b. Formålsparagraf og vedtægter

Et selskab omfattes ikke af handelsnæring blot fordi det har som sit vedtægtsmæssige formål at handle med aktier og værdipapirer mv. Se lov nr. 1413 af 21/12 2005, bemærkningerne til § 17, stk. 1. Aktiviteten og de vedtægtsmæssige formål skal vurderes i sammenhæng med øvrige retningslinjer. Se SKM2006.746.VLR og SKM2003.335.VLR.

Tilsvarende er det ikke tilstrækkeligt at formålsbestemmelsen for et selskab ændres, for at kunne undgå næringsbeskatning. Selskabets samlede aktivitet på det finansielle marked, skal efter vedtægtsændringen være af en sådan karakter, at virksomheden består i formueforvaltning og ikke i at drive handelsnæring ved køb og salg af aktier. Se SKM2006.571.SR.

Ad c. Underskud/overskud ved aktiehandlen

En række afgørelser om handelsnæring vedrører spørgsmålet om fradragsret for et konstateret tab. Se bl.a. SKM2008.780.HR, TfS 1997, 472 HR og TfS 1995, 523 VLR.

Det er en betingelse for handelsnæring, at der foreligger en hensigt om at opnå en gevinst ved et videresalg. Et samlet skattemæssigt underskud ved handel med aktier kan dog ikke i sig selv udelukke, at der er tale om handelsnæring. Se TfS 1996, 887 HR. Udfaldet af investeringerne, altså om der er tale om en gevinst eller et tab, har derfor som udgangspunkt ikke betydning, hvis der i øvrigt er tale om handelsnæring.

Ad d. Lånefinansiering

Hvorvidt en aktiebeholdning er købt for lånte eller egne midler, kan indgå som en retningslinje i bedømmelsen af handelsnæring. Er der udelukkende handlet for egne midler, kan investeringerne have mere karakter af almindelig formuepleje, end hvis der er købt for lånte midler. Se SKM2002.473.LR.

Fx var der i et interessentskab bl.a. handlet for lånte midler, men den professionelle tilknytning til det finansielle marked var ikke tilstrækkelig. Se TfS 1993, 287 LSR.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse
samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

SKM2008.780.HR

Statsautoriseret revisor investerede i aktier personligt og via sit selskab. Der var foretaget et betydeligt antal handler igennem en årrække. Landsretten lagde vægt på, at revisoren, der forestod handlerne for såvel selskabet som for sig selv, aldrig havde været ansat inden for eller på anden måde haft professionel tilknytning til det finansielle marked. Uanset handlernes meget betydelige omfang og handlernes økonomiske betydning kunne handlen ikke anses for foretaget som led i næringsvejen. Ikke næring

Tilknytning til det finansielle marked

SKM2000.872.HR

Et anpartsselskab kunne ikke anses for næringsdrivende, da anpartshaverne og ægtefællerne ikke havde en professionel tilknytning til det finansielle marked. Mindre antal handler. Ikke næring

Tilknytning til det finansielle marked

Omfanget af handlen

TfS 1999, 210 HR

Et selskab med et mindre antal aktiehandler blev ikke anset for næringsdrivende. Aktiehandlerne havde et begrænset omfang. Selskabets direktør havde ikke professionel tilknytning til det finansielle marked. Selskabets vedtægter kunne ikke give andet resultat. Ikke næring

Tilknytning til det finansielle marked

Omfanget af handlen

TfS 1997, 472 HR

En prokurist ansat i et vekselererfirma havde købt betydelige aktieposter for på kort sigt at opnå en fortjeneste ved videresalg. Delvist købt for lånte midler. Begrænset antal handler. Næring

Tilknytning til det finansielle marked

TfS 1996, 887 HR

En advokat havde ikke tilstrækkelig professionel tilknytning til det finansielle marked, til at kunne anses for næringsdrivende. Aktiehandlen havde ikke haft et sådant omfang eller systematisk karakter som i øvrigt kunne begrunde binæringsvirksomhed. Af Højesterets bemærkninger fremgår desuden, at det ikke var væsentligt ved Højesterets afgørelse, at aktiehandlerne efter fradrag af finansieringsomkostninger mv. kun gav overskud det første år, og at den samlede indtjening ved handlerne var negativ Ikke næring

Tilknytning til det finansielle marked

Underskud ved handlen

TfS 1996, 64 HR

Et selskab, der drev speditions- og transportvirksomhed, havde sideløbende handlet med aktier og obligationer. Hovedaktionærens søn, der var professionel vekselerer, blev tilknyttet selskabet. Højesteret fandt, at virksomheden inden for den finansielle sektor havde haft en så professionel, regelmæssig og systematisk erhvervsmæssig karakter, at selskabet måtte anses som næringsdrivende med handel med aktier. Højesteret bemærkede, at der skal ske en samlet vurdering af selskabets aktiviteter indenfor den finansielle sektor og ikke kun ses på omfanget af handelerne med aktier. Næring

Tilknytning til det finansielle marked

TfS 1993, 531 HR

En prokurist ansat i et vekselererfirma havde igennem en årrække opnået betydelige fortjenester ved salg og indfrielse af aktier og obligationer. Handlerne, som delvis var blevet finansieret gennem en løbende kredit hos arbejdsgiveren, havde vedrørt betydelige poster. Handlerne havde givet betydelige indkomster såvel absolut som i forhold til hans lønindtægter Næring.

Tilknytning til det finansielle marked

Vægt i økonomien

Landsretsdomme

SKM2006.746.VLR

Et selskab havde foretaget et mindre antal aktiehandler. Selskabets ledelse havde ingen tilknytning til det finansielle marked. Selskabet kunne ikke støtte ret på et forventningsprincip. Ikke næring

Tilknytning til det finansielle marked Omfanget af handlen

Formålsparagraf

SKM2004.300.VLR

Et selskab blev ikke anset for at drive næring med køb og salg af aktier under hensyn til, at den driftsansvarlige hovedaktionær ikke havde haft nogen egentlig tilknytning til det finansielle marked. På denne baggrund kunne selskabets vedtægtsbestemte formål og omfanget af handlerne med aktier ikke føre til, at selskabet skulle anses for næringsdrivende. Ikke næring

 

SKM2004.238.ØLR

Et selskab investerede i aktier og obligationer og havde foretaget en række betydelige handler gennem flere år. Hovedanpartshaveren og den person som havde forestået handlerne havde ingen professionel tilknytning til det finansielle marked. Ikke næring

Tilknytning til det finansielle marked

SKM2003.335.VLR

Et selskab havde foretaget en række aktiehandler. Hovedaktionæren havde drevet revisionsvirksomhed og var gårdejer men havde ingen professionel tilknytning til det finansielle marked. Selskabets vedtægtsmæssige formål kunne ikke medføre andet resultat. Ikke næring.

Tilknytning til det finansielle marked

Vedtægtsformål

TfS 1998, 586 ØLD

Et selskabs køb af anparter i et anpartsselskab kunne ikke anses som led i selskabets næringsvirksomhed, idet købet af anparterne var sket med det formål at sælge anparterne til en interesseforbundet part for at konstatere et fradragsberettiget tab, og ikke for at opnå en fortjeneste ved et videresalg. Ikke næring.

Gevinst ved videresalg

TfS 1996, 175 VLD

Civilingeniør ikke anset for næringsdrivende, under hensyn til aktiehandlernes antal og karakter mv. Ikke næring

 

TfS 1995, 523 VLD

Betydelig indsigt i det finansielle marked medførte ikke næring, da aktiehandlen ikke havde haft en tilstrækkelig regelmæssig, systematisk og vedvarende karakter. Ikke næring

Omfanget af handlen

TfS 1993, 305 VLD

En bankassistent med daglig beskæftigelse i bankens aktieafdeling blev ansat for at drive binæring med aktiehandel. Der blev gennemført et betydeligt antal aktiehandler, med hurtige køb og salg. Fortjenesten herved oversteg lønindkomsten som bankassistent. Derudover ejede han en andel af et anpartsselskab, hvis formål var handel med værdipapirer. Salget af anparterne heri var skattepligtig, da formodningen for handelsnæring ikke var afkræftet. Næring

Tilknytning til det finansielle marked

Vægt i økonomien

Landsskatteretskendelser

SKM2008.766.LSR

Et selskab blev anset for næringsdrivende med køb og salg af aktier, da selskabets virksomhed i en årrække havde været næring med finansielle aktiver. Landsskatteretten fastslog, at der skulle ske en samlet vurdering af selskabets aktiviteter inden for det finansielle marked, således at det er de samlede aktiviteter, der er afgørende for, om selskabet skal anses som næringsdrivende med handel med aktier.  Næring

Tilknytning til det finansielle marked Omfanget af handlen

TfS 1993, 287 LSR

Edb-konsulent deltog i et interessentskab som handlede med aktier. Ikke tilstrækkeligt omfang og karakter af handlen. Ikke næring.

Omfanget af handlen

TfS 1992, 560 LSR

En prokurist, der var ansat i et vekselererfirma og herudover ejede hovedparten af anparterne i 2 anpartsselskaber, som investerede i værdipapirer, blev ikke anset for næringsskattepligtig ved handel med aktier og obligationer. Landsskatteretten fandt, at aktiviteterne ikke var af et sådant omfang, at der var tale om næring med handel med aktier og obligationer. Ikke næring.

Omfanget af handlen

TfS 1992, 123 LSR

Et selskab, der drev produktionsvirksomhed, havde betydelige likvide midler til rådighed. Man traf derfor aftale med en sparekasse om, at den for selskabets regning skulle foretage køb og salg af værdipapirer. Landsskatteretten fandt, at under hensyn til at der var tale om et selskab uden professionel tilknytning til værdipapirhandel, kunne selskabet ikke anses for næringsdrivende efter aktieavancebeskatningslovens § 3 (dagældende). Ikke næring.

Investering af frie midler

Skatterådet og Ligningsrådet

Skatterådet bekræftede, blandt andet at en selvejende institution, som var skattepligtig i henhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, og som via et K/S investerede i kollektive investeringsfonde, der efter et princip om risikospredning investerede i værdipapirer, som var optaget til handel på et reguleret marked, ikke ville være skattepligtig af afkast i form af gevinst, udbytter og andre udlodninger. Ikke næring.

 

Skatterådet kunne efter en konkret vurdering bekræfte, at en forening, som var skattepligtig i henhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, og som investerede i aktier og obligationer via forskellige porteføljeforvaltere, ikke kunne anses for at drive næring med køb og salg af aktier og andre værdipapirer. Skatterådet henså til at foreningen ikke selv foretog køb og salg, men overlod det til formueforvaltere i banker at foretage køb og salg, og disse banker i overvejende grad lod foreningens formue indgå i puljer med andre investorer. Ikke næring.

 

SKM2009.402.SR

Et selskab var omfattet af den daværende KGL § 9 vedrørende finansiel virksomhed og af KGL § 25, stk. 4 (nu § 25, stk. 5) om pligt til anvendelse af lagerprincippet for fordringer og gæld. Selskabet havde i et tidligere år købt andele i tre investeringsforeninger, men havde i øvrigt ikke aktivitet på aktiemarkedet. Investeringsforeningsbeviserne blev anset for anlægsaktier. Ikke næring.

Omfanget af handlen

SKM2008.922.SR

En banks kunder kunne via personligt ejede selskaber indgå en forvaltningsaftale med banken omkring investering i værdipapirer uden at selskaberne blev anset for næringsdrivende. Det var forudsat, at kunderne ikke havde professionel tilknytning til det finansielle marked. Ikke næring.

 

SKM2008.314.SR

Et selskab investerede i aktier og finansielle kontrakter med henblik på at opnå en fortjeneste ved videresalg. Selskabet ville have ansatte med erfaring fra det finansielle marked og have en høj omsætningshastighed og foretage daglige handler. Næring.

Tilknytning til det finansielle marked

Omsætningshastighed Omfanget af handlen

SKM2008.109.SR

Et selskab havde valgt en strategi med at købe aktier kort tid før udbytteudlodning og sælge umiddelbart herefter. Strategien ville medføre en væsentlig tabsrisiko og blev vurderet til ikke at fokusere på gevinst ved videresalg men afkast i form af udbytte. Ikke næring

Gevinst ved videresalg

SKM2007.742.SR

Et selskab ville ikke blive anset for næringsdrivende hvis der blev valgt en investeringsstrategi med en gennemsnitlig ejertid på 5 år af de købte aktier. Derimod ville selskabet blive næringsskattepligtig ved en investeringsstrategi med en ejertid på 3 år. Næring/Ikke næring

Omsætningshastighed

SKM2007.692.SR

Et selskab havde en fast investeringsstrategi med vægtning af en række forskellige værdipapirer. Selskabets direktør havde professionel tilknytning til det finansielle marked. Strategien minimerede behovet for at foretage løbende købs- og salgs justeringer. Ikke næring

 

SKM2007.609.SR

Et selskab investerede i værdipapirer med en forventet gennemsnitlig ejertid på 5 år. Ikke næring

Omsætningshastighed

SKM2007.119.SR

Selskab ikke næringsskattepligtig, idet aktiebeholdningen stammede fra et virksomhedssalg og der i øvrigt ikke var en professionel tilknytning til det finansielle marked. Ikke næring

Tilknytning til det finansielle marked

Investering af frie midler

SKM2006.571.SR

Et selskab ønskede at ændre sin formålsbestemmelse fra næringsaktivitet til formueforvaltning. Selskabet ønskede oplyst, om dels en pulje af langtidsinvesterede og dels en pulje af korttidsinvesterede aktier i andre formueforvaltningsselskaber kunne etableres uden for næringsområdet. Skatterådet tiltrådte, at de langtidsinvesterede aktier, med en gennemsnitlig ejertid på mindst 5 år, holdtes uden for næring, mens puljen med korttidsaktier omfattedes af næringsbegrebet. Næring / Ikke næring

Formålsparagraf

SKM2006.554.SR

Et selskab ville ikke blive anset for næringsdrivende hvis der blev valgt en investeringsstrategi med en gennemsnitlig ejertid på 5 år af de købte aktier. Derimod ville selskabet blive næringsskattepligtig ved en investeringsstrategi med en ejertid på 4 år. Næring/Ikke næring

Omsætningshastighed

SKM2005.57.LR

Et selskab blev ikke anset for næringsdrivende, fordi investeringsstrategien på sigt ville medføre en gennemsnitlig ejertid på 5 år. Ikke næring

Omsætningshastighed

SKM2002.473.LR

Ligningsrådet blev spurgt, hvorvidt der ville ske afsmitning, jf. (dagældende) ABL § 3, fra et selskab, som blev næringsbeskattet af køb og salg af værdipapirer, til dettes datter- eller søsterselskab, som påtænktes stiftet. Ligningsrådet udtalte, at der alene kan statueres afsmitning i vederlagsnæring. Begrundelsen herfor er nærmere uddybet i afgørelsen. Ikke næring

 

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter