Indhold

Dette afsnit beskriver maskeret udbytte i form af uvedkommende udgifter afholdt af selskabet.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Betingelser for at statuere maskeret udbytte
  • Typer af udgifter, hvor der er statueret maskeret udbytte
  • Værdiansættelse
  • Beskatningstidspunkt
  • Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Se også

Se også afsnit C.B.3.5.2.2 om maskeret udbytte i ansættelsesforhold.

Regel

Hvis en udgift i et selskab ikke kan anses for en driftsomkostning, men i stedet synes afholdt i aktionærens interesse, så er der grundlag for at statuere maskeret udbytte. Se LL § 16 A, stk. 1.

Driftsomkostninger er defineret som de udgifter, der "i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten". Se SL § 6, stk. 1, litra a.

Se også

Se også Den Juridiske Vejledning, afsnit C.C.2.2.2 om de enkelte omkostningsarter i selvstændig erhvervsvirksomhed mv.

Betingelser for at statuere maskeret udbytte

For at statuere maskeret udbytte skal disse to spørgsmål altid vurderes konkret:

  • Er udgiften afholdt i aktionærens interesse?
  • Er udgiften en driftsomkostning?

Der skal kunne svares ja til det første spørgsmål og nej til det andet spørgsmål for, at der kan statueres maskeret udbytte.

Er udgiften afholdt i aktionærens interesse?

Om en udgift er afholdt i aktionærens interesse skal vurderes bredt. Det kan fx være i hovedaktionærens interesse, at hans selskab får fradrag for løn m.m. til ham for ikke udført arbejde i stedet for at udbetale udbytte, som selskabet ikke kan få fradrag for i indkomstopgørelsen.

Eksempel

Et selskab, der blev nægtet fradrag for indbetalinger på pensionsordning til fordel for selskabets direktør og hovedanpartshaver. En skønnet andel af indbetalingerne blev i stedet anset for maskeret udbytte til hovedanpartshaveren. Landsretten havde bl.a. lagt vægt på, at direktøren ikke kunne opgøre sin arbejdsindsats, og at indbetalingerne oversteg hvad en uafhængig tredjemand ville have fået udbetalt for samme arbejdsindsats. Se SKM2001.545.ØLR.

Det kan også være i aktionærens interesse, at hans selskab afholder udgifter for hans nærtstående.

Eksempel

Et selskab indgik en 5-årig sponsoraftale, hvor det forpligtede sig til at sponsorere hovedaktionærens 14-årige datters deltagelse i ridesport. Såvel hest som rytter skulle til gengæld bære selskabets navn. Højesteret fandt ikke, at der var en sådan forbindelse mellem sponsorstøtten og selskabets drift, at udgiften kunne anses for en fradragsberettiget driftsomkostning. Støtten skulle tillægges hovedaktionærens indkomst som yderligere løn. Se TfS 1998, 484 HRD. Se også SKM2007.811.BR.

Hovedaktionæren kan også være et selskab. Maskeret udbytte kan også forekomme mellem juridiske personer, når interessesammenfaldet resulterer i aftaler, der kun må anses for opnået i kraft af aktionærindflydelse.

Eksempel

Et datterselskab påstod fradrag for administrationsvederlag ydet til moderselskabet. Landsretten udtalte, at bevisbyrden for, at der forelå fradragsberettigede driftsomkostninger, påhvilede datterselskabet, og at bevisbyrden var skærpet, fordi parterne var interesseforbundne. Retten fandt ikke, at selskabet havde løftet denne bevisbyrde. Landsretten lagde bl.a. vægt på, at det ikke var dokumenteret, at moderselskabet havde udført arbejde for datterselskabet, der var således relateret til dets aktiviteter, at det kunne anses for en driftsomkostning. Landsretten fandt, at administrationsvederlaget ikke kunne anses for en fradragsberettiget driftsomkostning, men i stedet var udbytte fra datterselskabet til moderselskabet. Se SKM2005.228.ØLR.

Er udgiften en driftsomkostning?

Der kan mangle lovhjemmel for fradrag af en udgift, uden at det medfører, at udgiften er afholdt i aktionærens interesse. Rykkergebyr udløst af for sen betaling er fx ikke fradragsberettiget, men udgiften kan ikke anses for afholdt i aktionærens interesse. Se SL § 6, stk. 1, litra a.

Omvendt kan en udgift være en fradragsberettiget driftsomkostning, selv om den også kan synes afholdt i aktionærens interesse.

Fx et selskabs sponsorstøtte til udvikling og drift af båd og til kapsejlads blev anset for fradragsberettiget, uanset at hovedaktionæren var tidligere sejlsportsmand. Se TfS 1998, 155 VLD.

Bemærk (gaver mv.)

Hvis der konkret er fradrag efter loven for en udgift i selskabet, så kan der ikke statueres maskeret udbytte, selv om udgiften er afholdt i aktionærens interesse, og det ikke er en driftsomkostning. Der kan fx ikke statueres maskeret udbytte hos aktionæren af gaver og løbende ydelser, der er fradragsberettigede efter LL §§ 8 A, 8 H og 12.

Der kan til gengæld under visse omstændigheder statueres maskeret udbytte af beløb, der overstiger de fradragsberettigede beløbsgrænser. Se TfS 1995, 454 HRD, og SKM2005.129.LSR

Det er ikke afgørende for den skatteretlige vurdering af eventuel maskeret udbytte, at selskabet efter anden lovgivning er hjemlet adgang til at afholde en udgift. Se SKM2006.189.ØLR.

Se også

Se også C.A.4.1.5 Fradrag for løbende ydelser og gaver LL §§ 12 og 8 A.

Typer af udgifter, hvor der er statueret maskeret udbytte

SKAT kan statuere maskeret udbytte for selskabets afholdelse af alle typer udgifter, hvis SKAT kan påvise, at udgifterne er afholdt i aktionærens interesse.

Der er dog især statueret maskeret udbytte i forbindelse med følgende udgifter:

  • Repræsentationsudgifter
  • Rejseudgifter
  • Lejeudgifter og forbedringsudgifter
  • Sponsorudgifter
  • Gaver og Løbende ydelser efter LL § 12
  • Aktionærrabatter
  • Ikke erhvervsmæssig virksomhed
  • Løn og bestyrelseshonorar
  • Pension og efterløn.

Det er en forudsætning for at kunne statuere maskeret udbytte, at den afholdte udgift ikke kan anses for en fradragsberettiget udgift efter Statsskattelovens § 6a. Vurderingen af fradragsretten er som udgangspunkt uafhængigt af, om udgiften er afholdt i en selvstændig virksomhed eller i et selskab. En undtagelse hertil er de to sidste udgiftstyper løn/bestyrelseshonorar, og pension/efterløn. Se afsnit C.B.3.5.2.2 for en beskrivelse heraf.

Se også

Se også

  • C.C.1.1.1 om begrebet selvstændig erhvervsvirksomhed
  • Den Juridiske Vejledning, afsnit C.C.2.2.2.5.2 om fradrag for udgifter til rejser
  • Den Juridiske Vejledning, afsnit C.C.2.2.2.5.3 om fradrag for udgifter til reklame
  • Den Juridiske Vejledning, afsnit C.C.2.2.2.5.4 om fradrag for udgifter til repræsentation.

Værdiansættelse

Maskeret udbytte, i form af at selskabet har afholdt udgifter for hovedaktionæren, værdiansættes til den faktiske udgift. Se SL § 4.

Beskatningstidspunkt

Maskeret udbytte i form af udgifter afholdt på aktionærens vegne beskattes hos aktionæren, når han har erhvervet ret til udbyttet. Se SL § 4.

Som udgangspunkt medfører det beskatning ved selskabets afholdelse af udgiften.

Eksempel

Et selskab havde afholdt ombygningsudgifter på en lejet ejendom, der tilhørte hovedaktionæren. Ejendommen ansås for forbedret og værdien heraf blev anset for maskeret udbytte til aktionæren, da forbedringerne tilfaldt ham ved lejemålets ophør. Grundet interessefællesskabet mellem aktionær og selskab blev udlodningen anset for sket allerede ved afholdelse af udgiften til ombygningen i stedet for ved lejemålets ophør. Se TfS 1999, 805 VLD.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Skemaet viser afgørelser for statuering af maskeret udbytte eller ej i forbindelse med uvedkommende udgifter i selskabet.

Om afgørelser vedrørende maskeret udbytte i forbindelse med løn mv. Se afsnit C.B.3.5.2.2.

Afgørelse

samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

SKM2011.209.HR

A drev til dels sammen med to brødre en række pizzeriaer. I 1995 foretog politi og ansatte i SKAT ransagning i pizzeriaerne og på indehavernes bopæle, hvor der blev beslaglagt forskelligt regnskabsmateriale. På grundlag af dette regnskabsmateriale traf SKAT herefter afgørelse om forhøjelse af brødrenes skattepligtige indkomst og momstilsvar for 1991 - 1995. Brødrene bestred for Højesteret ikke, at SKAT var berettiget til at foretage skønsmæssige ansættelser, idet regnskabsgrundlaget var mangelfuldt men gjorde gældende, at der ikke var grundlag for forhøjelserne. Højesteret anførte, at brødrene ikke havde godtgjort, at de skønsmæssige ansættelser hvilede på et forkert grundlag eller var åbenbart urimelige. Højesteret bemærkede herved, at SKAT, uanset de forhøjelser af omsætningen, som var foretaget på grundlag af det fundne regnskabsmateriale, havde været berettiget til ved indkomstopgørelsen at tage udgangspunkt i de bogførte udgifter til varekøb, og at Landsskatterettens kendelse, for så vidt angik nogle af forretningerne, indrømmede fradrag for yderligere vareforbrug ved nedsættelse af bruttoavancen til 60 %. Det var også berettiget, at SKAT alene havde anerkendt udgifter til sort løn i det omfang, de pågældende medarbejdere havde kunnet identificeres. Det kunne ikke tillægges betydning, at brødrene under en straffesag ved byretten var blevet frifundet for overtrædelse af skatte- og momslovgivningen. Højesteret stadfæstede herefter landsrettens frifindelse af Skatteministeriet, dog med en mindre ændring, som Skatteministeriet havde anerkendt for den ene af de tre brødre.

Se om rækkevidden af denne dom SKM2014.823.ØLR og SKM2015.32.VLR.

SKM2009.29.HR

Et selskab havde givet en gave til en mission. Foreningen var godkendt efter LL § 8 A, stk. 2, til at modtage fradragsberettigede gaver. Højesteret fandt det ikke godtgjort, at den gave, skatteyderen som eneanpartshaver lod sit selskab yde missionen, blev ydet for direkte eller indirekte at tilgodese andre interesser end hans ideelle interesse i at fremme foreningens almennyttige formål. Det gjaldt, selv om hans hustru var medlem af foreningen og virkede som såkaldt "præceptor" til fremme af foreningens aktiviteter. Højesteret fandt det på denne baggrund ikke godtgjort, at der forelå skattepligtig maskeret udlodning. Ikke maskeret udbytte

Tidligere SKM2007.539.ØLR

SKM2008.384.HR

Et selskab havde afholdt ombygningsudgifter på en lejet ejendom, der var ejet af hovedaktionæren. Selskabet drev virksomhed med autolakering og havde afholdt udgift til etablering af et "slusebad", der næsten kun anvendes i autolakeringsvirksomheder. Ejendommen blev anset for værdiforøget og værdiforøgelsen blev anset for maskeret udlodning til hovedaktionæren. Maskeret udbytte

Dissens. Et mindretal fandt, at ejendommen ikke var tilført en varig værdiforøgelse, da "slusebadet" kun var en værdiforøgelse for en autolakeringsvirksomhed.

SKM2008.106HR

Et selskabs erhvervelse af et fly blev ikke anset for at være i selskabets erhvervsmæssige interesse. Erhvervelsen måtte anses for sket i eneanpartshaverens private interesse. Underskud ved drift af flyet blev anset for maskeret udlodning til eneanpartshaveren, og selskabet kunne derfor ikke få fradrag. Maskeret udbytte

SKM2006.429.HR

En række krediteringer på en mellemregningskonto mellem et selskab og dets direktør blev anset for reelt at være omsætning, som skulle have været bogført i selskabet. Direktøren var samlevende med selskabets anpartshaver. Uanset at mellemregningskontoen tilhørte direktøren, så var hele dispositionskompetencen over selskabet overladt til direktøren af anpartshaveren, og beløbene på kontiene blev derfor anset for at have passeret anpartshaverens økonomi. Anpartshaveren var derfor med rette beskattet af maskeret udlodning. Maskeret udbytte.

SKM2004.106.HR

Krydsende udlodninger mellem kontrollerede selskaber. Sagsøgeren og en samarbejdspartner foretog krydsende lige store udlodninger fra deres selskaber til et selskab ejet af sagsøgerens hustru og til et selskab ejet af samarbejdspartneren. Højesteret fandt, at udbetalingerne var uden driftsmæssig begrundelse. Betalingen til hustruens selskab var en vilkårlig overførsel, som måtte anses for betinget af sagsøgerens ejerforhold til det udbetalende selskab. Beløbet måtte derfor anses for skattepligtig udbyttebetaling til sagsøgeren. Maskeret udbytte.

SKM2002.452.HR

Sikkerhedsstillelse for et søsterselskab anset for sket i selskabets egen interesse ud fra sædvanlige forretningsmæssige overvejelser. Selskabet kunne derfor få fradrag for tab på fordring i søsterselskabet, og hovedaktionæren skulle ikke beskattes af maskeret udlodning. Ikke maskeret udbytte.

TfS 1999, 728 HRD

Gave ydet fra et selskab til et aktieselskab, der drev professionel fodbold blev anset for maskeret udbytte til hovedaktionæren, da de blev anset for givet ud fra hovedaktionærens personlige ideelle interesse. Hovedaktionæren var ulønnet direktør og bestyrelsesmedlem i det modtagende selskab, der blev anset for at være erhvervsdrivende og ikke almennyttig. Selskabet, der havde ydet gaven, havde ikke taget fradrag for udgiften og havde heller ikke udarbejdet sponsorkontrakt eller lignende. Gavebeløbet blev anset for en skattepligtig udlodning fra selskabet til hovedaktionæren, der blev beskattet af beløbet. Maskeret udbytte.

TfS 1998, 484 HRD

Sponsoraftale med hovedaktionærens 14-årige datter blev ikke anset for fradragsberettiget reklameudgift i selskabet, men i stedet som yderligere løn til hovedaktionæren. Selskabet drev elektronikvirksomhed. Datteren var ejer af en hest og selskabet ydede i en 5-årig periode økonomisk støtte til stævnedeltagelse, udstyr mv. Retten fandt det ikke godtgjort, at der var en sådan forbindelse mellem støtten og selskabets virksomhed, at udgiften kunne anses for fradragsberettiget.

TfS 1996, 796 HRD

En aktionær havde via sine aktier brugsret til en ferielejlighed på timeshare-basis. Han betalte kontingent for brugsretten svarende til sin andel af ejendommens driftsudgifter. Købsprisen pr. aktie oversteg betydeligt aktiens indre værdi, og det overskydende beløb blev anset for vederlag for brugsretten. Forskellen mellem objektiv udlejningsværdi og betalt kontingent blev derfor ikke anset for maskeret udbytte. Ikke maskeret udbytte

TfS 1995, 455 HRD

Svarer til TfS 1995, 454 HRD - vedrører et andet af hovedaktionærens selskaber.

TfS 1995, 454 HRD

Løbende ydelser fra et selskab til almenvelgørende institutioner mm., var fradragsberettiget med hjemmel i LL § 12, stk. 3. Det var uden betydning for fradragsretten, om selskabet havde påtaget sig forpligtelserne af hensyn til hovedaktionærens personlige interesser. Selskabet fik derfor fradrag.

Landsretsdomme

xSKM2015.32.VLRx

xA ejede nogle selskaber, der drev virksomhed med udlejning af håndværkere. SKAT havde udbyttebeskattet A af samtlige de betalinger, han havde fået via falske fakturaer. Han gjorde gældende, at han ikke skulle udbyttebeskattes af de fulde beløb med henvisning til, at de sorte betalinger skulle fragå. Bl.a. fordi der ikke forelå oplysninger om identiteten af dem, der havde modtaget de sorte betalinger, fandt retten, at A ikke havde godtgjort, at der havde været afholdt fradragsberettigede lønudgifter. Den omstændighed, at det under en straffesag mod A om samme forhold var blevet lagt til grund, at der havde været afholdt sorte lønninger, kunne ikke føre til et andet resultat.x

xOm fradrag for sort løn, se modsat SKM2014.823.ØLRx
xSKM2014.823.ØLRx

xSagen drejede sig om, hvorvidt appellanten som eneanpartshaver i H1 ApS skulle udlodningsbeskattes af midler, som han havde hævet kontant på selskabets konto og omposteret til og selvangivet som selskabets udgifter til fremmed arbejde. Landsretten fandt ikke, at fakturaerne fra den af appellantens fader drevne virksomhed i Asien G1 Ltd. kunne anses for at dække over reelle forhold. Imidlertid fandt landsretten det efter bevisførelsen for godtgjort, at H1 ApS måtte have udgifter til arbejdsløn, som klart oversteg de beskedne personaleomkostninger i H1 ApS' årsrapporter for 2006 og 2007. Landsretten fandt endvidere, at der ikke var oplysninger i sagen, om at andre end H1 ApS kunne have afholdt udgifter til arbejdsløn i forbindelse med det udførte arbejde, og anså det på denne baggrund for godtgjort, at appellanten i et eller andet omfang havde anvendt de hævede beløb til betaling af lønninger i selskabets interesse - uanset at der i sagen ikke var oplysninger om identiteten af de personer, som havde været antaget til at udføre lastnings- og losningsarbejde for G1 Ltd. Landsretten fastslog på denne baggrund, at appellantens maskerede udlodning for indkomstårene 2006 og 2007 burde reduceres med de skønnede udgifter til løn.x

xOm fradrag for sort løn, se modsat SKM2015.32.VLRx
SKM2014.69.ØLR

Sagen angik spørgsmålet om, hvorvidt appellanterne med rette var blevet beskattet af 18 hævninger i deres selskab som maskeret udlodning. Selskabet havde adresse på hovedanpartshavernes private bopæl, som anpartshaverne i perioden 2005 - 2008 renoverede for ca. 3,8 mio. kr. I samme periode blev der (parallelt) foretaget renovering af en række ejendomme ejet af selskabet. Ingen af de to anpartshavere havde angivet skattepligtig indkomst af betydning i de to indkomstår. Endvidere var fakturaerne i sagen udstedt mellem interesseforbundne parter, og i flere tilfælde manglede der oplysninger om, hvilket arbejde der var udført, hvor det var udført og for hvem, ligesom beløb, der var opkrævet af selskabet, i flere tilfælde er overført til private konti for indehaverne af disse selskaber. På den baggrund fandt landsretten at bevisbyrden for, at der ikke var tale om maskeret udlodning til appellanterne er skærpet. Med henvisning til de af byretten anførte grunde, fandt landsretten ikke, at denne bevisbyrde var løftet, hvorfor landsrettens stadfæstede byrettens frifindelse af Skatteministeriet.

SKM2008.781.VLR

Et selskabs udgifter til jagtleje i forbindelse med 10 årlige jagter kunne ikke anses for fradragsberettigede repræsentationsudgifter, da det var en løbende jagtleje, der ikke sigtede mod et konkret repræsentationsarrangement. Hovedaktionæren var jagtinteresseret og udgiften ansås for afholdt i hans interesse. Udgiften blev anset for maskeret udlodning, som blev anerkendt fradraget som en lønudgift for selskabet. Retten fandt, at uanset der havde deltage forretningsforbindelser i jagterne, så havde selskabet ikke afkræftet formodningen for, at udgiften i det væsentligste var afholdt for at tilgodese aktionærens private interesser. Maskeret udbytte.

SKM2008.14.ØLR

På et selskabs mellemregningskonto med hovedanpartshaveren var foretaget kontante hævninger, som ikke kunne dokumenteres anvendt til betaling af selskabets udgifter. Endvidere var det heller ikke dokumenteret, at en mislykket bankoverførsel var returneret til selskabets konto. Selskabet blev drevet af hovedanpartshaverens ægtefælle. Hævningerne blev anset for maskeret udlodning til hovedanpartshaveren. Maskeret udbytte.

SKM2007.796.ØLR

Et selskab havde fået tilsidesat sit regnskabsgrundlag. Direktøren og eneanpartshaveren var ægtefæller og deres økonomi var ikke adskilt fra selskabets økonomi. Hovedanpartshaveren blev anset for at have modtaget maskeret udlodning i form af selskabets betaling af hendes private udgifter. Maskeret udbytte.

SKM2006.189.ØLR

Et selskab havde ydet pengegaver på i alt kr. 112.592 til foreninger, der ikke var godkendt efter LL § 8 A. Landsretten fandt, at gaverne ikke blev givet som led i selskabets erhvervsmæssige virksomhed, men at gaverne blev givet i hovedanpartshaverens personlige interesse, og han derfor var den reelle gaveyder. På den baggrund blev sagsøgeren beskattet af værdien af gaverne som maskeret udlodning, jf. LL § 16 A. Landsretten bemærkede, at det forhold, at gaverne var givet i overensstemmelse med "generalklausulerne" i anpartsselskabslovens § 37 og § 35, ikke kunne føre til andet resultat. Maskeret udbytte.

SKM2005.228.ØLR

Et datterselskab påstod fradrag for administrationsvederlag ydet til moderselskabet. Landsretten udtalte, at bevisbyrden for, at der forelå fradragsberettigede driftsomkostninger, påhvilede datterselskabet, og at bevisbyrden var skærpet, fordi parterne var interesseforbundne. Retten fandt ikke, at selskabet havde løftet denne bevisbyrde. Der var ikke en skriftlig administrationsaftale mellem parterne, og det fandtes heller ikke godtgjort, at der havde været en. Det var heller ikke dokumenteret, at moderselskabet havde udført arbejde for datterselskabet, der var således relateret til dets aktiviteter, at det kunne anses for en driftsomkostning. Fakturaen fra moderselskabet til datterselskabet indeholdt ikke oplysninger om karakteren eller omfanget af det udførte arbejde. Landsretten fandt, at administrationsvederlaget ikke kunne anses for en fradragsberettiget driftsomkostning, men i stedet var udbytte fra datterselskabet til moderselskabet. Maskeret udbytte.

SKM2003.53.VLR

Selskab afholdt reception i anledning af selskabets 25 års jubilæum og selskabets direktør og hovedaktionærs 50 års fødselsdag. Gæsterne var indbudt særskilt såvel som annoncering i dagspressen. I receptionen, der blev afholdt 10 måneder efter jubilæet og 4 dage før fødselsdagen, deltog et ikke ubetydeligt antal familiemedlemmer og venner. Udgiften til receptionen blev ikke anset for at være klart og entydigt forretningsmæssigt begrundet, og det blev derfor anset for at være yderligere løn til hovedaktionæren. Maskeret udbytte

SKM2001.545.ØLR

Et selskab indbetalte på en pensionsordning til fordel for selskabets direktør og hovedanpartshaver. Selskabets virksomhed bestod i formueadministration. Der var ikke blevet udbetalt vederlag til direktionen. Direktøren kunne ikke opgøre sin arbejdsindsats. Landsretten fandt, at pensionsindbetalingerne oversteg, hvad en uafhængig tredjemand ville have fået udbetalt for samme arbejdsindsats. Det havde ikke indflydelse på vurderingen, at direktøren ikke havde modtaget vederlag i de tidligere år. En skønnet andel af indbetalingerne blev anset for maskeret udlodning til hovedanpartshaveren. Maskeret udbytte.

TfS 2000, 955 VLD

Et aktieselskab havde gennem en 5-årig periode opsamlet en bankdifference på ca. 90.000 kr., som det ikke var muligt at opspore årsagen til. Uanset at hovedaktionæren havde adgang til at hæve på kontoen, fandt retten det ikke for tilstrækkeligt sandsynliggjort, at differencebeløbet var kommet hovedaktionæren personligt til gode. Beløbet kunne derfor ikke anses for maskeret udlodning. Ikke maskeret udbytte.

TfS 1999, 805 VLD

Et selskab havde afholdt ombygningsudgifter på en lejet ejendom, der tilhørte hovedaktionæren. Ejendommen ansås for forbedret og værdien heraf blev anset for maskeret udlodning til aktionæren, da forbedringerne tilfaldt ham ved lejemålets ophør. Grundet det bestående interessefællesskab mellem aktionær og selskab blev udlodningen anset for sket allerede ved afholdelse af udgiften til ombygningen i stedet for ved lejemålets ophør. Maskeret udbytte.

TfS 1993, 362 VLD

Bådudlejning blev anset for ikke-erhvervsmæssig virksomhed. Aktiviteten var lagt ind i et anpartsselskab. Selskabets finansiering af båddriften anså retten for sket i hovedaktionærens interesse. Underskuddet blev karakteriseret som maskeret udlodning, der skulle beskattes hos hovedaktionæren. Maskeret udbytte

TfS 1991, 389 VLD

En hundekennel blev anset for ikke-erhvervsmæssig virksomhed. Aktiviteten var lagt ind i et anpartsselskab, hvor der også blev drevet speciallægepraksis. Selskabets finansiering af hundekennelen blev anset for yderligere løn til hovedaktionæren, som blev beskattet heraf. Maskeret udbytte.

TfS 1989, 451 ØLD

Et selskab afholdt rejseudgifter for hovedaktionæren og dennes ægtefælle, som begge var ansat i virksomheden. En rejse til Tyskland blev anset for erhvervsmæssig, hvorimod en rejse til fjernøsten havde haft et ikke uvæsentligt islæt af turistmæssig karakter, og blev derfor karakteriseret som en privat rejse. Rejseudgifterne til fjernøsten måtte derfor anses for et løntillæg fra selskabet. Maskeret udbytte.

TfS 1985, 401 VLD

Støtte til en rideklub blev af selskabet anset for en fradragsberettiget reklameudgift. Selskabets hovedaktionær var formand for rideklubben. En mindre andel af udgiften fik selskabet fradrag for som reklameudgift. Hovedparten af udgiften blev anset for afholdt i hovedaktionærens interesse, og selskabet kunne derfor ikke få fradrag for denne andel.

Byretsdomme

SKM2011.690.BR Selskabets summariske kvitteringer underskrevet af personer, som ikke umiddelbart kunne identificeres, var ikke tilstrækkelig dokumentation for udgifterne. Udgifterne blev beskattet som udlodning hos eneaktionæren. Se også SKM2011.691.BR om en række andre udokumenterede udgifter, der blev beskattet som udlodning hos eneaktionæren.
SKM2011.507.BR

Eneanpartshavers rejser til Asien blev ikke anset for erhvervsmæssige. Eneanpartshaveren havde tidligere foretaget turistmæssige rejser til Asien, og havde efterfølgende indgået ægteskab med en asiatisk statsborger. Rejseudgifter og rejsegodtgørelse blev anset for yderligere løn.

SKM2009.625.BR

Et selskab havde anvendt arealet i kælderen i hovedanpartshaverens ejendom erhvervsmæssigt. Spørgsmålet i sagen var, størrelsen af den betalte leje. Retten lagde vægt på, at bevisbyrden for fradrag i henhold til SL § 6, stk. 1, litra a, påhvilede selskabet, og at bevisbyrden var skærpet, da udgifterne knyttede sig til dispositioner mellem interesseforbundne parter. Maskeret udbytte.

SKM2007.823.BR

Selskab afholdt udgift til reception i anledning af direktør og hovedaktionærs 60 års fødselsdag. Formålet med receptionen var ifølge hovedaktionæren at offentliggøre et forestående generationsskifte. Retten fandt, at det påhviler skatteyderen at godtgøre, at udgiften har karakter af en driftsomkostning. Generationsskiftet var ikke nævnt i annoncerne til receptionen og først ca. 3 år senere kunne man på virksomhedens hjemmeside læse om generationsskifte. Selskabet blev nægtet fradrag for den afholdte udgift, som blev anset for udlodning til hovedaktionæren efter LL § 16 A. Maskeret udbytte.

SKM2007.811.BR

Et selskab afholdt løn- og uddannelsesudgifter til hovedaktionærens datter. Selskabets aktiviteter var inden for rejsebranchen. Selskabet afholdt udgifter til datterens ophold på hotelskole i Schweiz. Retten fandt det ikke godtgjort, at der var en sådan forbindelse mellem selskabets virksomhed og de afholdte kursusudgifter, at de kunne anses for fradragsberettigede efter SL § 6a. Retten fandt heller ikke, at datterens aktiviteter for selskabet berettigede hende til løn.

Vestre Landsret har efterfølgende taget stilling til spørgsmål om fradrag for udgift til revisorbistand, se SKM2008.941.VLR

Landsskatteretskendelser

SKM2001.248.LSR

Overførsel af pengebeløb mellem to søsterselskaber blev ikke anset for maskeret udlodning til hovedaktionæren. Hovedaktionæren ejede et overskudsgivende selskab. Han købte et underskudsselskab, som fik tilført pengebeløb fra det overskudsgivende selskab, uden at yde nogen modydelse herfor. Hovedaktionæren blev anset for ikke at have realiseret en økonomisk fordel i forbindelse med overførslen, da han ejede hele aktiekapitalen i begge selskaber og da det overførte beløb er medgået i begge selskabers opgørelser af den skattepligtige indkomst.

TfS 1998, 10 LSR

Direktør og eneaktionær totalskadede i beruset tilstand selskabets bil, som han havde stillet til rådighed. Forsikringen udbetalte ikke erstatning. Tabet blev anset for maskeret udlodning, da selskabet ikke krævede erstatning af aktionæren. Maskeret udbytte.

LSRM 1974, 981 LSR

Et selskab fungerede som indkøbsforening for aktionærerne. Bonus blev fastsat af generalforsamlingen og blev udbetalt til aktionærerne i forhold til deres andele i omsætningen. Bonussen kunne ikke anses for tilbagebetaling af for meget erlagt afgift i årets løb, men blev anset for et led i selskabets udbyttefordeling, hvorfor der ikke var fradrag for selskabet.     

SKAT

SKM2013.684.SR

Et selskab påtænkte at tilbyde aktionærer rabat på køb af virksomhedens produkter, hvor rabatprocenten var afhængig af medejerskab til selskabet. Selskabet tilbød også en anden ordning, hvor ikke-aktionærer mod betaling af et på forhånd fastsat beløb, kunne opnå en lignende rabat i en aftalt periode. Rabatordningen var en skattepligtig udlodning til aktionærerne.

En rabatordning til aktionærerne, som er mere gunstig end det, der tilbydes andre kunder i selskabet, er udtryk for en udlodning, der er skattepligtig, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 2.
SKM2011.727.SR Investering af pensionsmidler i et selskab, der skal drive bådudlejningvirksomhed. Skatterådet udtalte, at såfremt bådudlejningsvirksomheden ikke tilrettelægges med rentabel drift for øje, anses underskuddet for maskeret udlodning til aktionærerne.

SKM2011.95.SR

Skatterådet bekræftede, at en gave fra et selskab til hhv. en forening og en golfklub, ikke vil blive anset for maskeret udlodning til hovedaktionæren. Ingen af de modtagne foreninger var godkendt efter LL § 8 A. Skatterådet kunne tilsvarende bekræfte, at da selskabet ikke fratrak gaverne i sin skattepligtige indkomst, vil det ikke have skattemæssige konsekvenser for selskabet. Ikke maskeret udbytte.

SKM2010.467.SR

Skatterådet fandt, at hovedaktionæren i to selskaber ikke ville blive personlig skattepligtig i form af maskeret udbytte, af gaver som blev ydet fra selskaberne til en fond. Fondens formål var hovedsagelig af almennyttig/almenvelgørende karakter, og gaverne blev ikke ydet som konsekvens af hovedaktionærens direkte eller indirekte økonomiske eller personlige interesser

SKM2007.176.SR

Skatterådet bekræftede, at et selskab kunne yde en gave til en fond, uden at dette fik skattemæssige konsekvenser for selskabets aktionærer. Ikke maskeret udbytte.

TfS 1994, 111 LR

Aktionærer og medlemmer af 3 pensionskasser havde adgang til ferielejligheder ejet af et datterselskab og havde endvidere mulighed for at bytte adgangen til ferielejlighederne til ferielejligheder ejet af andre. Brug af lejlighederne blev ikke beskattet som maskeret udlodning, da der via rettighedsbevis betales fuld markedspris. Ikke maskeret udbytte.

 TfS 1984, 230 LR

Et selskabs nye rabatordning skulle markedsføres gennem annoncer m.v. Da adgangen til at opnå rabat måtte antages at stå åben for en bredere kreds af personer uden for aktionærkredsen via medlemskab af diverse indkøbsforeninger m.v., ville aktionærernes rabat ikke være skattepligtigt udbytte.