Indhold

Dette afsnit beskriver maskeret udbytte i form af løn, pension mv. udbetalt til en aktionær.

Afsnittet indeholder:

  • Generelt om kontant aflønning
  • Hovedregel
  • Undtagelse
  • Retningslinjer for vurdering af maskeret udbytte ved kontant aflønning af aktionærer
  • Beskatningstidspunkt
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Generelt om kontant aflønning

Udgift til løn, bestyrelseshonorar, efterløn og pension adskiller sig fra de øvrige udgiftstyper ved at de som hovedregel er direkte afholdt med aktionæren som modtager af vederlaget. De øvrige udgifter kan også være afholdt med aktionæren som modtager - men ikke som modtager af kontant vederlag - men derimod som modtager af naturalier i form af fx rejser, fødselsdagsreception osv.

Både en selvstændig virksomhed og et selskab kan vederlægge ejeren med naturalier, men det er alene et selskab, der kan indgå en ansættelseskontrakt med ejeren, der omfatter løn, efterløn og pension. Lige som det også alene er et selskab, der kan udbetale bestyrelseshonorarer.

Hovedregel

Som udgangspunkt må et vederlag aftalt mellem et selskab og dets direktør, der samtidig er hovedaktionær i selskabet, accepteres. Et meget stort ledelsesvederlag er ikke i sig selv tilstrækkeligt til at statuere maskeret udbytte. Se UfR 1975, 215 HR og TfS 1991, 412 LSR.

Se også

  • Afsnit C.D.11.1 om armslængdeprincippet i LL § 2.
  • Afsnit C.B.3.7 om fiksering af løn mellem hovedaktionæren og selskabet.

Undtagelse

Der kan statueres maskeret udbytte for udbetalt ledelsesvederlag, når interessesammenfald mellem selskab og hovedaktionær har medført et vederlag, der er større end det ville have været mellem parter uden interessesammenfald. Se dog SKM2017.203.BR, hvor der blev statueret maskeret udbytte, selvom betalingerne i vidt omfang svarede til en markedskonform aflønning.

Løn til nærtstående

Om der er interessesammenfald skal vurderes bredt. Det kan også være i aktionærens interesse, at selskabet udbetaler løn til hans nærtstående som fx børn. Se SKM2008.219.BR, TfS 1994, 211 VLD og LSRM 1983, 91 LSR.

Løn til hovedaktionærens nærtstående, der anses for udbetalt i aktionærens interesse, kan blive anset for yderligere løn til hovedaktionæren i stedet for udbytte. Se TfS 1994, 211 VLD og SKM2008.219.BR.

Vurderingen af maskeret udbytte / løn til nærtstående følger de samme retningslinjer som for vurderingen af eventuel maskeret udbytte indeholdt i vederlag til aktionær.

Retningslinjer for vurdering af maskeret udbytte ved kontant aflønning af aktionærer

Ved vurderingen af, om der kan statueres maskeret udbytte, skal der indgå oplysninger om

  • hovedaktionærens samlede vederlag i form af løn, tantieme, pension, fri bolig, fri telefon osv.
  • har hovedaktionæren udvist løntilbageholdenhed igennem en periode
  • selskabets aktiviteter, resultater osv.
  • selskabets kapitalinteresser er tilstrækkeligt tilgodeset (deklareret udbytte, foretaget henlæggelser i selskabet)
  • hovedaktionærens arbejdsindsats
  • hvad en tilsvarende stilling aflønnes med, når der ikke er interessesammenfald mellem parterne (hvis det er muligt).

Eksempel

Retningslinjerne er anvendt af Højesteret i en dom, hvor et selskabs hovedaktionær var direktør i selskabet.

Hovedaktionæren havde ladet sig udbetale henholdsvis ca. 870.000 kr. og 1.150.000 kr. i løn fra selskabet i regnskabsårene 1968 og 1969. Skatterådet fandt, at beløbene indeholdt maskeret udbytte. Der var i hvert af årene deklareret 15 pct. i udbytte. Selskabets egenkapital var ved udgangen af regnskabsåret 1969 3-4 mio. kr., og der var i de to år givet udbytte og foretaget henlæggelser på i alt ca. 1 mio. kr. Egenkapitalen var således blevet forrentet med 25-30 pct. Højesteret fandt, at direktørens personlige indsats i særlig grad havde været afgørende for selskabets udvikling og indtjening i almindelighed og for den i de to år stedfundne meget kraftige stigning i varesalg og driftsoverskud. Kapitalinteresserne i selskabet fandtes både ved det deklarerede udbytte og ved de meget betydelige henlæggelser, der havde fundet sted, at være tilstrækkeligt tilgodeset. De udbetalte ledelsesvederlag fandtes derfor ikke at indeholde maskeret udbytte. Se UfR 1975, 215 HRD. (Kommenteret i UfR 1975B, 382).

Det er det samlede vederlag, der skal indgå ved vurderingen. Der kan fx ikke statueres maskeret udbytte ved meget store pensionsindbetalinger, hvis der samtidig udbetales mindre i løn. Se TfS 1989, 479 LSR.

Hovedanpartshaveren blev anset for rette indkomstmodtager af et konsulenthonorar som var indtægtsført i selskabet, og hustruen (som også var anpartshaver) kunne derfor ikke have oppebåret løn fra selskabet, da selskabet herefter ingen aktivitet havde. Beløbet blev derfor anset som udlodning. Se SKM2009.277.LSR.

Hovedaktionærens arbejdsindsats er tillagt særligt vægt i virksomheder, der administrerer værdipapirer og ejendomme. Se SKM2003.70.ØLR.

Pensionsordninger

Der skal indgå oplysninger om det samlede vederlag i hele ansættelsesforholdet ved vurderingen af eventuel maskeret udbytte i forbindelse med et selskabs pensionsforpligtelse (uafdækket ordning) eller et selskabs engangsindskud på en aktionærs pensionsordning (afdækket ordning). Hvis lønnen over en årrække levner plads til fradrag for en løbende ydelse, der modsvarer engangsindskuddet/forpligtelsen, så kan der ikke statueres maskeret udbytte. Se TfS 1994, 188 LR og TfS 1988, 250 LSR.

Afdækket pensionsordning

Et selskabs fradrag for pensionsindbetalinger på en afdækket pensionsordning forudsætter et ansættelsesforhold.

Der kan også indrømmes fradrag for indbetalinger efter arbejdstagerens død til sikring af ægtefælle, samlever og børn.

Et moderselskab vil ikke kunne få fradrag for pensionsindbetalinger til en tidligere ansat, der nu arbejder i et datterselskab. Se PBL § 23.

Se også

Se også afsnit C.A.10.2.5 om pensionsordninger ved afståelse af virksomhed (ophørspension). Se PBL § 15 A.

Uafdækket pensionsordning

Et selskabs fradrag for pensionsydelser på en uafdækket ordning, forudsætter at der har været et ansættelsesforhold.

Det er uden betydning for vurderingen af eventuel maskeret udbytte, at den pensionsberettigede på udbetalingstidspunktet ikke længere er aktionær.

Det afgørende er, om han på tidspunktet for etablering af pensionsordningen havde en væsentlig indflydelse på selskabets dispositioner. Se UfR 1975, 881 ØLD.

Pensionsordning indgået i forbindelse med overdragelse af aktier

Hvis et selskab påtager sig en pensionsforpligtelse til en hovedaktionær i forbindelse med overdragelse af alle aktierne, så kan der være grundlag for at statuere maskeret udbytte til den nye hovedaktionær. Det forudsætter, at kapitalværdien af pensionsydelsen kan anses for en del af købesummen, der skal betales af den nye hovedaktionær. Se LSRM 1981,13 LSR.

Efterløn

Der kan ikke statueres maskeret udbytte for efterløn eller fratrædelsesgodtgørelse udbetalt efter faglig overenskomst eller et andet ansættelsesretligt grundlag. Der kan heller ikke statueres maskeret udbytte for efterløn eller fratrædelsesgodtgørelse udbetalt i overensstemmelse med ansættelseskontrakt, medmindre den adskiller sig fra, hvad der er gældende for tilsvarende stillinger og det skyldes aktionærens væsentlige indflydelse på selskabets dispositioner. Se SKDM 1973,115 ØLD og TfS 1985, 311 LSR.

Beskatningstidspunkt

Maskeret udbytte i form af løn mm. beskattes hos aktionæren, når der er erhvervet ret til udbyttet.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Der eksisterer kun meget få nyere afgørelser. Det skyldes, at den ændrede beskatning af udbytte ikke længere gør det skattemæssigt fordelagtigt at lade overførsler til ansatte aktionærer fremstå som fradragsberettiget løn, pension osv. frem for ikke fradragsberettiget udbytte.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

TfS 1984, 148 HRD

Et selskab udbetalte en årlig pristalsreguleret pension til selskabets direktør og hovedaktionær. Ved aftalens indgåelse var direktøren 79 år og han fratrådte samtidig eller kort efter den daglige ledelse i selskabet. Ordningen var ikke led i en almindelig pensionsordning for selskabets ansatte. Retten anså pensionen for udbytte i sin helhed, og selskabet var derfor ikke berettiget til fradrag udbetalingerne som driftsomkostning efter SL § 6a eller som underholdsydelse efter dagældende LL § 14 stk. 2 (nu LL § 12). Maskeret udbytte.

 

U.1975.215H

Et aktieselskabs direktør og hovedaktionær havde ladet sig udbetale løn af en sådan størrelsesorden, at SKAT havde anset det for at indeholde maskeret udbytte. Højesteret fandt, at der i den konkrete situation med meget betydelige lønstigninger kunne være en forhåndsformodning for maskeret udbytte. Men direktørens personlige indsats havde været i høj grad afgørende for selskabets udvikling og indtjening og kapitalinteresserne i selskaber var tilgodeset ved det deklarerede udbytte og henlæggelser. Højesteret fandt derfor, at der ikke var tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at hovedaktionærens vederlag indeholdt udbytte. Ikke maskeret udbytte.

Eskofot-dommen er bl.a.kommenteret i UfR 1975B, 382

U.1963.970H

Et aktieselskab udbetalte tantieme til dets to direktører - far og søn -, der også var selskabets aktionærer. Der var også udbetalt løn, bestyrelseshonorar og aktieudbytte til de to direktører. Udbytte var deklareret med 6 pct. Landsretten fandt, at en andel af tantiemen rettelig måtte anses for udbytte. Landsretten lagde vægt på, at hovedaktionæren havde den afgørende indflydelse, og at der var blevet beslaglagt en væsentlig større andel af årets overskud end normalt i et almindeligt aktieselskab. Maskeret udbytte.

Nopi-dommen

Landsretsdomme

SKM2009.603.ØLR

Et selskab kunne ikke fratrække pensionsindbetalinger til hovedaktionæren. Landsretten lagde vægt på, at hovedparten af det arbejde, som hovedaktionæren var blevet vederlagt for, havde bestået i forhandlinger om salg af et datterselskab. Herefter fandt landsretten det ikke godtgjort, at der havde været en driftsmæssig begrundelse for indbetalingen af pension til hovedaktionæren, hvorfor indbetalingen ikke var fradragsberettiget for selskabet. De af selskabet yderligere indbetalte pensionsindskud anses for maskeret udlodning til hovedaktionæren, jf. LL § 16 A. Maskeret udbytte.

 

SKM2003.70.ØLR

Et selskabs udbetaling af bestyrelseshonorar blev delvist anset for at være maskeret udlodning til aktionærerne. Der blev ved afgørelsen lagt vægt på, at der var indgået aftale mellem interesseforbundne parter. Der blev endvidere lagt vægt på en sagkyndig bedømmelse af, hvad der kan forventes udbetalt som bestyrelseshonorar, når arbejdet primært bestod af formueadministration. Til brug herfor indhentede skønsmændene tilbud fra 3 pengeinstitutter om, hvad formueadministrationen ville have kostet disse. Maskeret udbytte.

 

SKM2001.545.ØLR

Et selskab indbetalte på en pensionsordning til fordel for selskabets direktør og hovedanpartshaver. Selskabets virksomhed bestod i formueadministration. Der var ikke blevet udbetalt vederlag til direktionen. Direktøren kunne ikke opgøre sin arbejdsindsats. Landsretten fandt, at pensionsindbetalingerne oversteg, hvad en uafhængig tredjemand ville have fået udbetalt for samme arbejdsindsats. Det havde ikke indflydelse på vurderingen, at direktøren ikke havde modtaget vederlag i de tidligere år. En skønnet andel af indbetalingerne blev anset for maskeret udlodning til hovedanpartshaveren. Maskeret udbytte.

 

TfS 1994, 211 VLD

Et selskab, der drev tandlægevirksomhed, udbetalte løn til hovedanpartshaverens 3 børn. Det yngste af børnene modtog et fast månedligt beløb, mens de to andre børn fik udbetalt løn på grundlag af dagsedler. Dagsedlerne var fejlbehæftede og der var ikke ført regnskab eller kontrol med det yngste barns arbejde. På grund af den nære tilknytning mellem arbejdsgiver og lønmodtagere måtte der stilles særlige dokumentationskrav for de udbetalte beløb. Retten fandt derfor, at det var med rette, at der var udøvet skøn over den fradragsberettigede lønudgift til børnene. Den skønsmæssige reduktion af børnenes løn var derefter anset for yderligere løn til hovedanpartshaveren.  Maskeret udbytte.

 

TfS 1989, 488 VLD

Et anpartsselskab havde udbetalt løn og tantieme til hovedanpartshaveren (direktør), der oversteg, hvad der kunne forventes i et selskab uden personsammenfald mellem kapitalejer og direktør. Der var henset til stigningen i aflønningen sammenholdt med tidligere år og selskabets indtjening og kapital. Selskabet havde aldrig udbetalt udbytte og oplysninger om direktørens arbejdsindsats var ikke underbygget. En andel af lønnen var herefter anset for maskeret udbytte. Maskeret udbytte.

 

U.1975.881Ø

Et selskab havde i en direktionskontrakt forpligtet sig til at yde pension til de to direktører og hovedaktionærer. Ved deres død skulle enkerne modtage pensionsydelsen. Aftalen var uopsigelig fra selskabets side, men kunne opsiges af de to direktører. Pensionen blev beregnet som 33 1/3 pct. af årets overskud. Den ene direktør døde, enken solgte aktieposten og modtog pensionsydelse i henhold til kontrakten. Selskabet ønskede fradrag for udgiften, da udbetalingen ikke var til en aktionær. Landsretten fandt, at der var tale om udbyttebetaling uanset det nuværende ejerforhold til aktierne. Aftalen om pensionsydelse blev indgået på et tidspunkt, hvor enkens ægtefælle havde betydelig aktionærindflydelse i selskabet. Maskeret udbytte.

 

U.1973.852V

Et selskab fik medhold i, at hele udbetalingen til direktør og aktionæren var at anse for lønudbetaling og ikke delvis maskeret udbytte. Udbetalingen var rimelig set i forhold til arbejdsindsatsen og der var ikke grundlag for at fastslå, at en større andel end normalt af årets udbytte var beslaglagt til ydelser til direktøren. Ikke maskeret udbytte.

 

SKDM 1973, 115 ØLD

Et selskab tog fradrag for udbetaling af efterløn til en tidligere direktør og aktionær efter dennes fratræden pga. sygdom. Da direktøren ikke er omfattet af funktionærloven, og da der heller ikke var lignende ordninger for andre ansatte i selskabet, godkendte landsretten ikke fradrag for udgiften, der i stedet blev anset for udbetaling af udbytte. Maskeret udbytte.

 

Byretsdomme

SKM2017.203.BR

To holdingselskaber havde foretaget betalinger af betydelige beløb til deres to aktionærer, der var ansat i selskaberne. Betalingerne var i selskaberne behandlet som løn (bonus), og der var indberettet og afregnet A-skat og AM-bidrag.

Skattemyndighederne anså derimod hovedparten af beløbene for at være udbytte, som dermed ikke kunne fradrages i selskaberne.

Byretten (3 dommere) tiltrådte skattemyndighedernes vurdering. Byretten lagde bl.a. vægt på, at der i modsætning til de foregående år ikke blev deklareret udbytte i de omhandlede år, at der ikke forelå dokumentation i form af ansættelseskontrakter , bonus eller vederlagsaftaler eller lignende, at betalingerne betragteligt oversteg den aflønning, som var betalt til de to i en årrække, at "bonus" blev udbetalt til hver af de to aktionærer med samme beløb, selv om de varetog forskellige hverv i virksomhederne, og at betalingerne var mange gange større end den løn, der blev betalt til den ansatte direktør.

Retten udtalte endelig, at det foretagne syn og skøn, som konkluderede, at betalingerne i vidt omfang svarede til en markedskonform aflønning, ikke kunne føre til et andet resultat.

 

SKM2013.665.BR

SKAT havde forhøjet skatteyderens personlige indkomst skønsmæssigt for indkomstårene 2006 og 2007 på baggrund af en række indsætninger og hævninger på konti direkte eller indirekte tilhørende skatteyderen via selskaber, der deltog i en art momskarrusel. SKATs skønsmæssige opgørelse var ikke bestridt under sagen. Derimod var sagens tvistepunkt, hvorvidt SKAT med rette havde kvalificeret indtægterne som personlig indkomst. Skatteyderen gjorde gældende, at indtægterne måtte betragtes som aktieindkomst i form af maskeret udbytte fra selskaberne, og at forhøjelsen af hans personlige indkomst derfor skulle bortfalde. Skatteministeriet gjorde heroverfor gældende, at indtægterne udgjorde personlig indkomst i form af løn fra enten bagmændene eller hans selskaber. Herudover nedlagde Skatteministeriet en subsidiær påstand om, at den skattepligtige indkomst skulle omkvalificeres fra personlig indkomst til aktieindkomst, såfremt retten gav skatteyderen medhold i, at indtægterne ikke udgjorde personlig indkomst. Heroverfor gjorde skatteyderen gældende, at Skatteministeriet ikke kunne få medhold i sin subsidiære påstand, fordi fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, ikke var overholdt. Retten frifandt Skatteministeriet, idet retten fandt, at de omhandlede indtægter måtte betragtes som personlig indkomst. Retten lagde herved vægt på, at der på intet tidspunkt havde været driftsaktiviteter i skatteyderens selskaber, og at selskaberne udelukkende blev benyttet som led i en organiseret momssvindel. Endvidere tillagde retten det betydning, at skatteyderen personligt havde medvirket til momssvindlen ved blandt andet at foretage hævninger af kontante pengebeløb, som han efter forudgående instrukser afleverede til bagmændene, og at skatteyderen som betaling herfor modtog kontante pengebeløb.

 

SKM2008.219BR

Et selskab drev handel med kolonial en gros. Selskabet havde udbetalt løn til hovedanpartshaverens 4 børn. Henset til interessefællesskabet mellem hovedanpartshaveren og børnene, blev det ikke anset for godtgjort, at lønudbetalingerne blev modsvaret af arbejde udført af børnene. Der var ikke ført fornøden kontrol med arbejdet, og det var ikke tilstrækkeligt beskrevet mht. karakter, periode og løn. Lønnen indgik på en konto, som stod i hovedanpartshaverens navn og udbetalingerne begyndte samtidig med en lønnedgang hos hovedanpartshaveren. Udbetalingerne til børnene blev anset for yderligere løn til hovedanpartshaveren. Maskeret udbytte.

 

Landsskatteretskendelser

SKM2009.277.LSR

Et selskab blev ikke anset for at være rette indkomstmodtager af konsulenthonorarer, der i stedet blev anset for at være oppebåret af hovedanpartshaveren. Landsskatteretten fandt herefter, at hovedanpartshaverens hustru ikke kunne have oppebåret løn fra selskabet, da selskabet efterfølgende ingen aktivitet havde. Beløbet blev derfor anset som udlodning til hovedanpartshaveren. Maskeret udbytte.

 

TfS 1991, 412 LSR

Et aktieselskab havde afhændet de hidtidigt drevne forretninger, hvorefter hovedaktionærens (direktørens) arbejde for selskabet havde bestået i inddrivelse af debitorer og i at skaffe nye aktiviteter til selskabet. SKAT havde anset en del af lønnen for maskeret udbytte, idet arbejdsindsatsen ikke blev anset for at svare til den udbetalte gage. En udmeldt syn- og skønsmand udtalte, at den aftalte løn måtte anses for at svare til stillingens markedsværdi. Der var herefter ikke grundlag for at fastholde maskeret udbytte. Ikke maskeret udbytte.

 

TfS 1989, 479 LSR

Et selskab havde aflønnet dets direktør og hovedaktionær med kontant vederlag og årlige indbetalinger på en rateforsikring, der var ca. 8 gange større end det kontante vederlag. Der var enighed om, at den samlede aflønning ikke havde oversteget en rimelig aflønning for direktørens indsats, og der var derfor ikke grundlag for at statuere maskeret udlodning. Landsskatteretten fandt ikke, at aftalen var et udslag af interessesammenfald, og hovedaktionæren skulle derfor ikke beskattes af de årlige indbetalinger mod et fradrag efter PBL § 18. Ikke maskeret udbytte.

 

TfS 1988, 672 LSR

Et anpartsselskab udbetalte pension til en direktør, der var fratrådt pga. sygdom. Direktøren ejede sammen med sin familie 22 pct. af selskabskapitalen. Han kunne derfor ikke anses for hovedaktionær, og udbetalingerne kunne ikke anses for maskeret udlodning til den fratrådte direktør. Ikke maskeret udbytte.

 

TfS 1988, 250 LSR

Et anpartsselskab ønskede at foretage kapitalindskud som led i en pensionsordning mellem selskabet og dets direktør og eneanpartshaver og dennes hustru, som også var ansat i selskabet. Fradrag blev nægtet, da selskabets kapitalinteresser ikke blev anset for tilgodeset. Selskabet havde aldrig deklareret udbytte. Landsskatteretten fandt, at selskabets kapitalinteresser var tilgodeset ved henlæggelser i selskabet. Henset til parrets arbejdsindsats og lønnens størrelse burde en løbende ydelse til en pensionsordning af en størrelse, der modsvarede engangsindbetalingerne have været godkendt. Selskabet kunne derfor få fradrag for engangsindbetalingerne og parret skulle ikke beskattes af indbetalingerne som udbytte. Ikke maskeret udbytte.

 

TfS 1985, 311 LSR

Et anpartsselskab var ligeligt ejet af de to direktører i selskabet. Den ene af direktørerne fratrådte sin stilling og solgte samtidig sine anparter til den anden anpartshaver. Ved fratrædelsen fik han 75.000 kr., som landsskatteretten anså for at være løn i opsigelsesperioden. Direktøren havde selv anset beløbet for erstatning for øjeblikkelig fratræden, idet der ikke var oprettet nogen ansættelseskontakt mellem parterne.

 

LSRM 1983, 91 LSR

Et selskab drev investeringsvirksomhed. Hovedanpartshaverens søn var direktør i selskabet. Selskabet havde fået reduceret fradrag for udbetalt bestyrelseshonorar og løn til hovedanpartshaverens børn, idet vederlaget ikke blev anset for rimeligt i forhold til arbejdsindsatsen. Differencen blev anset for gaveydelse til børnene, der var ydet i kraft af hovedanpartshaverens indflydelse. Beløbet blev derfor anset for maskeret udbytte til hovedanpartshaveren. Maskeret udbytte.

 

LSRM 1981,13 LSR

Et selskab udbetalte pension til selskabets tidligere hovedaktionær. Hovedaktionæren var enke efter selskabets stifter og direktør. Efter hans død havde hun modtaget pension og det fortsatte efter hun havde afhændet aktierne, idet det var en del af overdragelsesaftalen. Efter Landsskatterettens opfattelse havde de to aktieerhververe som en del af anskaffelsessummen for aktierne erlagt et beløb svarende til kapitalværdien af ydelserne til den tidligere hovedaktionær. De årlige afdrag blev udredt af selskabet og måtte derfor anses for maskeret udlodning til aktieerhververne. Selskabet fik derfor ikke fradrag for pensionsydelsen. Maskeret udbytte.

 

Skatterådet og Ligningsrådet

TfS 1994, 188 LR

Et selskabs engangsindskud på hovedanpartshaverens pensionsordning var fradragsberettiget, da lønnen over en årrække levnede plads til fradrag for en løbende ydelse, der modsvarede engangsindskuddet. Ikke maskeret udbytte.

 

 

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter