Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne for beskatning af udlodninger fra investeringsselskaber, investeringsforeninger, SIKAV'er mv. og værdipapirfonde mv..

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Hvordan beskattes udlodninger af investeringsbeviser mv., der er omfattet af ABL § 17 om næring, for personer?
  • Hvordan beskattes udlodninger fra investeringsselskaber for personer?
  • Hvordan beskattes udlodninger fra akkumulerende investeringsforeninger, der ikke er investeringsselskaber, for personer?  
  • Hvordan beskattes udlodninger fra investeringsinstitutter med minimumsbeskatning for personer?
  • Indeholdelse af udbytteskat
  • Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, styresignaler med videre. 

Se også

  • C.D.1.1.10 om klassifikation af foreningerne mv.
  • C.D.1.1.10 om den subjektive og objektive skattepligt for investeringsselskaber, investeringsforeninger og SIKAV'er
  • C.D.1.1.10.2 om definition af investeringsselskaber
  • C.D.1.1.10.10 om betingelserne for at være et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, herunder de nærmere regler om opgørelse af minimumsindkomsten. Se også LL § 16 C.
  • C.D.1.1.10.10.2 om, hvilke indtægter der skal indgå ved opgørelse af minimumsindkomsten.
  • C.D.1.1.10.12 om værdipapirfonde

En investeringsforening er akkumulerende, hvis den ikke opfylder betingelserne for at være et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, og heller ikke er omfattet af reglerne om investeringsselskaber. Se ABL § 19 om investeringsselskaber, samt afsnit C.D.1.1.10.2.

Regel

Udlodninger fra investeringsforeninger er skattepligtige både for personer og selskaber. Se LL § 16 A, stk. 1. Der gælder dog enkelte undtagelser, se nedenfor.

Den del af minimumsbeskatningen efter LL § 16 C, der ikke udloddes, regnes også med til udbyttet. Se LL § 16 A, stk. 2, nr. 3.

Udlodninger fra en delvis kapitalnedsættelse i en investeringsforening mv. er også omfattet af LL § 16 A.

For personer, der modtager udbytte fra selskaber, hvis aktier er omfattet af ABL § 19, og som er eller har været hjemmehørende i udlandet, kan Skattestyrelsen i visse tilfælde efter ansøgning eftergive en del af skatten. Se LL § 33 G, stk. 1. Der kan dog ikke eftergives et større beløb end det beløb, hvormed summen af de beløb, som det udbyttegivende selskab har udredet i skat af den del af indkomsten, der ligger til grund for udbyttet, og det beløb, som skatteyderen har udredet i skat af den til udbyttet svarende del af indkomsten, overstiger summen af de beløb, der skulle have været betalt i skat af henholdsvis det udbyttegivende selskab og den skattepligtige person, hvis det udbyttegivende selskab skulle have været beskattet her i landet af den til grund for udbyttet liggende indkomst. Er der indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med den fremmede stat, Færøerne eller Grønland, kan der dog ikke ved opgørelsen af det beløb, der kan eftergives, indregnes større skattebeløb end dem, som den fremmede stat, Færøerne eller Grønland efter overenskomsten har et ubetinget krav på at oppebære. Se LL § 33 G, stk. 2.

For selskaber kan der under visse betingelser ske nedsættelse af det skattepligtige beløb af udbytte fra aktier og investeringsbeviser, der er udstedt af et investeringsselskab og derfor omfattet af ABL § 19, hvis investeringsforeningen er eller har været hjemmehørende i udlandet. Se SEL § 17, stk. 3, og afsnit C.D.2.4.3.2 om skattefri udbytteindtægter og udbytte fra udlandet for selskaber. 

Aktier og investeringsbeviser er kun omfattet af reglerne i aktieavancebeskatningsloven, hvis investeringsforeningen mv. er et selvstændigt skattesubjekt. Er selskabet eller foreningen mv. ikke et selvstændigt skattesubjekt, beskattes deltagerne af deres andel af indtægter og udgifter (fuld transparensbeskatning). 

Reglerne om, hvornår udlodninger fra investeringsbeviser i investeringsinstitutter med minimumsbeskatning for personer skal medregnes til den personlige indkomst, til kapitalindkomsten eller til aktieindkomsten, er væsentligt ændret med virkning fra den 1. januar 2014. Se nedenfor.

Efter de tidligere regler var afståelse af aktier m.v., der var udstedt af et investeringsselskab, samt afståelse af investeringsbeviser, ikke omfattet af reglen i LL § 16 B om afståelse af aktier mv. til det udstedende selskab. Dette er nu ændret ved § 10, nr. 3 og 4, i lov nr. 652 af 8. juni 2016. Efter lovændringen gælder undtagelsen fra beskatning efter LL § 16 B ved salg til det udstedende selskab alene aktier m.v. eller investeringsbeviser, der er udstedt af et investeringsinstitut, hvis andele udbydes til offentligheden, og som efter national lovgivning, EU-retlig regulering eller international aftale er undergivet et krav om risikospredning og pligt til på en deltagers forlangende at tilbagekøbe eller indløse udstedte andele. Se LL § 16 B, stk. 2, nr. 4 og 5, som ændret ved § 10, nr. 3 og 4 i lov nr. 652 af 8. juni 2016. Lovændringen har virkning for salg til det udstedende selskab, der sker den 23. februar 2016 eller senere. Se § 17, stk. 5, i lov nr. 652 af 8. juni 2016.

xSkatteministeren har den 20. november 2018 fremsat Lovforslag nr. L 114. Lovforslaget indeholder bl.a. et forslag om at ophæve bestemmelsen i LL § 16 B, stk. 2, nr. 4, 2. pkt. Se § 5, nr. 9, L 114, FT 2018-2019. Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. marts 2019.x  

Ved lov nr. 632 af 8. juni 2016 er lov om finansiel virksomhed ændret, således at et pengeinstitut ikke må modtage og beholde gebyrer, provisioner eller andre penge, der betales af tredjemand eller en person, som handler på tredjemands vegne. Hvis pengeinstituttet fortsætter med at opkræve formidlingsprovision, skal beløbet derfor videregives til investorerne. Sådanne beløb skal beskattes på samme måde som andre midler, der udbetales fra investeringsinstituttet til investorerne. Se afsnit C.D.1.1.10.10.2

Hvordan beskattes udlodninger fra investeringsbeviser mv., der er omfattet af ABL § 17 om næring, for personer?

Udbytte af investeringsbeviser, der er omfattet af ABL § 17 om næring, beskattes som personlig indkomst. Det gælder også, hvis investeringsbeviset er udstedt af et investeringsselskab og derfor ellers er omfattet af ABL § 19. Se PSL § 4, stk. 5.

Hvordan beskattes udlodninger fra investeringsselskaber for personer?

Udbytte fra aktier og investeringsbeviser, der er udstedt af et investeringsselskab og derfor omfattet af ABL § 19, beskattes som kapitalindkomst. Se PSL § 4, stk. 1, nr. 4, og PSL § 4 a, stk. 2.

De årlige værdistigninger eller -fald på aktier og investeringsbeviser, der er udstedt af et investeringsselskab, skal medregnes i den skattepligtige indkomst efter lagerprincippet. Beskatningen sker som kapitalindkomst. Se ABL § 23, stk. 7, PSL § 4, stk. 1, nr. 5, PSL § 4 a, stk. 1, nr. 1, og stk. 2, samt afsnit C.B.4.3. Gevinst og tab på disse aktier og investeringsbeviser medregnes således i den skattepligtige indkomst, selv om aktierne eller investeringsbeviserne ikke sælges. 

Hvordan beskattes udlodninger fra akkumulerende investeringsforeninger, der ikke er investeringsselskaber, for personer?

Udbytte fra en akkumulerende investeringsforening, der ikke er et investeringsselskab, beskattedes før den 1. januar 2013 som kapitalindkomst. Se PSL § 4, stk. 1, nr. 4, og § 4 a, stk. 1, nr. 1. 

Udbytte fra en akkumulerende investeringsforening, der ikke er et investeringsselskab, beskattes derimod fra den 1. januar 2013 som aktieindkomst. Se PSL § 4 a, stk. 1 og 2 (som ændret ved § 9, nr. 6, i lov nr. 433 af 16. maj 2012, og samme lovs § 15, stk. 2). 

Hvordan beskattes udlodninger fra investeringsinstitutter med minimumsbeskatning for personer?

Med virkning fra den 1. januar 2014 er reglerne væsentligt forenklet. Se PSL § 4, stk. 1, nr. 4, og PSL § 4 a, stk. 1, nr. 3 (modsætningsvist) som ændret ved § 9, nr. 7, i lov nr. 433 af 16. maj 2012. Ved § 23, nr. 1 og 2, i lov nr. 1354 af 21. december 2012 er virkningstidspunktet for de ændrede regler ændret fra 1. januar 2013 til den 1. januar 2014.

LL § 16 C blev ændret med virkning fra den 1. januar 2013. Se § 8, nr. 9, og § 15, stk. 2, i lov nr. 433 af 16. maj 2012.

De udlodninger, der foretoges i kalenderåret 2013, var derfor udlodninger, der var beregnet på grundlag af de før 1. januar 2013 gældende regler i LL § 16 C. Udlodninger i 2013 - såvel ordinære som ekstraordinære - skulle derfor beskattes efter de hidtil gældende regler.

De ændrede regler for beskatning af udlodninger har derfor først virkning fra den 1. januar 2014. Se § 9, nr. 7, og § 15, stk. 2, i lov nr. 433 af 16. maj 2012, samt § 23, nr. 1 og 2, i lov nr. 1354 af 21. december 2012 (der ændrer virkningstidspunktet).

Vedrørende de tidligere regler, der var gældende for udlodninger fra investeringsinstitutter med minimumsbeskatning indtil den 1. januar 2014 for personer, se Den juridiske Vejledning i udgaven 2015-2, afsnit C.B.4.2.

For personer medregnes udlodningen enten til aktieindkomsten, til kapitalindkomsten, til den personlige indkomst, eller er skattefri.

Hvilken del af udlodningerne er skattefri?

Den skattefri del af udlodningerne udgør den del af minimumsindkomsten fra investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, der hidrører fra gevinst på fordringer i danske kroner, der er erhvervet før den 27. januar 2010 og som på erhvervelsestidspunktet opfyldte mindsterentekravet efter den tidligere KGL § 38, jf. lovbekendtgørelse nr. 1002 af 26. oktober 2009, fratrukket tab på sådanne fordringer. Tab kan dog alene fradrages, i det omfang tabene ikke overstiger gevinsterne. Se LL § 16 A, stk. 4, nr. 3, og LL § 16 C, stk. 4, nr. 10, som ændret ved § 8, nr. 5 og 9 i lov nr. 433 af 16. maj 2012.

Hvilke udlodninger er kapitalindkomst?

Den skattepligtige del af udlodninger fra obligationsbaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning beskattes som kapitalindkomst. Det gælder, uanset om en del af udlodningen hidrører fra aktieudbytte. Se ABL § 22 samt PSL § 4, stk. 1, nr. 4, og PSL § 4 a, stk. 1, nr. 3 (modsætningsvist) som ændret ved § 9, nr. 7, i lov nr. 433 af 16. maj 2012.  

Hvilke udlodninger er aktieindkomst?

Den skattepligtige del af udlodninger fra aktiebaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning beskattes som aktieindkomst. Det gælder, uanset om en del af udlodningen hidrører fra obligationer. Se ABL § 21 samt PSL § 4, stk. 1, nr. 4, og PSL § 4 a, stk. 1, nr. 3,  som ændret ved § 9, nr. 7, i lov nr. 433 af 16. maj 2012.  

Næring

For personer, der er næringsdrivende efter KGL § 13, opgøres aktie- og kapitalindkomst på samme måde som for øvrige personer. Dog er hele udlodningen skattepligtig. Se LL § 16 A, stk. 4, nr. 3. Det medfører, at visse indkomster, der ved en direkte investering blev beskattet som personlig indkomst, bliver beskattet som kapitalindkomst for denne personkreds. 

Indeholdelse af udbytteskat

Der skal normalt indeholdes udbytteskat i udlodninger fra investeringsselskaber, investeringsforeninger og investeringsinstitutter mv. Se KSL § 65, der blev væsentligt ændret ved § 5, nr. 4-7, i lov nr. 433 af 16. maj 2012. Ændringerne har virkning fra den 1. januar 2013. Se samme lovs § 15, stk. 2. 

Akkumulerende investeringsforeninger, der ikke er investeringsselskaber, skal indeholde udbytteskat med 27 pct. af udlodningerne. Se KSL § 65, stk. 1 (før 1. januar 2013 KSL § 65, stk. 3).

Investeringsinstitutter med minimumsbeskatning skal ved udbetaling eller godskrivning af udbytte indeholde udbytteskat med 27 pct. af det samlede udbytte. Se KSL § 65, stk. 7 (før 1. januar 2013 KSL § 65, stk. 3).

Investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, der udelukkende investerer i fordringer, der er omfattet af kursgevinstloven, i aktier i det administrationsselskab, der forestår investeringsinstituttets administration, i afledte finansielle instrumenter efter Finanstilsynets regler herom og beviser i investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, der udelukkende investerer i aktiver som nævnt, skal dog ikke indeholde udbytteskat. Se KSL § 65, stk. 8 (før 1. januar 2013 KSL § 65, stk. 3).

Investeringsinstitutter med minimumsbeskatning skal heller ikke indeholde udbytteskat i udlodninger  til investeringsselskaber, der er omfattet af ABL § 19, hvis disse efter vedtægterne ikke kan investere i aktier eller andele i selskaber hjemmehørende her i landet, bortset fra aktier i det administrationsselskab, som forestår foreningens eller selskabets administration. Se KSL § 65, stk. 8 (før 1. januar 2013 KSL § 65, stk. 8).

Investeringsselskaber skal ved udbetaling eller godskrivning af udbytte indeholde udbytteskat på 27 pct. Se KSL § 65, stk. 9 (før 1. januar 2013 KSL § 65, stk. 3).

Der skal indeholdes en endelig udbytteskat på 15 pct. af udbytte, som danske selskaber betaler til selskaber eller investeringsforeninger, der er omfattet af ABL § 19, med mindre der er tale om udbytte i moder-/datterselskabsforhold. Se KSL § 65, stk. 11 (før 1. januar 2013 KSL § 65, stk. 8), og kildeskattebekendtgørelsen (bek. nr. 499 af 27. marts 2015) § 34. Det forudsættes, at selskabet eller investeringsforeningen enten er medtaget på den database, der er nævnt i kildeskattebekendtgørelsens § 34, eller at investeringsforeningen har afleveret en bekræftelse fra skattemyndighederne om at være omfattet af den nævnte bestemmelse. Se kildeskattebekendtgørelsens § 34.

Hvis modtageren af udbyttet er et selskab, skal der indeholdes 22 pct. i udbytteskat i stedet for 27 pct. Se KSL § 65, stk. 6. For udbytte, der er udloddet før den 1. januar 2014, udgjorde procentsatsen, når modtageren af udbyttet var et selskab, 25 pct. Se § 5, nr. 11, og § 12, stk. 4, i lov nr. 792 af 28. juni 2013. 

Ovennævnte regler skal imødegå, at personer og selskaber i udlandet undgår beskatning af udbytte fra aktier i danske selskaber ved at placere aktierne i et investeringsselskab, akkumulere udbytterne skattefrit i investeringsselskabet og derefter sælge aktierne uden begrænset skattepligt.

Der skal dog ikke indeholdes udbytteskat i udlodninger fra investeringsselskaber til investeringsselskaber, der er omfattet af ABL § 19, hvis førstnævnte selskab efter vedtægterne ikke kan investere i aktier eller andele i selskaber hjemmehørende her i landet, bortset fra aktier i det administrationsselskab, som forestår foreningens eller selskabets administration. Se KSL § 65, stk. 10.

Det er foreningens status på udlodningstidspunktet, der er afgørende for, om der skal indeholdes udbytteskat eller ej.

Hvis investeringsselskabet eller investeringsforeningen ejer udenlandske aktier, vil der ofte være indeholdt udenlandsk udbytteskat i udbytter fra disse aktier. Investorerne kan ikke få lempelse for den udenlandske udbytteskat, hverken efter ligningslovens § 33 eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Det skyldes, at investeringsselskabet eller investeringsforeningen er et selvstændigt skattesubjekt, og investorerne har derfor ikke direkte betalt den indeholdte udenlandske udbytteskat.

Ifølge LL § 16 A, stk. 3, nr. 1, behandles udlodning af likvidationsprovenu, foretaget i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven, medmindre udlodningen er omfattet af LL § 16 A, stk. 2, nr. 2 (vedrørende udlodning, der ikke overstiger minimumsindkomsten fra aktiebaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning), eller en af betingelserne i LL § 16 A, stk. 2, nr. 1, litra a-d, er opfyldt.

Likvidationsprovenu, der udloddes i det kalenderår, hvori investeringsforeningen eller investeringsselskabet endeligt opløses, er derfor efter Skattestyrelsens opfattelse ikke omfattet af begrebet "udbytte", og i disse tilfælde skal der derfor ikke indeholdes udbytteskat i likvidationsprovenuet.  

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

EU-domstolen

C-480/16

Fidelety Funds

EU-domstolen udtalte bl.a., at:

Artikel 63 TEUF skal fortolkes således, at den er til hinder for en medlemsstats lovgivning som den i hovedsagerne omhandlede, hvorefter udbytter, der udbetales af et selskab hjemmehørende i denne medlemsstat til ikke-hjemmehørende institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter), kildebeskattes, mens udbytter, der udbetales til investeringsinstitutter hjemmehørende i denne samme medlemsstat, kan opnå fritagelse for en sådan skat, forudsat at disse institutter foretager en minimumsudlodning til deres medlemmer eller teknisk opgør en minimumsudlodning og foretager indeholdelse af skat i denne faktiske eller fiktive minimumsudlodning i forhold til institutternes medlemmer. 

 Landsret

SKM2017.548.ØLR

Landsretten stillede præjudicielt spørgsmål til EU-Domstolen, om traktatens bestemmelser om kapitalens fri bevægelighed og den frie udveksling af tjenesteydelser er til hinder for en beskatningsordning som den danske, hvorefter muligheden for fritagelse af kildeskat på udbytter er forbeholdt hjemmehørende investeringsinstitutter, som faktisk udlodder en minimumsudlodning med indeholdelse af kildeskat til deres medlemmer, eller som teknisk opgør en minimumsudlodning, hvoraf der indeholdes kildeskat.

Landsskatteretskendelser

SKM2009.452.LSR

Landsskatteretten har fastslået, at de danske regler om udbytteskat ikke kan anses for diskriminerende i relation til EU's regler om arbejdskraftens frie bevægelighed. Der var ikke grundlag for at antage, at den forskellige behandling af udbytter fra her i landet hjemmehørende selskaber til hhv. et udenlandsk investeringsinstitut og en dansk udloddende investeringsforening indebar en diskrimination af sammenlignelige situationer.

Sagen er indbragt for domstolene

SKM2002.165.LSR

Landsskatteretten fastslog, at udlodninger fra en delvis kapitalnedsættelse i en investeringsforening er omfattet af LL § 16 A. Landsskatteretten tog også stilling til begrænsning for anvendelsen af transparensprincippet i et tilfælde, hvor en investeringsforening udelukkende investerede i obligationer.

 

Skattestyrelsen

SKM2008.243.SR

Skatterådet har i et bindende svar bekræftet, at en bevisudstedende og udloddende investeringsforening, der har skiftet status fra en blandet afdeling til en udloddende obligationsafdeling, ikke længere skal indeholde udbytteskat ved udbetaling af udbytte.