Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne om skattefrihed for arbejdsgiverbetalt behandling eller forebyggelse af arbejdsskader.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Behandling af arbejdsskader
  • Forebyggelse af arbejdsskader
  • Sundhedsforsikringer
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Regel

Efter statsskattelovens principper er arbejdsgiverbetalt behandling eller forebyggelse af arbejdsskader skattefri for modtageren.

Det er en betingelse for skattefriheden, at der er en konkret arbejdsmæssig begrundelse for, at arbejdsgiveren betaler sundhedsudgiften for medarbejderen. Det er fordi, det kun er arbejdsrelaterede sundhedsudgifter, der er omfattet af undtagelsen.

Behandling af arbejdsskader

For at der er en konkret arbejdsmæssig begrundelse, skal der være en årsagssammenhæng mellem arbejdet og den skade, medarbejderen får behandlet.

Både fysiske og psykiske arbejdsskader kan være omfattet af skattefriheden efter statsskatteloven.

Eksempel på fysisk arbejdsskade

Medarbejderen får en rygskade ved at løfte en tung genstand på arbejdet. Den efterfølgende arbejdsgiverbetalte behandling af rygskaden er skattefri for medarbejderen.

Hvis skaden er en anerkendt arbejdsskade, er den arbejdsgiverbetalte behandling af skaden altid skattefri for medarbejderen. Skattemæssigt er det dog ikke et krav, at skaden er en anerkendt arbejdsskade. Fx kan en arbejdsgiverbetalt behandling af en museskade være skattefri, selv om museskader ikke er anerkendt som en arbejdsskade. Det kræver dog, at behandlingen efter en konkret vurdering er arbejdsmæssig begrundet.

Eksempel 1 på psykisk skade

I forbindelse med fyringsrunder tilbyder arbejdsgiveren psykologsamtaler til de medarbejdere, der mister deres arbejde. Psykologbistanden er skattefri for medarbejdere.

Eksempel 2 på psykisk skade

Efter et røveri i en butik får de ansatte krisehjælp. Behandlingen er skattefri for medarbejderne.

Forebyggelse af arbejdsskader

Ved forebyggelse af arbejdsskader skal der også være en konkret arbejdsmæssig begrundelse for, at arbejdsgiveren betaler sundhedsudgiften, før det er skattefrit for medarbejderne. Det er i sagens natur sværere at afgrænse, hvad der er konkret arbejdsmæssigt begrundet i forhold til forebyggelse af arbejdsskader, end det er i forhold til behandling af arbejdsskader.

Der skal være tale om forebyggelse for at undgå konkrete arbejdsskader. Det kan eksempelvis være skader på bevægeapparatet, hvis der er tale om fysisk belastende arbejde, løft, skub osv. Derimod er generelt sundhedsfremmende foranstaltninger, som fx løbe- eller styrketræning, ikke forebyggelse af arbejdsskader, selvom en sådan generel træning kan minimere det samlede antal af arbejdsskader.

Der stilles efter praksis ikke krav om en bestemt sandsynlighed for skadens opståen. Eksempelvis kan en ansat, der har kontorarbejde og bruger en stor del af arbejdsdagen foran en computer, skattefrit få massage for at modvirke deraf følgende muskel- og ledskader. Det er ikke et krav for skattefriheden, at medarbejderen tilhører en bestemt risikogruppe og dermed er særligt disponeret for muskel- og ledskader.

Som Skatteministeriet har præciseret i SKM2012.218.SKAT, så vil behandling af arbejdsrelateret stress være skattefrit for medarbejderne, da det anses for at være forebyggelse af en arbejdsrelateret sygdom, da arbejdsrelateret stress kan føre til arbejdsrelateret depression. Hvis arbejdet er den primære årsag til, at medarbejderen har stress, så anses stress for at være arbejdsrelateret.

Sundhedsforsikringer

I SKM2012.218.SKAT har Skatteministeriet præciseret en række forhold vedrørende beskatningen af sundhedsforsikringer. Af styresignalet fremgår det, at en arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring er skattefri for modtageren efter statsskattelovens principper, hvis den udelukkende indeholder ydelser til forebyggelse eller behandling af arbejdsrelaterede skader. Hvis en forsikring også indeholder ydelser, der vedrører privatsfæren, er hele den arbejdsgiverbetalte præmie skattepligtig på samme måde, som hvis forsikringen kun indeholdt ydelser, der vedrører privatsfæren. Hvis en skattepligtig forsikring indeholder ydelser omfattet af LL § 30, er den del af præmien, der kan henføres til dennne del, skattefri. Se C.A.5.15.3 om skattefrihed efter LL § 30.

I styresignalet er indsat følgende skema, der giver et overblik over, hvornår der skal ske beskatning af en sundhedsforsikring:

Sundheds-forsikring, der indeholder:

A- eller B-
indkomst

Skattefri

Eventuel betingelse for skattefrihed

Pligt til at
indberette

AM-bidrag

1. Forebyggelse og behandling af arbejdsrelaterede skader

X

Forebyggelsen skal relatere sig til en konkret mulig arbejdsskade

2. Sundheds-behandling m.v., der vedrører privatsfæren

A-indkomst

X

X

3. Rygeafvænning

X

1) Led i generel personale-politik for alle ansatte (note 1)

4. Behandling af misbrug af medicin, alkohol eller andre rusmidler

X

(1) Skriftlig lægeerklæring om behandlings-behov og (2) led i generel personale-politik for alle ansatte (note 1)

5. Forebyggelse og behandling af arbejdsrelaterede skader og sundheds-
behandling m.v., der vedrører privatsfæren

A-indkomst

X

X

6. Forebyggelse og behandling af arbejdsrelaterede skader og/eller sundheds-
behandling m.v., der vedrører privatsfæren. Herudover rygeafvænning og/eller behandling af misbrug af alkohol, medicin eller andre rusmidler

A-indkomst

X

Den del af præmien, der kan henføres til rygeafvænning og/eller behandling af misbrug af medicin, alkohol eller andre rusmidler er skattefri, hvis betingelserne for skattefrihed under pkt. 3 og/eller 4 er opfyldte.

X

X

1) Hvis betingelserne for skattefrihed ikke er opfyldte, er der tale om AM-bidragspligtig A-indkomst, som er indberetningspligtig.

Hvis en sundhedsforsikring er skattepligtig, er det i SKM2012.218.SKAT præciseret, hvornår der skal ske beskatning. Beskatningstidspunktet for en arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring følger de almindelige regler for beskatning af personalegoder og vil afhænge af den enkelte forsikringstype.

Hvis en medarbejder får ret til forsikringsdækning i f.eks. et helt år fra første dag, hvor forsikringen dækker, skal der indeholdes A-skat og AM-bidrag af markedsværdien af præmien for et år på dette tidspunkt, og samtidig skal der ske indberetning af markedsværdien af præmien til eIndkomst for den lønperiode, hvori forsikringsperioden påbegyndes.

Hvis forsikringen kun dækker, så længe medarbejderen er ansat, så får medarbejderen løbende forsikringsydelsen i takt med, at ansættelsesforholdet består. Der skal derfor ske en løbende beskatning i de lønperioder, hvori medarbejderen er dækket af forsikringen.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området.

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Skatterådet og Ligningsrådet

SKM2014.661.SR

Et olieselskabs iværksatte obligatoriske helbredsundersøgelser af samtlige medarbejdere, der i kortere eller længere perioder skulle opholde sig på selskabets offshore produktionsplatforme, blev sidestillet med lovpligtige helbredsundersøgelser, som i overensstemmelse med principperne i statsskatteloven ikke kunne anses for at være indtægt for de berørte medarbejdere.

SKM2012.509.SR

Spørgerens medarbejdere var som udgangspunkt skattepligtige af en psykologisk rådgivning betalt af spørger. Skatterådet lagde vægt på, at hovedparten af det, der var dækket af rådgivningen var af privat karakter. Skatterådet fandt dog, at psykologrådgivningen kunne være skattefri for medarbejderne, hvis den primære årsag til en medarbejders psýkiske problemer efter en individuel og konkret vurdering skyldes forhold relateret til medarbejderens arbejde. Rådgivningen kunne heller ikke være omfattet af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder.

I afgørelsen fremgår det, at rådgivning i anledning af misbrugsproblemer ikke er skattefrit. Det skal bemærkes, at rådgivning som behandling af misbrugsproblemer godt kan være omfattet af skattefriheden i LL § 30, hvis de øvrige betingelser i bestemmelsen er opfyldte. Det var de dog ikke alle i denne sag.

SKM2012.555.SR

Medarbejderne ville ikke være skattepligtige af den arbejdsgiverbetalte præmie og behandling for sundhedsforsikringen "produkt A". Produktet indeholder 3 moduler, der hver især er omfattet af skattefrihed. Den arbejdsgiverbetalte præmiebetaling/behandling for "Produkt A" bliver ikke skattepligtig indkomst for medarbejderne, selv om de samtidig får arbejdsgiverbetalt præmie for "Produkt F", som er skattepligtig indkomst for medarbejderne. Skatterådet fandt, at der er tale om to selvstændige forsikringer/abonnementsprodukter. Skattefriheden for arbejdsgiverens betaling af "produkt A", ændres ikke, selv om der kan opnås rabat på dette produkt, hvis "produkt F" tegnes for den samme medarbejder. Skatterådet lagde vægt på, at rabatten er forretningsmæssigt begrundet i et lavere omkostningsniveau som følge af færre kontrolforanstaltninger.

SKM2012.540.SR

Spørgers medarbejdere var skattefrie af arbejdsgiverens betaling af en ordning, hvor de under visse forudsætninger kunne modtage anonym psykologisk krisehjælp. Skatterådet lagde vægt på, at medarbejderne ifølge aftalen med konsulentvirksomheden kun kunne få psykologhjælp, hvis behovet for benyttelsen var udløst af konkrete forhold på arbejdspladsen, og at der sker en konkret vurdering heraf af psykologen, der er ansat hos konsulentvirksomheden, eller hos spørgers personaleafdeling.

SKM2012.538.SR

En arbejdsgiverbetalt sundhedsordning, der blev betalt i 2011 og løb ind i 2012 er skattepligtig indkomst for medarbejderne. Dette skyldes, at der ikke er tale om en forsikring, og de enkelte arbejdsgiverbetalte behandlinger er skattepligtig indkomst for medarbejderen, når medarbejderen får dem.

Hvis behandlingerne i perioden 1. november til 31. december 2011 kan omfattes af dagældende LL § 30, er disse arbejdsgiverbetalte behandlinger skattefrie for medarbejderne.

Hvis en individuel og konkret vurdering af en medarbejders psykiske problemer viser, at den primære årsag til dem skyldes arbejdet, skal medarbejderen ikke beskattes af arbejdsgiverens betaling af behandlingen heraf.

Skatterådet oplyser, at sundhedsydelserne skal beskattes på behandlingstidspunktet og værdien fastsættes til den på det tidspunkt gældende markedsværdi.

Skatterådet bekræftede, at hvis ordningen opdeles i en sundhedsordning for behandling af arbejdsrelaterede skader og sygdomme og en sundhedsordning for behandling af private skader og sygdomme, kan den arbejdsrelaterede ordning være skattefri for medarbejderne under nærmere omstændigheder. Skatterådet kunne dog ikke ud fra de foreliggende oplysninger bedømme, om dette ville være tilfældet.

Skatteministeriet udtaler vejledende i begrundelsen, at der er tale om sparet privat forbrug, når en medarbejder får arbejdsgiverbetalt sundhedsordning. Det fremgår dog direkte af AMBL § 2, stk. 2, nr. 8, som indført ved lov nr. 1382 af 28. december 2011, jf. § 4, nr. 2, at sundhedsbehandlinger m.v. og sundhedsforsikringer er naturaliegoder. Se også kommentaren til SKM2012.509.SR om rådgivning i forbindelse med misbrugsproblemer.

SKM2012.201.SR

Medarbejdere, der var omfattet af HK landsoverenskomsten og ansat hos virksomheden A, skulle ikke beskattes af en arbejdsgiverbetalt præmie vedrørende en sundhedsordning/sundhedsforsikring hos B. Der var årsagssammenhæng mellem de arbejdsskader, som ordningens sundhedsydelser skulle forebygge eller helbrede, og det arbejde, som A's kontor- og lagermedarbejdere skulle udføre. Forsikringen dækkede ikke skader, som en medarbejder pådrog sig i fritiden. Vurderingen af, om forebyggelse eller behandling vedrørte arbejdsrelaterede forhold blev foretaget på behandlingsstedet. Ordningen var omfattet af statsskattelovens praksis for skattefrihed for sundhedsydelser, der forebygger eller behandler arbejdsrelaterede skader.

SKM2012.41.SR

I sagen blev der spurgt til sundhedsundersøgelser, der bestod af to dimensioner. Den første dimension indeholdte spørgeskema, diverse målinger, lægeundersøgelse og en dialog om resultaterne. Det blev lagt til grund, at der ikke var tale om en egentlig helbredsundersøgelse. Skatterådet fandt, at den første dimension kunne anses for at være et gode, der blev ydet på arbejdspladsen som et led i almindelig personalepleje, og den var derfor skattefri for de ansatte. Hvis de ansatte også blev tilbudt spirometri i den første dimension, ville de ikke være skattepligtige af denne måling, da den vil være skattefri efter statsskattelovens principper om forebyggelse af arbejdsskader. For så vidt angår den anden dimension, forudsatte skattefriheden, at der var tale om forebyggelse eller behandling af arbejdsrelaterede skader eller sygdomme. Bestemte internationale rutiner kunne ikke i sig selv medføre, at dette krav var opfyldt, men kunne tale for en vis sammenhæng med arbejdet. Branchens anbefalinger kunne heller ikke medføre skattefrihed i sig selv. Der skulle derfor foretages en konkret vurdering af, om medarbejderne fik undersøgelsen til forebyggelse eller behandling af arbejdsrelaterede skader eller sygdomme og derved ikke skulle beskattes.

SKM2011.610.SR Selv om medarbejderne ændrede deres kost m.v. som følge af vejledningen, fandt Skatterådet, at kurser i omlægning af kost mv. med henblik på at opnå vægttab ligesom behandling af overvægt i form af piller mv. ikke anses for behandling eller forebyggelse af arbejdsbetingede skader omfattet af praksis efter statsskattelovens § 4.

SKM2011.365.SR

Skatterådet fandt det ikke dokumenteret, at kinesiologi kan medvirke til at forebygge eller helbrede arbejdsrelaterede skader. Kinesiologi kunne derfor ikke ydes skattefrit til medarbejderne.

Landsskatteretten ændrede i kendelse af 3. februar 2012 Skatterådets afgørelse i sagen, så kinesiologi kunne ydes skattefrit til medarbejderne.

SKM2011.204.SR

En massageordning var som følge af finansieringsmetoden en betaling af en privat udgift med ubeskattede midler, fordi der ikke var tale om en reel nedgang i medarbejdernes kontantløn, men derimod et bruttolønstræk i strid med KSL § 46, stk. 3. Massageordningen var derfor ikke ydet i arbejdsgivers interesse som skattefri forebyggelse af arbejdsskader efter statsskattelovens praksis. Der skulle derfor ske beskatning af det uretmæssige bruttolønstræk som en A-indkomst.

SKM2011.194.SR

Medarbejderes deltagelse i motionshold og benyttelse af svømmehaller var ikke omfattet af personaleplejefritagelsen, men skattepligtige goder.

En ordning med arbejdsgiverbetalt fysioterapi, zoneterapi, massage, kiropraktik og akupunktur til ansatte over 55 år var derimod skattefri for de pågældende medarbejdere. Der blev lagt vægt på, at tilbuddet til medarbejdere over 55 år kun gjaldt i de tilfælde, hvor der er var tale om forebyggelse eller behandling af arbejdsrelaterede skader.

SKM2011.132.SR

En massageordning var skattefri for medarbejderne og dermed fritaget for indberetningspligt. Massagen havde til hensigt at forebygge eller helbrede de arbejdsskader, som medarbejderne ud fra en konkret vurdering havde risiko for at pådrage sig som følge af deres arbejdsopgaver/-forhold.

SKM2011.73.SR

Diagnosticering af medarbejderne hos en privat praktiserende speciallæge var omfattet af skattefriheden i dagældende LL § 30. I forbindelse med ordningen kunne syge medarbejdere få bistand fra en koordinator, hvis opgave var at hjælpe medarbejderen igennem behandlingsforløbet ved bl.a. at undersøge ventetider og orientere leder om medarbejderens status. Denne bistand var et personalegode, der ikke kunne være omfattet af statsskattelovens praksis vedrørende forebyggelse og helbredelse af arbejdsskader, LL § 30, bagatelgrænsen eller personaleplejefritagelsen.

Medarbejdere, der fik bistand fra en koordinator, ville derfor blive skattepligtige af værdien af denne bistand.

SKM2010.794.SR

Medarbejderne hos selskabet A A/S var skattepligtige af motionspakken fra B Virksomhed, der bl.a. indeholdt trænings- og kostprogrammer, træningsdagbog og -vejledning samt elektroniske nyhedsbreve med kostråd, træningstips m.m. Udgifterne til disse goder kunne hverken anses for omfattet af statsskattelovens praksis om behandling eller forebyggelse af arbejdsbetingede skader, bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder, personaleplejefritagelsen eller LL § 30.

SKM2010.732.SR

Skatterådet bekræftede, at deltagelse i "projektet gravid på job" efter principperne i statsskatteloven ikke ville være skattepligtig for de gravide medarbejdere. De gravide medarbejdere gennemgik et forløb på arbejdspladsen, der bestod af samtale med leder og sikkerhedsrepræsentant, ergonomivejledning på arbejdspladsen og holdundervisning med teoretisk og praktisk gennemgang af arbejdsmiljø, træning og forandringer i forhold til at være gravid på arbejdet.

SKM2010.398.SR

Kommunens ansatte (og borgere) ville blive skattepligtige af deltagelse i et satspuljeprojekt, som led i et sundhedspolitisk forebyggende initiativ, der bl.a. bestod i motion i eksterne motionslokaler og madlavningskurser.

SKM2009.518.SR

Skatterådet fandt, at en sundhedsordning med fodterapi og fodplejebehandling i forbindelse med arbejdsrelaterede lidelser og skader ville være skattefri for medarbejderne.

SKM2009.516.SR

Skatterådet fandt, at medarbejderne ville blive skattepligtige af et tilbud om forskellige former for træning i et motionscenter. Medarbejderne kunne dog skattefrit modtage forebyggende massage, zoneterapi og kiropraktisk behandling uden at blive beskattet af værdien.

SKM2009.332.SR

Skatterådet bekræftede, at betaling af tandlægeregninger, øjenlægeregninger og vaccinationer i tilknytning til udsendelse af personel til tjeneste i egentlige krigszoner efter en konkret vurdering af de forhold, hvorunder udsendelsen fandt sted, ikke skulle beskattes.

SKM2007.674.SR

Skatterådet bekræftede, at arbejdsgiver kan etablere en massageordning, således at behandlingen er skattefri for medarbejderen, og at ordningen finansieres ved nedgang i kontantlønnen.

SKM2004.217.LR

Ligningsrådet fandt, at de ansatte i en kommune var skattefri af en sundhedsordning, som kommunen planlagde at etablere i samarbejde med et firma med henblik på at behandle skader på bevægeapparatet som følge af arbejdsrelaterede skader og belastninger. Ordningen blev anset for omfattet af statsskattelovens praksis vedrørende arbejdsrelaterede skader. Derimod var kostrådgivning til ansatte, der fik målt et BMI større end 25, ikke skattefrit. Kostrådgivningen faldt hverken ind under praksis efter statsskatteloven,LL § 30 om arbejdsgiverbetalte sundhedsudgifter eller LL § 31 om arbejdsgiverbetalt uddannelse. Kostrådgivningen var derfor skattepligtig. Det kunne dog blive skattefrit efter LL § 30, hvis de ansatte fik en lægehenvisning.

SKM2001.254.LR

Arbejdsgiveren ville indgå aftale med et selskab, der udbød et sundheds- og velværekoncept, som indebar at de ansatte fik tilbud om en læge- og helseservice. Behandlingerne ville være skattefri for de ansatte, under forudsætning af at der var tale om forebyggelse eller behandling af arbejdsrelaterede skader.

SKM2001.253.LR

Arbejdsgiverbetalt zoneterapi var skattefri for de ansatte, under forudsætning af at der var tale om forebyggelse eller behandling af arbejdsrelaterede skader.

SKM2001.252.LR

Arbejdsgiverbetalt akupunktur var skattefri for de ansatte, under forudsætning af at der var tale om forebyggelse eller behandling af arbejdsrelaterede skader. Spørgsmålet om arbejdsgiverens fradragsret for udgiften som en driftsomkostning kunne ikke besvares generelt.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter