Indhold

Dette afsnit beskriver, hvordan goodwill i skattemæssig forstand skal forstås.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Definition af goodwill
  • Goodwill skal være knyttet til en virksomhed
  • Virksomheden skal være i drift
  • Overdragelsen skal være reel
  • Forpagtningsforhold
  • Overdragelsestidspunktet
  • Tab som følge af mistet goodwill
  • Indtjening og kundekreds skal begrunde eksistensen af goodwill
  • Virksomhed med en enkelt kunde
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Regel

Fortjeneste eller tab ved afståelse af goodwill regnes med ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Se AL § 40, stk. 6, jf. stk. 1.

Når et vederlag ikke kan henføres til betaling for goodwill, kan det ifølge praksis ofte henføres til vederlag eller betaling for et af de øvrige formuegoder omfattet af AL § 40.

De eksisterende regler om beskatning og afskrivning i henholdsvis AL § 40, stk. 6 og AL § 40, stk. 1, (tidligere LL § 16 E, stk. 1, nr. 1, og LL § 16 F, stk. 1) har virkning for goodwill, der afstås den 19. maj 1993 eller senere, uanset om den goodwill, der afstås, er optjent eller erhvervet forud for denne dato.

Det, der er afgørende for, hvornår reglerne kan bruges, er tidspunktet for indgåelsen af aftalen om overdragelsen af virksomheden og dermed goodwill. Betalings- og overtagelsestidspunktet af virksomheden/formuegodet er uden betydning.

Kronologisk oversigt over reglerne for goodwillbeskatning:

Tidspunkt for aftale om vederlag

Tidspunkt for aftale om selve overdragelsen

Beskatning af fortjeneste og tab

Afskrivning

Før 1.7.1982

Beskattedes som særlig indkomst (LOSI). Tab kunne kun fradrages, hvis afståelsen var sket før 1.7. 1989

15 pct. p.a.

Før 1.6.1982

1.7.1982 - 1.1.1987

Beskattedes som særlig indkomst. Tab kunne kun fradrages, hvis afståelsen var sket før 1.1. 1994

15. pct. p.a.

Før 1.6.1982

1.1.1987 -19.5.1993

Ingen beskatning

Ingen afskrivning

Efter 1.6.1982  

1.7.1982 - 19.5.1993

Ingen beskatning

Ingen afskrivning

1.7.1982 - 19.5.1993*

19.5.1993 - 1.1. 1998

Ingen beskatning

Ingen afskrivning

19.5.1993 eller senere

(Reglerne om beskatning og afskrivning er flyttet fra LOSI til LL § 16 E og F)

19.5.1993 eller senere

Beskattes som personlig indkomst

10 pct. p.a. på kontantanskaffelsesværdi-
en.
Værnsregel i LL § 16 F, stk. 4.

1.1.1998 eller senere

1.1.1998 eller senere

Beskattes som personlig indkomst

Op til 1/7 årligt på kontantanskaffelsesværdi-
en.

Værnsregel i LL § 16 F, stk. 4.  

1.1.1999 eller senere

Reglerne er flyttet fra LL § 16 E og F til AL § 40)

1.1.1999 eller senere

Beskattes som personlig indkomst.
Hvis goodwill overdrages den 1. juli 1999 eller senere og vederlægges med en løbende ydelse, efter LL § 12 B, kan der efter AL § 40, stk. 7, ydes henstand med skatten.

Op til 1/7 årligt på kontantanskaffelsesværdien. Ændret fra pro anno til fuld afskrivning i aftaleåret og ingen afskrivning i afståelsesåret og fra bundne til ubundne afskrivninger.

Værnsregel i AL § 40, stk. 5.

* Hvis aftalen om vederlagets fastsættelse var godkendt af Ligningsrådet ved bindende forhåndsbesked indgivet inden 1. januar 1994, jf. lov nr. 428 af 25. juni 1993, § 8, stk. 8.

Se nærmere om indholdet af overgangsreglerne i forbindelse med genindførelsen af beskatning af fortjeneste og tab på goodwill i 1993 i Ligningsvejledningen 1997, Erhvervsbeskatning, afsnit E.I.4.1.5.

Se også

Se afsnit C.C.6.8 om muligheden for henstand med avanceskatten i forbindelse med salg af goodwill, hvor betalingen for goodwill er fastsat som en løbende ydelse efter LL § 12 B.

Definition af goodwill

Ved goodwill forstås: "Den til en erhvervsvirksomhed knyttede kundekreds, forretningsforbindelse eller lignende". Dette er fastslået ved flere domme.

Vestre Landsret har udtalt, at goodwill i skattemæssig henseende siden 1939 har været knyttet til afståelse af kundekreds, forretningsforbindelser eller lignende. Se TfS 1992, 431 VLR og kommenteret i TfS 1992, 537 DEP.

Denne fastlæggelse af det skattemæssige goodwillbegreb har været fulgt i praksis, både efter at goodwillbeskatningen blev ophævet i 1982, men også efter genindførslen i 1993. I præmisserne i TfS 1998, 459 VLR, lagde retten til grund, at goodwill i skattemæssig henseende i overensstemmelse med praksis er knyttet til værdien af en virksomheds kundekreds.

Eksempler på definition af goodwill fra retspraksis

Fx vil en revisors betaling for medtagne klienter i forbindelse med udtræden af et I/S blive anset for vederlæggelse for goodwill. Se TfS 1997, 555 HR.

Ved overdragelse af en virksomheds aktivitet til bogførte værdier skal der korrigeres for goodwill, idet en uafhængig køber vil tillægge kundekredsen og forretningsforbindelserne en goodwillværdi. Se SKM2007.685.SR.

Landsskatteretten udtalte, at der ikke i forbindelse med afståelsen af en erhvervsandelslejlighed var afstået en kundekreds med videre. Sælgers tab var derfor ikke tab på goodwill. Se SKM2002.86.LSR.

Højesteret anså en vederlæggelse for goodwill som en ikke fradragsberettiget etableringsudgift. Se SKM2002.155.HR.

En virksomhed blev overdraget til oprettet anpartsselskab som fortsatte samme virksomhed. I forbindelse med overdragelsen blev der fastsat goodwill. Få år efter blev anpartsselskabet tvangsopløst og der blev som følge heraf anmodet om genoptagelse af indkomstansættelsen for overdragelsesåret, idet det bl.a. blev gjort gældende, at der ikke var overdraget goodwill, herunder at der slet ikke var nogen goodwill at overdrage. Byretten fandt, at der var overdraget goodwill fra den personligt drevne virksomhed og lagde i den forbindelse vægt på vidneforklaringen fra anpartsselskabets revisor. Se SKM2013.170.BR.

Goodwill skal være knyttet til en virksomhed

Forretningsforbindelser, kundekreds mv. kan kun være knyttet til en virksomhed. Derfor kan goodwill ikke være knyttet til personer. Se SKM2003.590.LR og SKM2006.284.SR.

Hvis en person, der besidder særlige kvalifikationer, fortsætter i den solgte virksomhed, har dette i sig selv ikke betydning for afgørelsen af, om der i skattemæssig henseende foreligger goodwill. Se SKM2001.190.LR og TfS 1999, 827 LR.

Der vil efter Skatteministeriets opfattelse ikke være tale om goodwill i situationer, hvor virksomheden drives gennem personlig arbejdsindsats for en enkelt hvervgiver, eller hvor virksomhedens drift kun udøves på baggrund af en enkelt kontrakt. Se TfS 1998, 731 HR.

Der vil heller ikke foreligge goodwill i skattemæssig henseende, når virksomheden sælges til virksomhedens eneste kunde på grund af personsammenfaldet, medmindre en uafhængig køber af virksomheden vil tillægge det pågældende kundeforhold goodwillværdi. Se TfS 1991, 346 LSR. Tilsvarende gør sig gældende ved kundeforhold mellem interesseforbundne parter. Se TfS 1997, 222 HR.

Det er en betingelse for brugen af AL § 40, at der i skattemæssig henseende er tale om overdragelse af en erhvervsvirksomhed, idet goodwill ikke kan overdrages særskilt. Se TfS 1986, 376 ØLR, TfS 1991, 85 ØLR og TfS 1994, 43 LSR, SKM2002.310.HR, SKM2006.455.VLR samt SKM2007.347.HR.

Bestemmelsen omfatter både den situation, hvor hele virksomheden sælges mv. og den situation, hvor der er tale om salg mv. af en del af en erhvervsvirksomhed. Se TfS 1990, 23 ØLR.

En forhandleroverenskomst, som ikke bliver ændret i forbindelse med omdannelse af en personligt drevet virksomhed til selskab, vil fortsætte mellem de oprindelige parter efter omdannelsen. Forhandleroverenskomsten kan derfor ikke danne baggrund for fastsættelse af goodwill. Se om denne situation i TfS 1988, 71 SD.

Overdragelse af en kundeportefølje til andet koncernselskab medfører ikke nødvendigvis beskatning af goodwill. Se SKM2009.18.SR.

Virksomheden skal være i drift

I begrebet goodwill ligger også, at der både skal være tale om en virksomhed i drift og om konkrete konstaterbare faktorer, der betinger forventningerne om den fremtidige indtjeningsevne.

Konkrete konstaterbare faktorer er blandt andet tilstedeværelsen af en fast kundekreds eller særlige forretningsforbindelser.

En forventning om en fremtidig indtjening i sig selv er ikke tilstrækkelig til at begrunde tilstedeværelsen af skatteretlig goodwill. Højesteret kom frem til, at forventningen til en fremtidig indtjening ved værdipapirhandler ikke knyttede sig til en oparbejdet kundekreds eller forretningsforbindelser. Der var derfor ikke afstået goodwill. Se SKM2005.274.HR.

Det er heller ikke tilstrækkeligt for konstatering af goodwill i skattemæssig henseende, at der er en indtjeningsevne, hvis dokumentation for en kundekreds, særlige forretningsforbindelser eller lignende ikke kan frembringes. Se TfS 1992, 431 ØLD.

Goodwill kan, ud over kundekredsen, være knyttet til det faktum, at der er tale om en igangværende og veletableret virksomhed og de fordele, der er forbundet med dette. Se også LSRM 1971, 32.

Ligningsrådet har i en bindende forhåndsbesked fastsat en goodwillværdi for en entreprenørvirksomhed, selvom kundekredsen i virksomheden overvejende bestod af skiftende licitationskunder. Ligningsrådet lagde vægt på, at virksomhedens modtagelse af indbydelser til at afgive tilbud ved bundne licitationer i sig selv var af stor værdi og tillige udtryk for eksistensen af en goodwill. Se TfS 2000, 256 LR samt TfS 2000, 198 LR.

Overdragelsen skal være reel

Det er en betingelse for fastsættelse af goodwill, at der er tale om en reel overdragelse af virksomheden (hel eller delvis), herunder det formuegode, der kan bedømmes som goodwill.

Ved vurderingen af om der er tale om en reel overdragelse af virksomheden, herunder goodwill, er det af afgørende betydning, for hvis regning og risiko virksomheden hidtil er blevet drevet, og for hvis regning og risiko, den drives fremover.

I TfS 1991, 85 ØLR fastslog landsretten, at goodwill ikke kan anses for at være et formuegode, som er uafhængigt af forretningens drift. Landsretten udtalte, at der i den konkrete sag ikke var sket nogen overdragelse eller opgivelse af forretningen, og at det ikke var bevist, at der var opgivet goodwill knyttet til forretningen. Se TfS 1989, 482 LSR, TfS 1990, 23 ØLR SKM2002.310.HR og SKM2013.535.ØLR.

Se også

Se mere om stillingtagen til reel overdragelse af goodwill i afgørelserne TfS 1991, 133 LSR, TfS 1992, 211 ØLR, TfS 1999, 646 ØLR og SKM2005.148.ØLR.

Forpagtningsforhold

I forbindelse med bortforpagtning af en virksomhed vil det for det meste være sådan, at ejerskabet til virksomhedens aktiver, herunder goodwill, bliver hos bortforpagter også efter forpagtningsaftalens ophør.

Derfor vil den goodwill, som forpagter eventuelt oparbejder for virksomheden under forpagtningsperioden, tilfalde bortforpagter ved forpagtningens ophør, med mindre andet er aftalt. Se TfS 2000, 347 LR.

I et tilfælde hvor en revisor bortforpagtede sin goodwill til et selskab og samtidig solgte sin virksomhed til samme selskab, blev bortforpagtningen af goodwill anset for at være et salg. Se TfS 1991, 16 HR.

Overdragelsestidspunktet

Goodwill er skattemæssigt overdraget på tidspunktet for indgåelse af en bindende aftale om overdragelse af den virksomhed, som goodwillen knytter sig til.

I forbindelse med brug af virksomhedsomdannelsesloven kan overdragelsestidspunktet til et nystiftet selskab tidligst være stiftelsestidspunktet for selskabet. At omdannelsen finder sted med tilbagevirkende kraft ændrer ikke på afståelsestidspunktet. Se TfS 1997, 16 LSR.

Hvis et moderselskab indgår aftale med et datterselskab om at varetage moderselskabets aktiviteter, helt eller delvist, vil ikke bare denne aktivitet, men også goodwill, blive anset for overdraget til datterselskabet på tidspunktet for aftalens indgåelse. Se TfS 1997, 700 ØLR.

Højesteret tillagde det afgørende betydning, at der i indkomståret 2000 var underskrevet to hensigtserklæringer af to af selskabets partnere, og at alle selskabets partnere havde underskrevet en pressemeddelelse udsendt i 2000. Højesteret bemærkede, at underskrivelsen af overdragelsesaftalen den 2. januar 2001 i det væsentlige indeholdt en sammenfatning og udfyldning af det, der allerede var aftalt, hvorfor overdragelsen blev anset for indgået i indkomståret 2000. Se SKM2006.641.HR.

Tab som følge af mistet goodwill

Der kan ud fra den eksisterende retspraksis opstilles endnu en betingelse for at fastsætte goodwill, nemlig at den oprindelige indehaver skal være påført et tab som følge af mistet goodwill. Se SKM2009.341.BR.

Hvis flere firmaer deltager i en ny fælles sammenslutning, fx et advokatselskab, vil en oparbejdet goodwill i de enkelte firmaer ikke blive anset for afstået. Dette gælder, hvis det er aftalt, at kundekredsen eller klienterne forsat skal tilhøre de enkelte deltagende virksomheder. Deltagerne kan under sådanne forudsætninger ikke være påført et tab i forbindelse med indtræden i en sammenslutning.

Se SKM2001.230.LR, hvor Ligningsrådet også udtalte, at en senere udtræden af fællesskabet vil medføre fastsættelse af den under fællesskabet oparbejdede goodwill.

Hvis en virksomhed fortsætter sin drift i nærheden af den tidligere virksomheds beliggenhed og med uændret varesortiment, navn og form, er der ikke lidt noget tab på skattemæssig goodwill.

Hvis der i sådanne tilfælde bliver ydet et vederlag for goodwill, vil der typisk være tale om vederlag for afståelse af lejede lokaler eller vederlag for opgivelse af retten til en forpagtningskontrakt, som er omfattet af AL § 40, stk. 6, jf. stk. 2. Se TfS 1991, 2 ØLR, TfS 1991, 85 ØLR, TfS 1991, 368 VLR og TfS 1998, 459 VLR.

Den rene beliggenhedsgoodwill er derfor ikke omfattet af det skattemæssige goodwillbegreb.

Der vil ofte blive betalt et beløb i forbindelse med opsigelse af lejemål. Ved Skd.1978.46.219.ØLR blev en betaling for adgangen til hurtigt at overtage nogle forretningslokaler betragtet som en lejemålsdusør, som er skattepligtig indkomst. Se også TfS 1991, 507 LSR.

Indtjening og kundekreds skal begrunde eksistensen af goodwill

Det er en betingelse, at virksomhedens indtjening skal kunne begrunde eksistensen af goodwill. Dette er ofte tilfældet, når der er knyttet en særlig kundekreds til virksomheden.

Hvis forventningen om en fremtidig indtjening ikke knytter sig til en oparbejdet kundekreds eller forretningsforbindelser, kan der ikke være knyttet goodwill til overdragelsen af en virksomhed. Se SKM2005.274.HR.

Hvis et selskabs eneste aktivitet er at eje andele i associerede selskaber, og selskabet dermed ikke har nogen selvstændig driftsaktivitet, kundekreds, forretningsforbindelser eller lignende, kan der ikke være goodwill tilknyttet virksomheden. Se SKM2004.174.LR.

Der er ikke knyttet en særlig kundekreds til virksomheden, når fx en svineproducent sælger direkte til slagteriet. Se TfS 1992, 431 VLD. Det samme er tilfældet ved salg af skind gennem De Danske Pelsauktioner. Se TfS 1987, 439 LSR.

Når der ikke er lagt vægt på produkternes oprindelse, og når produkterne bliver afsat via et elektronisk auktionssystem, og når sælger kun kan identificeres ved et registreringsnummer, kan der ikke være goodwill tilknyttet virksomheden. Se TfS 1999, 352 LSR om et gartneri.

Landsskatteretten har i forbindelse med omdannelse af en dambrugers virksomhed til selskab fundet, at der forelå goodwill. Der blev lagt vægt på oplysningerne om afsætningskanaler og prisdannelser på fisk, herunder at handlen med fisk skete ved individuelt salg og ikke på auktion. Se TfS 1991, 344 LSR.

I forbindelse med en overdragelse af en forretning med kollektion for lotteri kan der ikke vederlægges særskilt for lotterikollektionen. Denne kan ikke handles eller overdrages af en kollektør til en ny indehaver af forretningen. Derimod skal der typisk indgås en ny aftale mellem indehaveren af lotteriet og den nye kollektør. Se TfS 1992, 55 LSR, hvor vederlæggelse for overtagelse af lotterikollektionen blev anset for at være goodwill.

En virksomhed, der helt eller delvist betjener licitationskunder, dvs. kunder, der primært har valgt virksomheden af prismæssige årsager, kan også have en goodwillværdi. Se TfS 2000, 256 LR og TfS 2000, 198 LR.

Virksomhed med salg af bestemte bilmærker kan som udgangspunkt ikke have en goodwill tilknyttet, da virksomheden ikke uden grossistens samtykke kan overdrage retten til forhandling af det pågældende bilmærke.

Ligningsrådet har dog udtalt, at goodwill knyttet til salg af et bestemt bilmærke ikke som udgangspunkt kun tilhører grossisten. Ligningsrådet udtalte også, at en bilkøbers valg af et bestemt bilmærke kan skyldes et ønske om køb hos en bestemt forhandler. Se TfS 2000, 392 LR, hvor Ligningsrådet fandt, at der af den beregnede goodwill kunne henføres 20 pct. til forhandleren.

Overdragelse af kundeportefølje til andet koncernselskab medfører ikke nødvendigvis beskatning af goodwill. Se SKM2009.18.SR.

Virksomhed med en enkelt kunde

Det fremgår af TfS 1997, 222 HR, at 2 af dommerne i forbindelse med Østre Landsrets behandling af sagen siger, at den omstændighed, at en virksomhed kun har en enkelt kunde, ikke kan udelukke, at kundeforholdet har en karakter, der kan begrunde eksistensen af goodwill. Højesteret kommenterer ikke dette.

Det kan derfor ikke udelukkes, at der kan beregnes goodwill, hvis en virksomhed kun har en enkelt eller ganske få kunder.

Værdiansættelsen af goodwill beror på en konkret vurdering af det pågældende kundeforhold. Det afgørende ved denne vurdering er, om en uafhængig køber vil være villig til at tillægge det pågældende kundeforhold goodwillværdi eller ej. Se TfS 1997, 222 HR, hvor Højesteret i øvrigt ikke fandt, at der forelå goodwill.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

SKM2007.347.HR

Ved aftale af 31. januar 1993 solgte A goodwill i en revisionsvirksomhed til et selskab, som han selv ejede. Skattemyndighederne havde anset det aftalte vederlag på 1,5 million kr. for goodwill som maskeret udlodning til A. Med henvisning til indholdet og ordlyden af aftalen, fandt landsretten, at der var tale om særskilt overdragelse af goodwill og frifandt derfor Skatteministeriet. Højesteret anførte, at overdragelsesaftalen skulle ses i sammenhæng med en forudgående forpagtningsaftale med selskabet, hvorefter salget til selskabet ikke blot omfattede goodwill, men også de bortforpagtede formuegoder. Som følge heraf tog Højesteret As påstand om hjemvisning til følge.

Goodwill.

 

SKM2006.641.HR

Skattemyndighederne havde ikke godkendt afskrivninger på goodwill med virkning fra indkomståret 2000. Selskabet, der havde indgået en aftale om overdragelse af revisionsvirksomheden underskrevet 2/1 2001, gjorde gældende, at der allerede i oktober 2000 blev indgået en endelig overdragelsesaftale, der blev bekræftet af en pressemeddelelse, der var sendt ud til alle samarbejdspartnere og kunder. Højesteret tiltrådte herefter, at der i oktober 2000 var indgået en bindende aftale om overdragelse af revisionsvirksomheden.

Goodwill.

 

SKM2005.274.HR

Appellanterne havde overdraget deres personlige virksomheder med handel med værdipapirer for egen regning til deres selskaber. Højesteret fandt i overensstemmelse med landsretten, at den forventning, der måtte have været om en fremtidig indtjening ved værdipapirer, ikke knyttede sig til en oparbejdet kundekreds eller forretningsforbindelser, og at der derfor ikke kunne anses for at være afhændet goodwill.

Ikke goodwill.

 

SKM2002.310.HR

I forbindelse med datterselskabets køb af en virksomhed købte og betalte moderselskabet for virksomhedens goodwill. Uanset aftalen blev datterselskabet anset for ejer af virksomhedens goodwill, da ejendomsretten til goodwill ikke kan overdrages som et særskilt aktiv løsrevet fra den virksomhed, som denne goodwill er knyttet til. Moderselskabets betaling for virksomhedens goodwill blev derfor beskattet som kapitaltilskud til datterselskabet efter SL § 4.

Ikke goodwill.

 

SKM2002.155.HR

Spørgsmålet i sagen var, om der kunne afskrives på et beløb, der i en overdragelsesaftale var betegnet som vederlag for goodwill. Vederlaget blev anset for at være betaling for, at sælger ikke ville påberåbe sig nogen konkurrenceklausuler, som tidligere medarbejdere havde påtaget sig. Disse medarbejdere blev ansat hos køber. Vederlaget blev anset for at være en etableringsudgift, der ikke er omfattet af SL § 6, stk. 1, litra a. Det formuegode, som der var ydet vederlag for, havde heller ikke en sådan karakter, at det kunne sidestilles med immaterielle rettigheder, hvorpå der kunne afskrives.

Ikke goodwill.

 

TfS 1998, 731 HR

En vognmand, der havde kontrakt med et trafikselskab om rutekørsel med busser, solgte 4 busser til et selskab, der skulle fortsætte kontraktskørslen. Salgssummen fordelte sig med 5.000.000 kr. for vognpark og 500.000 kr. for goodwill. Landsretten fandt, at der ikke var tale om overdragelse af en kundekreds og dermed heller ikke goodwill, men om rettigheder og pligter i henhold til kørselsaftalen med trafikselskabet. Højesteret bemærkede, at beløbet måtte anses som vederlag for vognmandens indtjeningsrettigheder ifølge kontrakten og stadfæstede landsrettens dom.

Ikke goodwill.

 

TfS 1997, 555 HR

En revisor indtrådte som interessent i et revisionsfirma i 1984. Det var mundtligt aftalt, at han som de andre partnere ikke skulle betale for goodwill ved sin indtræden i firmaet, og at firmaet ikke betalte goodwill for de klienter, han tilførte firmaet. Den pågældende revisor udtrådte i 1986 af interessentskabet og startede sammen med en tidligere medarbejder ny virksomhed. I forbindelse med sin udtræden af interessentskabet betalte han 1,6 mio., kr. til de øvrige interessenter for de klienter, han havde taget med i sin ny virksomhed. Landsretten fandt, at der var tale om en ikke-fradragsberettiget betaling for goodwill. Højesteret lagde til grund, at beløbet 1,6 mio. kr. udgjorde betaling for medtagne klienter og stadfæstede landsrettens dom.

Goodwill.

 

TfS 1997, 222 HR

Højesteret bemærkede, at kundeforhold mellem parter, der ikke har modstridende interesser, også som udgangspunkt kan danne grundlag for skattemæssig ansættelse af goodwill, men kundeforholdet skal have haft en sådan karakter, at der er grundlag for at antage, at en uafhængig køber af virksomheden ville have tillagt det goodwillværdi. Højesteret fandt, at der ikke var oparbejdet en kundekreds, der kunne overdrages som goodwill. Den beregnede goodwillværdi blev herefter nedsat.

Ikke goodwill.

 

TfS 1991, 16 HR

Ved en revisors udtræden af et revisor I/S aftaltes, at han selv skulle medtage nogle nærmere specificerede klienter. Han bortforpagtede herefter goodwill til et af ham stiftet selskab, ligesom han overdrog sin virksomhed til selskabet. Da hele virksomheden således var overdraget til selskabet, blev bortforpagtningen af goodwill anset som salg. Sagen blev forligt ved Højesteret, idet klientporteføljen blev anset for overdraget til selskabet.

Goodwill.

 

Landsretsdomme

SKM2013.535.ØLR Sagen vedrørte fordelingen af en fortjeneste ved salg af goodwill mellem sagsøgerens personlige virksomhed og et selskab, hvor sagsøgeren var hovedaktionær. Ifølge ordlyden af overdragelsesaftalen blev samtlige udlejningsaktiviteter fra sagsøgerens to virksomheder solgt. Betalingen for goodwill var alene henført til selskabet. Skattemyndighederne fordelte herefter betalingen for goodwill skønsmæssigt mellem de to sælgere, idet 100.000 kr. blev henført til selskabet og 400.000 kr. til den personlige virksomhed. Dette medførte en forhøjelse af sagsøgerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2002 med 400.000 kr. Retten fandt ikke grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skønsmæssige ansættelse, idet den ikke fandtes åbenbart urimelig eller i øvrigt hvilende på et forkert grundlag.

Goodwill.

SKM2006.455.VLR

Sagen drejede sig om, hvorvidt sagsøgeren var berettiget til at foretage afskrivning på et beløb, der var betalt til et koncernforbundet selskab eller ej. Sagsøgeren gjorde i første række gældende, at der ved aftalen var erhvervet skattemæssig goodwill, subsidiært at der var tale om en indtjeningsrettighed, som der kunne afskrives på efter AL § 40, stk. 2, eller SL § 6, stk. 1, litra a. Landsretten udtalte, at den omstændighed, at det koncernforbundne selskab lod sagsøgeren udføre aktiviteter mod vederlag, ikke indebar overdragelse af en virksomhed med dertil knyttet goodwill. Landsretten bemærkede herved, at

  • aktiviteten blev nedlagt,
  • der ikke blev overført personale og aktiver,
  • der heller ikke blev afstået kunder, forretningsforbindelser eller lignende, og
  • der reelt var et tjenesteydelsesforhold.

Landsretten fandt herefter ikke grundlag for at indrømme sagsøgeren afskrivningsret.

Ikke goodwill.

 

SKM2005.148.ØLR

Et revisionsselskab overdrog en klientliste mod et vederlag svarende til 15 pct. af bruttoindtægterne fra de overdragne klienter i 7 år. Landsretten fandt, at der forelå goodwill, og at der var fornøden hjemmel til at beskatte kapitalværdien af den løbende ydelse, som udgjorde vederlaget for den afståede goodwill.

Goodwill.

 

TfS 1999, 646 ØLR

Nogle revisorer overdrog andele i et revisionsinteressentskab til hver deres 100 pct. ejede selskab. Skattemyndighederne fandt ikke at overdragelsen var reel. Landsretten lagde til grund, at de pågældende personer kunne udøve selvstændig virksomhed gennem et selskab, og fandt, at overdragelsen, herunder goodwill, havde en sådan realitet, at overdragelsen måtte tillægges skattemæssig virkning.

Goodwill.

 

TfS 1998, 459 VLR

Skatteyderen drev en virksomhed fra lejede lokaler. I forbindelse med ejendommens salg ophørte lejemålet, og det blev aftalt, at udlejeren skulle betale 1.536.000 kr. til skatteyderen som godtgørelse, herunder 500.000 kr. for mistet goodwill. Skatteyderen købte herefter en anden ejendom, beliggende ca. 500 m fra den tidligere forretning, og fortsatte sin virksomhed herfra. Da skatteyderen havde fortsat sin virksomhed med uændret navn og varesortiment i relativ kort afstand fra det tidligere lejemål, fandt landsretten, at goodwillerstatningen måtte anses som yderligere erstatning for opgivelse af lejemål.

Ikke goodwill.

Se tilsvarende i

TfS 1993, 32 VLR

TfS 1995, 280 VLR

TfS 1997, 700 ØLR

Et selskab påstod principalt, at der ved en aftale med selskabets moderselskab om varetagelse af en række af moderselskabets aktiviteter, ikke var sket en virksomhedsoverdragelse. Selskabet påstod subsidiært, at der først var sket en virksomhedsoverdragelse 1½ år senere, hvor moderselskabet overdrog en del af sine driftsmidler til selskabet. Landsretten fandt, at der allerede ved indgåelsen af aftalen om varetagelse af en række af moderselskabets aktiviteter var sket en overdragelse af en selvstændig del af den virksomhed, som hidtil var drevet af moderselskabet.

Goodwill.

 

TfS 1992, 431 VLR

En gårdejer overdrog sin svine- og kvægvirksomhed til et anpartsselskab, hvori han var hovedanpartshaver. Da indtjeningen i det væsentlige skete ved salg af slagtesvin og smågrise til et slagteri, således at der ikke var knyttet nogen kundekreds eller lignende til den overdragne virksomhed, fandt landsretten, at der ikke var knyttet nogen goodwill til overdragelsen af virksomheden. Vederlaget for goodwill var derfor med rette blevet anset for udlodning fra selskabet. Landsretten bemærkede, at det findes uden betydning for afgørelsen, om der er knyttet en særlig værdi til sagsøgerens tilstedeværelse som driftsleder.

Ikke goodwill.

 

TfS 1992, 211 ØLR

En skatteyder var ejer af nogle selskaber og var direktør for disse. Landsretten anså virksomheden med afholdelsen af nogle konkurrencer for udelukkende at have fundet sted i selskaberne. Som følge heraf var goodwill knyttet til disse selskaber. Skatteyderen kunne derfor ikke antages selvstændigt at kunne disponere over denne goodwill som hans personlige rettighed.

Goodwill.

 

TfS 1991, 368 VLR

En slagter drev forretning fra lejede lokaler. Udlejer ville nedrive bygningen og opføre en anden i stedet. Udlejer betalte lejeren en erstatning på 610.000 kr. fordelt med 429.000 i goodwill og 181.000 til dækning af flytteudgifter mv. Retten fandt det ikke godtgjort, at slagteren havde lidt et tab for mistet goodwill, idet han havde fortsat sin virksomhed i nærheden af den hidtidige forretning med samme varesortiment og under samme navn som hidtil. Sagen hjemvistes til ligningsmyndigheden til ansættelse af indkomsten ved afståelse af lejemålet.

Ikke goodwill.

 

TfS 1991, 85 ØLR

3 interessenter købte i 1978 et lejet erhvervslejemål, og i 1981 købte samme 3 interessenter en ejerlejlighed. I 1983 overdrog interessenterne erhvervslejemålet til eget selskab, ligesom ejerlejligheden blev udlejet til selskabet. Landsretten fandt ikke, at en del af det af selskabet betalte vederlag for erhvervslejemålet kunne anses for en skattefri beliggenhedsgoodwill, da selskabet havde drevet forretningen siden 1978. Da interessenterne havde købt lejemålet i 1981, kunne beløbet heller ikke anses for afståelse af ret ifølge en lejekontrakt. Vederlaget måtte anses for en ydelse i lejeforhold, der var skattepligtigt efter SL § 4.

Ikke goodwill.

 

TfS 1991, 2 ØLR

En skotøjshandler havde i 1975 indgået lejemål, der var uopsigeligt i 20 år, om lokaler i et butikscenter. Da forretningens økonomi ikke var tilfredsstillende, blev lejemålet overtaget af Irma A/S i 1985 for 200.000 kr. Skotøjshandleren flyttede til andre lokaler i nærheden uden for butikscentret. Landsretten fandt, at selvom det muligvis var aftalt mellem parterne, at der var tale om en overdragelse af goodwill ("beliggenhedsgoodwill"), var der ikke ført bevis for, at skotøjshandleren havde mistet goodwill, da virksomheden fortsatte på næsten samme sted med uændret varesortiment og uden væsentlig omsætningstilbagegang. Afståelsessummen var derfor skattepligtig.

Ikke goodwill.

 

TfS 1990, 23 ØLR

En revisor havde i forbindelse med flytning af virksomheden udskilt visse arbejdsopgaver til sit eget selskab, som skulle fortsætte den begrænsede virksomhed med en nærmere angivet kreds af bogføringsklienter mv. Ved overdragelsen blev der udarbejdet en fortegnelse over klienter og honorarer, og der blev fastsat et goodwillvederlag på 375.000 kr., samtidig med at skatteyderen vederlagsfrit påtog sig en konkurrenceklausul. Retten lagde til grund, at skatteyderen ved aftalen med selskabet havde foretaget en reel overdragelse af et formuegode i form af en eksklusiv ret til at betjene en række kunder. Hans vederlag herfor måtte skattemæssigt bedømmes som betaling for goodwill.

Goodwill.

 

TfS 1986, 376 ØLR

En revisor udskilte 4 klienter fra sin personlige virksomhed og overdrog mod vederlag føringen af deres regnskaber til et selskab, i hvilket han var eneejer. Overdragelsen af enkelte klienter kunne efter landsrettens mening ikke anses som overdragelse af goodwill, og vederlaget for overdragelsen blev herefter beskattet som maskeret udlodning fra selskabet.

Ikke goodwill.

 

Byretsdomme

SKM2013.170.BR

Sagsøgeren drev personlig virksomhed med import og salg af træhuse m.v. Virksomheden blev i 2005 overdraget til et dertil oprettet anpartsselskab, som havde samme formål som den personligt drevne virksomhed. For indkomståret 2006 selvangav sagsøgeren en avance på kr. 500.000,- ved overdragelsen af den personlige virksomheds goodwill til anpartsselskabet, jf. AL § 40, stk. 6, jf. stk. 1.

I 2008 blev anpartsselskabet tvangsopløst uden aktiver og uden udlodning. Senere i 2008 anmodede sagsøgeren SKAT om genoptagelse af indkomståret 2006 med henblik på nedsættelse af årets skattepligtige indkomst med kr. 500.000,-. Sagsøgeren anførte, at der ikke var overdraget nogen goodwill, herunder at der slet ikke var nogen goodwill at overdrage. Sagsøgeren gjorde ligeledes gældende, at der ikke var sket nogen virksomhedsoverdragelse, samt at overdragelsen af goodwill ikke selskabsretligt gyldigt kunne finde sted i henhold til den dagældende anpartsselskabslovs regler om efterstiftelse.

Anpartsselskabet havde ifølge årsrapporten haft en væsentlig omsætning og et væsentligt vareforbrug, hvilke havde en størrelse, der svarede til vareforbruget og omsætningen i den personligt drevne virksomhed frem til virksomheden blev overdraget.

SKAT fastholdt periodiseringen af avancen til indkomståret 2005 i stedet for indkomståret 2006, idet indkomsten skulle periodiseres til det indkomstår, hvor overdragelsen af virksomheden fandt sted. Landsskatteretten stadfæstede afgørelsen, og fandt, at resultatet bekræftedes af omsætningen og vareforbruget i hhv. den personligt drevne virksomhed og i anpartsselskabet. Landsskatteretten fandt det uden betydning, at anpartsselskabet ved dets tvangsopløsning var uden værdi.

Retten fandt af de af Landsskatteretten anførte grund, at der var overdraget goodwill for kr. 500.000,- fra den personligt drevne virksomhed til anpartsselskabet i indkomståret 2005. Retten lagde i den forbindelse vægt på vidneforklaringen fra anpartsselskabets revisor og på, at sagsøgeren selv oprindeligt havde angivet, at der er overdraget goodwill fra den personligt drevne virksomhed til anpartsselskabet. Bevisbyrden for, at det selvangivne ikke var i overensstemmelse med det faktiske, påhvilede sagsøgeren og denne var ikke løftet.

Goodwill

SKM2009.341.BR

Sagsøgeren gjorde gældende, at selskabet i forbindelse med udtræden af et advokat I/S havde lidt et tab på goodwill, idet selskabet ikke havde modtaget vederlag for opgivet goodwill. I årene efter selskabets udtræden modtog selskabet en royalty. Retten fandt, at denne royalty var betaling for goodwill, og at vederlaget skulle indgå i avanceopgørelsen, og ikke beskattes på udbetalingstidspunktet. Sagsøgeren modtog endvidere uafhængig af sin udtræden en afgift af visse særlige klienter. Retten fandt, at afgiften var uden betydning for vurderingen af, i hvilket omfang sagsøgeren havde opgivet eller lidt tab på den oprindeligt erhvervede goodwill. Retten fandt herefter, at sagsøgeren havde lidt et fradragsberettiget tab på goodwill.

Goodwill.

 

Landsskatteretskendelser og -afgørelser

SKM2002.86.LSR

En merpris for erhvervelse af en erhvervsandelslejlighed kunne ikke anses som betaling for goodwill, men beløbet var skattepligtigt efter aktieavancebeskatningsloven for salgsselskabet. Der var ikke oplysninger om eller dokumentation for, at der i forbindelse med handlen af erhvervsandelslejligheden var handlet kundekreds eller lignende. Landsskatteretten bemærkede, at der ikke i forbindelse med afståelsen kunne anses at være afstået en kundekreds mv., som kunne betinge afståelse af skattemæssig goodwill, hvorfor den påklagede ansættelse blev stadfæstet.

Ikke goodwill.

 

TfS 1999, 352 LSR

Ved overdragelse af et gartneri til et selskab skulle der ikke ansættes en goodwillværdi.

Landsskatteretten udtalte, at goodwill efter praksis er knyttet til afståelse af en kundekreds, forretningsforbindelser eller lignende. Retten fandt efter det oplyste om afsætningen af produktionen ikke, at der var en kundekreds, forretningsforbindelser eller lignende knyttet til klagerens gartneri. Der blev henset til, at der hos aftagerne af gartneriets produkter ikke var lagt vægt på produkternes oprindelse. Der var endvidere henset til, at klageren i årene 1994-1997 havde afsat henholdsvis 100 pct., 98 pct. og 86 pct. af sin produktion via et edb-system, at udbudte varepartier var opført efter pris, samt at gartneriet kun var identificeret med et registreringsnummer i systemet.

Ikke goodwill.

 

TfS 1997, 16 LSR

En personligt drevet virksomhed blev omdannet til anpartsselskab med tilbagevirkende kraft til den 1/1 1993. Der var i februar 1993, da stifteren endeligt besluttede sig for virksomhedsomdannelse, indgået en skriftlig aftale om salg af goodwill til selskabet. Landsskatteretten fandt, at goodwill først var afstået den 23/6 1993 ved underskrivelsen af stiftelses- og overdragelsesdokumenterne. Omdannelsen med tilbagevirkende kraft ændrede ikke på afståelsestidspunktet.

Goodwill.

 

TfS 1994, 43 LSR

En vognmand stiftede et selskab, som forpagtede vognmandens virksomhed. Ved forpagtningens ophør solgte han 3 biler til selskabet og modtog et beløb for goodwill. Der var ikke afstået goodwill ved forpagtningens ophør, da goodwill var nøje knyttet til virksomhedens drift, og vederlaget blev anset som maskeret udlodning.

Ikke Goodwill.

 

TfS 1992, 55 LSR

Ved overdragelse af en kiosk med kollektion for Varelotteriet og Landbrugslotteriet blev efter købekontrakten 30.000 kr. af overdragelsessummen anset for vederlag for goodwill og 30.000 kr. for vederlag for lotteri. Landsskatteretten fandt, at også de 30.000 kr. for lotteri måtte anses for goodwill, idet kollektionen blev anset for at være en del af det overdragne varesortiment.

Goodwill.

 

TfS 1991, 507 LSR

Skatteyderen erhvervede i august 1987 en ejendom fra sin far. Erhvervslokalerne i ejendommen havde været udlejet til en købmand siden 1961. Lejemålet blev opsagt af købmanden pr. 1/3 1988 og stod herefter ubenyttede, indtil de blev udlejet pr. 1/11 1988. Ifølge lejekontrakten, der skulle løbe over 10 år, betalte lejeren 108.000 kr., herunder 60.000 kr. for goodwill. Landsskatteretten fandt, at ingen del af vederlaget kunne betragtes som goodwill, da skatteyderen (udlejeren) ikke havde afstået nogen kundekreds. Betalingen var derfor en art nøglepenge eller lejemålsdusør og således skattepligtig indkomst.

Ikke goodwill.

 

TfS 1991, 346 LSR

En revisions- og datavirksomhed var tidligere blevet drevet som interessentskab. I 1985 omdannede de to interessenter revisionsvirksomheden til et selskab med sig selv som aktionærer. De ønskede på et senere tidspunkt at overdrage datavirksomheden til selskabet. Datavirksomhedens eneste aktivitet var edb-behandling for selskabet som kunde, og arbejdet blev udført uden lønnet medhjælp af de to interessenter. Landsskatteretten fandt, at der ikke i forbindelse med overdragelsen forelå goodwill i skattemæssig henseende som følge af personsammenfald mellem virksomheden og kunden.

Ikke goodwill.

 

TfS 1991, 344 LSR

En dambruger med ørredproduktion havde omdannet sin virksomhed til et selskab. Landsskatteretten fandt, at der måtte antages at have foreligget en goodwill ved omdannelsen, og godkendte det selvangivne beløb. Der var bl.a. henset til oplysningerne om afsætningskanaler og prisdannelser på ørreder.

Goodwill.

 

TfS 1991, 133 LSR

Et ejendomsmæglerfirma blev overdraget til en ejendomsmæglerkæde, og samtidig blev der indgået en franchisekontrakt, hvorefter mæglerne skulle drive virksomheden på nærmere angivne vilkår. Bl.a. under henvisning til franchisekontraktens opsigelsesbestemmelser fandt Landsskatteretten, at der var tale om overdragelse af virksomhed, herunder goodwill. Selv om der i aftalen var indeholdt en konkurrenceklausul, fandt retten ikke anledning til at henføre nogen del af goodwillvederlaget til konkurrenceklausulen.

Goodwill.

 

TfS 1989, 482 LSR

Et selskab, der drev virksomhed bl.a. med import af en vareart til en sammenslutning af andelsforeninger, overdrog salgsretten til forhandlede vareart samt kundemasse, arkiver, mv. for 1,4 mio. kr. Landsskatteretten fandt, at der efter det oplyste forelå en samlet overdragelse af den værdi, som virksomheden repræsenterede, og at betalingen måtte anses som vederlag for goodwill.

Goodwill.

 

TfS 1987, 439 LSR

En skatteyder overdrog sin minkfarm til eget selskab, og goodwill fastsattes til 200.000 kr. Da minkskindene næsten udelukkende blev afsat gennem De Danske Pelsauktioner, var der ingen kundekreds og dermed ingen goodwill knyttet til minkfarmen. Selskabets betaling var derfor en skattepligtig udlodning.

Ikke goodwill.

 

LSRM 1971, 32

Et nystiftet selskab overtog to interessenters aktiver til bogført værdi, herunder bl.a. materiel for ca. 3 mio. kr. Under hensyn til, at der ikke ved overdragelsen var fastsat goodwill, havde skattemyndighederne skønnet denne til 120.000 kr. Skatteyderen gjorde gældende, at interessenternes virksomhed overvejende havde været baseret på offentlig licitation. Der var således efter skatteyderens opfattelse ikke tale om en fast kundekreds eller andet, som kunne berettige til ansættelse af goodwill. Landsskatteretten fandt, at en entreprenørvirksomhed af et omfang som den pågældende ved overdragelse til tredjemand måtte antages at kunne indbringe en merpris som vederlag for navn såvel som for de med overtagelsen af en igangværende og veletableret virksomhed forbundne fordele. Et sådant vederlag er omfattet af goodwillbegrebet og kunne efter rettens opfattelse ansættes skønsmæssigt. Den påklagede ansættelse blev derfor stadfæstet.

Goodwill.

 

Skatterådet og Ligningsrådet

SKM2009.18.SR

Skatterådet fandt, at overdragelse af kundeportefølje ikke medførte beskatning af goodwill i form af den kundekreds, der var knyttet til et selskab som følge af et samarbejde med et andet koncernselskab i henhold til 3 aftaler. Det var desuden Skatterådets vurdering, at opsigelse af de 3 aftaler mellem de to koncernforbundne selskaber ikke i sig selv gav anledning til beskatning af gevinst ved opgivelse af immaterielle rettigheder i form af agentur, eneforhandlingsaftale eller lignende, når det blev lagt til grund, at aftalerne var indgået på armslængdevilkår/markedsvilkår.

Ikke goodwill.

 

SKM2007.685.SR

Skatterådet bekræftede, at der ved overdragelse af aktiviteten fra andelsselskabet A til selskabet B til bogførte værdier skal korrigeres for goodwill, idet en uafhængig køber af virksomheden, vil tillægge kundekredsen og forretningsforbindelserne en goodwillværdi. Skatterådet bekræftede videre, at goodwillværdien på baggrund af en konkret vurdering kunne opgøres til 19,2 mio. kr. i henhold til Ligningsrådets vejledende anvisning.

Goodwill.

 

SKM2006.284.SR

En racerkørervirksomhed blev i december 2004 overdraget fra A til selskabet C.
Der spørges, om der er knyttet goodwill til racerkørervirksomheden, og om denne goodwill skal beregnes efter principperne i Ligningsrådets vejledende anvisning. Skatterådet fandt, at kørekontrakter m.m. udelukkende kan opfyldes af A personligt, og at disse kontrakter m.m. derfor vil være uden værdi for en uafhængig køber. Der er herefter ikke knyttet skattemæssig goodwill til racerkørervirksomheden.

Ikke goodwill.

 

SKM2004.174.LR

Da selskabet ingen selvstændig driftsmæssig aktivitet havde og dermed heller ingen kundekreds, forretningsforbindelser eller lignende, fandtes der ikke at være forhold i selskabet, der kunne begrunde eksistensen af skattemæssig goodwill, som herefter blev fastsat til nul.

Ikke goodwill.

 

SKM2003.590.LR

Revisorerne A og B drev i fællesskab et revisionsinteressentskab i ligeligt ejerforhold. Da interessentskabet blev opløst, skulle fordeling af aktiver, herunder goodwill, behandles som et salg/køb af en ideel andel af virksomheden. Interessenterne skulle derfor beskattes af fortjenesten ved afståelse af halvdelen af vedkommendes ideelle andel af interessentskabets goodwill, samtidig med at hver af interessenterne ansås for at have erhvervet 50 pct. af den anden interessents ideelle andel. Der var ikke mulighed for modregning mellem købet og salget således at goodwillavancen kunne ansættes til kr. 0, idet køb og salg bliver behandlet forskelligt i skattemæssig henseende.

Goodwill.

 

SKM2001.230.LR

Ligningsrådet fandt, at et påtænkt fælles advokatselskab var rette indkomstmodtager i forhold til klienternes indbetaling. Ligningsrådet fandt endvidere, at der ikke forelå en overdragelse af goodwill ved flere advokatvirksomheders indtræden i det fælles advokatselskab, men at der ville foreligge en overdragelse af goodwill ved en eventuel senere udtræden af det fælles advokatselskab. Der blev taget forbehold for den endelige udformning af aftalerne.

Ikke goodwill - ej overdraget.

 

SKM2001.190.LR

A drev en personligt ejet virksomhed, som handlede med brugte maskiner. Virksomheden havde ikke en fast kundekreds, som var potentielle aftagere af alle de maskiner, der blev sat til salg. Dette forhold udelukkede imidlertid ikke, at der var goodwill i virksomheden. Det blev derimod antaget, at virksomheden havde en potentiel kundekreds, som varierede, afhængig af hvilken type maskine, der var sat til salg. Den værdi af goodwill, der fremkom ved hjælp af Ligningsrådets vejledende anvisning blev dog nedsat under hensyn til, at det måtte lægges til grund, at en uafhængig køber af virksomheden ville betinge sig, at A skulle være tilknyttet virksomheden i en periode.

Goodwill.

 

TfS 2000, 392 LR

Ligningsrådet kunne ikke godkende, at værdien af goodwill hos en autoforhandler blev ansat til 0. Det var Ligningsrådets opfattelse, at værdien af goodwill knyttet til forhandling af bilmærket skulle fordeles efter et skøn mellem grossisten og forhandleren. Efter at have opgjort den samlede værdi af goodwill efter den vejledende beregningsregel skønnede Ligningsrådet, at ca. 20 pct. heraf kunne henføres til autoforhandleren.

Goodwill.

 

TfS 2000, 347 LR

De personlige ejere af et dyrlæge I/S ville bortforpagte deres respektive virksomheder til et nystiftet selskab. Ligningsrådet udtalte, at forpagtning ikke indebærer ejerskab, hvorfor goodwill ikke kan overdrages til tredjemand. Både den oprindelige og den af forpagter oparbejdede goodwill tilhørte derfor bortforpagter.

Ikke goodwill - ej overdraget.

 

TfS 2000, 256 LR

I forbindelse med generationsskifte af en virksomhed blev Ligningsrådet spurgt, om værdien af goodwill. Efter den vejledende beregningsregel kunne goodwill beregnes til ca. 11 mio. kr. Ca. 95 pct. af virksomhedens omsætning stammede fra licitationsopgaver, og det var spørgers opfattelse, at denne del af kundekredsen ikke burde tillægges betydning i forbindelse med fastsættelse af goodwill, idet licitationskunderne efter spørgers opfattelse kun valgte virksomheden på grund af den laveste pris. Uanset at licitationskunder ikke under alle omstændigheder er forpligtet til at vælge det billigste tilbud, blev der dog ved afgørelsen henset til, at størstedelen af kundekredsen var licitationskunder, og at modtagelse af indbydelser til at afgive tilbud ved bundne licitationer i sig selv er af stor værdi og tillige udtryk for eksistensen af en goodwill. Goodwill blev efter en konkret vurdering fastsat til 2 mio. kr.

Goodwill.

Se tilsvarende i TfS 2000, 198 LR

TfS 1999, 827 LR

Ligningsrådet blev spurgt om værdien af goodwill ved omdannelse fra enkeltmandsvirksomhed til selskab, når virksomheden er opbygget og fortsat baserer sig på spørgers personlige evner og kvalifikationer. Ligningsrådet fastsatte skønsmæssigt goodwillværdien til 500.000 kr. Efter den vejledende beregningsregel var værdien 2.289.000 kr. Der blev ved afgørelsen lagt vægt på, at det forhold, at en uafhængig køber må forudsættes at anse det for væsentligt, at sælger fortsat i en kortere eller længere periode tilknyttes virksomheden, ikke udelukker, at der kan fastsættes en goodwillværdi. Ved fastsættelse af værdien er forholdet tillagt vægt i forbindelse med en fravigelse af den vejledende beregningsregel, ligesom det er fremhævet, at virksomheden retter sig imod et specielt/snævert fagområde.

Goodwill.

 

Andet

TfS 1988, 71 SD

Indehaveren af et øldepot kunne ikke medtage en post for goodwill ved omdannelse af depotvirksomheden til selskab, idet forhandleroverenskomsten mellem bryggeriet og depotindehaveren fortsat eksisterede efter omdannelsen, således at mellemværendet mellem depotindehaveren og hans selskab var bryggeriet uvedkommende.

Ikke goodwill.