Indhold

Dette afsnit beskriver i hovedtræk de skattemæssige fordele ved at benytte virksomhedsordningen samt definition af begreberne i virksomhedsordningen.

Afsnittet indeholder:

  • Højere fradragsværdi af renteudgifter
  • Udjævning af beskatningen af svingende indkomster
  • Forrentning af investeret kapital (kapitalafkast)
  • Begreber i virksomhedsordningen.

Højere skatteværdi af renteudgifter

Erhvervsdrivende kan opnå højere skatteværdi af rentefradrag på lån, der indgår i virksomhedsordningen. Det sker ved, at virksomhedens nettorenteudgifter trækkes fra ved opgørelsen af virksomhedens skattepligtige indkomst, dvs. i den personlige indkomst.

Se også

Se også afsnit C.C.5.2.8.1 om opgørelse af virksomhedens skattepligtige indkomst.

Udjævning af beskatningen af svingende indkomster

Erhvervsdrivende med svingende indkomster kan udjævne beskatningen over årene ved at benytte virksomhedsordningen. Det sker ved at lade hele eller en del af overskuddet blive stående i virksomheden mod betaling af en foreløbig virksomhedsskat, der for indkomståret 2016 og efterfølgende år udgør 22 pct. 

På denne måde sker der en form for ligestilling mellem beskatningen af personligt drevne virksomheder og aktieselskaber mv.

Hvis det opsparede overskud i virksomhedsordningen overføres til privatøkonomien, skal beløbet inklusive den foreløbige virksomhedsskat, medregnes ved opgørelsen af den personlige indkomst.

Den foreløbige virksomhedsskat, der er betalt, og som hører til det hævede beløb, fratrækkes i slutskatten i det indkomstår, hvor det opsparede overskud bliver hævet.

Se også

Se også afsnit C.C.5.2.10 om overskud og virksomhedsskat. 

Forrentning af investeret kapital (kapitalafkast)

Kapitalafkastet er den del af virksomhedens overskud, der er forrentning af den investerede egenkapital. Afkastet kan kun være et positivt beløb.

Kapitalafkastet kan beskattes på en af følgende måder som:

  • Kapitalindkomst
  • Opsparet overskud
  • Personlig indkomst

Hvis kapitalafkastet ikke spares op i virksomheden eller hæves som personlig indkomst, bliver det beskattet som kapitalindkomst.

Kapitalafkast, der er sparet op i virksomhedsordningen, beskattes som personlig indkomst, når det bliver overført til privatøkonomien.

Se også

Se også afsnit C.C.5.2.9 om kapitalafkast og kapitalafkastgrundlaget.

Begreber i virksomhedsordningen

Kapitalafkast

Ved kapitalafkast forstås den del af årets overskud, der svarer til et beregnet afkast af den selvstændiges investering i virksomheden.

Kapitalafkastet bliver beskattet som kapitalindkomst, hvis det ikke er sparet op i virksomheden eller hævet som personlig indkomst.

Den del af kapitalafkastet, der vedrører finansielle aktiver, bortset fra fordringer erhvervet ved salg af varer og tjenesteydelser i forbindelse hermed (varedebitorer mv.), kan ikke spares op i virksomheden.

Ifølge VSL § 23 a kan den skattepligtige vælge at medregne en del af det kapitalafkast, der ikke spares op i virksomheden, til den personlige indkomst. Efter bestemmelsen kan beløbet maksimalt udgøre et grundbeløb på 46.000 kr. (2010-niveau). Det regulerede beløb udgør x53.800 kr. for indkomståret 2021x.

Bestemmelsen blev indsat ved lov nr. 1115 af 22. december 1993 af hensyn til den dagældende adgang til foretage fradrag for indskud på en kapitalpension i den personlige indkomst.  Ved lov nr. 922 af 18. september 2012 blev fradragsretten for indskud på en kapitalpension imidlertid afskaffet med virkning fra og med indkomståret 2013.

Kapitalafkast, der spares op i virksomheden, beskattes altid som personlig indkomst, når det overføres til privatøkonomien.

Kapitalafkastberegning

Kapitalafkastet bliver beregnet ved at gange et nærmere defineret afkastgrundlag primo året med en fastsat afkastsats. Hvis afkastgrundlaget er negativt, ses der bort fra kapitalafkastet. Kapitalafkastet kan heller ikke overstige årets skattepligtige overskud.

Kapitalafkastgrundlaget

Kapitalafkastgrundlaget gøres op ved indkomstårets begyndelse på grundlag af virksomhedens aktiver med fradrag af gæld. Der er tale om en nettoopgørelse i modsætning til ved opgørelsen af kapitalafkastgrundlaget efter kapitalafkastordningen, hvor gæld som udgangspunkt ikke fragår.

Ved opgørelsen af kapitalafkastgrundlaget i virksomhedsordningen fragår også beløb, der er hensat til senere faktisk hævning. Har den selvstændige valgt at bruge mellemregningskontoen, skal indestående også fragå ved opgørelsen af kapitalafkastgrundlaget. Beløb, der overføres fra virksomhedsordningen til privatøkonomien med virkning fra indkomstårets begyndelse, skal også fragå. Beløb, der i tidligere indkomstår er omfattet af reglerne om visse sikkerhedsstillelser, skal også fragå.

Kapitalafkastsatsen

Kapitalafkastsatsen beregnes en gang årligt, jf. VSL § 9, og udgør et helt antal procentpoint.

Satsen offentliggøres bl.a. på Skatteministeriets hjemmeside (http://www.skm.dk/skattetal/satser/satser-og-beloebsgraenser/virksomhedsskatteloven). Kapitalafkastsatsen for de enkelte år fremgår af afsnit C.C.5.2.9.4.

Resterende overskud

Resterende overskud er den del af virksomhedens overskud, der er tilbage, når kapitalafkastet er trukket fra. Det resterende overskud beskattes altid som personlig indkomst, når det overføres til privatøkonomien. Det gælder, uanset om det hæves med det samme, eller om det først spares op i virksomheden.

Indskud og hævning

Virksomhedsordningen omfatter ikke den selvstændiges privatøkonomi. Der skal derfor ske en regnskabsmæssig opdeling af økonomien i en virksomhedsøkonomi og en privatøkonomi. Adskillelsen af den private økonomi fra virksomhedens økonomi og muligheden for opsparing under virksomhedsordningen mod betaling af en foreløbig skat på 22 pct. gør det nødvendigt med regler om overførsler mellem de to økonomier - dvs. indskud og hævning i virksomhedsordningen - hvad enten det sker ved start på ordningen, under ordningen eller ved helt eller delvist ophør med ordningen.

Indskud i virksomheden er udtryk for, at der sker en overførsel af værdier fra privatøkonomien til virksomhedsøkonomien.

Hævning i virksomheden er udtryk for, at der sker en overførsel af værdier fra virksomhedsøkonomien til privatøkonomien.

Indskudskonto

Der skal opgøres en indskudskonto for selvstændige, der vælger at træde ind i virksomhedsordningen.

Indestående på indskudskontoen skal opgøres ved begyndelsen af regnskabsåret i det indkomstår, hvor den selvstændige første gang bruger virksomhedsordningen. Indskudskontoen opgøres som den skattemæssige værdi af de aktiver, som bliver indskudt i virksomhedsordningen. Ved opgørelsen trækkes virksomhedens gæld fra. Hvis den selvstændige har brugt konjunkturudligningsordningen i tilknytning til kapitalafkastordningen i det foregående indkomstår, skal eventuelle indskud på en konjunkturudligningskonto også fragå ved opgørelsen af indskudskontoen.

Indestående på indskudskontoen kan senere hæves skattefrit i hæverækkefølgen.

Indskudskontoen reguleres en gang om året. Reguleringen sker ved indkomstårets udløb. Ved reguleringen lægges årets indskud til, og overførsel til den selvstændige af værdier, der ikke er overskud, trækkes fra.

Rentekorrektion

For at modvirke, at den selvstændige kan opnå fuld fradragsværdi af private renteudgifter, beregnes i visse tilfælde en rentekorrektion. Det samlede rentekorrektionsbeløb medregnes ved opgørelsen af den personlige indkomst og trækkes fra i kapitalindkomsten. Rentekorrektionsbeløbet indgår ikke i virksomhedens indkomstopgørelse, overskudsdisponering og hæverækkefølge.

Hæverækkefølgen

Hæverækkefølgen er en regel om, i hvilken rækkefølge overførsel af værdier fra virksomheden til den selvstændige skal anses for foretaget. Reglen medfører bl.a., at den selvstændige bliver beskattet fuldt ud af virksomhedens overskud, før der kan hæves skattefrit på indskudskontoen.

Visse beløb kan dog overføres til den selvstændige forud for den egentlige hæverækkefølge. Den udvidede hæverækkefølge er udtryk for samtlige overførsler af værdier fra virksomheden til den selvstændige, og omfatter både beløb, der overføres "i" og "forud for" hæverækkefølgen.

Mellemregningskontoen

Mellemregningskontoen er en konto, hvor den selvstændige kan overføre kontante beløb fra privatøkonomien til virksomhedsøkonomien i stedet for at foretage indskud på indskudskontoen. Hvis mellemregningskontoen bruges, indebærer det bl.a., at beløbene kan tilbageføres skattefrit til privatøkonomien uden om hæverækkefølgen.

Indestående på mellemregningskontoen indgår ikke i kapitalafkastgrundlaget.

Opsparing

Overskud, som ikke hæves - dvs. ikke bliver overført fra virksomhedsøkonomien til privatøkonomien - betegnes som opsparing i virksomheden. Både kapitalafkast (som udgangspunkt) og resterende overskud kan spares op.

Der betales en foreløbig virksomhedsskat af det opsparede overskud. Skatten udgør 22 pct. 

Det opsparede overskud skal regnskabsmæssigt indgå på en konto for opsparet overskud. På kontoen indgår det beløb, der er tilbage efter betalingen af den foreløbige virksomhedsskat, dvs. de resterende 78 pct. Det er ikke et krav, at det opsparede overskud skal bindes på en bankkonto.

Opsparede overskud skal derfor ikke medregnes ved den selvstændiges indkomstopgørelse for indtjeningsåret. Når beløb på kontoen for opsparet overskud på et senere tidspunkt hæves - dvs. overføres fra virksomhedsøkonomien til privatøkonomien - skal det med tillæg af den foreløbige virksomhedsskat indgå i den selvstændiges personlige indkomst. Den foreløbigt betalte virksomhedsskat trækkes fra ved beregningen af den endelige skat for det indkomstår, hvor det opsparede overskud er overført fra konto for opsparet overskud til privatøkonomien. Virksomhedsskat, der ikke kan rummes i årets slutskat mv., udbetales kontant.

Hensættelse til senere faktisk hævning

Beløb kan regnskabsmæssigt hensættes til senere faktisk hævning, dvs. til senere udbetaling fra virksomheden. Hensatte beløb til senere faktisk hævning skal beskattes i det indkomstår, som overførslen vedrører. Beløbene kan senere hæves skattefrit. Regnskabsmæssigt skal beløbet være overført fra virksomheden, dvs. være debiteret hævekontoen og opført som et passiv i ultimobalancen inden fristen for indgivelse af oplysningsskema for det indkomstår, det drejer sig om.