Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne for beskatning af ægtefæller, når virksomheden enten er ejet af ægtefællerne i fællesskab eller drevet i fællesskab.

Afsnittet indeholder:

  • Fælles ejet virksomhed
  • Fælles drevet virksomhed
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Fælles ejet virksomhed

Når en virksomhed er ejet af begge ægtefæller i fællesskab, skal virksomhedens indkomst beskattes hos den ægtefælle, der driver virksomheden. Kapitalafkastet skal fordeles mellem ægtefællerne i forhold til deres ejerandele i virksomheden efter ægteskabslovgivningens regler. Se KSL § 25 A, stk. 1.

I SKM2015.446.LSR blev klagerens ægtefælle anset for at være den, der i henhold til KSL § 25 A, stk. 1 havde drevet udlejningsvirksomhed med en lejlighed. Kapitalindkomsten i forbindelse med salg af den pågældende lejlighed skulle herefter medregnes ved opgørelsen af klagerens ægtefælles kapitalindkomst. Afgørelsen finder tilsvarende anvendelse i tilfælde, hvor virksomhedsordningen anvendes. Det indebærer, at avancen medregnes i virksomhedens overskud, som beskattes hos den ægtefælle, der driver virksomheden.

Beskatning af kapitalafkast skal dog altid ske hos den af ægtefællerne, der ejer virksomheden, hvis kapitalafkastet ikke er sparet op i virksomheden. Se KSL § 25 A, stk. 2. 

Fælles drevet virksomhed

Deltager begge ægtefæller i driften af en virksomhed, skal virksomhedens resultat beskattes hos den ægtefælle, der i overvejende grad driver virksomheden. Se KSL § 25 A, stk. 1.

Beskatning af kapitalafkast skal dog altid ske hos den af ægtefællerne, der ejer virksomheden, hvis kapitalafkastet ikke er sparet op i virksomheden. Se KSL § 25 A, stk. 2.

Ændring af ægtefællernes arbejdsindsats

Sker der en ændring af ægtefællernes arbejdsindsats i virksomheden, kan det indebære, at virksomhedens resultat fremover vil blive beskattet hos den anden ægtefælle.

Det er tilfældet, når der sket en ændring af, hvem af ægtefællerne der i overvejende grad driver virksomheden.

►Overgang af driften til ægtefællen er beskrevet i afsnit C.C.5.2.4.4.◄

Et eventuelt opsparet overskud skal beskattes hos den ægtefælle, der i overvejende grad driver virksomheden på tidspunktet for hævningen af det opsparede overskud. Det er uden betydning, om opsparingen er foretaget på et tidspunkt, hvor det var den anden ægtefælle, der i overvejende grad drev virksomheden. Se TfS 1989, 103 DEP.

Den ægtefælle, der ikke driver virksomheden i overvejende grad, kan bruge et af følgende regelsæt om

  • medarbejdende ægtefælle
  • lønaftale
  • fordeling

hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt.

Det er uden betydning for adgangen til at overføre en del af virksomhedens overskud til beskatning hos en medarbejdende ægtefælle, om den selvstændige har valgt at benytte virksomhedsskattelovens eller personskattelovens regler. Reglerne om overførsel til medarbejdende ægtefælle bliver dog suppleret af VSL § 12, der er nærmere omtalt i afsnittet nedenfor.

Se også

Se også afsnit C.A.8.4 om ægtefællers fordeling af overskud af selvstændig erhvervsvirksomhed.

Medarbejdende ægtefælle

Har den anden ægtefælle i væsentligt omfang deltaget i driften af virksomheden, kan han eller hun anses for medarbejdende ægtefælle. Se KSL § 25 A, stk. 3.

En medarbejdende ægtefælle kan få overført indtil 50 pct. af virksomhedens overskud, dog maksimalt 235.800 kr. for 2018. Beregningen af overførsel til medarbejdende ægtefælle sker med udgangspunkt i virksomhedens skattepligtige overskud, som det er gjort op efter skattelovgivningens almindelige regler. Virksomhedens renteudgifter og fradragsberettigede kurstab på fordringer og gæld skal lægges til. Virksomhedens rente- og udbytteindtægter og skattepligtige kursgevinster på fordringer og gæld skal trækkes fra. Se KSL § 25 A, stk. 4.

Hvis den medarbejdende ægtefælle får stillet telefon eller datakommunikationsforbindelse til rådighed af virksomheden, indgår værdien af rådigheden ikke i grundlaget for beregningen af overførsel til medarbejdende ægtefælle. Det skyldes, at der skal ske særskilt beskatning af værdien af fri telefon eller datakommunikationsforbindelse hos den person, der har rådigheden over telefonen eller datakommunikationsforbindelsen.

Overførsel til medarbejdende ægtefælle er sidestillet med driftsomkostninger, og det reducerer dermed virksomhedens overskud. Når virksomheden er omfattet af virksomhedsordningen, skal beregningen af overførsel til medarbejdende ægtefælle ske før fradrag af kapitalafkast. Dermed nedsætter kapitalafkastet ikke det beløb, der kan overføres til en medarbejdende ægtefælle. Overførslen til den medarbejdende ægtefælle kan derimod betyde, at det beregnede kapitalafkast nedsættes, fordi kapitalafkastet ikke kan overstige årets overskud efter fradrag af det beløb, som er overført til beskatning hos den medarbejdende ægtefælle. Se VSL § 12, 2. pkt.

Overførslen er skattepligtig personlig indkomst hos den medarbejdende ægtefælle.

Der kan kun ske overførsel til medarbejdende ægtefælle for det indkomstår, hvor overskuddet er indtjent. Se VSL § 12, 1. pkt. Det betyder, at der ikke kan ske overførsel af hævet opsparet overskud til en medarbejdende ægtefælle.

Overførsel til medarbejdende ægtefælle sker forud for hæverækkefølgen. Se VSL § 5. Hvis beløbet ikke er enten

  • udtaget af virksomheden inden årets udgang, eller
  • posteret på mellemregningskontoen, eller
  • afsat til senere faktisk hævning i regnskabet,

er det indskudt i virksomheden, dvs. på indskudskontoen.

Se også

Se også afsnit

  • C.A.8.4.1.1 om medarbejdende ægtefælle
  • C.C.5.2.5 om indskudskontoen
  • C.C.5.2.7.3 om den udvidede hæverækkefølge
  • C.C.5.2.2.10 om blandet benyttede telefoner, datakommunikationsforbindelser, computere med tilbehør

Lønaftale

Når begge ægtefæller deltager i driften af den ene ægtefælles eller begge ægtefællers erhvervsvirksomhed, kan de indgå en lønaftale. Se KSL § 25 A, stk. 7.

Når der er indgået en lønaftale mellem ægtefæller, er den udbetalte løn til ægtefællen en sædvanlig driftsudgift for virksomheden. Lønnen er derfor ikke en overførsel i hæverækkefølgen i modsætning til overførsler til medarbejdende ægtefælle.

Se også

Se også afsnit C.A.8.4.1.1 om ægtefællers mulighed og betingelser for at indgå lønaftaler.

Fordeling af virksomhedens resultat

Ægtefæller kan bede om at få fordelt resultatet af en fælles drevet virksomhed mellem sig, hvis fordelingen er sagligt begrundet i virksomhedens drift. Se KSL § 25 A, stk. 8. Det er en forudsætning, at begge ægtefæller deltager i driften af den enes eller begges virksomhed i væsentligt og ligeligt omfang, og at ægtefællerne hæfter i samme omfang for virksomhedens forpligtelser.

Landsretten fastslog i TfS 2000, 81 VLD, at overskuddet skulle fordeles ligeligt, fordi

  • klagerne i 1992 begge arbejdede på fuld tid i deres frisørsalon
  • de delte virksomhedens administrative opgaver og traf beslutninger i fællesskab
  • de begge hæftede for virksomhedens gæld.

►I SKM2021.271.SR havde spørger overdraget halvdelen af driften af en udlejningsejendom til ægtefællen, således at de drev den i fællesskab. Det var uændret den ene ægtefælle, der ejede ejendommen fuldt ud. Da de kommunale ejendomsskatter og afgifter påhvilede den ejer, der havde tinglyst adkomst til ejendommen, var det alene den ene ægtefælle, som hæftede for disse. Ægtefællerne hæftede dermed ikke i samme omfang for virksomhedens forpligtelser, og de havde dermed ikke mulighed for at anvende fordelingsreglen i KSL § 25 A, stk. 8. Skatterådet kunne derfor ikke bekræfte, at ægtefællen kunne overtage halvdelen af driften af virksomheden og den tilhørende halvdel af det opsparede overskud.◄

Benytter ægtefællerne sig af denne mulighed for at fordele resultatet mellem sig, skal virksomhedens aktiver og passiver også fordeles mellem ægtefællerne. Fordelingen sker i samme forhold, som ægtefællerne fordeler virksomhedens resultat mellem sig.

Ægtefællerne kan afskrive individuelt ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Ægtefællerne kan frit og uafhængigt af hinanden vælge, om beskatningen af deres andel af virksomhedens resultat skal ske efter virksomhedsskattelovens eller personskattelovens regler.

Vælger ægtefællen at anvende virksomhedsordningen, skal andelen af resultatet fra den fælles drevne virksomhed behandles som én virksomhed sammen med eventuelle andre virksomheder, som denne ægtefælle driver. Det følger af VSL § 2, stk. 3.

Hævninger i den fælles drevne virksomhed skal fordeles mellem ægtefællerne. Det kræver, at ægtefællerne tilrettelægger virksomhedens bogføring på en sådan måde, at man kan følge de enkelte ægtefællers hævninger i virksomheden. Der er en formodning for, at de beløb, som ægtefællerne hæver i virksomheden i fællesskab, skal fordeles mellem ægtefællerne efter samme forhold, som virksomhedens resultat fordeles.

Beskatning af kapitalafkast skal altid ske hos den ægtefælle, der ejer virksomheden, hvis kapitalafkastet ikke er sparet op i virksomheden. Se KSL § 25 A, stk. 2. Ejer begge ægtefæller virksomheden, skal kapitalafkastet medregnes i forhold til deres andele i virksomheden efter ægteskabslovgivningens regler.

Ægtefællernes skattemæssige retsstilling svarer i vidt omfang til den skattemæssige behandling af erhvervsfællesskaber, hvor der ikke er et interessesammenfald mellem deltagerne. Men der gælder særlige regler for ægtefæller om bl.a. succession og overførsel af aktiver. ►Praksis om "overgang af driften fra en ægtefælle til drift i fællesskab" er beskrevet i afsnit C.C.5.2.4.4.◄

Se også

Se også afsnit C.A.8.4.1.1 om betingelserne for fordeling af virksomhedens resultat mellem ægtefæller.

Se også afsnit C.C.6.7.3 om ægtefællers succession.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsretsdomme

TfS 2000, 81 VLD

Virksomhedens resultat skulle beskattes efter en ligelig fordeling af overskuddet. Begge ægtefæller arbejdede i deres frisørsalon på fuld tid, og de delte virksomhedens administrative opgaver og traf beslutninger i fællesskab, ligesom de begge hæftede for virksomhedens gæld.

 

Landsskatteretskendelser

SKM2015.446.LSR

Klagerens ægtefælle blev anset for at være den, der i henhold til KSL § 25 A, stk. 1 havde drevet udlejningsvirksomhed med en lejlighed. Kapitalindkomsten i forbindelse med salg af den pågældende lejlighed skulle herefter medregnes ved opgørelsen, at klagerens ægtefælles kapitalindkomst.

Skatterådet

SKM2021.271.SR

►Spørger havde overdraget halvdelen af driften af en udlejningsejendom til ægtefællen, således at de drev den i fællesskab. Det var uændret den ene ægtefælle, der ejede ejendommen fuldt ud.

Som udgangspunkt skal virksomhedens resultat medregnes hos den ægtefælle, der i overvejende grad driver virksomheden. Ægtefæller har dog mulighed for at fordele resultatet mellem sig, når de opfylder betingelserne i KSL § 25 A, stk. 8. Det er bl.a. en betingelse, at ægtefællerne begge hæfter for virksomhedens forpligtelser.

Da de kommunale ejendomsskatter og afgifter påhvilede den ejer, der havde tinglyst adkomst til ejendommen, var det alene den ene ægtefælle, som hæftede for disse. Ægtefællerne hæftede dermed ikke i samme omfang for virksomhedens forpligtelser, og de havde dermed ikke mulighed for at anvende fordelingsreglen i KSL § 25 A, stk. 8.

Skatterådet kunne derfor ikke bekræfte, at ægtefællen kunne overtage halvdelen af driften af virksomheden og den tilhørende halvdel af det opsparede overskud.◄