Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne om rentekorrektion. 

Afsnittet indeholder:

  • Resumé
  • Regel
  • Baggrunden for rentekorrektion
  • Rentekorrektion ved negativ indskudskonto
  • Rentekorrektion ved både hævning og indskud på indskudskontoen
  • Rentekorrektion ved forældrekøb
  • Skattemæssig behandling af rentekorrektionsbeløb
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Resumé

Der skal ske rentekorrektion, hvis den selvstændige har taget et privat lån i virksomheden. Rentekorrektionen skal modvirke, at private renteudgifter bliver trukket fra i den personlige indkomst. Der skal som udgangspunkt beregnes rentekorrektion i to tilfælde, nemlig når indskudskontoen er negativ, og hvis der i samme år sker både hævning og indskud på indskudskontoen.

Fra og med indkomståret 2021 skal der endvidere beregnes rentekorrektion, når den skattepligtige stiller fast ejendom til rådighed som bolig for forældre, børn, børnebørn m.fl. - de såkaldte forældrekøb. 

Rentekorrektionen skal lægges til den personlige indkomst og trækkes fra i kapitalindkomsten.

Regel

Når den selvstændige "låner" i virksomheden, skal der korrigeres for den skattemæssige fordel, der opnås ved, at virksomhedens renteudgifter kan trækkes fra i den personlige indkomst.

Rentekorrektion skal beregnes, når

  • indskudskontoen primo eller ultimo er negativ. Se VSL § 11, stk. 1, eller
  • der i samme indkomstår er foretaget både hævning og indskud på indskudskontoen. Se VSL § 11, stk. 2.
  • der er stillet fast ejendom til rådighed som bolig for forældre, børn, børnebørn m.fl. - de såkaldte forældrekøb. Se VSL § 11 a. Se § 8 i lov nr. 2226 af 29. december 2020.

Den samlede rentekorrektion skal lægges til den personlige indkomst og trækkes fra i kapitalindkomsten i indkomståret. Se VSL § 11, stk. 3 og § 11 a, stk. 3. 

Rentekorrektionssatsen

Rentekorrektionssatsen beregnes i henhold til VSL § 9 a. Rentekorrektionssatsen vil typisk være 3 procentpoint højere end kapitalafkastsatsen. Se C.C.5.2.9 om beregning af kapitalafkast.

Rentekorrektionssatsen udgør:

Indkomståret 2020: 3 pct.

Indkomståret 2019: 3 pct. 

Baggrunden for rentekorrektion

Hvis en selvstændig, der bruger virksomhedsordningen, overfører privat gæld og dermed private renteudgifter til virksomheden, bliver renterne trukket fra til en højere skatteværdi. Til gengæld vil kapitalafkastgrundlaget blive nedsat med kursværdien af gælden, og det medfører et mindre kapitalafkast. Fordelen ved at få rentefradraget i virksomheden bliver som udgangspunkt modsvaret af, at der kommer et mindre beløb til beskatning som kapitalindkomst.

Denne virkning opnås ikke, hvis virksomhedens kapitalafkastgrundlag er negativt.

Er saldoen på indskudskontoen negativ ved indtræden i virksomhedsordningen, er det udtryk for, at der er taget privat gæld med, medmindre den selvstændige kan dokumentere, at der kun indgår erhvervsmæssig gæld.

Se også

Se også afsnit

Hvis indskudskontoen bliver negativ, mens den selvstændige bruger virksomhedsordningen, er det udtryk for, at der er hævet mere end virksomhedens overskud og det oprindelige indskud. Der er med andre ord "lånt" i virksomheden. Den negative saldo er udtryk for privat gæld.

Den selvstændige kunne i stedet for have lånt beløbet privat, fx i et pengeinstitut. Det ville have betydet, at skatteværdien af renteudgifterne havde været mindre, fordi renterne kun kunne trækkes fra i kapitalindkomsten.

Fra og med indkomståret 2021 skal der beregnes rentekorrektion, når den skattepligtige stiller fast ejendom til rådighed som bolig for forældre, børn, børnebørn m.fl. - de såkaldte forældrekøb. Formålet er, at renteudgifter i forbindelse med forældrekøb, skal have samme fradragsværdi som private renteudgifter i forbindelse med køb af ejerbolig.

Rentekorrektion ved negativ indskudskonto

Der skal ske rentekorrektion, når saldoen på indskudskontoen er negativ ved

  • indkomstårets begyndelse eller på tidspunktet for indtræden i virksomhedsordningen, eller
  • ved indkomstårets udløb.

Se VSL § 11, stk. 1.

Rentekorrektionsbeløbet bliver beregnet ved at gange rentekorrektionssatsen med den talmæssigt største negative saldo på indskudskontoen. 

Rentekorrektionen kan dog højst udgøre det mindste af de beløb, der kan beregnes ved at gange rentekorrektionssatsen - med det talmæssigt største negative kapitalafkastgrundlag opgjort efter § 8, stk. 1 og 2, ved

  • indkomstårets begyndelse/tidspunktet for indtræden i virksomhedsordningen, eller
  • ved indkomstårets udløb.

Er kapitalafkastgrundlaget opgjort efter § 8, stk. 1 og 2, såvel primo som ultimo positivt eller 0, bliver rentekorrektionen 0 kr.

Den beregnede rentekorrektion kan ikke overstige virksomhedens nettorenteudgifter forhøjet med kurstab og nedsat med kursgevinster, der er skattepligtige efter kursgevinstloven.

Kapitalafkastgrundlaget opgøres i den forbindelse efter VSL § 8, stk. 1 og 2, og uden anvendelse af VSL § 8, stk. 3. Dette indebærer, at en evt. forældrekøbsbolig skal indgå i kapitalafkastgrundlaget.

Eksempel på maksimering af rentekorrektion

Rentekorrektionssatsen udgør fx 4 pct.

 

A

B

C

D

Indskudskonto primo

-100.000 kr.

-100.000 kr.

*-100.000 kr.

*-100.000 kr.

Indskudskonto ultimo

*- 150.000 kr.

*-150.000 kr.

-80.000 kr.

100.000 kr.

Kapitalafkastgrundlag primo

-200.000 kr.

*-70.000 kr.

-70.000 kr.

*-70.000 kr.

Kapitalafkastgrundlag ultimo

*-230.000 kr.

-50.000 kr.

*-150.000 kr.

40.000 kr.

Rentekorrektion beregnes af

-150.000 kr.

-70.000 kr.

-100.000 kr.

-70.000 kr.

Beregnet rentekorrektion

6.000 kr.

2.800 kr.

4.000 kr.

2.800 kr.

Nettofinansieringsudgifter

3.000 kr.

3.000 kr.

3.000 kr.

3.000 kr.

Faktisk rentekorrektion

3.000 kr.

2.800 kr.

3.000 kr.

2.800 kr.

*Den mest negative indskudskonto eller det mest negative kapitalafkastgrundlag. Rentekorrektionen bliver beregnet af det mindst negative beløb af de beløb, der er markeret med *.

Rentekorrektionen kan ikke overstige virksomhedens samlede nettofinansieringsudgifter.

Rentekorrektion ved både hævning og indskud på indskudskontoen

Der skal ske rentekorrektion, når der i samme indkomstår er

  • overført værdier til den selvstændige i hæverækkefølgen. Se VSL § 5
  • indskudt i virksomhedsordningen. Se VSL § 3, stk. 1.

Se VSL § 11, stk. 2.

Grundlaget for rentekorrektionen er summen af de værdier, der er overført til den selvstændige i hæverækkefølgen

  • fra indskudskontoen. Se VSL § 5, stk. 1, nr. 5
  • ud over indeståendet på indskudskontoen. Se VSL § 5, stk. 2.

Rentekorrektionen udgør summen ganget med rentekorrektionssatsen opgjort i henhold til VSL § 9 a.

Beløbet kan ikke overstige rentekorrektionssatsen ganget med indskuddet. Se VSL § 11, stk. 2.

Rentekorrektion ved forældrekøb

Fra og med indkomståret 2021 skal der beregnes rentekorrektion, når den skattepligtige stiller fast ejendom til rådighed som bolig for dennes eller ægtefællens forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller. Se VSL § 11 a, stk. 1. Se § 8 i lov nr. 2226 af 29. december 2020. Ved børn forstås også børn, der er adopteret.

Bestemmelsen omfatter enhver bolig, der stilles til rådighed for den nævnte personkreds. Det gælder således også et stuehus på en landbrugsejendom, en lejlighed i en udlejningsejendom og boligdelen i en ejendom, som består af både en erhvervsmæssig del og en boligdel.  

Bestemmelsen omfatter også aftægtsboliger (LL § 12), tjenesteboliger (LL § 16) og boliger, der er stillet til rådighed som følge af en løbende ydelse (LL § 12 B). Se Skatteministeriets kommentarer på side 40 i høringsskema af 18. november 2020 til lovforslag L106 (FT 2020/21).

Bestemmelsen finder ikke anvendelse, når en ejendom stilles til rådighed for personens erhvervsmæssige anvendelse fx til butik.

Hvis den skattepligtige stiller fast ejendom til rådighed som bolig til flere personer, hvoraf kun én af personerne er omfattet af den nævnte personkreds, da vil alene denne persons andel af boligen skulle indgå i beregningen af rentekorrektionen.

Rentekorrektionen reduceres således forholdsmæssigt, hvis der fx udlejes til et barn og barnets samlever. Dog skal der være tale om et reelt lejeforhold mellem forældrene som udlejer, og barnet og barnets samlever som lejere. Dette kan enten være formelt via en lejekontrakt, hvor både barnet og barnets samlever står på kontrakten, eller på uformel vis, hvis der ikke foreligger et kontraktforhold, via folkeregisteradresseoplysninger og betalingsoverførselsoplysninger. Det er vigtigt for den forholdsmæssige reducering af rentekorrektionen, at alle lejere har lige rettigheder til den ejendom, der er stillet til rådighed som bolig. Se Skatteministeriets kommentarer på side 22 i høringsskema af 18. november 2020 til lovforslag L106 (FT 2020/21).

Hvis den skattepligtige stiller fast ejendom til rådighed som bolig for en person omfattet af den nævnte personkreds uden en formel lejekontrakt, vil formodningen være, at hele ejendommen er til denne persons rådighed. Dog vil der ske en reduktion ved beregningen af rentekorrektion, såfremt den skattepligtige kan dokumentere fx ved lejeindbetalinger, at kun en del af ejendommen er stillet til rådighed som bolig til en person omfattet af den nævnte personkreds.

Det er uden betydning ved anvendelse af bestemmelsen, om personen omfattet af den anførte personkreds anvender boligen f.eks. til korttidsudlejning eller fremlejning for en længere periode. Det vil f.eks. sige, at har nogle forældre lagt en ejendom ind i virksomhedsordningen og udlejet denne til deres barn til brug som bolig, beregnes der fortsat rentekorrektion, selvom barnet måtte udleje ejendommen via fx et udlejningsbureau hen over sommeren eller under et kortvarigt studieophold. Det afgørende er, at ejeren af ejendommen har udlejet ejendommen til en person omfattet af den anførte personkreds, og at denne person har fået den stillet til rådighed som bolig. 

Når fast ejendom ikke længere er stillet til rådighed som bolig til en person omfattet af den nævnte personkreds, vil der ikke længere skulle beregnes rentekorrektion efter bestemmelsen.

Rentekorrektion beregnes af en andel af gælden i virksomheden

Der skal beregnes rentekorrektion af en andel af gælden til kursværdien i virksomhedsordningen. Andelen opgøres på grundlag af den kontante anskaffelsessum for ejendommen med tillæg af anskaffelsessum for ombygning, forbedringer m.v., som er foretaget efter anskaffelsen af ejendommen, i forhold til de samlede aktiver i virksomhedsordningen. Se VSL § 11 a, stk. 1. Hvis den skattepligtige ved opgørelsen af kapitalafkastgrundlaget har valgt at anvende 18. alm. vurdering med tillæg af eventuel ikke medregnet anskaffelsessum for ombygning, forbedringer m.v., skal den faste ejendom medregnes til denne værdi.

Ved opgørelsen af de "samlede aktiver i virksomhedsordningen", skal værdiansættelsen af de aktiver, der ikke er fast ejendom, følge bestemmelserne for opgørelsen af kapitalafkastgrundlaget og indskudskontoen. 

For personer, som påbegynder anvendelse af virksomhedsordningen med ejendommen, skal andelen af gælden opgøres på det tidspunkt virksomheden påbegyndes og ultimo indkomståret. Rentekorrektionen beregnes ved at gange rentekorrektionssatsen med den talmæssigt største andel af gælden på begyndelsestidspunktet eller ultimo indkomståret.

For efterfølgende år eller såfremt personen allerede anvender virksomhedsordningen på anden virksomhed, skal andelen af gælden opgøres primo og ultimo i indkomståret. Rentekorrektionen beregnes ved at gange rentekorrektionssatsen med den talmæssigt største andel af gælden primo eller ultimo.

Beregningen af rentekorrektion kan illustreres ved følgende eksempel:

Ejendommens anskaffelsessum (EA):

3 mio. kr.

Samlede aktiver i virksomhedsordningen (SA):

20 mio. kr.

Ejendommens andel af de samlede aktiver (EA/SA*100):

15 pct.

Samlet gæld i virksomhedsordningen (SG):

10 mio. kr.

Gældsandel til beregning af rentekorrektion (SG/100*15):

1,5 mio. kr.

Rentekorrektionssats, jf. virksomhedsskattelovens § 9 a (R):

3 pct.

Beregnet rentekorrektion (1,5 mio. kr./100*R):

45.000 kr.

Når ejendommens værdi er 3 mio. kr., og de samlede aktiver i virksomhedsordningen udgør 20 mio. kr., da vil ejendommens andel af de samlede aktiver udgøre 15 pct. Der er gæld for 10 mio. kr. i virksomhedsordningen. Det vil sige, at gældsandelen, der kan henføres til forældrekøbet, udgør 1,5 mio. kr. Det er denne gældsandel, hvoraf der skal beregnes rentekorrektion. I det pågældende tilfælde er rentekorrektionssatsen opgjort til 3 pct., hvorved den beregnede rentekorrektion bliver 45.000 kr.

Rentekorrektionsbeløbet kan højst udgøre en andel af virksomhedens nettorenteudgifter forhøjet med kurstab og nedsat med kursgevinster, der er skattepligtige efter kursgevinstloven. Andelen opgøres som ejendommens andel af de samlede aktiver, som nærmere beskrevet ovenfor.

Det kan illustreres ved følgende eksempel (fortsættelse af ovenstående eksempel):

Samlede faktiske nettorenteudgifter i virksomhedsordningen (NR):

200.000 kr.

Ejendommens andel af de samlede aktiver:

15 pct.

Andel af virksomhedens faktiske nettorenteudgifter, som kan henføres til ejendommen (NR/100*15)

30.000 kr.

Beregnet rentekorrektion

45.000 kr.

Den beregnede rentekorrektion på 45.000 kr. bliver reduceret til andelen af virksomhedens faktiske nettorenteudgifter på 30.000 kr., der skematisk anses for at vedrøre ejendommen. Rentekorrektionen udgør derfor 30.000 kr. 

Andelen af gælden opgøres som nævnt på det tidspunkt, hvor virksomheden med ejendommen påbegyndes og ultimo indkomståret. For efterfølgende år, eller såfremt personen allerede anvender virksomhedsordningen på anden virksomhed, opgøres gældsandelen primo og ultimo indkomståret. Gældsandelen på et af disse tidspunkter skal alene anvendes, hvis ejendommen er stillet til rådighed som bolig for en person omfattet af den nævnte personkreds på tidspunktet. Det vil f.eks. sige, at såfremt et barn flytter ind i ejendommen midt på året, og virksomhedsordningen i øvrigt omfatter anden erhvervsmæssig aktivitet, da skal rentekorrektionen alene beregnes på gældsandelen ultimo indkomståret (såfremt barnet fortsat bor i ejendommen ultimo indkomståret). Flytter et barn ind i ejendommen midt på året, og virksomhedsordningen i øvrigt omfatter anden erhvervsmæssig aktivitet, og flytter barnet ud af ejendommen igen inden indkomstårets udløb, da skal der ikke beregnes rentekorrektionen i året.

Der beregnes rentekorrektion for hele året, uanset længden af den periode ejendommen er stillet til rådighed som bolig for en person omfattet af den nævnte personkreds. Der skal således ikke foretages en forholdsmæssig opgørelse, når perioden er mindre end ét år.

Hvis den skattepligtige stiller fast ejendom til rådighed som bolig til flere personer, hvoraf kun én af personerne er omfattet af den nævnte personkreds, da vil alene en andel af den beregnede gældsandel skulle indgå i beregningen af rentekorrektionen. 

Er der tale om, at den faste ejendom består af både en erhvervsmæssig del og en boligdel, som stilles til rådighed for én person omfattet af personkredsen i den foreslåede bestemmelse, vil det være nødvendigt at fordele den kontante anskaffelsessum og en evt. anskaffelsessum for ombygning, forbedringer mv. på henholdsvis den erhvervsmæssige del og boligdelen. Et udgangspunkt for fordelingen af den kontante anskaffelsessum vil kunne være AL § 45, stk. 2, hvoraf det følger, at ved salg af aktiver omfattet af afskrivningsloven skal sælger og køber i købsaftale, skøde eller på anden skriftlig måde foretage en fordeling af den samlede kontantomregnede salgssum på de aktiver, der er omfattet af overdragelsen. 

Er der tale om en udlejningsejendom udelukkende til beboelse, da vil den kontante anskaffelsessum kunne fordeles ud fra de kvadratmeter, der kan tilskrives den pågældende beboelsesenhed. Det vil fx være en lejligheds samlede kvadratmeter, herunder lejlighedens andel af kvadratmeter af trappeopgange, kælder- og loftsrum mv. i forhold til ejendommens samlede kvadratmeter.

Når der skal beregnes rentekorrektion både ved negativ indskudskonto og ved forældrekøb

Såfremt der er beregnet rentekorrektion ved negativ indskudskonto, skal et beløb svarende til det grundlag, hvoraf der er beregnet rentekorrektion ved negativ indskudskonto, fratrækkes i gælden i virksomhedsordningen ved beregning af rentekorrektion ved forældrekøb. Se VSL § 11 a, stk. 2, 1. pkt.

Baggrunden for dette er, at når der er beregnet rentekorrektion ved negativ indskudskonto, hvorved der anses for at være privat gæld og renteudgifter i virksomhedsordningen, da bør denne private gæld ikke også indgå i gælden i virksomhedsordningen, når der skal beregnes rentekorrektion ved forældrekøb, som alene skal reducere de renteudgifter, som anses for at vedrøre forældrekøbslejligheden.

Endvidere kan den samlede beregnede rentekorrektion ved negativ indskudskonto og ved forældrekøb ikke overstige virksomhedens nettorenteudgifter forhøjet med kurstab og nedsat med kursgevinster, der er skattepligtige efter kursgevinstloven. Se VSL § 11 a, stk. 2, 2. pkt.  

Skattemæssig behandling af rentekorrektionsbeløb

Det samlede rentekorrektionsbeløb skal indgå direkte i den personlige indkomst og trækkes fra i kapitalindkomsten. Det betyder, at rentekorrektionen ikke indgår i virksomhedens indkomstopgørelse, overskudsdisponering og hæverækkefølge. Se VSL § 11, stk. 3 og § 11 a, stk. 3.

Rentekorrektionen indgår ikke i beregningsgrundlaget for overførsel til medarbejdende ægtefælle. Se VSL § 11, stk. 3.

Rentekorrektionsbeløbet indgår i beregningsgrundlaget for AM-bidrag. Se AMBL § 5, stk. 1.

Eksempel på hvordan rentekorrektionen indgår i den skattepligtige indkomst

 

 

Kr.

Personlig indkomst fra virksomheden

300.000

AM-bidrag heraf 8 pct.

- 24.000

Lønindkomst m.m. efter AM-bidrag

50.000

Rentekorrektion

5.000

AM-bidrag af rentekorrektion

- 400

Personlig indkomst i alt

330.600

Kapitalindkomst i privatøkonomien

- 30.000

Rentekorrektion

- 5.000

Kapitalindkomst i alt

- 35.000

Eksemplet viser, at rentekorrektionen ikke påvirker den samlede indkomst, bortset fra ændringen af AM-bidraget. Rentekorrektionen ændrer kun fordelingen imellem personlig indkomst og kapitalindkomst.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsskatteretskendelser

SKM2007.588.LSR

Det blev godkendt, at privat prioritetsgæld kunne indgå i virksomhedsordningen. Der skulle dog ske rentekorrektion på grund af negativ indskudskonto. Det var uden betydning, at provenuet ved optagelsen af prioritetsgælden i overvejende grad blev anset for brugt til private formål. Landsskatteretten henså ved afgørelsen til, at kapitalafkastsatsen på 5 pct. ikke adskilte sig væsentligt fra den effektive forrentning af et 5 pct. obligationslån, ligesom den beregnede rentekorrektion ikke oversteg nettorenteudgifterne i virksomheden.