Indhold

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Skattestoppet
  • Beregningsrækkefølge
  • Bortfald af stigningsbegrænsning
  • Særligt for længstlevende ægtefælle
  • Ombygninger
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKAT-meddelelser mv.

Regel

Ejendomsværdiskatteloven fastsætter en grænse for, hvor meget ejendomsværdiskatten må stige fra det ene år til det andet for ejerne. Ejendomsværdiskatten må højst stige med 2.400 kr. fra det ene år til det andet, dog altid med 20 pct. Reglen findes i EVSL § 9 a.

Ejendomsværdiskatten må maksimalt stige med 2.400 kr. i forhold til ejendomsværdiskatten for det forudgående år opgjort med nedslag.

Nedsættelsen efter stigningsbegrænsningsreglen kan dog højst ske til et beløb, der svarer til det forudgående indkomstårs ejendomsværdiskat, beregnet efter reglerne om stigningsbegrænsning og skattestoppet og forhøjet med 20 pct. Det betyder, at ejendomsværdiskatten altid kan stige med 20 pct. fra år til år.

Der gælder særlige begrænsningsregler for pensionister mv. Se afsnit C.H.3.5.5.3 om stigningsbegrænsning for pensionister.

Skattestoppet

Skattestoppet blev indført fra og med indkomståret 2002 og gælder for alle ejere, der ved årets begyndelse ejede og boede i ejendommen.

Det betyder, at der gives nedslag fra og med 2003 i ejendomsværdiskatten. Nedslaget svarer til det beløb, som ejendomsværdien for 2002 eksklusiv stigningsbegrænsning overstiger ejendomsværdien for 2002 inklusiv stigningsbegrænsning med.

Beløbet fratrækkes hvert år i ejendomsværdiskatten for ejendommen fra og med indkomståret 2003.

Fradraget gælder ikke for ejere, der erhverver deres ejendom i indkomståret 2003 eller senere, medmindre erhvervelsen giver ret til at overtage nedsættelser på grund af ejerskifte mellem ægtefæller.

Skattestoppet træder i stedet for nedsættelsen af ejendomsværdiskatten efter reglerne om stigningsbegrænsning.

Skattestoppet gælder for beregningen af ejendomsværdiskatten fra og med indkomståret 2002. Se EVSL § 9 b.

Beregningsrækkefølge

Begrænsningsreglerne beregnes før eventuelle

Det vil sige, at begrænsningsreglerne anvendes, inden der sker nedslag i ejendomsværdiskatten, fordi ejendommen enten ikke har været ejet eller ikke har været til rådighed i hele indkomståret.

Det gælder også, når der er sket en delvist erhvervsmæssig udlejning af ejendommen, uden at det har berettiget til vurderingsfordeling efter EVL § 35, stk. 1.

Bortfald af stigningsbegrænsning

Begrænsning af ejendomsværdiskatten bortfalder ved ejerskifte af ejendommen.

Køber overtager ikke sælgers begrænsede ejendomsværdi, men betaler fuld (forholdsmæssig) ejendomsværdiskat for det år, hvor han eller hun køber ejendommen. Begrænsningsreglerne finder først anvendelse i året efter.

Nedsættelsen bortfalder dog ikke ved ejerskifte mellem ægtefæller. Forskydninger i ejerforholdet mellem ægtefællerne udløser ikke den fulde ejendomsværdiskat. Det samme gælder ved skilsmisse og dødsfald, hvor den ene ægtefælle overtager hele ejendommen. Det betyder, at ejeren også fremover er omfattet af begrænsningsreglerne efter EVSL § 9 eller § 9 a.

Særligt for længstlevende ægtefælle

En længstlevende ægtefælle er under alle omstændigheder omfattet af begrænsningsreglen for pensionister mv., hvis den afdøde var omfattet. Se EVSL § 9 og afsnit C.H.3.5.5.3.

Reglen gælder ikke, hvis ægtefællerne var separerede ved dødsfaldet. Se EVSL § 9, stk. 3.

Reglen betyder, at den længstlevende ægtefælles ejendomsværdiskat også bliver begrænset fremover efter den gunstigere begrænsningsregel for pensionister mv., selv om den længstlevende ægtefælle ikke selv opfylder betingelserne for begrænsning for pensionister.

Hvis den længstlevende ægtefælle gifter sig igen, bortfalder retten til begrænsning efter de særlige regler for pensionister. Retten ophører i det første indkomstår efter ægteskabets indgåelse.

Ombygninger

I visse tilfælde anvendes begrænsningsreglen ikke. Det er i situationer, hvor ejendomsværdien på en ejendom stiger kraftigt, fordi den er blevet ombygget.

Begrænsningsreglen kan ikke bruges, hvis

  • ombygningen medfører, at forskelsværdien stiger mere end 100 pct. i forhold til året før. Se EVSL § 9, stk. 6. Forskelsværdien er forskellen mellem ejendommens grundværdi og ejendomsværdien.
  • ejendommen ved vurderingen den 1. september i året forud for indkomståret ikke har været vurderet som helt eller delvist benyttet til beboelse. For dette år skal der betales fuld ejendomsværdiskat med 10 promille af ejendomsværdien, eventuelt med pensionistnedslag. Se EVSL § 9, stk. 4.

Til gengæld betales der ikke ejendomsværdiskat i det år, hvor den nyopførte ejendom tages i brug. Se TfS 1995, 19 LSR om ombygget stuehus til en landbrugsejendom.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKAT-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsskatteretskendelser

TfS1995, 19 LSR

Vurderingen af, om reglerne i den nu ophævede LL § 15 E, stk. 7, om begrænsning af stigningen i lejeværdien kunne anvendes for et ombygget stuehus til en landbrugsejendom, skulle alene ske på grundlag af forskelsværdierne for selve stuehuset og ikke forskelsværdierne for hele ejendommen.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter