Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne om retserhvervelsestidspunktet.

Afsnittet indeholder:

  • Begreberne retserhvervelsestidspunkt og tildelingstidspunkt
  • Betingelser af suspensiv karakter
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Begreberne retserhvervelsestidspunkt og tildelingstidspunkt

Som udgangspunkt vil retserhvervelsestidspunktet være lig med tildelingstidspunktet.

Hvis der til tildelingen er knyttet betingelser af suspensiv karakter, anses retserhvervelsen for udskudt til det tidspunkt, hvor betingelserne er opfyldt.

Tildelingstidspunktet er som udgangspunkt tidspunktet for generalforsamlingens beslutning, medmindre bestyrelsen er bemyndiget til at træffe beslutning om tildelingen. I så fald er tildelingstidspunktet det tidspunkt, hvor bestyrelsen træffer beslutning om, at der skal tildeles aktier, køberetter eller tegningsretter.

Betingelser af suspensiv karakter

Hvis der til tildelingen eller udnyttelsen er knyttet betingelser af suspensiv karakter, anses retserhvervelsen for udskudt til det tidspunkt, hvor betingelserne opfyldes.

Betingelser, der knytter sig til selve udnyttelsen, vil i samme grad som betingelser, der knytter sig til selve tildelingen, kunne udskyde retserhvervelsen.

Hvis der til aftalen er knyttet betingelser, der har en sådan karakter, at der hersker reel usikkerhed om, hvorvidt aftalen bliver gennemført, så er det generelt sådan, at retserhvervelsen udskydes, indtil betingelserne er opfyldt.

Spørgsmålet om, hvornår der foreligger retserhvervelse, skal afgøres konkret ud fra de betingelser, der er fastsat i aftalen.

Betingelser, som den ansatte selv har kontrol over, vil ifølge praksis ikke medføre udskydelse af det skattemæssige retserhvervelsestidspunkt. Det væsentlige i vurderingen af, om retserhvervelsestidspunktet er udskudt eller ej, er altså, om der må antages at foreligge reel usikkerhed om, hvorvidt betingelsen er opfyldt.

Det endelige retserhvervelsestidspunkt i skattemæssig henseende for en betinget tildelt købe- eller tegningsret afhænger af, hvornår det ikke længere er usikkert, om betingelsen er opfyldt.

I det følgende gennemgås fire af de mest almindelige betingelser, der findes i aktielønsaftaler, hvor skatteforvaltningen giver sin vurdering af, om de forskellige betingelser udskyder retserhvervelsen, indtil betingelsen er opfyldt eller ej:

  1. Udnyttelse af købe- og tegningsretten er betinget af, at økonomiske mål bliver nået
  2. Udnyttelse af købe- og tegningsretten er betinget af, at den ansatte er i live på udnyttelsestidspunktet
  3. Tildeling af aktier er betinget af fortsat ansættelse
  4. Tildeling af aktier er udelukkende betinget af, at den ansatte ikke selv siger op.

Ad a) Udnyttelse af købe- og tegningsretten er betinget af at økonomiske mål bliver nået

Når der er knyttet en betingelse til udnyttelsen af købe- og tegningsretter om, at nærmere fastsatte økonomiske mål for den ansatte eller i virksomheden skal nås, så vil det som udgangspunkt medføre, at retserhvervelsen udskydes til det tidspunkt, hvor betingelsen er opfyldt.

Det fremgår af to sager, der dog omhandler kontant bonus og bonus af syntetiske obligationer, at retserhvervelsestidspunktet kan udskydes, hvis størrelsen af en bonus bliver fastlagt på baggrund af nogle objektive kriterier, der er fastlagt på forhånd. Et af vurderingsmomenterne var netop, at bonussen var betinget af, at virksomhedens fremtidige økonomiske resultatkrav blev nået. Se SKM2010.479.SR.og SKM2011.172.SR.

Ad b) Udnyttelse af købe- og tegningsretten er betinget af at den ansatte er i live på udnyttelsestidspunktet

Hvis aktielønsaftalen indeholder en betingelse om, at købe- eller tegningsretten kun kan udnyttes, hvis den ansatte er i live på udnyttelsestidspunktet, kan dette tale for, at betingelsen skal tillægges suspensiv virkning.

Der forekommer aktielønsaftaler, der ikke udtrykkeligt regulerer retsstillingen i tilfælde af den ansattes død. Hvis den ansattes død medfører, at tildelte uudnyttede købe- eller tegningsretter bortfalder, og at boet ikke vil få tildelt yderligere retter, vil skatteforvaltningen lægge til grund, at det er en betingelse for udnyttelse af købe- eller tegningsretterne, at den ansatte er i live på udnyttelsestidspunktet. Også i sådanne situationer vil den skatteretlige retserhvervelse som udgangspunkt blive udskudt, indtil betingelsen er opfyldt. Se SKM2009.749.SKAT.

Ad c) Tildeling af aktier er betinget af fortsat ansættelse

Der er usikkerhed om retserhvervelsestidspunktet i aktielønsordninger, hvor den eneste betingelse, der er knyttet til købe- eller tegningsretterne, er fortsat ansættelse, og hvor aktielønsaftalen er udformet i overensstemmelse med aktieoptionslovens regler.

Efter aktieoptionsloven bortfalder den ansattes ret til at udnytte tildelte købe- og tegningsretter, hvis den ansatte selv siger op. Hvis det er arbejdsgiveren, der opsiger ansættelsesforholdet forud for udnyttelsen af tildelte købe- og tegningsretter, bevarer den ansatte retten til at udnytte disse, medmindre opsigelsen skyldes den ansattes misligholdelse, eller hvis den ansatte er blevet berettiget bortvist.

I en sag om retserhvervelse af køberetter til aktier, udtalte Ligningsrådet, at kravet om, at den ansatte skal være ansat på udnyttelsestidspunktet ikke udskyder retserhvervelsen. Begrundelsen er, at det fremgår af den præceptive bestemmelse i Lov om brug af køberet eller tegningsret til aktier m.v. i ansættelsesforhold § 5, 1. pkt., at den ansatte fortsat bevarer retten til at udnytte tildelte køberetter, som om den ansatte fortsat var ansat, hvis ansættelsesforholdet er ophørt på grund af arbejdsgiverens opsigelse inden udnyttelsestidspunktet og uden, at opsigelsen skyldes misligholdelse af ansættelsesforholdet fra den ansattes side. Se SKM2005.143.LR.

For så vidt angår aktielønsordninger vedrørende tildeling af aktier, er der i praksis lagt vægt på det tidsmæssige perspektiv. Hvis betingelsen for tildeling af aktier er, at den ansatte skal være ansat på tildelingstidspunktet, så vil det i takt med en længere tildelingsperiode i stigende grad være usikkert, om den pågældende fortsat er ansat i selskabet på tildelingstidspunktet. I den forbindelse kan der henvises til en Skatterådssag, hvori der blev lagt vægt på det tidsmæssige perspektiv. Det fremgår af SKM2007.786.SR, at den ansatte skulle have ejet de såkaldte contribution shares i tre år, før der var opnået ret til matching shares. Det fremgik af SKATs indstilling i afgørelsen, at tre år er en relativ lang periode i ansættelsesmæssig sammenhæng, idet det for mange ansatte må anses for ganske usikkert, om de fortsat vil være ansat i selskabet. I relation til bortfald af retten til matching shares ved den ansattes opsigelse af ansættelsesforholdet fremgik følgende af SKATs indstilling:

"... om end det for en umiddelbar betragtning er under den ansattes kontrol, bidrager det til usikkerhed om aftalens endelige gennemførelse. Således kan en række forhold, der ikke på tidspunktet for aftalens indgåelse er kendte, medvirke til at den ansatte vælger at opsige sin stilling (f.eks. at ægtefællen får nyt arbejde og at familien derfor flytter). Se SKM2007.786.SR.

Det følger af Skatterådets seneste praksis, at den ansattes frivillige opsigelse ikke nødvendigvis er undergivet vedkommendes fuldstændige egen fri råden.

I andre sager har skatteforvaltningen også henvist til Skatterådets praksis vedrørende retserhvervelsetidspunktet i relation til tildeling af såkaldte restricted stock units mv. (aktietilsagn og betingede aktietildelinger), hvor retserhvervelsen typisk er udskudt til det tidspunkt, hvor den ansatte faktuelt modtager aktier. Se SKM2007.642.SR og SKM2007.697.SR. Selvom disse afgørelser vedrører tildeling af aktier, er det Skatteministeriets opfattelse, at denne praksis også skal anvendes for købe- og tegningsretter. Det vil sige, at det i takt med en længere modningsperiode for udnyttelse af købe- eller tegningsretterne i stigende grad vil være usikkert, om den pågældende fortsat er ansat i selskabet. Betingelsen om, at den ansatte fortsat skal være ansat får derfor ved lange løbetider karakter af en betingelse, der udskyder retserhvervelsen. Den reelle rådighed over denne betingelse antages at blive begrænset, jo længere en periode ansættelsesforholdet skal opretholdes. Se SKM2009.749.SKAT.

I sagen SKM2011.780.SR var en aftale om tegningsretter betinget af uopsagt stilling ved medarbejderens opnåelse af en bestemt alder eller af børsnotering, salg mv. af selskabet. Tegningsretterne ville tidligst kunne udnyttes i 2025.Spørgsmålet var, om tegningsretterne var retserhvervet ved aftalens indgåelse i 2007, eller om betingelserne udskød retserhvervelsestidspunktet til et senere tidspunkt. I den konkrete sag var det bl.a. af betydning for, om den nu ophævede 15 pct.-regel kunne finde anvendelse.var gældende. Skatterådet fandt, at aftalen var omfattet af styresignal SKM2009.749.SKAT, og at tegningsretterne i overensstemmelse med principperne heri var retserhvervet allerede ved tildelingen i 2007.

Det fremgår af Skatterådets praksis, at en ansættelsesretlig betingelse om minimum tre års ansættelse efter konkrete vurderinger, udskyder retserhvervelsestidspunktet. Se SKM2009.824.SR, SKM2009.793.SR, SKM2009.795.SR og SKM2010.205.SR.

I en anden sag nåede Skatterådet frem til, at da der var tale om ét samlet aftalegrundlag, skulle der foretages en samlet vurdering af retserhvervelsestidspunktet for samtlige tildelte optioner. Der skulle derfor ikke skelnes mellem optioner, der vester/modnes, inden der er forløbet tre år fra aftaletidspunktet, og optioner der vester, når der er forløbet tre år eller mere efter aftaletidspunktet. Det blev derfor lagt til grund, at aftalens fulde gennemførelse først sker, når der er forløbet mere end tre år fra aftaletidspunktet. Herefter blev retserhvervelsestidspunktet anset for udskudt til vestingtidspunktet for samtlige optioner. Se SKM2010.542.SR.

Aktieoptioner tildeles løbende med 1/36 pr. måned. De månedlige tildelinger af aktieoptioner var betinget af, at medarbejderen ikke havde opsagt sin stilling. Retserhvervelsen af aktieoptionerne anses at ske løbende med 1/36 pr. måned. Se SKM2013.224.SR.

Ad d) Tildeling af aktier er udelukkende betinget af at den ansatte ikke selv siger op

Den praksis, der er gældende om en betingelse om fortsat ansættelse, er også gældende i de situationer, hvor tildelingen er betinget af, at den ansatte ikke selv siger op.

Den praksis, der vedrører retserhvervelsestidspunktet for tildeling af aktier, hvor der bliver lagt vægt på det tidsmæssige perspektiv, i tilfælde hvor tildeling af aktier alene er betinget af, at den ansatte ikke selv siger op, skal også anvendes for så vidt angår købe- og tegningsretter til aktier.

I takt med en længere modningsperiode for udnyttelse af købe- eller tegningsretter vil det i stigende grad være usikkert, om den pågældende fortsat er ansat i selskabet.

Hvis betingelsen for udnyttelse er, at den ansatte skal være ansat på udnyttelsestidspunktet, vil betingelsen for udnyttelse ved lange løbetider få karakter af en betingelse, der udskyder retserhvervelsen. Den reelle rådighed over denne betingelse antages at blive begrænset, jo længere en periode ansættelsesforholdet skal opretholdes.

I det tilfælde, hvor den ansatte mister tildelte køberetter, hvis den pågældende siger op, er det afgørende, om retserhvervelsen herved udskydes. Der skal altid foretages en konkret vurdering i hver enkelt sag.

Ifølge praksis vil betingelser, som den ansatte selv har kontrol over, ikke medføre udskydelse af det skattemæssige retserhvervelsestidspunkt. Det væsentlige i vurderingen af, om retserhvervelsestidspunktet er udskudt eller ej, er derfor, om der må formodes at være en reel usikkerhed om, hvorvidt betingelsen er opfyldt. Det endelige retserhvervelsestidspunkt i skattemæssig henseende for en betinget tildelt købe- eller tegningsret afhænger af, hvornår det ikke længere er usikkert, om betingelsen er opfyldt.

Ved vurderingen lægges der i praksis vægt på det tidsmæssige perspektiv. Hvis betingelsen for udnyttelsen derfor er, at den ansatte skal være ansat på udnyttelsestidspunktet, vil det i takt med en længere modningsperiode for udnyttelse af køberetten i stigende grad være usikkert, om den pågældende er ansat. Tre år eller mere vil være en forholdsvis lang periode i ansættelsesmæssig sammenhæng, idet det for mange ansatte må anses for usikkert, om de fortsat vil være ansat i selskabet om tre år. Ud fra den praksis, der foreligger, må retserhvervelsen i denne situation med andre ord formentlig formodes at være udskudt. Se styresignalet SKM2009.749.SKAT.

I SKM2013.224.SR tildeles aktieoptioner løbende med 1/36 pr. måned. De månedlige tildelinger af aktieoptioner var betinget af, at medarbejderen ikke havde opsagt sin stilling. Retserhvervelsen af aktieoptionerne anses at ske løbende med 1/36 pr. måned.

SKAT begrunder indstillingen til Skatterådet med følgende:

"Henset til Skatterådets udvikling i praksis kan der ikke siges at eksistere en såkaldt "3 års regel", som tilsiger, at alene ordninger med krav om fortsat ansættelse af en længde på fulde tre år eller mere, medfører udskudt retserhvervelse til ansættelsesbetingelsen kan konstateres opfyldt. Også kortere perioder kan begrunde en reel usikkerhed om hvorvidt aftalen bliver gennemført.

SKAT henviser til SKM2013.154.SR. Efter opfyldelse af performancemål går der yderligere 1 år og 10 måneder før de første 50% af aktierne tildeles. For så vidt angår de resterende 50%  går der 3 år og 10 måneder fra opfyldelse af performancemålene til aktierne tildeles. Det er en betingelse for aktietildelingerne, at medarbejderen ikke har opsagt sin stilling i perioden. Skatterådet bekræfter, at retserhvervelsen af aktierne er udskudt til det kan konstateres, at ansættelsesbetingelsen er opfyldt.

SKAT lægger vægt på, en medarbejders frivillige opsigelse ikke nødvendigvis er undergivet vedkommendes fuldstændige egen fri råden. Ansættelsesbetingelsen medfører, at der hersker reel usikkerhed om aftalernes gennemførelse. Retserhvervelsen af aktieoptionerne anses derfor at ske løbende med 1/36 pr. måned." 

Se i øvrigt SKM2009.749.SKAT afsnit 2 vedrørende ændring af aktielønsaftalen som følge af ophævelsen af 15 pct. reglen.

I SKM2009.795.SR anerkendte Skatterådet, at vilkårene i en tegningsretsaftale vedrørende en direktør blev ændret, således at vilkårene blev udformet i overensstemmelse med aktieoptionslovens regler. Konsekvensen i den pågældende sag var, at retserhvervelsen blev anset for indtrådt på tildelingstidspunktet. Bemærk at når der er tale om direktører, er de som udgangspunkt ikke omfattet af aktieoptionsloven, men det kan dog aftales, at de samme regler anvendes.

xOversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.x

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Skatterådet og Ligningsrådet

SKM2013.224.SR

Aktieoptioner tildeles løbende med 1/36 pr. måned. De månedlige tildelinger af aktieoptioner var betinget af, at medarbejderen ikke havde opsagt sin stilling. Retserhvervelsen af aktieoptionerne anses at ske løbende med 1/36 pr. måned.

SKM2012.143.SR

Sagen handlede om forskellige modeller til aflønning med aktier og kontantbonus i den finansielle sektor. Skatterådet tog stilling til de forskellige aflønningsmodeller, der alle havde knyttet en række betingelser til erhvervelsen.

Nogle af betingelserne indebar løbende retserhvervelse, hvilket Skatterådet anerkendte.

Skatterådet fastslog dog, at en betingelse om, at der ikke måtte være "ond tro" hos modtageren af bonus, ikke kunne udskyde retserhvervelsestidspunktet yderligere.

Aflønning med aktier og kontantbonus i den finansielle sektor. Suspensive betingelser. Fastlæggelse af retserhvervelsestidspunkt.

 
SKM2011.780.SR

En aftale om tegningsretter var betinget af uopsagt stilling ved medarbejderens opnåelse af en bestemt alder eller af børsnotering, salg mv. af selskabet. Tegningsretterne ville derfor tidligst kunne udnyttes i 2025.

Spørgsmålet var, om tegningsretterne var retserhvervet ved aftalens indgåelse i 2007, eller om betingelserne var af suspensiv karakter og derfor ville udskyde retserhvervelsen til et senere tidspunkt. Spørgsmålet var i den konkrete sag af betydning for, om den nu ophævede 15 pct.-regel kunne finde anvendelse.

Skatterådet fandt at aftalen var omfattet af styresignal SKM20009.749.SKAT, og at tegningsretterne i overensstemmelse med principperne heri var retserhvervet allerede ved tildelingen i 2007. Tegningsretter. Suspensive betingelser udskød retserhvervelsestidspunktet.

 

SKM2011.172.SR.

En udskudt bonus i form af en syntetisk obligation blev først retserhvervet ved udløbet af den årlige udskydelsesperiode, når der blev tildelt en obligation. Baggrunden var, at der var en reel usikkerhed, om den syntetiske obligation blev konverteret til en rigtig obligation.

 

SKM2010.632.SR

Tildeling af tegningsretter, der vester med 1/36 pr. måned over tre år, kunne ikke anses for at være så lang en modningsperiode, at det kunne udskyde retserhvervelsestidspunktet for tegningsoptionerne.

Ændret ved SKM2013.224.SR.

 

SKM2010.542.SR

Da der var tale om ét samlet aftalegrundlag, skulle der foretages en samlet vurdering af retserhvervelsestidspunktet for samtlige tildelte optioner. Der skulle derfor ikke skelnes mellem optioner, der vester inden der er forløbet tre år fra aftaletidspunktet, og optioner der vester, når der er forløbet tre år eller mere efter aftaletidspunktet. Det blev derfor lagt til grund, at aftalens fulde gennemførelse først sker, når der er forløbet mere end tre år fra aftaletidspunktet. Retserhvervelsestidspunktet blev herefter anset for udskudt til vestingtidspunktet for samtlige optioner.

 

SKM2010.479.SR

En bonusordning, hvor en del af den optjente bonus blev opsparet, og udbetaling gjort afhængig af resultatkrav over de næste tre år efter en af tre forskellige modeller, medførte udskydelse af retserhvervelsen af den del af bonussen, der blev opsparet, indtil udbetaling vil finde sted.

Omlægning af en allerede eksisterende bonusordning for 2009 kunne overgå til den nye model med udskydelse af beskatning til udbetalingstidspunktet, da bonus optjent i 2009 ikke blev anset for retserhvervet før meddelelse om ændrede udbetalingsvilkår.

 

SKM2010.205.SR

Værdien af Matching Shares, Performance Shares I og Performance Shares II var skattepligtig for medarbejderne i A-koncernens danske datterselskaber og filialer på "vestingtidspunktet". Dette gjaldt også for aftaler om tildelingen af de aktier, der benævnes LTIP 2010/2013, hvor vestingperioden udgjorde 2½ år som følge af lovgivningsmæssige begrænsninger.

 

SKM2009.795.SR

Skatterådet fandt ikke, at tildelte aktieoptioner til direktør A i B A/S i 2007 og 2008 var endelig retserhvervede ved tildelingen, jf. ligningslovens § 7 H. Udnyttelsen var betinget af, at direktøren ikke selv sagde op eller blev sagt op af selskabet. Da der var tale om en direktør, var han som udgangspunkt ikke omfattet af aktieoptionsloven.

Det kunne dog aftales uden skattemæssige konsekvenser, at vilkåret bortfaldt. Retserhvervelsen blev derefter anset for indtrådt på tildelingstidspunktet.

 

SKM2009.793.SR

Tildelte aktieoptioner til udvalgte medarbejdere var endelig retserhvervede ved tildelingen, jf. LL § 7 H. Da det var tale om direktører, var de som udgangspunkt ikke omfattet af aktieoptionsloven, men det kunne dog aftales, at de var omfattede.

 

SKM2009.824.SR

Aktieoptioner tildelt i ansættelsesforhold til A blev anset for retserhvervet på aftaletidspunktet. Da retserhvervelsestidspunktet lå forud for A's indtræden i fuld dansk skattepligt, skulle aktieoptionerne tildeles indgangsværdi på tilflytningstidspunktet efter KSL § 9. Værdien af optionerne skulle beregnes efter Black & Scholes-modellen, da der var tale om optioner til børsnoterede aktier. Ved et eventuelt senere salg af aktierne, skal beskatning ske i henhold til aktieavancebeskatningsloven. Anskaffelsessummerne for aktierne udgør de faktiske anskaffelsessummer i henhold til optionsaftalen tillagt optionsværdierne på tilflytningstidspunktet.

 

SKM2007.786.SR

En aftale om tildeling af Matching Shares var omfattet af reglerne i LL § 7 H. Skatterådet nåede frem til, at tidspunktet for den endelige retserhvervelse var udskudt, idet der herskede en vis usikkerhed om aftalens gennemførelse.

 

SKM2007.697.SR

Medarbejdere skulle beskattes af "restricted stock units" på de aftalte vestingtidspunkter.

Arbejdsgiverselskabet havde fradragsret for omkostningerne til "restricted stock units" på de aftalte vestingtidspunkter.

 

SKM2007.642.SR

En række medarbejdere i et dansk selskab havde i henhold til en medarbejderaflønningsaftale modtaget Restricted Stock Units (RSU) som en del af aflønningen. Selskabet ønskede på den baggrund at få klarhed omkring medarbejdernes beskatning af de tildelte RSU'ere.

Medarbejderne erhvervede endelig ret til RSU'erne på modningstidspunktet, som er det tidspunkt, hvor alle betingelser er opfyldt, og aktierne derfor endeligt tildeles medarbejderne. På dette tidspunkt skal medarbejderne beskattes af værdien af aktierne efter LL § 16, jf. SL § 4.

 

SKM2005.143.LR

En medarbejderaktieordning blev anset for at være omfattet af LL § 7 H. Ordningen indebar, at medarbejderne vederlagsfrit blev tildelt aktieoptioner på fastlagte vilkår. I den konkrete sag skulle det på retserhvervelsestidspunktet bedømmes, hvorvidt betingelserne i LL § 7H var opfyldt.

Aftalen blev anset for at være omfattet af LL § 7 H, selvom medarbejderen helt frem til udnyttelsestidspunktet kunne vælge i stedet at udnytte en tillægsaftale. Tillægsaftalen var indgået samtidig med LL § 7 H-aftalen, og størrelsen af de to alternative vederlag lå fast på aftaletidspunktet og kunne ikke ændres efterfølgende.

Ligningsrådet fastslog, at aftalen ikke ville være omfattet af LL § 7 H, hvis aftalen blev udformet, så aktieoptionerne skulle nettoafregnes med aktier eller, hvis parterne uanset aftalens indhold valgte at nettoafregne med aktier.

Ligningsrådet fandt desuden, at det måtte anses for en væsentlig ændring af aftalen, hvis medarbejderne på udnyttelsestidspunktet efter aftalen kunne erhverve eller rent faktisk erhvervede aktier i en anden aktieklasse end den aktieklasse, der var opfattet af optionsaftalen.