Dato for udgivelse
16 Nov 2011 15:17
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
17 Oct 2011 11:57
SKM-nummer
SKM2011.756.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Sagsnummer
16. afdeling, B-1992-08
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Told + Moms og lønsumsafgift
Overemner-emner
Forsendelse og transitering
Emneord
Forsendelse, afslutning, importmoms, forsendelsesprocedure, fællesskabsforsendelse
Resumé

Et dansk selskab påbegyndte en forsendelse af DVD'er, der skulle transporteres fra ...1 i Danmark til et firma i Holland, hvor forsendelsen skulle afsluttes og herefter udleveres til den endelige modtager, selskabet G1, i Belgien.

Varerne blev transporteret af sagsøgeren, H1, men på grund af en kommunikationsfejl, blev forsendelsen afleveret direkte hos modtageren i Belgien. Dermed blev forsendelsen ikke afsluttet forskriftsmæssigt, hvilket udløste krav om betaling af importmoms.

Sagsøgeren, H1, gjorde under sagen gældende, at der var fremlagt et alternativt bevis for forsendelsesprocedurens ophør, idet sagsøgeren påberåbte sig en erklæring fra de belgiske toldmyndigheder.

Landsretten fandt, at der med rette var opkrævet importmoms i Danmark af varerne, og at der ikke var ført alternativt bevis for, at proceduren for ekstern fællesskabsforsendelse var blevet afsluttet i Belgien. Da der ikke fandtes at være grundlag for godtgørelse af den betalte importmoms, blev Skatteministeriet i det hele frifundet.

Landsrettens dom er anket til Højesteret.

Reference(r)
Toldkodeksens artikel 236
Toldkodeksens artikel 239
Henvisning
Den juridiske vejledning 2011-2, afsnit D.A.4.9.3 

Parter

H1 B.V.
(advokat Philip Graff)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/ advokat Anne Kjær)

Afsagt af landsdommerne

Finn Morten Andersen, Kaspar Linkis og Dennis Schnell-Lauritzen (kst.)

Sagens baggrund og parternes påstand

Sagen drejer sig om, hvorvidt det var berettiget, at SKAT opkrævede importmoms vedrørende et parti på 120.000 stk. dvd-disketter, som H1 B.V. transporterede fra Danmark til Belgien, eller om H1 B.V. har ført bevis for, at der allerede var betalt moms for varerne i Belgien.

Sagen er anlagt den 26. juni 2008 ved Københavns Byret, og er ved byrettens kendelse af 31. juli 2008 henvist til behandling ved Østre Landsret i medfør af retsplejelovens § 226, stk. 1.

Sagsøgeren, H1 B.V. (herefter H1), har nedlagt endelig påstand om, principalt at Skatteministeriet tilpligtes til sagsøgeren at betale 106.843,70 kr. med tillæg af procesrente fra 15. juli 2005, subsidiært hjemvisning til fornyet behandling ved SKAT.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har påstået frifindelse.

Sagsfremstilling

Det af H1 rejste krav svarer til et momsbeløb, som foreningen Danske Speditører betalte som kautionist for virksomheden G2 A/S, der afsendte det i sagen omhandlede parti dvd-disketter fra Danmark. Disketterne var importeret fra Taiwan, og transporten var en såkaldt "ekstern fællesskabsforsendelse". Denne forsendelsesmåde indebærer blandt andet, at importmoms først forfalder, når forsendelsesproceduren er afsluttet efter reglerne herom.

Det krav, som H1 har nedlagt påstand om i denne sag, er opstået som følge af, at H1, som udførte transporten, efterfølgende holdt Danske Speditører skadesløs.

Landsskatteretten har den 27. marts 2008 afsagt følgende kendelse vedrørende sagen:

"...

Klager: Danske Speditører

Klage over: SKATs afgørelse af 2. marts 2007

Klagen skyldes, at skattecenteret ikke har imødekommet klagerens anmodning om tilbagebetaling af importmoms og renter vedrørende en forsendelse, der ikke har været afsluttet forskriftsmæssigt.

Landsskatterettens afgørelse

SKATs afgørelse stadfæstes.

Sagens oplysninger

Klageren er en interesseorganisation for danske speditører. Klageren tilbyder sine medlemmer mulighed for at kautionere i forbindelse med anvendelse af EU's forsendelsesprocedurer for de krav, der måtte opstå i forbindelse hermed.

Ved ekspeditionsnummer 04DK00...0 opstartede selskabet G2 A/S en forsendelse bestående af DVD-dics, der skulle transporteres fra ...1 i Danmark til firmaet G3 i ...3, Holland, hvor forsendelsen skulle afsluttes, og varerne herefter udleveres til den endelige modtager, selskabet G1, ...2 i Belgien. Varerne blev transporteret af firmaet H1 B.V. med hjemsted i ...4, Holland.

Klagerens repræsentant har oplyst, at på grund af en kommunikationsfejl afsluttede H1 B.V. imidlertid ikke forsendelsen i Holland, men kørte direkte til G1 i Belgien, hvor godset blev afleveret om morgenen den 12. marts 2004. Der er fremlagt bilag herom.

Idet forsendelsen ikke blev afsluttet forskriftsmæssigt, fremsendte SKAT den 3. maj 2004 en skriftlig efterlysning på forsendelsen til den hovedforpligtede G2 A/S. Skattecenteret har oplyst, at den hovedforpligtede ikke på noget tidspunkt har svaret på henvendelsen. Skattecenteret fremsendte som følge heraf udkast til afgørelse med sagsfremstilling den 21. februar 2005.

Den 2. marts fremsendte G2 A/S kopi af handelsfaktura og pakkeliste med kommentar om, at T-dokumentet lå til behandling hos deres agent i Holland. Idet skattecenteret ikke modtog yderligere fra den hovedforpligtede, traf skattecenteret afgørelse den 17. marts 2005 med korrigeret opkrævningsbeløb på 103.131,70 kr. i moms i henhold til den fremsendte handelsfaktura.

Den hovedforpligtede svarede ikke på afgørelsen og betalte heller ikke det opkrævede beløb. Idet klageren var kautionist for den hovedforpligtede, betalte klageren medio juli måned 2005 skattecenterets krav på dansk moms og renter i alt 106.843,70 kr.

Klagerens repræsentant har oplyst, at det er lykkedes at fremskaffe bevis fra de belgiske toldmyndigheder om, at modtageren af godset G1 i Belgien, har betalt belgisk importmoms af forsendelsen, da denne kom ind i Belgien. Der er henvist til den fremlagte erklæring fra de belgiske toldmyndigheder af 22. december 2006 til G1, hvor fremgår følgende (oversat):

"...

I forlængelse af Deres udtrykkelige anmodning, bekræfter jeg, at faktura fra leverandør G4, Taiwan af 5. marts 2004 er blevet bogført i Deres regnskab som indgangsfaktura nr. 96/2004.

Denne faktura vedrører køb af 120.000 DVD-R 4,7 GB til US$ 0,56 pr. stk, eller til en samlet pris på US$ 67.200,00.

Den skyldige moms er blevet betalt i Belgien.

Mvh

OL

..."

Ved brev af 26. februar 2007 til SKAT anmodede klagerens repræsentant om tilbagebetaling af den danske moms og renter.

SKATs afgørelse

Skattecenteret har ikke imødekommet klagerens repræsentants anmodning om tilbagebetaling af moms og renter.

Der er lagt vægt på, at T-dokumentet har været adskilt fra varerne under enten hele eller dele af transporten, ligesom varerne er indført i EU som en T-2 vare på trods af, at der tydeligt på fragtbrevet er anført, at varerne er ledsaget af et T-dokument, som skal præsenteres for toldvæsenet før aflæsning. Endvidere er der lagt vægt på, at varerne er unddraget toldtilsyn ved direkte levering uden angivelse til fortoldning, ligesom der ikke på noget tidspunkt efterfølgende er foretaget efterangivelse til fortoldning. Endelig har den hovedforpligtede undladt at reagere på skattecenterets efterlysninger. Den hovedforpligtede har således udvist åbenbar forsømmelighed på flere punkter.

Der er i øvrigt henvist til EF-Domstolens afgørelse af 1. februar 2001 i sag C-66/99 (D. Wandel), afgørelse af 11. juli 2002 i sag C-371 (Liberexim BV) og afgørelse af 29. april 2004 i sag C-222/01 (British American Tobacco Manu-facturing BV).

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at der skal ske tilbagebetaling af den opkrævede importmoms og renter.

I henhold til gennemførelsesbestemmelsernes artikel 365, stk. 1, kan den hovedforpligtede fremlægge alternativt bevis for, at forsendelsesproceduren er ophørt, såfremt eksemplar nr. 5 af T-dokumentet ikke kan returneres til toldmyndighederne i afgangsmedlemsstaten inden for en frist på to måneder efter antagelsen af T-dokumentet.

Ifølge samme bestemmelses stk. 2, kan det alternative bevis fremlægges i form af et dokument attesteret af toldmyndighederne i bestemmelsesmedlemsstaten, som muliggør en identifikation af de pågældende varer, og hvoraf det fremgår, at de er blevet frembudt for bestemmelsesstedet, mens det alternative bevis ifølge stk. 3, kan fremlægges i form af et tolddokument vedrørende henførsel under en toldmæssig anvendelse eller bestemmelse i et tredjeland eller en genpart eller fotokopi heraf, som gør det muligt at identificere de pågældende varer.

Den af de belgiske myndigheder udfærdigede erklæring, opfylder kravene til alternativt bevis i gennemførelsesbestemmelsernes artikel 365, stk. 2, hvilket skattecenteret heller ikke direkte har anfægtet. Erklæringen er udfærdiget af toldmyndighederne i Belgien, der er bestemmelsesmedlemsstaten, og indeholder ydermere en præcis beskrivelse af varerne, den taiwanske sælger og varernes pris, hvilket gør det muligt at identificere varerne. De belgiske toldmyndigheder erklærer endvidere udtrykkeligt, at fakturaen fra Taiwan er bogført i G1s bogholderi, og at der er blevet betalt importmoms af denne faktura i Belgien.

Erklæringen efterlader således ikke tvivl om, at den netop omhandler importmoms forfalden ved indførsel af varerne til Belgien og ikke en efterfølgende moms, i forbindelse med et evt. videresalg af varerne. Der var derfor ikke grundlag for, at skattecenteret har kunnet opkræve dansk moms af varerne hos den hovedforpligtede, G2 A/S, hvorfor den danske moms og renterne skal betales tilbage til klageren, der har betalt de pågældende beløb som kautionist.

Det har samtidig været samtlige involverede parters hensigt, at importmomsen skulle betales, og at denne skulle betales i Belgien.

Selvom der har været begået fejl i forbindelse med afslutning af forsendelsen, skal der ved vurderingen af, om hvorvidt der foreligger en åbenbar forsømmelighed fra G2 A/S' side, også bl.a. tages hensyn til den præcise beskaffenhed af fejlen, jf. EU-Kommissionens informationsdokument vedrørende toldkodeksens artikel 220 og artikel 239. Der skal således foretages en konkret vurdering af alle omstændigheder i den foreliggende sag.

I den forbindelse kan det oplyses, at G2 A/S i overensstemmelse med reglerne oprettede et T1-dokument ved varernes udførsel fra Danmark, og at det alene var en kommunikationsfejl mellem den udførende fragtfører H1 B.V. og hovedforpligtede G2 A/S, der medførte, at H1 B.V. ikke afsluttede TI-dokumentet, men i stedet leverede varerne direkte til modtageren i Belgien. T-dokumentet blev således oprettet ved transportens opstart, og reglerne blev således søgt fulgt. Havde G2 A/S i stedet haft til hensigt at unddrage godset fra toldtilsyn mm., hvilket i øvrigt ikke havde været til egen fordel, men alene til fordel for G1, havde G2 A/S således næppe ulejliget sig til at oprette T-dokumentet for alene at undlade at afslutte dette efterfølgende med vilje.

De af hovedforpligtede, G2 A/S' foretagne fejl under sagen kan på baggrund af fejlenes beskaffenhed og G2 A/S´ åbenlyse hensigt til retsmæssigt i overensstemmelse med transportens planlægning at følge reglerne for T1-dokumenter, ikke karakteriseres som åbenbar forsømmelighed. Ligeledes må det afvises, at fejlene er udtryk for forsøg på svigagtig unddragelse af godset fra toldtilsyn og betaling af importmoms.

Endelig skal der kun betales importmoms i et land, og i dette tilfælde er importmomsen som anført af de belgiske toldmyndigheder allerede betalt i Belgien i 2004, hvorfor der ikke også skal ske betaling af dansk moms.

SKAT, Hovedcentrets udtalelse

Hovedcenteret har indstillet, at den påklagede afgørelse stadfæstes, da det ikke er dokumenteret, at varerne er blevet frembudt for bestemmelsesstedet.

Landsskatterettens bemærkninger og udtalelse

Af toldkodeksens (Rådets forordning nr. 2913/92 af 12. oktober 1992) artikel 92, fremgår følgende:

"...

1. Proceduren for ekstern forsendelse ophører, og brugerens pligter er opfyldt, når de varer, der er omfattet af proceduren, og de nødvendige dokumenter frembydes på bestemmelsesstedet i henhold til procedurens bestemmelser.

2. Toldmyndighederne afslutter proceduren for ekstern forsendelse, når de på grundlag af en sammenligning mellem de oplysninger der foreligger på afgangstoldstedet, og de oplysninger, der foreligger på bestemmelsestoldstedet, kan konstatere, at proceduren er ophørt på korrekt vis.

..."

Af toldkodeksens artikel 96, fremgår følgende:

"...

1. Den hovedforpligtede er brugeren af proceduren for ekstern fællesskabsforsendelse. Han skal:

a)

frembyde varerne til toldbehandling på bestemmelsestoldstedet i intakt stand inden for den fastsatte frist og under iagttagelse af de af toldmyndighederne trufne foranstaltninger til varernes identificering.

 
b) overholde bestemmelserne om fællesskabsforsendelse.

2. Uden at dette berører den hovedforpligtedes forpligtelser efter stk. 1 er den transportør eller varemodtager, der accepterer varerne med kendskab til, at de er varer under fællesskabsforsendelse, ligeledes forpligtet til at frembyde dem i intakt stand for bestemmelsestoldstedet inden for den fastsatte frist under iagttagelse af de af toldmyndighederne trufne foranstaltninger til varernes identificering.

..."

Af toldkodeksens artikel 203, fremgår der følgende:

"...

1. Toldskyld ved indførsel opstår, når:

- En importafgiftspligtig vare unddrages toldtilsyn.

2. Toldskylden opstår på det tidspunkt, hvor varen unddrages toldtilsynet.

3. Debitorer er:

- den person, der har unddraget varen toldtilsyn

- de personer, der har medvirket til unddragelsen, og som vidste eller med rimelighed burde have vidst, at det drejede sig om unddraget toldtilsyn

- de personer, der har erhvervet eller opbevaret den pågældende vare, og som på det tidspunkt, hvor de erhvervede eller modtog varen, vidste eller med rimelighed burde have vidst, at det drejede sig om en vare, der var unddraget toldtilsyn

- samt, i givet fald, den person, som det påhviler at opfylde de forpligtelser, der opstår ved varens midlertidige opbevaring eller ved anvendelse af den toldprocedure, som varen er undergivet.

..."

Af toldkodeksens artikel 215, fremgår der følgende:

"...

1. Toldskylden opstår:

- det sted, hvor de omstændigheder, de er årsag til toldskylden indtræffer

- eller, hvis dette sted ikke kan bestemmes, det sted, hvor toldmyndighederne konstaterer, at varen befinder sig i en situation, der giver anledning til toldskyld

- eller, hvis varen er henført under en toldprocedure, som ikke er afsluttet, og hvis stedet ikke kan bestemmes i henhold til første eller andet led inden for en frist, der i givet fald fastsættes efter udvalgsproceduren, det sted, hvor varen er henført under eller er kommet ind i Fællesskabets toldområde under den pågældende procedure.

(...)

3. De i artikel 217, stk. 1, nævnte toldmyndigheder er toldmyndighederne i den medlemsstat, hvor toldskylden er opstået eller anses for at være opstået efter denne artikel.

..."

Af toldkodeksens artikel 236 og 239, fremgår der følgende:

"...

Artikel 236.

1. Godtgørelse af import- eller eksportafgifter ydes, hvis det godtgøres, at det pågældende beløb på betalingstidspunktet ikke var skyldigt efter lovgivningen, eller at beløbet er blevet bogført i strid med artikel 220, stk. 2.

..."

(...)

"...

Artikel 239.

1. Godtgørelse af eller fritagelse for import- eller eksportafgifter kan indrømmes i andre situationer end dem, der er omhandlet i artikel 236, 237 og 238,

- og som fastlægges efter udvalgsproceduren

- og som skyldes omstændigheder, hvor den berettigede ikke har gjort sig skyldig i urigtigheder eller åbenbar forsømmelighed. De situationer, hvor denne bestemmelse finder anvendelse, samt de nærmere procedureregler herfor fastlægges efter udvalgsproceduren. Godtgørelse eller fritagelsen kan undergives særlige betingelser.

..."

Af Kommissionens forordning nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse gennem-førelsesbestemmelser til Rådets forordning nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks artikel 365, fremgår der:

"...

1. Hvis eksemplar nr. 5 af forsendelsesangivelsen ikke returneres til toldmyndighederne i afgangsmedlemsstaten inden for en frist på to måneder efter antagelsen af forsendelsesangivelsen, giver disse myndigheder den hovedforpligtede meddelelse herom og anmoder ham om at fremlægge bevis for, at proceduren er ophørt.

1 a. Når bestemmelserne i afdeling 2, underafdeling 7, finder anvendelse, og toldmyndighederne i afgangslandet ikke har modtaget "ankomstmeddelelsen" før udløbet af den frist, inden for hvilken varerne skal frembydes på bestemmelsesstedet, underretter disse myndigheder den hovedforpligtede og anmoder ham om at fremlægge bevis på, at proceduren er afsluttet.

2. Det i stk. 1 nævnte bevis kan, hvis toldmyndighederne stiller sig tilfreds hermed, fremlægges i form af et dokument attesteret af toldmyndighederne i bestemmelsesmedlemsstaten, som muliggør en identifikation af de pågældende varer, og hvoraf det fremgår, at de er blevet frembudt for bestemmelsesstedet eller i tilfælde, hvor artikel 406 anvendes, er afleveret til den godkendte modtager.

3. Proceduren for fællesskabsforsendelse anses ligeledes for at være ophørt, hvis den hovedforpligtede fremlægger et tolddokument, som toldmyndighederne stiller sig tilfreds med, vedrørende henførsel under en toldmæssig anvendelse eller bestemmelse i et tredjeland eller en genpart eller fotokopi heraf, som gør det muligt at identificere de pågældende varer. Genparten eller fotokopien af dette dokument skal være bekræftet enten af det organ, der har påtegnet originalen, eller af det berørte tredjelands myndigheder eller af myndighederne i en af medlemsstaterne.

..."

Af gennemførelsesbestemmelsernes artikel 366, fremgår der følgende:

"...

1. Hvis toldmyndighederne i afgangsmedlemsstaten ikke fire måneder fra datoen for antagelsen af forsendelsesangivelsen har modtaget bevis for, at proceduren er ophørt, indleder de omgående en efterforskningsprocedure med henblik på at fastslå, om proceduren kan afsluttes, eller i mangel heraf at fastslå grundlaget for toldskyldens opståen, at identificere skyldneren og at bestemme, hvilke toldmyndigheder der er kompetente for bogføringen.

Denne procedure indledes straks, hvis toldmyndighederne underrettes på et tidligt tidspunkt, eller hvis de har mistanke om, at proceduren er ophørt.

Når bestemmelserne i afdeling 2, underafdeling 7, finder anvendelse, iværksætter toldmyndighederne også straks forespørgselsproceduren, hver gang de ikke har modtaget "ankomst-meddelelsen" før udløbet af den frist, inden for hvilken varerne skal frembydes på bestemmelsesstedet, eller meddelelsen om "kontrolresultater" senest seks dage efter modtagelsen af "ankomstmeddelelsen".

2. Efterforskningsproceduren indledes også, hvis det senere viser sig, at beviset for procedurens ophør er forfalsket, og at proceduren er nødvendig for, at virkeliggøre målene i stk. 1.

3. For at indlede en efterforskningsprocedure fremsætter toldmyndighederne i afgangsmedlemsstaten en anmodning til toldmyndighederne i bestemmelsesmedlemsstaten sammen med alle nødvendige oplysninger.

4. Toldmyndighederne i bestemmelseslandet og eventuelt de grænseovergangssteder, der er blevet anmodet om at medvirke i forbindelse med en efterforskningsprocedure, afgiver straks deres svar.

5. Gør efterforskningsproceduren det muligt at fastslå, at proceduren er afsluttet korrekt, underretter toldmyndighederne i afgangsmedlemsstaten straks den hovedforpligtede samt om fornødent de toldmyndigheder, der ville have indledt en inddrivelsesprocedure i henhold til kodeksens artikel 217 til 232 herom.

..."

Af gennemførelsesbestemmelsernes artikel 450a, fremgår følgende:

"...

Den i kodeksens artikel 215, stk. 1, tredje led, omhandlede frist er på ti måneder regner fra antagelsen af forsendelsesangivelsen.

..."

Af gennemførelsesbestemmelsernes artikel 450c, fremgår følgende:

"...

1. Når proceduren ikke er afsluttet, skal toldmyndighederne i afgangsmedlemsstaten inden for en frist på 12 måneder fra datoen for antagelsen af forsendelsesangivelsen underrette kautionisten om, at proceduren ikke er afsluttet.

1 a. Når proceduren ikke er afsluttet, skal de i overensstemmelse med kodeksens artikel 215 udpegede toldmyndigheder inden for en frist på tre år fra datoen for antagelsen af forsendelsesangivelsen underrette kautionisten om, at han er eller vil kunne blive forpligtet til at betale de beløb, som han hæfter for i forbindelse med den pågældende fællesskabsforsendelse.

Denne meddelelse skal indeholde forsendelsesangivelsens nummer og dato, afgangsstedets navn, den hovedforpligtedes navn og det pågældende beløb.

2. Kautionisten frigøres for sine forpligtelser, hvis han ikke har modtaget en af de i stk. 1 og 1 a nævnte meddelelser inden for fristens udløb."

..."

Herudover fremgår det af momslovens § 12, stk. 1, at der betales afgift af varer, der indføres her til landet fra steder uden for EU. Endelig fremgår det af momslovens § 45, stk. 6, at der ydes godtgørelse af betalt moms i samme omfang som der ydes toldgodtgørelse.

Det lægges til grund, at skattecenteret i første omgang har underrettet den hovedforpligtede, jf. toldkodeksens artikel 96, om, at den omhandlede forsendelse ikke har været afsluttet forskriftsmæssigt, og den hovedforpligtede derfor har skullet bevise, at proceduren har været afsluttet korrekt eller påvise, hvor overtrædelsen eller uregelmæssigheden faktisk var begået, jf. herved gennemførelsesbestemmelsernes artikel 365 og 366.

Dette er ikke sket inden for de tidsfrister, som skattecenteret har sat, hvorfor der som udgangspunkt er opstået toldskyld efter toldkodeksens artikel 203, stk. 1, og momsskyld efter momslovens § 12, stk. 1, idet varerne har været unddraget toldtilsyn. Det bemærkes, at der ikke er opkrævet told, idet toldsatsen for de omhandlede varer er 0.

Da varerne er kommet fra et 3. land og ind i Danmark, og da forsendelsesproceduren er opstartet her, har de danske toldmyndigheder været berettiget til at opkræve told og moms, jf. herved toldlovens artikel 215, stk. 1, 3. led og stk. 3, samt momslovens § 12, stk. 1, hvilket er sket ved afgørelse af 17. marts 2005. Klageren er som kautionist for forsendelsen underrettet herom ved meddelelse af 15. juni 2005, jf. gennemførelsesbestemmelsernes artikel 450c, og har betalt de skyldige beløb.

Klageren kan herefter alene få tilbagebetalt de omhandlede beløb, såfremt betingelserne for toldgodtgørelse efter reglerne i toldkodeksens artikel 236 og 239, har været opfyldt.

For så vidt angår toldkodeksens artikel 236, findes det ikke godtgjort, at det pågældende toldbeløb på betalingstidspunkterne ikke var skyldigt efter lovgivningen. Det bemærkes, at der under alle omstændigheder har skullet betales afgifter ved indførslen af varerne til EU's toldområde, og det har i denne forbindelse været de danske toldmyndigheder, der har været kompetente til at opkræve disse afgifter, jf. ovenfor.

Der kan således allerede af denne grund ikke ydes toldgodtgørelse efter toldkodeksens artikel 236.

For så vidt angår godtgørelse af tolden efter toldkodeksens artikel 239, skal der foreligge en særlig situation, dvs. omstændigheder, der gør, at klageren er sat i en usædvanlig situation i forhold til andre. Det forhold, at de belgiske myndigheder har opkrævet afgifter, kan ikke i nærværende tilfælde anses for at udgøre en særlig situation, idet de danske myndigheder har været kompetente til at foretage denne opkrævning. Det bemærkes ligeledes i den forbindelse, at der ikke er fremlagt nærmere dokumentation for, at varerne rent faktisk har været toldbehandlet i Belgien, ligesom det ikke af den fremlagte erklæring fra de belgiske myndigheder fremgår nærmere, hvilken type af moms, der er betalt.

Der ses heller ikke på andet grundlag at foreligge en særlig situation. Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.

..."

For landsretten har H1 fremlagt et indkøbsregister fra G1s momsregnskab for marts måned 2004. Det fremgår blandt andet af post nr. 96 i dette indkøbsregister, at der skulle være indkøbt varer fra G4 Inc., og posten er benævnt "import uden for EU 81".

H1 har endvidere for landsretten fremlagt en momsangivelse dateret 9. april 2004 fra G1 for perioden marts 2004. Under overskriften "import" fremgår koden 81. Endelig har H1 fremlagt en faktura af 15. marts 2004, hvoraf det fremgår, at G1 solgte 120.000 dvd-disketter til det belgiske selskab G5. Fakturaen lyder på betaling af 60.000,00 EUR hvortil kommer moms med en sats på 21 %.

Skatteministeriet har for landsretten fremlagt en erklæring fra de belgiske toldmyndigheder af 4. august 2010, hvori det blandt andet er anført:

"...

I henhold til afhøring denne formiddag af FY, direktør for firmaet G1 indtil 31. marts 2004 (den nye er MM), kan vi give Dem disse yderligere oplysninger og supplerende dokumenter (bilagt):

(fri oversættelse på engelsk af rapporten fra vores agent i Unit Investigation, Bruxelles, LJ)

Det fremgår af en e-mail fra det hollandske firma G6 af 27. juli 2004 (se bilag), at varerne ikke er toldklareret af de hollandske toldmyndigheder. I den pågældende e-mail foreslår firmaet G6, at hr. FY klarerer varerne i deres navn som skatterepræsentant for firmaet G1.

Det kan ikke nogetsteds eller af nogen bekræftes, at varerne faktisk blev klareret. Gennemførelsen af forsendelsesproceduren kan ikke påvises.

Købsfakturaen var af firmaet G1 behørigt indeholdt i momsindberetningen som oplyst i brevet fra momsadministrationen af 22. december 2006.

..."

Procedure

H1 har til støtte for den nedlagte påstand gjort gældende blandt andet, det opkrævede momsbeløb aldrig har været skyldigt efter lovgivningen. Det er korrekt, at forsendelsen af dvd-disketterne ikke blev afsluttet ved indlevering af forsendelsesdokumentet til de danske myndigheder. Forordning nr. 2454/93 åbner imidlertid i artikel 365, stk. 2, mulighed for at bevise afslutningen af forsendelsen ved et alternativt bevis. H1 har med de belgiske myndigheders erklæring af den 22. december 2006 fremlagt et sådant alternativt bevis for forsendelsens afslutning. Idet der er ført bevis for forsendelsesprocedurens afslutning i Belgien, har der ikke været hjemmel opkrævning af importmoms i Danmark efter momslovens § 12, stk. 2.

Den nævnte erklæring oplister endvidere en række specifikke forhold, der godtgør, at der er betalt importmoms af de omhandlede varer i Belgien. Blandt andet angives den taiwanske sælgers identitet og forretningssted nøje, og det anføres, at faktura for de omhandlede varer er optaget i firmaet G1s bogholderi, og at skyldig moms er betalt i Belgien. På baggrund af erklæringens udtrykkelige henvisning til den taiwanske sælger må det være klart, at den moms der anføres at være betalt i Belgien, er importmoms. Var der derimod tale om almindelig videresalgsmoms, ville det være irrelevant at anføre navn og forretningssted på den taiwanske sælger, idet man i den situation ville have anført navnet på køberen af varerne. Det er en meget formalistisk indsigelse, når Skatteministeriet ikke vil anerkende de belgiske myndigheders klare erklæring, men herudover kræver, at der skulle være sket en "frembydelse" for toldmyndighederne. Det gælder navnlig, da G1 faktisk i sit momsregnskab for marts 2004 har angivet det omhandlede parti dvd-disketter overfor toldmyndighederne.

Erklæringen af 4. august 2010 fra de belgiske toldmyndigheder, som Skatteministeriet har fremlagt, er ganske uklar og afkræfter ikke, at der faktisk er betalt moms i Belgien. Da beløbet således ikke har været skyldigt efter lovgivningen, og da H1 ved den fejlagtige udlevering af godset alene begik en simpel og hændelig fejl, der ikke kan betragtes som en urigtighed efter artikel 239 i Rådets forordning 2923/92 om indførelse af en told-kodeks har H1 krav på godtgørelse efter artikel 236 og 239 i toldkodeksen.

Skatteministeriet har til støtte for den nedlagte frifindelsespåstand gjort gældende blandt andet, at der opstod momsskyld, da forsendelsen ikke blev afsluttet efter forskrifterne. En forskriftmæssig afslutning af forsendelsen indebar, at de omhandlede varer var blevet frembudt for toldmyndighederne på bestemmelsesstedet i Holland, som det er fastsat i artikel 96 i toldkodeksen (Rådets forordning nr. 2913/92). Ved "bestemmelsesstedet" forstås i denne forbindelse det toldsted, hvor de varer, der er henført under proceduren for fællesskabsforsendelse, skal frembydes med henblik på afslutning af forsendelsesproceduren, jf. artikel 340 b i Kommissionens forordning nr. 2454/93. Varerne blev ved H1s fejlagtige udlevering til G1 unddraget toldtilsynet. I medfør af toldkodeksens artikel 203, stk. 1, opstod der herved toldskyld. Det kan ikke lægges til grund, at H1 med erklæringen af 22. december 2006 fra de belgiske toldmyndigheder har ført et såkaldt alternativt bevis for, at forsendelsesproceduren er afsluttet. Det fremgår således udtrykkeligt af artikel 365, stk. 2, at muligheden for at føre alternativt bevis forudsætter, at det dokumenteres, at varerne er blevet frembudt for bestemmelsesstedet. Ved "frembydelse" for toldmyndighederne forstås, at der sker underretning af myndighederne om varernes tilstedeværelse på toldstedet eller et andet af myndighederne anvist sted, jf. betragtning 19 til toldkodeksen. Med de belgiske toldmyndigheders erklæring af 4. august 2010 står det klar, at der ikke er sket frembydelse for de belgiske myndigheder. Det må anses for rene spekulationer, når H1 anfører, at det af erklæringen af 22. december 2006 skulle fremgå, at der er betalt importmoms af de omhandlede varer. Det udtaler myndighederne sig faktisk ikke om i erklæringen. Erklæringen er endvidere fremkommet længe efter udløbet af den frist på 2 måneder til fremlæggelse af et alternativt bevis, som fremgår af forordningens artikel 365, stk. 1. Endelig er der ikke grundlag for godtgørelse af den i Danmark betalte importmoms efter toldkodeksens artikel 236 og 239. Godtgørelse af den betalte moms forudsætter efter disse bestemmelser navnlig, at beløbet ikke var skyldigt efter lovgivningen, og at der ikke foreligger urigtigheder fra den juridiske person, der anmoder om godtgørelse. I denne sag opstod der momsskyld i henhold til lovgivningens regler, da de omhandlede varer som følge af H1s fejlagtige udlevering til den belgiske modtager blev unddraget fra toldtilsyn. H1 måtte endvidere som professionel transportvirksomhed indse, at denne unddragelse havde karakter af en urigtighed i henhold til toldkodeksens artikel 239. Endelig er der ikke grundlag for at hjemvise sagen til fornyet behandling hos SKAT. Såfremt Skatteministeriet frifindes for H1s betalingspåstand savner hjemvisning mening, og såfremt Landsretten finder at betingelserne for tilbagebetaling eller godtgørelse er til stede, vil en dom med denne konklusion føre til tilbagebetaling af momsen, hvorfor hjemvisning er ufornøden.

Rettens begrundelse og resultat

Den omhandlede forsendelse af dvd-disketter blev ikke afsluttet forskriftsmæssigt i henhold til reglerne om eksterne fællesskabsforsendelser, idet varerne ikke blev frembudt for toldmyndighederne på det i forsendelsesdokumentet angivne bestemmelsestoldsted i Holland. Varerne blev derimod af H1 som transportør udleveret direkte til den belgiske virksomhed G1 i Belgien. På denne baggrund og under hensyn til de oplysninger om de danske toldmyndigheders ubesvarede henvendelser til den danske afsender af varerne finder retten, at der med rette er opkrævet importmoms i Danmark af varerne.

Efter indholdet af de belgiske toldmyndigheders erklæringer af 22. december 2006 og 4. august 2010 samt indholdet af de fremlagte dokumenter fra virksomheden G1, findes der ikke at være ført alternativt bevis for, at proceduren for ekstern fællesskabsforsendelse er blevet afsluttet.

Herefter, og da der ikke findes at være noget grundlag for godtgørelse af den betalte importmoms efter toldkodeksens artikel 236 og artikel 239, tages skatteministeriets frifindelsespåstand til følge.

H1 skal betale sagsomkostninger for landsretten til Skatteministeriet med i alt 56.250 kr. Beløbet omfatter 35.000 kr. til udgifter til advokatbistand inkl. moms og 21.250 kr. til dækning af positive omkostninger til translatøroversættelser. Ved fastsættelsen af beløbet til dækning af udgifterne til advokatbistand er der ud over sagens værdi taget hensyn til sagens omfang og karakter.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Skatteministeriet frifindes

I sagsomkostninger for landsretten skal H1 B.V. betale 56.250 kr. til Skatteministeriet.

Det idømte skal betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter