Dato for udgivelse
02 Nov 2011 14:16
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
25 Oct 2011 12:46
SKM-nummer
SKM2011.713.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
11-111579
Dokument type
Bindende svar
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personlig indkomst
Emneord
Skat, udland, udsendt, lempelse, lønindkomst, kollektiv aftale, dobbeltbeskatning, afvist.
Resumé

Skatterådet finder, at personen A er fuldt skattepligtig til Danmark, da hun anses for udsendt til tjeneste af en offentlig institution, jf. kildeskattelovens § 1, nr. 4. Skatterådet lægger vægt på, at A indgik aftale med og blev aflønnet fra B Universitet i Danmark under sit forskningsophold på universitetet i C-land. Skatterådet kan ikke bekræfte, at A kan anvende ligningslovens § 33 A vedrørende lønindkomst fra B Universitet optjent under sit udlandsophold. A er under udlandsopholdet omfattet af AC-overenskomsten, bilag 5 (kollektiv aftale). Bilag 5 indeholder ikke oplysning om, at lønnen er fastsat under hensyn til lempelse efter ligningslovens § 33 A, stk. 1, jf. stk. 2. Skatterådet afviste at besvare et spørgsmål, om A og dennes ægtefælle bliver beskattet i C-land, af fast ejendom beliggende i Danmark.

Hjemmel

Lovbekendtgørelse nr. 1403 af 7/12 2010 (kildeskatteloven)
Lovbekendtgørelse nr. 1365 af 29/11 2010 (ligningsloven)
Lovbekendtgørelse nr. 175 af 23/2 2011 (skatteforvaltningsloven)
Bki nr. 92 af 25/6 1997 med ændringer (DBO Norden)

Reference(r)

Kildeskatteloven § 1, nr. 1.
Ligningsloven § 33 A, stk. 1 og 2.
Skatteforvaltningsloven § 21, stk. 1 og
Skatteforvaltningsloven § 25, stk. 3.
Dobbeltbeskatningsoverenskomst Norden, artikel 4, 6 og 19.

Henvisning

Ligningsvejledningen Dobbeltbeskatning 2011-2, afsnit D.A.1.4

Henvisning

Ligningsvejledningen Dobbeltbeskatning 2011-2, afsnit D.C.2.6.

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2011-2, afsnit A.A.3.9.


Spørgsmål

  1. Er A fortsat fuldt skattepligtig til Danmark, når hun flytter til C land?
  2. Kan A anvende ligningslovens § 33 A til lempelse af dansk skat af lønindkomst fra B Universitet?
  3. Bliver A og dennes ægtefælle beskattet i C land af indtægten af ægteparrets udlejede bolig i Danmark, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomst Norden?

Svar

  1. Ja.
  2. Nej.
  3. Afvist. Se dog vejledende udtalelse

Beskrivelse af de faktiske forhold

Baggrund

A (spørger) fik pr. 1. februar 2008 tildelt et ph.d.-stipendiat og ansættelse for perioden 1. februar 2008 til 31. januar 2011 ved B Universitet i Danmark. Af spørgers ansættelsesbrev fremgår bl.a. at:

  • Ansættelse vil ske i henhold til Protokollat til overenskomst for akademikere i staten (AC-overenskomsten) om ph.d.-stipendiater, hvorefter ph.d.-stipendiaten pr. 1. oktober 2006 indplaceres i AC-overenskomstens basislønforløb efter uddannelse og i forhold til anciennitet. Protokollatet kan ses på Personalestyrelsens hjemmeside.
  • Basislønnen, dvs. uden tillæg udgjorde / udgør henholdsvis xx.xxx kr. på trin 3 ved ansættelsens start og xx.xxx kr. på trin 8 ved ansættelsens ophør.

Ph.d.-stipendiatet blev imidlertid forlænget som følge af syge- og barselsorlov, således at det vil udløbe i slutningen af januar 2012.

Ifølge ph.d.-bekendtgørelsens (nr. 18 af 14/1 2008) § 9 skal den ph.d.-plan, som det konkrete universitet godkender, bl.a. indeholde oplysning om plan for deltagelse i aktive forskermiljøer. Ifølge bekendtgørelsens § 7, stk. 2, nr. 3 skal ph.d.-uddannelsen indeholde "deltagelse i aktive forskermiljøer, herunder ophold på andre, primært udenlandske, forskningsinstitutioner". Ifølge § 7, stk. 3 kan der dispenseres for bl.a. ophold efter stk. 2, nr. 3.

Ifølge spørgers ph.d.-plan var D Universitet i Danmark den eksterne forskningsinstitution for spørger i henhold til bekendtgørelsens § 7, stk. 2, nr. 3. Spørger påbegyndte således sit ph.d.-studium med et ophold på D Universitet fra februar til september 2008. Herefter påbegyndte spørger sit forskningsophold ved B Universitet.

Som følge af, at spørgers ægtefælle blev ansat hos en offentlig arbejdsgiver i C land, flyttede spørger og dennes familie til C-land den 1. august 2011. Efter spørgers ønske, fik hun aftalt et ophold som gæsteforsker ved universitetet i C land med en varighed på 1½ år. I forbindelse med opholdet får spørger kontor stillet til rådighed og udfører udelukkende sin forskning på universitetet i C land. Spørgers løn vil i hele perioden blive udbetalt af B Universitet.

Opholdet som gæsteforsker ved universitetet i C land indgik ikke i spørgers oprindelige ph.d.-plan.

Spørgers ansættelsesvilkår med B Universitet blev ikke ændret i forbindelse med overførslen til universitetet i C land, og hun modtog ikke skattefrie godtgørelser ved flytningen af arbejdssted til C land eller anden regulering af sin løn.

Efter udløb af spørgers ophold i C land i slutningen af januar 2012, er hun ikke sikret tilbagegang til B Universitet.

Det fremgår af Personalestyrelsens hjemmeside, at "Protokollat om ph.d.-stipendiater" udgør bilag 5 (Bilag 5) til AC-overenskomsten. Endvidere fremgår det, at der indgået en "Aftale om ph.d.-stipendiater, der i hele forløbet er indskrevet ved udenlandske institutioner". Sidstnævnte aftale er senest offentliggjort som cirkulære nr. 9278 af 15/6 2010 (Cirkulære nr. 9278).

Af bilag 5 og bilagets cirkulærebemærkninger fremgår bl.a. følgende:

  • Protokollatet omfatter ph.d.-studerende med kandidatgrad, som i forbindelse med indskrivning ved en højere uddannelsesinstitution i Danmark eller udlandet får bevilget stipendium til gennemførelse af ph.d.-studiet og i tilknytning hertil opnår ansættelse.
  • En ph.d.-stipendiat, der er indskrevet ved en højere uddannelsesinstitution i Danmark, men som i henhold til sin studieplan gennemfører en del af uddannelsen ved en udenlandsk forskningsinstitution, er også under udlandsopholdet omfattet af protokollatet.
  • Lønmæssigt placeres ph.d.-stipendiaten i AC-overenskomstens basislønforløb.

Af Cirkulære nr. 9278 fremgår bl.a. følgende:

  • Den årlige basisløn udgør fra 1. oktober 2008 177.000 kr. netto.
  • Løn mv. er anført i årligt grundbeløb. Lønnen er fastsat under hensyn til, at den forudsættes at være skattefri i Danmark efter reglerne i ligningslovens § 33A. Der kan ikke samtidig hermed udbetales skattefrie ydelser efter ligningslovens regler, dvs. at ph.d.-stipendiaten under opholdet ved den udenlandske uddannelsesinstitution ikke kan ydes time- og dagpenge.

Spørgers ph.d.-stipendiat er omfattet af bilag 5 til AC-overenskomsten.

Spørger og dennes ægtefælle har udlejet ejerboligen uopsigeligt i 3 år. I forbindelse med udlejningen påtænkes virksomhedsordningen anvendt for så vidt angår den danske skat, men spørger ønsker oplyst, om der kan påregnes norsk skat og i givet fald i hvilket omfang, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem de nordiske lande.

Spørgers opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Spørger er af den opfattelse, at spørgsmål 1 og 3 skal besvares med et "Nej", mens spørgsmål 2 skal besvares med et "ja", medmindre det bortfalder som følge af svaret på spørgsmål 1.

Skatteministeriets indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Spørger ønsker oplyst, om hun fortsat er fuldt skattepligtig til Danmark, når hun flytter til C land den 1. august 2011.

Lovgrundlag

Kildeskattelovens (lbkg. nr. 1403 af 7/12 2010) § 1, stk. 1, nr. 1, og 4 er formuleret således:

"§ 1. Stk. 1. Pligt til at svare indkomstskat til staten i overensstemmelse med reglerne i denne lov påhviler:

1. personer, der har bopæl her i landet,

4. danske statsborgere, som af den danske stat, regioner, kommuner eller andre offentlige institutioner m.v. er udsendt til tjeneste uden for riget, og som ikke er omfattet af bestemmelserne foran under nr. 1 og 2, samt de med disse personer samlevende ægtefæller og de hos dem hjemmeværende børn, der ikke er fyldt 18 år ved indkomstårets begyndelse, når de pågældende ægtefæller og børn er danske statsborgere, og de ikke er undergivet indkomstbeskatning til fremmed stat efter reglerne for derboende personer."

Lovforarbejder

Kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 4 blev ved § 3, nr. 1 i lov nr. 462 af 12/6 2009 (L201 2008/09-1) ændret. Af de særlige lovbemærkninger til denne ændring fremgik følgende:

"Efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 4, omfatter den fulde skattepligt danske statsborgere, som af den danske stat, regioner eller kommuner er udsendt til tjeneste uden for riget. Der har været rejst tvivl om, hvorvidt denne bestemmelse også omfatter personer, som er udsendt af offentlige institutioner. Som eksempler kan nævnes universiteterne og Danmarks Radio. Det foreslås præciseret, at skattepligten også omfatter personer, der udsendes af sådanne offentlige institutioner."

Ændringsloven trådte i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende, jf. § 20, stk. 1.

Praksis

SKM2006.713.SR

Skatterådet bekræftede i dette bindende svar, at en sendelektor ikke var skattepligtig til Danmark af persontilskud på 162.835 kr. årligt, som hun modtog fra Videnskabsministeriet under Lektoratsordningen i forbindelse med ansættelse ved udenlandsk universitet. Hun kunne ikke anses for udsendt af den danske stat og var dermed ikke fuldt skattepligtig til Danmark, idet hun ikke havde bopæl til rådighed her. Der var ikke hjemmel til at beskatte persontilskuddet som begrænset skattepligtig indkomst. Af Skatterådets begrundelse fremgik bl.a. følgende:

"[...]Det fremgår ikke af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 4, at det er en forudsætning for reglens anvendelse, at den udsendte skal være i et ansættelsesforhold med den danske stat eller kommuner. Det må imidlertid i de tilfælde, hvor der ikke foreligger et egentligt ansættelsesforhold med den danske stat eller kommuner, efter SKAT's opfattelse være en forudsætning for at en person kan anses for at være “udsendt til tjeneste" af den danske stat eller kommuner, at vedkommende fremstår som repræsentant for den danske stat eller kommuner og som værende underlagt danske offentlige ledelsesbeføjelser. Dette ses ikke på det foreliggende grundlag at være tilfældet for sendelektorerne, hvorfor SKAT indstiller, at spørgeren ikke anses for fuldt skattepligtig til Danmark efter opgivelse af sin bopæl her. [...]"

LR af 29/9 1998, TfS 1999, 535

Ligningsrådet har truffet afgørelse vedrørende spørgsmålet, om hvorvidt visse ydelser udbetalt af Rektorkollegiet, Forskerakademiet og forskningsrådene er omfattet af ligningslovens § 7, litra r, med den konsekvens, at lempelse efter ligningslovens § 33 A ikke er mulig for ph.d.-studerende ved en udenlandsk uddannelsesinstitution, som lønnes af den danske stat. Departementet har efterfølgende udtalt til Told- og Skattestyrelsen, at en person, der er udsendt som ph.d.-studerende ved en uddannelsesinstitution i udlandet, og som lønnes af den danske stat, er at betragte som udsendt til tjeneste uden for riget som omhandlet i kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 4, og af den hertil hørende administrative praksis. En udsendt ph.d.-studerende er således altid fuldt skattepligtig til Danmark.

Begrundelse

Der foreligger fuld skattepligt for danske statsborgere, som af den danske stat, kommuner, regioner eller andre offentlige institutioner m.v., er udsendt til tjeneste uden for riget, og som ikke er omfattet af bestemmelserne i kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2. Fuld dansk skattepligt foreligger endvidere for den udsendte persons samlevende ægtefæller og hjemmeværende børn, der ikke er fyldt 18 år, medmindre ægtefællen / børn er undergivet fuld indkomstbeskatning i det pågældende udland. Dette fremgår af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 4.

Efter det oplyste lægges det til grund, at spørgers fulde danske skattepligt efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 ophørte ved udrejse til C land. Spørger og dennes familie udrejste til C land, og ejerboligen blev i den forbindelse udlejet uopsigeligt for en 3-årig periode.

Ved lov nr. 462, 2009 er det præciseret, at bl.a. de danske universiteter er omfattet af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 4, idet disse ifølge lovforarbejderne skal anses for omfattet af begrebet "andre offentlige institutioner mv.".

Spørger indgik aftale med B Universitet om ansættelse som ph.d.-stipendiat ved B Universitet. Spørgers forsknings-/arbejdssted blev efter spørgers ønske og efter aftale med B Universitet det sidste 1½ år af spørgers ph.d.-stipendiat ændret til universitetet i C land, uanset at dette ophold ikke oprindeligt fremgik af spørgers ph.d-plan. Spørger aflønnes under tjenesten stadig af B Universitet. Under disse omstændigheder anser Skatteministeriet spørger for at være udsendt til tjeneste af en offentlig institution, og den fulde danske skattepligt er herefter bevaret, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 4. Der henvises endvidere til TfS 1999, 535. LR og SKM2006.713.SR, modsætningsvist.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 1 besvares med et "ja".

Spørgsmål 2

Spørger ønsker oplyst, om hun er berettiget til fuld lempelse vedrørende dansk skat af lønindkomst fra B Universitet, jf. ligningslovens § 33 A.

Lovgrundlag

Ligningslovens (lbkg. nr. 1365 af 29/11 2010) § 33A, stk. 1 og 2 er formuleret således (uddrag):

"Stk. 1. Har en person, der er skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, under ophold uden for riget i mindst 6 måneder uden andre afbrydelser af opholdet end nødvendigt arbejde her i riget i direkte forbindelse med udlandsopholdet, ferie eller lignende af en sammenlagt varighed på højst 42 dage, erhvervet lønindkomst ved personligt arbejde i tjenesteforhold, nedsættes den samlede indkomstskat med det beløb, der forholdsmæssigt falder på den udenlandske indkomst. [...]

Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse for lønindkomst ved tjeneste uden for riget for den danske stat eller anden dansk offentlig myndighed, såfremt erhververen af den nævnte lønindkomst modtager ydelser efter § 7, nr. 15, eller § 9 A. Tilsvarende finder stk. 1 ikke anvendelse for lønindkomst erhvervet fra den danske stat eller anden offentlig myndighed, hvis lønnen er fastsat i henhold til en kollektiv aftale og det ikke udtrykkeligt fremgår af denne aftale, at lønnen er fastsat under hensyn til lempelse efter stk. 1."

Praksis

SKM2001.1.TSS - Skattelempelse - udsendte offentligt ansatte

Told- og Skattestyrelsen har lavet en vejledning om skattefritagelse efter ligningslovens § 33A og udsendte offentligt ansatte. Heraf fremgår bl.a. følgende om baggrunden for reglerne i stk. 2.

"[...] Af bestemmelserne i dobbeltbeskatningsoverenskomsterne følger det, at offentligt ansatte i langt de fleste tilfælde kun vil kunne beskattes i hjemlandet. En lempelse efter ligningslovens § 33 A for en offentligt ansat indebærer derfor, at den udbetalte løn bliver skattefri, da den jo hverken beskattes i opholdslandet eller i Danmark. En privat ansat vil derimod blive skattepligtig i opholdslandet efter 183 dages ophold. Disse forskellige udgangspunkter er baggrunden for de særlige regler i ligningslovens § 33 A for offentligt ansatte. [...]"

Ligningsvejledningen Dobbeltbeskatning (2011-2), afsnit D.C.2.6

"[...] Såfremt lønnen er fastsat i henhold til en kollektiv aftale, er det en betingelse for skattefritagelse efter LL § 33 A, at det af den kollektive aftale udtrykkeligt fremgår, at lønnen er fastsat under hensyn til lempelse efter LL § 33 A, stk. 1, jf. § 33 A, stk. 2, 2. pkt. Det fremgår af Personaleadministrativ Vejledning (PAV) fra Personalestyrelsen, at en kollektiv overenskomst er en aftale om løn- og ansættelsesvilkår indgået mellem en arbejdsgiver og en lønmodtagerorganisation. For overenskomster, der er indgået af Finansministeriet (som fx AC-overenskomsten), er det Finansministeriet og vedkommende centralorganisation (AC) og ikke ansættelsesmyndigheden og den ansatte, der er overenskomstens parter. Overenskomstens parter, ansættelsesmyndigheden og de ansatte, der er medlemmer af vedkommende organisation, bliver umiddelbart bundet af overenskomsten. Dette gælder, uanset om den enkelte ansatte måtte ønske at aftale noget andet.

Overenskomsterne gælder kun for ansatte med fast tjenestested i Danmark, medmindre andet udtrykkeligt fremgår af den enkelte overenskomst. Overenskomsterne omfatter også arbejde under tjenesterejser og udstationering i udlandet. Det gælder fx for ansatte i udenrigstjenesten med fast tjenestested i Danmark og forflyttelsespligt, når de gør tjeneste i udlandet, og ansatte på universiteter og andre forskningsinstitutioner, der som led i deres ansættelse opholder sig i udlandet.

Personalestyrelsen har over for SKAT bekræftet, at der ikke er mulighed for at aftale, at overenskomsterne ikke gælder lokalt. Dette forudsætter en egentlig aftale mellem overenskomstens parter. [...]

Adgangen til lempelse efter § 33 A afskæres kun i de situationer, hvor aftaleparterne er bundet af en kollektiv aftale, som indeholder bestemmelser om lønfastsættelsen under udsendelsen. Der vil fortsat kunne opnås lempelse, hvis det udtrykkeligt fremgår af den pågældende kollektive aftale, at lønnen er fastsat under hensyn til, at den er skattefri. De eneste eksempler, som SKAT har kendskab til, hvor dette er tilfældet, er aftalen mellem AC og Personalestyrelsen om lønnede ph.d.stipendiater, der i hele forløbet er indskrevet ved udenlandske institutioner [...]"

Dobbeltbeskatning

Artikel 19, i den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst (jf. bki. nr. 92 af 25/6 1997), der vedrører offentligt hverv, er formuleret således:

"1. Løn og andet lignende vederlag (undtagen pensioner), der udbetales af en kontraherende stat, en af dens politiske underafdelinger, lokale myndigheder eller offentligretlige institutioner til en fysisk person for udførelse af hverv for denne stat, underafdeling, myndigheder eller institution, kan kun beskattes i denne stat.

2. Såfremt løn eller andet lignende vederlag, som omhandles i stykke 1, tilfalder en modtager for hverv, som denne udfører i en anden kontraherende stat end den, hvorfra lønnen eller vederlaget betales, kan lønnen eller vederlaget imidlertid kun beskattes i den stat, hvori hvervet udføres, såfremt modtageren er en i denne stat hjemmehørende person, og

a) er statsborger i denne stat; eller

b) ikke blev hjemmehørende i denne stat alene med det formål at udføre hvervet."

Begrundelse

Personer, der erhverver lønindkomst ved tjeneste uden for riget for den danske stat eller anden dansk offentlig myndighed, er som udgangspunkt berettiget til lempelse efter ligningslovens § 33 A, stk. 1, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldte. For disse personer er det endvidere bl.a. en betingelse, at lønnen ikke er fastsat i henhold til en kollektiv aftale, medmindre det af aftalen fremgår, at lønnen er fastsat under hensyn til lempelse efter stk. 1, og at lønnen dermed reelt er skattefri. Dette følger af stk. 2.

Spørger blev ved sin ansættelse som ph.d.-stipendiat ved B Universitet pr. 1. februar 2008 omfattet af Protokollat til AC-overenskomsten. Spørger blev i den forbindelse indplaceret i AC-overenskomstens basislønforløb. Protokollatet udgør bilag 5 til overenskomsten.

Bilag 5 indeholder ikke oplysning om, at lønnen er fastsat under hensyn til lempelse efter ligningslovens § 33 A, stk. 1 i modsætning til aftalen gengivet i Cirkulære nr. 9278.

Under disse omstændigheder, og da Skatteministeriet anser ligningslovens § 33 A, stk. 2 for at omfatte bl.a. ansatte ved danske universiteter, finder ligningslovens § 33 A, stk. 1 ikke anvendelse vedrørende spørgers lønindkomst fra B Universitet under spørgers ophold som gæsteforsker ved universitetet i C land.

Spørgers lønindkomst fra B Universitet skal derfor fuldt ud beskattes i Danmark. Danmark har endvidere den udelukkende beskatningsret til lønindkomsten efter artikel 19, stk. 1, jf. stk. 2 i den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 2 besvares med et "Nej".

Spørgsmål 3

Spørger ønsker oplyst, om hun og dennes ægtefælle bliver beskattet i C land af indtægten af ægteparrets udlejede bolig i Danmark, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem de nordiske lande.

Lovgrundlag

Skatteforvaltningslovens (lbkg. nr. 175 af 23/2 2011) § 21, stk. 1 og § 25, stk. 3

Bestemmelserne er sålydende (uddrag):

"§ 21. Stk. 1. Enhver kan hos told- og skatteforvaltningen få et bindende svar på spørgsmål om den skattemæssige virkning for spørgeren af en disposition, når told- og skatteforvaltningen i øvrigt har kompetence til at afgøre spørgsmålet, jf. dog stk. 3. Det kan være om en disposition, som spørgeren har foretaget eller påtænker at foretage.

"§ 25. Stk. 3. Et svar, der vedrører fortolkningen af en dobbeltbeskatningsoverenskomst, er ikke bindende, i det omfang en udenlandsk respektive en færøsk eller en grønlandsk skattemyndighed lægger en anden vurdering af det pågældende spørgsmål til grund."

Praksis

SKM2009.715.SR

Skatterådet afviste at besvare en række spørgsmål om et grænsehandelskoncept.

Skatterådet fandt bl.a., at det ikke havde kompetence til at besvare spørgsmålene.

Af begrundelsen for svaret på spørgsmål 2 fremgik bl.a. følgende:

"[...] Spørgsmålet vedrører således den afgiftsmæssige virkning af spørgers dispositioner efter svensk ret - om de svenske myndigheder vil anerkende, at varerne er afgiftsberigtigede med danske afgifter og overleveret til kunden i Danmark, når forretningsgangen er som beskrevet i konceptet.

Efter skatteforvaltningsloven § 21, stk. 1, kan der alene gives bindende svar på spørgsmål, som told- og skatteforvaltningen har kompetence til at afgøre. SKAT har ikke kompetence til med virkning for svenske myndigheder at afgøre, om levering kan anses for at være sket i Danmark. SKAT indstiller på den baggrund, at det afvises at besvare spørgsmål 2. SKAT kan imidlertid vejledende udtale følgende: [...]"

Dobbeltbeskatning

Artikel 4 i den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst har til formål at definere betydningen af udtrykket "hjemmehørende i en kontraherende stat" og at træffe afgørelse i tilfælde af dobbeltdomicil. Artiklen har følgende ordlyd (uddrag):

"Artikel 4, Stk.1. Ved anvendelsen af denne overenskomst betyder udtrykket "en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat" enhver person, som i henhold til lovgivningen i denne stat er skattepligtig der på grund af hjemsted, bopæl, ledelsens sæde eller ethvert andet lignende kriterium, og omfatter også denne stat, dens politiske underafdelinger, lokale myndigheder og offentlige institutioner. Udtrykket

a) omfatter ikke en person, hvis skattepligt i denne stat er begrænset til indkomst fra kilder i denne stat eller der beroende formue, [...]

2. Såfremt en fysisk person efter bestemmelserne i stykke l er hjemmehørende i flere kontraherende stater, bestemmes hans status efter følgende regler:

a) han skal anses for kun at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han har en fast bolig til sin rådighed; hvis han har en fast bolig til sin rådighed i flere stater, skal han anses for kun at være hjemmehørende i den stat, med hvilken han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser); [...]"

Artikel 6 har til formål at fordele beskatningsretten til indkomst fra fast ejendom. Artiklen er sålydende (uddrag):

"Artikel 6. Stk. 1. Indkomst, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer af fast ejendom (herunder indkomst af land- eller skovbrug), der er beliggende i en anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

2. Bestemmelserne i stykke l skal finde anvendelse på indkomst, der hidrører fra direkte brug, udlejning eller fra enhver anden form for benyttelse af fast ejendom."

Begrundelse

Det følger af skatteforvaltningslovens § 21, stk. 2, at Told- og Skatteforvaltningen kan afgive bindende svar vedrørende spørgsmål, som forvaltningen har kompetence til at afgøre. Endvidere følger det af § 25, stk. 3, at et bindende svar, der vedrører fortolkningen af en dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke er bindende, hvis en udenlandsk skattemyndighed lægger en anden vurdering af spørgsmålet til grund.

Svaret på det stillede spørgsmål indebærer en stillingtagen til, om C land efter national lovgivning anser spørger og dennes ægtefælle for at være fuldt skattepligtige til C land, og om C land har hjemmel til at beskatte indkomst fra ægteparrets faste ejendom beliggende i Danmark. Skatteministeriet har ikke kompetence til at indstille til svar på et spørgsmål, der indebærer en stillingtagen til et andet lands nationale lovgivning, jf. skatteforvaltningslovens § 21, stk. 1. Der henvises til SKM2009.715.SR.

Da det stillede spørgsmål i første omgang vedrører national lovgivning, er der dermed ikke tale om afgivelse af et svar, der vedrører fortolkning af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem de nordiske lande, jf. skatteforvaltningslovens § 25, stk. 3, modsætningsvist.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Afvises".

Skatteministeriet udtaler dog vejledende:

Hvis skattemyndigheder i C land anser spørger for at være fuldt skattepligtig til C land efter national lovgivning, er spørger dobbeltdomicileret, og spørgers skattemæssige hjemsted skal herefter afgøres i henhold til artikel 4 i den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst. Er det tilfældet, vil Danmark anse spørger for at være skattemæssigt hjemmehørende i C land, da spørger har bolig til sin rådighed i C land og ikke i Danmark, jf. artikel 4, stk. 2, litra a.

Beskatningsretten til fast ejendom beliggende i Danmark for spørger som jf. ovenfor anses for skattemæssigt hjemmehørende i C land, tilfalder Danmark, jf. artikel 6, stk. 1 i den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst. Som artiklen er formuleret er der intet til hinder for, at C land udnytter en eventuel intern hjemmel til at beskatte indkomst fra den danske faste ejendom. Er det tilfældet, skal C land lempe for eventuel dobbeltbeskatning, jf. artikel 23, stk. 5, litra a.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skatteministeriets indstilling og begrundelse.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter