Indhold

Dette afsnit handler om momsfritagelserne og fritagelserne i momssystemdirektivet.

Afsnittet indeholder:

  • Momsfritagelsesbestemmelserne
  • Fritagelserne i momssystemdirektivet
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Bestemmelserne om momsfritagelse

Momsfritagelserne i ML § 13 fritager en række varer og ydelser for moms. Fritagelserne er fastsat på grundlag af de bagvedliggende fritagelsesbestemmelser i momssystemdirektivet, først og fremmest direktivets artikler 131-136 (tidligere artikel 13 i 6. momsdirektiv om afgiftsfritagelser i indlandet).

En del af de virksomheder, der bliver momsfritaget efter ML § 13 er lønsumsafgiftspligtige. Se afsnit D.B for information om lønsumsafgift.

Bemærk

Momsfritagelserne i ML § 13 adskiller sig fra momsfritagelserne i ML § 34 ved, at der for aktiviteter fritaget efter § 13 som udgangspunkt ikke er ret til at fradrage købsmomsen.

Fritagelserne i momssystemdirektivet

De udtryk, der bruges til at betegne fritagelserne i momssystemdirektivet skal fortolkes indskrænkende, da de er undtagelser fra det almindelige princip om, at moms opkræves af enhver tjenesteydelse, der udføres mod betaling af en afgiftspligtig person. Se bl.a. C-287/00, Kommissionen mod Tyskland.

Momsfritagelserne kan derfor eksempelvis ikke bruges analogt. Se C-269/00, Wolfgang Seeling.

EU-domstolen har desuden flere gange understreget, at fritagelserne i momssystemdirektivet er selvstændige fællesskabsretlige begreber, hvormed det skal undgås, at medlemsstaterne bruger momsbestemmelserne på forskellig vis. Se bl.a. C-269/00, Wolfgang Seeling.

Fællesskabslovgiver kan dog overlade det til medlemsstaterne at definere visse udtryk, der handler om en fritagelse. I et sådant tilfælde skal medlemsstaterne definere de omhandlede begreber i national ret. Medlemsstaten skal dog tage hensyn til de udtryk, der handler om fritagelser, der er brugt af fællesskabslovgiver.

Når medlemsstaterne definerer udtrykkene om fritagelserne, følger det desuden af retspraksis på momsområdet, at de ikke må tilsidesætte:

  • De formål, der forfølges med momssystemdirektivet eller
  • De almindelige principper, som ligger til grund, bl.a. princippet om afgiftsneutralitet.

Se bl.a. C-363/05, Claverhouse.

Princippet om afgiftsneutralitet tillader derimod ikke, at anvendelsesområdet for en fritagelse udvides uden en klar bestemmelse herom. Dette princip er således ikke en primærretlig regel, som kan afgøre en fritagelses gyldighed, men et fortolkningsprincip, som skal anvendes parallelt med det princip, at fritagelser skal fortolkes strengt. Se C-44/11, Deutsche Bank AG.

Desuden skal de fællesskabsretlige bestemmelser fortolkes og bruges ensartet i lyset af de versioner, der er udfærdiget på alle fællesskabssprog. Når der er tale om sproglige afvigelser, kan rækkevidden af det pågældende udtryk ikke fastlægges ved fortolkning af ordlyden alene. Udtrykkets betydning må derfor klarlægges ud fra den sammenhæng, hvori det indgår, og under hensyn til opbygningen af sjette direktiv. Se eksempelvis C-455/05, Velvet & Steel Immobilien und Handes GmbH.

Hvad angår de undtagelser til momsfritagelserne, der er angivet i momssystemdirektivet, har EU-domstolen bemærket, at disse må gives et vidt indhold. Se C-305/01, MKG-Kraftfahrzeuge-Factoring GmbH.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse 

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

EU-domme

C-44/11, Deutsche Bank AG

Princippet om afgiftsneutralitet tillader derimod ikke, at anvendelsesområdet for en fritagelse udvides uden en klar bestemmelse herom. Dette princip er således ikke en primærretlig regel, som kan afgøre en fritagelses gyldighed, men et fortolkningsprincip, som skal anvendes parallelt med det princip, at fritagelser skal fortolkes strengt.

Om dommen, se også afsnit D.A.6.2.1.3 Kort om særregler.

C-455/05, Velvet & Steel Immobilien und Handes GmbH

Ifølge fast retspraksis kan den formulering, der er brugt i en sprogversion af en fællesskabsretlig bestemmelse, ikke kun tjene som grundlag for bestemmelsens fortolkning eller i denne henseende tillægges større betydning end de øvrige sprogversioner. Dette ville nemlig være i strid med kravet om en ensartet brug af fællesskabsretten.

 

C-363/05, Claverhouse

Momsfritagelsen af investeringsforeninger skal fortolkes så bestemmelsen giver medlemsstaterne et skøn til at definere, hvilke foreninger der på deres område er omfattet af begrebet »investeringsforeninger« ved brug af momsfritagelse.

 

C-305/01, MKG-Kraftfahrzeuge-Factoring GmbH

De fritagelser, der er fastsat i momssystemdirektivet som undtagelser til momsens generelle brug, må fortolkes så deres anvendelsesområde begrænses til det, som er strengt nødvendigt for at varetage de interesser, som disse fritagelser tillader at beskytte. Undtagelserne til en regel, der fraviger princippet om momsens generelle brug, må derimod gives et vidt indhold.

 

C-287/00, Kommissionen mod Tyskland

De udtryk, der bliver brugt til at betegne de fritagelser, som er fastsat i momssystemdirektivet, skal fortolkes snævert, da de er undtagelser fra det almindelige princip om, at omsætningsafgift opkræves af enhver tjenesteydelse, der udføres mod betaling af en afgiftspligtig person.

 

C-269/00, Wolfgang Seeling

Ifølge fast retspraksis er fritagelserne i momssystemdirektivet selvstændige fællesskabsretlige begreber, hvormed det skal undgås, at momsbestemmelserne bruges forskelligt fra medlemsstat til medlemsstat.

 

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter