Indhold

Dette afsnit handler om nogle generelle forhold i forbindelse med fradrag for rejseudgifter

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Udgifter godtgjort på anden vis
  • Fradragsbegrænsning til 28.000 kr. pr. indkomstår
  • Fradragsprincipper
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Regel

Det fremgår af LL § 9 A, stk. 7, at der er fradrag for rejseudgifter efter  LL § 9 A, stk. 1. Betingelserne for at være på rejse skal derfor være opfyldt. Se afsnit C.A.7.1 om rejsebegrebet.

De øvrige betingelser, der fremgår nedenfor og af afsnit C.A.7.3.2, såsom at udgiften ikke må være godtgjort på anden vis, at lønmodtageren skal tilhøre den personkreds, der kan foretage fradrag osv., skal også være opfyldt.

Lønmodtageren kan enten, uden dokumentation for rejseudgifterne, trække dem fra med standardsatser, eller trække de faktiske dokumenterede rejseudgifter fra. Se afsnit C.A.7.3.4 om fradrag for rejseudgifter med standardsats og afsnit C.A.7.3.5 om fradrag for dokumenterede rejseudgifter.

Hvis betingelserne for fradrag efter LL § 9 A ikke er opfyldt, fx fordi der er tale om en éndagsrejse, er der eventuelt mulighed for at trække udgifterne fra efter den generelle regel i SL § 6, litra a, om fradrag for driftsomkostninger. Se afsnit C.A.7.3.6 om fradrag efter SL § 6, litra a.

Fradrag efter LL § 9 A kan, sammen med andre fradrag, der vedrører indkomsterhvervelsen i udlandet, ikke overstige den udenlandske lønindkomst, der skal medregnes i den danske indkomstopgørelse jf. LL § 9, stk. 2.

Fradraget efter LL § 9 A er ikke begrænset af det grundbeløb, der er nævnt i LL § 9, stk. 1, og som udgør 6.200 kr. i 2019, (6.100 kr. i 2018).

Bevisbyrden for at betingelserne for rejsefradrag er opfyldte påhviler lønmodtageren, se SKM2014.385.BR og SKM2016.168.BR.

Udgifter godtgjort på anden vis

En lønmodtager kan ikke trække dokumenterede eller udokumenterede rejseudgifter fra i det omfang, udgifterne er dækket af en skattefri godtgørelse med standardsats. Se LL § 9 A, stk. 7, 5. pkt. Rejseudgifterne kan heller ikke trækkes fra i det omfang, de er dækket som udlæg efter regning eller ved fri kost og/eller logi.

I tilfælde, hvor arbejdsgiveren har dækket rejseudgifterne som udlæg efter regning, er der dog adgang til fradrag for småfornødenheder med 25 pct. af standardsatsen for kost og småfornødenheder beregnet for den samlede rejse, medmindre arbejdsgiveren har udbetalt en 25 pct. godtgørelse til dækning af rejseudgifter til småfornødenheder. Hvis arbejdsgiveren kun delvist har udbetalt 25 pct. godtgørelsen, er der fradrag for differencen op til de 25 pct. Se  LL § 9 A, stk. 7, 3. og 4. pkt. og afsnit C.A.7.3.4.1. om fradrag for kost og småfornødenheder med standardsats.

I tilfælde, hvor arbejdsgiveren har stillet fri kost til rådighed på rejsen (og ikke udbetaler skattefri godtgørelse) kan lønmodtageren også fratrække 25 pct. af kostsatsen beregnet for den samlede rejse. Se  LL § 9 A, stk. 7. 1 pkt. samt  LL § 9 A, stk. 3, 3. pkt.

En selvstændigt erhvervsdrivende kan ikke trække rejseudgifter fra med standardsatserne efter LL § 9 A, stk. 8, når udgifterne samtidigt helt eller delvist er fratrukket som dokumenterede driftsudgifter i den selvstændigt erhvervsdrivendes virksomhed.

Forskere, som modtager tilskudsbevillinger, der er A-indkomst, kan ikke foretage fradrag i det omfang, udgifterne er dækket af en skattefri del af tilskudsbevillingen. Se LL § 7 K, stk. 7.

Hvis arbejdsgiveren har udbetalt skattefri godtgørelse med et lavere beløb end ligningslovens eller Skatterådets standardsatser i  LL § 9 A, kan lønmodtageren trække forskellen mellem det modtagne beløb og standardsatsen fra - det såkaldte "differencefradrag". Se afsnit C.A.7.3.4.1 om fradrag for kost og småfornødenheder med standardsats.

Hvis rejseudgifterne til kost og småfornødenheder eller logi kun er dækket delvist som udlæg efter regning, fx kun udgifter til ét eller flere måltider på rejsen eller kun en del af hotelregningen, kan lønmodtageren ikke få fradrag med standardsatsen. I så fald er der kun fradrag for de dokumenterede rejseudgifter, der ikke er dækket som udlæg efter regning.

Hvis lønmodtagerens rejseudgifter overstiger de modtagne skattefrie godtgørelser, kan lønmodtageren fratrække forskellen mellem samtlige afholdte og dokumenterede udgifter og den modtagne godtgørelse.

Fradragsbegrænsning til 28.000 kr. pr. indkomstår

Fradrag for rejseudgifter kan ikke overstige et grundbeløb på 25.000 kr. (2010-niveau) i et indkomstår. Grundbeløbet bliver reguleret årligt og er i 2019 på 28.000 kr. (27.400 kr. i 2018). Se PSL § 20 og xLL § 9 A, stk. 13x. Fradragsbegrænsningen gælder både for fradrag med standardsatserne og for fradrag med de dokumenterede, faktiske udgifter, jf. LL § 9 A, stk. 7, 4. pkt. Selvstændigt erhvervsdrivendes fradrag for de dokumenterede, faktiske udgifter er dog ikke omfattet af fradragsbegrænsningen jf.  LL § 9 A, stk. 8 modsætningsvis. Se afsnit C.A.7.3.2.

Fradragsbegrænsningen gælder også for fradrag for dobbelt husførelse efter SL § 6, litra a. Se afsnit C.A.7.4. Fradrag for dobbelt husførelse kan, sammen med eventuelt fradrag efter LL § 9 A, ikke overstige et grundbeløb 25.000 kr. (2010-niveau) i et indkomstår svarende til 28.000 kr. i 2019 (27.400 kr. i 2018).

Fradragsprincipper

Kostudgifter

Fradragsprincippet for alle kostudgifter på den enkelte rejse skal være det samme. Se LL § 9 A, stk. 7, 1. pkt. og  LL § 9 A, stk. 8, 1 pkt.

Der er enten fradrag for udgifterne til kost og småfornødenheder på rejsen med standardsatserne for kost og småfornødenheder efter LL § 9 A, stk. 2, nr. 1 - 3, eventuelt reduceret med værdien af fri kost efter LL § 9 A, stk. 3 eller fradrag med de dokumenterede faktiske udgifter efter  LL § 9 A, stk. 7, 1. pkt.

Turistchauffører og selvstændigt erhvervsdrivende kan dog ikke få 25 pct.-fradrag. Se  LL § 9 A, stk. 7, 3. pkt. sammenholdt med stk. 4, og  LL § 9 A, stk. 8.

Bemærk

Turistchauffører skal ikke reducere fradrag med standardsatsen med værdien af fri kost, se LL § 9 A, stk. 3, 2. pkt.

Logiudgifter

Der er fradrag for de enkelte rejsedøgns logiudgifter enten med standardsatsen for logi eller med de dokumenterede, faktiske udgifter. Der kan derfor skiftes mellem fradrag med standardsats og fradrag med dokumenteret faktisk udgift fra døgn til døgn på samme rejse.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

SKM2009.333.HR

At lønmodtageren overnattede på de midlertidige arbejdssteder i en skurvogn, der tilhørte H1, og var indrettet som kontor, var ikke udtryk for, at H1 havde stillet frit logi til rådighed for ham.

 

SKM2002.487.HR

En direktør og hovedanpartshaver havde ikke ført sikkert bevis for, at han selv havde afholdt udgifter til kost og logi under udenlandsophold, eller at han havde refunderet selskabets udgift hertil.

Det var betydelige uregelmæssigheder i selskabets bogførings- og regnskabsforhold, som direktøren var ansvarlig for.

 

Byretsdomme

SKM2016.168.BR Lønmodtageren havde ikke løftet det skatteretlige dokumentationskrav for, at han efter reglerne om fradrag for udgifter til kost og logi, var berettiget til yderligere fradrag i sin skattepligtige indkomst.
SKM2014.385.BR

Da der ikke var dokumentation for de foretagne rejser, ligesom det ikke var dokumenteret at arbejdsstederne var midlertidige, var lønmodtageren ikke berettiget til fradrag for kost og logi efter ligningslovens § 9 A.

Landsskatteretskendelser

TfS1998,117

En ansat ved Storebæltsbyggeriet var berettiget til fradrag for logiudgifter med Ligningsrådets satser ved overnatning i egen campingvogn på arbejdsgivernes plads uden udgifter til pladsleje eller lignende.

 

TfS1997,406

En musiker var berettiget til fradrag for udgifter til kost og logi, i det omfang arbejdsgiveren ikke havde sørget herfor.