Indhold

Dette afsnit handler om personers opgørelse af delårsindkomster.

Afsnittet indeholder:

  • Indledning
  • Løn mv.
  • Renter
  • Fast ejendom
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Se også

Se også afsnit

  • C.F.1.7 om afsluttende ansættelse ved skattepligts ophør
  • C.F.6 om særlig skatteordning for udenlandske forskere og nøglemedarbejdere mv.
  • C.B.2.14 om beskatning af gevinst og tab ved afståelse af aktier og til- og fraflytning.
  • C.A.10.2.1.9 om efterbeskatning af fraflyttere, herunder ophørsbeskatning af visse pensionsordninger.
  • C.C.2.6.1 om etableringskonto og iværksætterkonto.

Indledning

Ved ophør eller indtræden af skattepligt skal personens aktiver opgøres, og der foretages opgørelse af indkomsten. Hvis skattepligten ophører eller indtræder midt i et skatteår, skal indkomsten tilpasses til helårsindkomst. Se PSL § 14 og afsnit C.F.1.6.2 om afpasning til helårsindtægt.

Løn mv.

A-indkomst, herunder løn under ferie og fratrædelsesgodtgørelse optjent eller erhvervet inden skattepligtens ophør, beskattes senest på tidspunktet for skattepligtens ophør, uafhængigt af udbetalingstidspunktet. Se BEK nr. 499 af 27. marts 2015 (kildeskattebekendtgørelsen) § 22. Se også TfS 2000, 646 og SKM2009.733.LSR.

Ligger retserhvervelsestidspunktet efter at den fulde skattepligt er ophørt, vil indkomsten ikke blive beskattet på tidspunktet for skattepligtens ophør. Der kan fx være tale om

  • tantiemer fastsat på en generalforsamling efter at skattepligten er ophørt eller
  • gratialer, hvis størrelse ikke er kontrakt- eller kutymemæssigt fastsat, men ensidigt beror på arbejdsgiverens bestemmelse.

I disse tilfælde, bliver der ikke tale om fuld skattepligt af de pågældende vederlag. Vederlagene kan derimod beskattes efter reglen om begrænset skattepligt i KSL § 2, stk. 1, nr. 1. Der skal indeholdes A-skat på udbetalingstidspunktet. xSe også SKM2020.126.LSR.x

Se også

Se også afsnit C.A.3.1 om løn og honorarindtægter.

Renter

Ved til- og fraflytning til udlandet sker der fuld periodisering af renteindtægter og renteudgifter. Det samme gælder i tilfælde hvor en skattepligtig efter en DBO bliver hjemmehørende her i landet eller i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland. Reglerne gælder for renteindtægter, der forfalder forud og bagud, og for renteudgifter. Se LL § 5 B og LL § 5, stk. 7.

Reglerne sikrer, at de renteindtægter og -udgifter, der vedrører skattepligtsperioden i tilflytnings- og fraflytningsåret, medtages ved indkomstopgørelsen. Bestemmelsen gælder kun de renter, der vedrører skattepligtsperioden i tilflytnings- og fraflytningsåret.

Fast ejendom

Samtlige udgifter til fast ejendom, herunder renteudgifter, periodiseres efter et rent refusionsprincip, uden hensyn til forfaldstidspunkter. Se LSRM 1982, 77.

Eksempel

En skattepligtsperiode for en skatteyder udgør 153 dage, mens han har ejet en ejendom i 122 dage i det pågældende indkomstår. Helårsindkomsten for ejendommens driftsresultat i øvrigt og prioritetsrenter, beregnes så de relevante indtægter og udgifter vedrørende de 122 dage multipliceres med 365/153. Se LSRM 1982, 77.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse 

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsretsdomme
SKM2012.82.ØLR Landsretten vurderede at en direktør først havde erhvervet endelig ret til en fratrædelsesgodtgørelse efter ophøret af hans fulde skattepligt til Danmark.

Landsskatteretten

SKM2020.126.LSR

Sagen drejede sig om, hvorvidt klageren var begrænset skattepligtig af løn i opsigelsesperiode og fratrædelsesgodtgørelse, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1 og 9.

Landsskatterettens fandt, at en forholdsmæssig del af den løn og den fratrædelsesgodtgørelse, som klageren havde modtaget i en opsigelsesperiode, var omfattet af begrænset skattepligt til Danmark, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1 og 9. Retten fandt således, at en del af lønnen i opsigelsesperioden og en del af fratrædelsesgodtgørelsen var erhvervet i forbindelse med ophør af et ansættelsesforhold, der havde omfattet arbejde her i landet, og hvor lønnen havde været undergivet dansk beskatning. Retten fandt endvidere, at der ikke i medfør af bestemmelsen i kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1, eller i forarbejderne til bestemmelsen, var belæg for at antage, at der skulle ske retserhvervelse af beløbet inden ophør af (den fulde) skattepligt. Der var heller ikke belæg for at antage, at bestemmelsen alene gjaldt løn modtaget inden for de sidste 12 måneder. Landsskatteretten stadfæstede således SKATs afgørelse.

SKM2009.733.LSR

A var ansat som markedsdirektør i G1 A/S, hvor han fratrådte stillingen 1. april 2002. Ved fratrædelsen modtog klageren et éngangsvederlag der blev aftalt i forbindelse med fratrædelsen. Vederlaget ansås for erhvervet inden ophøret af skattepligten på trods af at det først blev udbetalt efter skattepligtens ophør. Fratrædelsesgodtgørelse

TfS 2000, 646

En skatteyder blev midt i et indkomstår udstationeret i Frankrig. Senere i året ophørte skattepligten her til landet i forbindelse med skatteyderens fraflytning til England, hvor han fortsatte ansættelsesforholdet hos samme arbejdsgiver. Beregnede feriepenge for perioden hvor skatteyderen var skattepligtig her til landet, men udstationeret i Frankrig samt særlige ferietillæg var skattepligtig ved skattepligtsophøret. Feriepenge.

LSRM 1982, 77

En skatteyder, der flyttede her til landet og blev fuldt skattepligtig her til landet den 1. august 1977, købte pr. 1. september 1977 et enfamiliehus. Driftsresultatet af den faste ejendom, herunder fradrag for renter af prioritetsgæld, skulle ved ansættelsen af delårsindkomsten opgøres efter et rent refusionsprincip uden hensyn til forfaldstidspunkter. Under hensyn til, at skattepligtsperioden i det foreliggende tilfælde udgør 153 dage, medens ejendommen har været i den pågældendes besiddelse i 122 dage, beregnes helårsindkomsten således at de relevante udgifter og indtægter vedrørende de 122 dage multipliceres med 365/153. Fast ejendom.