Indhold

Dette afsnit handler om reglerne for, hvornår genstande skal medregnes til købers eller sælgers varelager.

Afsnittet indeholder:

  • Kommission og konsignation
  • Oplagt korn
  • Levering
  • Oversigt over xdomme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.x

Kommission og konsignation

Genstande, som den erhvervsdrivende har i kommission eller konsignation, tilhører leverandøren og dermed dennes varelager.

Oplagt korn

Korn, der efter aftale er oplagret hos kornhandleren, tilhører normalt landmanden og ikke kornhandleren, også selv om kornhandleren ikke har adskilt kornpartiet fra det øvrige korn, som kornhandleren opbevarer. Et sådant parti korn er derfor som udgangspunkt landmandens varelager.

Se også

Se også afsnit C.C.4.2.2.1.4 om oplagt korn.

Levering

Undertiden kan der opstå tvivl, om det er sælger eller køber, der skal regne varerne med til sit varelager, fx hvis varerne er handlet omkring statustidspunktet. Her bruger man købelovens regler og praksis for, hvornår en vare anses for leveret til køber, og dermed også for, hvornår risikoen for varens hændelige undergang er overgået fra sælger til køber. Det betyder, at varerne er sælgers varelager, hvis de ikke er leveret efter købelovens regler, og at varerne indgår i købers varelager, hvis leveringen har fundet sted.

Se også

Se også afsnit C.C.2.4.2.2 om levering som forudsætning for at kunne begynde at afskrive på et driftsmiddel, da praksis også her bruger købelovens regler og praksis for levering.

Varerne ansås for leveret til køber, fordi de på statustidspunktet var betalt og fysisk overgivet til køber. Parterne kunne ikke ved aftale udskyde leveringstidspunktet, fordi det ville stride mod købeloven og ydermere indvirke på varelagerlovens regler, som er ufravigelige. Sælger kunne derfor ikke regne fx en solgt maskine med til sit varelager ved at aftale med køber at udskyde leveringstidspunktet. Se TfS 1995, 804 LSR.

Skal varerne fragtes med bil, tog eller skib, anses de efter købeloven for leveret til køber, når de er overgivet til fremmed fragtmand, indleveret på banegården eller bragt om bord på skibet. Disse varer regnes derfor ikke længere med til sælgers varelager.

Hvis der er tale om et afhentningskøb, dvs. at køber selv skal hente sine varer, anses varerne for leveret til køber, når de er overgivet til ham eller hende på sælgerens forretningssted.

I en konkret sag købte en landmand et parti kunstgødning, som fortsat lå hos sælgeren ved årets udgang uden at være adskilt fra sælgerens øvrige beholdninger. Da varepartiet ikke var leveret i købsåret, og da det ikke var adskilt fra sælgerens øvrige beholdninger på en sådan måde, at risikoen for dets hændelige undergang var gået over til landmanden (køber), anså Højesteret kunstgødningen for at høre til sælgers varelager efter varelagerloven. Se TfS 1989, 318 HRD.

I en lignende sag nægtede Told- og Skattestyrelsen at anse et parti kunstgødning for at være leveret, ligesom det heller ikke var individualiseret, hvorfor man anså partiet for at være sælgers varelager. Den lagerleje, som køber havde betalt, blev anset for et tillæg til købesummen. Se TfS 1991, 147 TSS.

Et skibsværft kan regne de skibe, som det er ved at fremstille, og som det kontraktligt har ejendomsretten til, med til sit varelager, indtil det har leveret skibene til bygherren. Se TfS 1992, 334 LSR.

I en konkret sag tilhørte materiale, der var indsat i en fiskekutter under bygning, bygherren ifølge kontrakt mellem denne og bådebygger, hvorimod det materiale, der endnu ikke var indsat i kutteren, men lå på byggepladsen, tilhørte bådebygger og dermed var dennes varelager. Se LSRM 1963, 34 LSR.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

TfS 1989, 318 HRD

Et parti kunstgødning, som ved årets udgang fortsat lå hos sælgeren uden at være udskilt fra dennes øvrige beholdninger, blev anset for at være sælgers varelager. Højesteret begrundede afgørelsen med, at gødningen ikke var leveret, og at den ikke var individualiseret på en sådan måde, at risikoen for dens hændelige undergang kunne anses overgået til køber.

 

Landsskatteretskendelser

TfS 1995, 804 LSR

Købelovens leveringstidspunkt kunne ikke udskydes ved en aftale, som stred imod købelovens leveringstidspunkt og samtidig påvirkede varelagerlovens regler, der er ufravigelige. Maskinen ansås derfor for leveret til køber, og maskinen hørte derfor ikke længere med til sælgers varelager.

 

TfS 1992, 334 LSR

Ejendomsretten til skibe under fremstilling tilkom ifølge kontrakt skibsværftet, indtil skibene blev afleveret, og udgjorde derfor værftets varelager.

 

LSRM 1963, 34 LSR

Byggemateriale, der var indsat i en fiskekutter under bygning, tilhørte efter kontrakten bygherren.

 

Andet

TfS 1991, 147 TSS

Et parti kunstgødning, som blev købt og betalt, men ikke individualiseret, blev først leveret til køber efter årets udløb og dermed anset for sælgers varelager. Købers lagerleje blev anset for et tillæg til købesummen.