Indhold

Dette afsnit beskriver, at momsgrundlaget ved byttehandel er værdien af det, der tages i bytte, den subjektive værdi og ikke en værdi fastsat efter objektive kriterier.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Eksempler
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Bemærk

Der gælder fra 1. juli 2019 særlige regler for vouchere, se afsnit D.A.4.10.2. Om værdikuponer mv., se D.A.4.10.3.

Regel

Reglerne i ML § 28, stk. 2 om anvendelse af et særligt momsgrundlag ved byttehandler er ophævet, da der ikke i EU-reglerne er en tilsvarende særlig bestemmelse. Ligesom det er tilfældet efter EU-reglerne, vil momsgrundlaget for byttehandler herefter skulle fastsættes efter hovedreglen for opgørelsen af momsgrundlaget, dvs. ML § 27.

Ved byttehandler er momsgrundlaget for det, der gives i bytte, værdien af det, der tages i bytte. Efter EU-domstolens praksis skal momsgrundlaget kunne opgøres i penge og have en konkret værdi, og ved byttehandel er momsgrundlaget værdien af den faktisk modtagne modydelse (den subjektive værdi) og ikke en værdi fastsat efter objektive kriterier.

I tilfælde, hvor en virksomhed betaler for en ydelse med en vare, udgøres momsgrundlaget for begge transaktioner af varens normalværdi, når virksomheden i øvrigt sælger samme varer mod vederlag i penge. Hvis ingen af parterne i en byttehandel har en normal salgspris for de varer eller ydelser, der udveksles, skal momsgrundlaget fastsættes til indkøbs- eller fremstillingsprisen for den vare eller ydelse, for hvilken prisen kan fastslås. Hvis der både modtages penge og varer eller ydelser som vederlag for en leverance, er momsgrundlaget den samlede værdi af pengebeløbet og de modtagne varer eller ydelser.

xI det tilfælde, hvor en vare, der er anskaffet for mange år siden indgår i en byttehandel, og værdien af den pågældende vare er øget betydeligt siden anskaffelsen, kan modydelsen (den subjektive værdi) ikke udgøres af indkøbs- eller fremstillingsprisen, når virksomheden har angivet en meget højere værdi for varen i sit regnskab.x

Der er tale om en tilretning til EU-reglerne, der ikke skønnes at have nævneværdig praktisk betydning.

Se bemærkningerne til lov nr. 525 af 17. juni 2008.

Se også sag C-154/80, Coöperatieve Aardappelenbewaarplaats GA, sag C-230/87, Naturally Yours Cosmetics Ltd, sag C-33/93, Empire Stores Ltd., og sag C-380/99, Bertelsmann AG.

Se også sagerne C-153/12, Sani Treyd EOOD, C-19/12, Efir OOD og C-549/11, Orfey Balgaria EOOD, der bl.a. drejer sig om byttehandel og anvendelse af normalværdien som afgiftsgrundlag. Det fremgår heraf, at når der ikke er tale om forbundne parter, som angivet i momssystemdirektivets artikel 80, kan afgiftsgrundlaget ved byttehandel ikke fastsættes til normalværdien i en national bestemmelse.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at afgørelserne fra EU-domstolen ikke ændrer dansk ret, da der ikke findes en bestemmelse i dansk ret om at anvende normalværdien, og da den danske administrative praksis om anvendelse af normalværdien er begrænset til tilfælde, hvor virksomheden i øvrigt sælger samme varer mod vederlag i penge.

xOm modtagelse af gratis internetydelser i bytte for samtykke til at anvende persondata, se omtalen af momsudvalgets retningslinje i D.A.4.1.2.x

Momsgrundlaget

  1. Udgangspunkt: Værdien af det der tages i bytte
  2. Modifikation: Salgsprisen når varen også sælges
  3. Modifikation: Indkøbspris- eller fremstillingspris når ingen af varerne sælges
  4. xModifikation: Når ingen af varerne sælges (eksempelvis byggegrunde), anskaffelsen ligger mange år tilbage og varens værdi er øget betydeligtx

Ad a) Udgangspunkt: Værdien af det der tages i bytte

Momsgrundlaget for byttehandel skal fastsættes til værdien af den faktisk modtagne modydelse (den subjektive værdi) og ikke en værdi fastsat efter objektive kriterier. Se bemærkningerne til lov nr. 525 af 17. juni 2008. Se sag C-154/80, Coöperatieve Aardappelenbewaarplaats GA.

Ad b) Modifikation: Salgsprisen når  varen også sælges

Momsgrundlaget er salgsprisen, når virksomheden sælger samme varer mod vederlag i penge. Se bemærkningerne til lov nr. 525 af 17. juni 2008. Se sag C-230/87, Naturally Yours Cosmetics Ltd.

Se også sagerne C-153/12, Sani Treyd EOOD, C-19/12, Efir OOD og C-549/11, Orfey Balgaria EOOD.

Ad c) Modifikation: Indkøbspris- eller fremstillingspris når ingen af varerne sælges

Når der ikke er en normal salgspris for nogen af de varer eller ydelser, der udveksles, skal momsgrundlaget fastsættes til indkøbs- eller fremstillingsprisen. Se bemærkningerne til lov nr. 525 af 17. juni 2008. Se sag C-33/93, Empire Stores Ltd.

xAd d) Modifikation: Når ingen af varerne (eksempelvis byggegrunde) sælges, anskaffelsen ligger mange år tilbage og varens værdi er øget betydeligtx

xI det tilfælde, at der ikke er en normal salgspris for varen, der udveksles, skal momsgrundlaget ikke fastsættes til indkøbs- eller fremstillingsprisen, når anskaffelsen af varerne ligger mange år tilbage, og varens værdi er øget betydeligt. Her gælder i stedet udgangspunktet om, at momsgrundlaget fastsættes ved værdien af den faktisk modtagne modydelse (den subjektive værdi). Se SKM2019.289.SR.x

Eksempler

Momsgrundlaget ved byttehandel er værdien af det, der tages i bytte, dvs. den faktisk modtagne modydelse (den subjektive værdi), og ikke en værdi fastsat efter objektive kriterier.

Der er en række eksempler fra retspraksis om opgørelse af momsgrundlaget ved byttehandel:

  1. Listeprisen, når der er en sådan
  2. Listepris som også angivet i regnskab
  3. Annonceret pris
  4. Pris mellem uafhængige parter
  5. Ingen listepris så, indkøbsprisen med tillæg af forsendelsesomkostninger
  6. Ikke nettobeløb som momsgrundlag
  7. Værdien ifølge syns- og skønserklæring mv.
  8. xVærdi af byggegrund der apportindskydes i P/Sx

Ad a) Listepris, når der er en sådan

I tilfælde, hvor mosterier ved levering af æblemost modtog æbler som hel eller delvis betaling for mosten (såkaldt "lønmost"), skulle der betales moms efter reglerne for byttehandel. Momsgrundlaget for mosteriets leverance var herefter virksomhedens almindelige pris ved salg af æblemost. Denne pris kunne ansættes som virksomhedens prislistepris uden rabatfradrag ved salg til detailhandlere, dvs. den pris, som enhver detailhandler ville kunne købe varen for til videresalg. Se MNA1970, 294.

Ad b) Listepris som også angivet i regnskab

Momsgrundlaget for en IT-virksomhed, der leverede hjemmesideydelser til en række almenvelgørende organisationer og foreninger, og som vederlag herfor kunne anbringe selskabets logo mv. samt links til egne hjemmesider på disse organisationers sider på internettet, skulle fastsættes til det beløb, som IT-virksomheden selv havde værdiansat sine ydelser til i sin bogføring og i sit årsregnskab. Ifølge EF-domstolens praksis skulle momsgrundlaget nemlig fastsættes til modydelsernes subjektive værdi for sælger. Når en virksomhed altså i sit årsregnskab angiver værdien af leverancen til listeprisen, må det i almindelighed antages, at denne angivelse udgør den subjektive værdi for virksomheden af modydelsen og dermed momsgrundlaget for leverancen. Se SKM2005.39.VLR.

Ad c) Annonceret pris

Et "byt til nyt" koncept, hvor der kan købes fx en mobiltelefon til en lavere pris mod at indlevere en brugt funktionsduelig mobiltelefon, er byttehandler. Sælger har i annoncerne selv angivet værdien af modydelsen. Nedslaget i prisen udgør 200 kr. til 450 kr. afhængig af, hvilken brugt mobiltelefon der bliver indleveret. Mobiltelefonen kan dog ansættes til en anden værdi, hvis parterne kan fremlægge nærmere dokumentation herfor. Se SKM2007.391.LSR.

I en anden sag om et "byt til nyt" koncept solgte sælgeren af de nye mobiltelefoner de indbyttede brugte mobiltelefoner videre til et selskab i samme kæde for en pris svarende til rabatten til køberen af den nye mobiltelefon. Dette beløb måtte anses for den subjektive værdi. Se SKM2015.247.BR.

Ad d) Pris mellem uafhængige parter

Indskud af patenter og rettigheder som apportindskud i innovationsselskaber, som foretages af Danmarks Tekniske Universitet, og for hvilke universitetet modtager aktier, optioner eller warrants, er momspligtig, som salg af rettigheder. Momsgrundlaget kan opgøres svarende til den subjektive værdi af de modtagne aktier, og vil normalt kunne fastsættes til den værdi, som innovationsselskabet og universitetets medinvestorer kan acceptere, at værdien af apportindskuddet er fastsat til, såfremt der er tale om uafhængige tredjemænd. Se SKM2007.760.SR.

Ad e) Ingen listepris, så indkøbsprisen med tillæg af forsendelsesomkostninger

Beskatningsgrundlaget for levering af "gaver", til personer for at hverve nye medlemmer, er ikke blot indkøbsprisen, men også  forsendelsesomkostningerne. Se sag C-380/99, Bertelsmann AG.

Levering af respondentgaver eller muligheden for at vinde sådanne mod at de pågældende respondenter leverer data, er levering af varer og ydelser mod vederlag, der er momspligtige efter ML § 4. Når der er tale om levering af varer, som ikke normalt sælges af selskabet mod et vederlag i penge, er momsgrundlaget indkøbsprisen med tillæg af eventuelle forsendelsesomkostninger i stedet. Se SKM2007.790.LSR.

Ved affaldsbehandling af udtjente (skrot-)biler gælder det, at ophugningsvirksomheden også betaler ejeren for værdien af de brugbare reservedele og metalskrot, der er resultatet af affaldsbehandlingen. Hvis virksomheden ikke har en normalværdi for affaldsbehandling, fordi værdien af reservedele og metalskrot i alle tilfælde repræsenterer en værdi for virksomheden ved videresalg, skal momsgrundlaget fastsættes til kost- eller fremstillingsprisen for affaldsbehandlingsydelsen. Se SKM2013.918.SKAT.

Ad f) Ikke nettobeløb som momsgrundlag

Leverancer til skovejere i form af "skovning af træer på rod, herunder bortskaffelse af det fældede træ" udgør ikke en samlet ydelse i den forstand, at leverandøren kan undlade at betale moms af den fulde værdi af sine leverancer og kun skal betale moms af et nettobeløb, dvs. af værdien af selskabets leverancer fratrukket værdien af det træ, som leverandøren måtte modtage fra sine kunder. Hvis leverandøren var berettiget til kun at anvende nettobeløbet som momsgrundlag, ville selskabet ikke komme til at betale moms af den fulde værdi af sine leverancer, hvilket er i strid med ML § 27, stk. 1. Der skal derfor beregnes moms af værdien af leverancen før fradrag af værdien af det træ, som leverandøren aftager fra sine kunder. Se SKM2011.219.LSR.

Ad g) Værdien ifølge syns- og skønserklæring mv.

Momsgrundlaget for leverancer af ydelser i form af beplantning af træer, opstilling og vedligeholdelse af læhegn mv., der som vederlag herfor modtager afdragsfrie pantebreve, skal fastsættes til værdien iht. fx brancheoplysninger og syns- og skønserklæring om værdien af de leverede ydelser og den skønnede kursværdi af de modtagne pantebreve. Det må i almindelighed antages, at en virksomheds angivelse af værdien af modydelsen for en leverance udgør den subjektive værdi for virksomheden af modydelsen og dermed momsgrundlaget. Afgiftsmyndighederne er dog berettiget til at nedsætte momsgrundlaget, i det omfang angivelsen af værdien af modydelsen ikke svarer til de faktisk modtagne værdier. Det indgår ved vurderingen, at der er et nært interessefællesskab. Når afgiftsmyndighederne således har adgang til at fastlægge et skøn, skal afgiftsmyndighedernes skøn lægges til grund, medmindre der er grundlag for at tilsidesætte de foretagne skønsmæssige fastsættelser af momsgrundlaget. Se SKM2012.202.VLR.

xAd h) Værdi af byggegrund der apportindskydes i P/Sx

xMomsgrundlaget ved et apportindskud af grundstykker i nystiftede P/S'er kan ikke fastsættes som indkøbs- eller fremstillingsprisen, når virksomheden har anskaffet byggegrundene for mange år siden, og værdien af grundene er øget betydeligt. I den konkrete sag havde virksomheden er anført en værdi for byggegrundene i årsrapporten, og Skatterådet fandt at dette måtte være et udtryk for virksomhedens subjektive værdi - det som virksomheden er villig til at betale i bytte for anparterne. Se SKN2019.289.SR.x

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

EU-domme

xC-410/17, A Oyx

x1) Artikel 2, stk. 1, litra a) og c), i Rådets direktiv 2006/112/EF sammenholdt med artikel 14, stk. 1, og artikel 24, stk. 1, skal fortolkes således, at når en nedrivningsvirksomhed, i henhold til en nedrivningskontrakt, er forpligtet til at udføre nedrivningsarbejder og kan videresælge metalskrot, der er indeholdt i nedrivningsaffaldet, da omfatter nedrivningskontrakten en levering af ydelser mod vederlag, dvs. udførelsen af nedrivningsarbejderne, og desuden en levering af varer mod vederlag, dvs. leveringen af metalskrot, hvis nedrivningsvirksomheden ansætter leveringen af metalskrot til en værdi, som virksomheden tager i betragtning ved fastsættelsen af den tilbudte pris for udførelse af nedrivningsarbejderne.

 2) Artikel 2, stk. 1, litra a) og c), i direktiv 2006/112, sammenholdt med artikel 14, stk. 1, og artikel 24, stk. 1, skal fortolkes således, at når en nedrivningsvirksomhed, i medfør af en nedrivningskontrakt, køber en vare til demontering og forpligter sig til at demontere og bortskaffe denne vare samt at bortskaffe det heraf fremkomne affald, da omfatter kontrakten en levering af varer mod vederlag, dvs. leveringen af en vare til demontering. Såfremt nedrivningsvirksomheden er forpligtet til at demontere og bortskaffe denne vare samt at bortskaffe det heraf fremkomne affald, da omfatter kontrakten desuden en levering af ydelser mod vederlag, dvs. udførelsen af nedrivnings- eller demonterings- og bortskaffelsesarbejderne, hvis nedrivningsvirksomheden ansætter denne levering af ydelser til en værdi, som virksomheden tager i betragtning ved fastsættelsen af den tilbudte pris som en faktor, der reducerer købsprisen for varen til demontering.x

C-153/12, Sani Treyd EOOD

Leveringstidspunktet for byggeydelser, som skal udføres til gengæld for en bygge- og brugsret, kan indtræde på det tidspunkt, hvor bygge- og brugsretten stiftes, dvs. inden byggeydelserne udføres. Det er en forudsætning, at alle relevante enkeltheder vedrørende de fremtidige ydelser allerede er kendt på tidspunktet for stiftelsen af bygge- og brugsretten, at ydelserne er specifikt angivet, og at værdien kan opgøres i penge.

Det fremgår også af sagen, at når der ikke er tale om forbundne parter, som angivet i momssystemdirektivets artikel 80, kan afgiftsgrundlaget ved byttehandel ikke fastsættes til normalværdien i en national bestemmelse.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at afgørelsen fra EU-domstolen ikke ændrer dansk ret, da der ikke findes en bestemmelse i dansk ret om at anvende normalværdien, og da den danske administrative praksis om anvendelse af normalværdien er begrænset til tilfælde, hvor virksomheden i øvrigt sælger samme varer mod vederlag i penge.

C-19/12, Efir OOD

Dommen vedrører tilsvarende problemstilling som C-153/12, Sani Treyd EOOD.

C-549/11, Orfey Balgaria EOOD

Dommen vedrører tilsvarende problemstilling som C-153/12, Sani Treyd EOOD.

C-380/99, Bertelsmann AG.

Bertelsmann koncernen uddelte gaver, såsom bøger, grammofonplader og cykler, til personer, der allerede var medlemmer af klubberne, for at hverve nye medlemmer. Selskaberne købte gaverne hos leverandører, der ikke tilhørte koncernen. Beskatningsgrundlaget fandtes at omfatte ikke blot indkøbsprisen for gaverne, men også de forsendelsesomkostninger, som selskaberne havde afholdt.

C-33/93, Empire Stores Ltd.

Empire Stores overdrog varer til personer, der over for selskabet introducerede sig selv eller andre personer som nye potentielle kunder. Der spørges til hvad beskatningsgrundlaget er for ikke-katalog varer, dvs. varer der ikke findes i Empire Stores katalog. Beskatningsgrundlaget fandtes at være lig med indkøbsprisen.

C-230/87, Naturally Yours Cosmetics Ltd

Naturally Yours er en engrosvirksomhed, der sælger kosmetik, som er bestemt til at blive videresolgt af detailhandlere ("skønhedseksperter"), som retter henvendelse til venner og bekendte ("værtinder") med henblik på, at disser afholder private sammenkomster, hvor Naturally Yours' produkter udbydes til salg.

Som belønning for at afholde de pågældende sammenkomster giver skønhedseksperten værtinderne et af de produkter, der sælges under sammenkomsten som "værtindegave". I den foreliggende sag har de kontraherende parter nedsat engrosprisen for krukken med creme med et bestemt beløb til gengæld for skønhedsekspertens tjenesteydelse, som består i at finde værtinder til at afholde salgssammenkomster ved at forære dem krukkerne som gave.

Værdien af tjenesteydelsen (at finde en værtinde) er lig med forskellen mellem den pris, der faktisk betales for varen, og den normale engrospris.

C-154/80, Coöperatieve Aardappelen-
bewaarplaats GA

Modværdien for en tjenesteydelse skal kunne opgøres i penge. Modværdien skal have en konkret værdi, idet beskatningsgrundlaget for tjenesteydelser er den faktisk modtagne modydelse og ikke en værdi ansat efter objektive kriterier.

Der kan ikke være tale om en modværdi, i det tilfælde, hvor et andelsselskab, som driver et varelager, ikke opkræver nogen lagerafgift af sine medlemmer for den erlagte ydelse. Selskabet har ikke beregnet en modydelse fra sine medlemmer, ved at værdien af deres andelsbeviser som følge af den undladte opkrævning af lagerafgift er faldet. Der skal altså foreligge en direkte sammenhæng mellem den udførte tjenesteydelse og den modtagne modværdi. Det er ikke er tilfældet, når modydelsen består i et - ikke nærmere bestemt - fald i værdien af medlemmernes andelsbeviser, idet et sådant værditab ikke kan anses for et vederlag, som andelsselskabet har modtaget for sine tjenesteydelser.

Højesteretsdomme

SKM2014.98.HR

Højesteret tiltrådte, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte afgiftsmyndighedernes skøn over modværdien af de pantebreve, der udgjorde betalingen for de i sagen omhandlede afgiftspligtige beplantnings- og vedligeholdelsesydelser og dermed nedsættelsen af momsfradraget for indgående afgift af disse ydelser for de i sagskomplekset omfattede 20 HH-kommanditselskaber.

Stadfæstelse af SKM2012.202.VLR

Landsretsdomme

SKM2012.202.VLR

EU-Domstolen har i sin praksis vedrørende 6. momsdirektivs artikel 11, punkt A, stk. 1, litra a, fastslået, at beskatningsgrundlaget ved levering af goder eller tjenesteydelser, som foretages mod vederlag, er den modværdi, som den afgiftspligtige faktisk herved har modtaget. Modydelsen udgør den subjektive værdi, det vil sige den faktisk modtagne værdi og ikke en værdi ansat efter objektive kriterier.

Det må i almindelighed antages, at en virksomheds angivelse af værdien af modydelsen for en leverance udgør den subjektive værdi for virksomheden af modydelsen og dermed momsgrundlaget. Afgiftsmyndighederne er dog efter de anførte bestemmelser berettiget til at nedsætte momsgrundlaget, i det omfang angivelsen af værdien af modydelsen ikke svarer til de faktisk modtagne værdier.

Det må ved vurderingen endvidere indgå, at der efter oplysningerne om ejerstrukturen og de indgåede aftaler må anses for at have bestået et nært interessefællesskab.

Afgiftsmyndighederne indhentede i forbindelse med behandlingen af sagen oplysninger om beplantningsværdier fra Dansk Skovforening. De indhentede værdier blev tillagt 50 %, som blev antaget at dække avance, garantiomkostninger og andre omkostninger. Afgiftsmyndighedernes fastsættelse af momsgrundlaget støttes yderligere af oplysningerne i skønserklæringen om værdien af de aftalte ydelser og af oplysningerne om kursværdien på de udstedte afdragsfrie pantebreve.

Afgiftsmyndighederne har været berettiget til som sket at tilsidesætte momsangivelserne. Der er efter bevisførelsen heller ikke grundlag for at tilsidesætte de foretagne skønsmæssige fastsættelser af momsgrundlaget. 

SKM2005.39.VLR

Et selskab leverede en række it-ydelser til almennyttige organisationer og modtog som vederlag herfor adgang til at anbringe selskabets logo mv. samt links til egne hjemmesider på disse organisationers sider på internettet. Momsgrundlaget skal i medfør af ML § 28, stk. 2, 1. pkt., jf. § 27, stk. 1, 1. pkt., sammenholdt med 6. momsdirektiv, art. 11, pkt. A, stk. 1, litra a, og den praksis vedrørende den nævnte artikel, der kan udledes af EF-domstolens afgørelser herom, fastsættes til modydelsernes subjektive værdi for sælger. Når en virksomhed, som det var tilfældet for sælger i denne sag, i sit årsregnskab angiver værdien af modydelsen for en leverance, må det i almindelighed antages, at denne angivelse udgør den subjektive værdi for virksomheden af modydelsen og dermed momsgrundlaget for leverancen.

Byretsdomme

SKM2015.247.BR

Sagen vedrørte opgørelsen af afgiftsgrundlaget i en situation, hvor sagsøgeren havde modtaget brugte mobiltelefoner som delvis betaling for levering af nye mobiltelefoner (såkaldt byt-til-nyt). SKAT havde ved opgørelsen af afgiftsgrundlaget fastsat værdien af de brugte mobiltelefoner til det beløb, som sagsøgeren havde modtaget ved videresalget af mobiltelefonerne, dels til G4 A/S, dels til butikskunder.

G4 A/S forestod markedsføring, indkøb m.v. i G4-samarbejdet. Aktierne i G4 A/S var ejet af selskaberne (forhandlerne) i G4-samarbejdet, herunder af sagsøgeren. G4 A/S havde videresolgt de brugte mobiltelefoner fra samtlige selskaber i G4-samarbejdet i større partier primært til udenlandske aftagere.  Sagsøgeren gjorde gældende, at den subjektive værdi af de indbyttede brugte telefoner skulle fastsættes i overensstemmelse med de priser, som var opnået ved G4 A/S' salg til tredjemand.

Retten fastslog, at afgiftsgrundlaget skulle fastsættes som værdien af de indbyttede brugte telefoner for sagsøgeren (den subjektive værdi). Den objektive værdi af mobiltelefonerne eller værdien for andre selvstændige juridiske personer kunne ikke tillægges betydning. Efter de fremkomne oplysninger lægger retten til grund, at G4 A/S købte de indbyttede telefoner til et på forhånd fastsat beløb, der svarede til den rabat, som sagsøgeren gav kunderne, og retten fastsætter herefter værdien af de indbyttede telefoner på samme måde som Landsskatteretten (kendelse af 27. november 2009)

Landsskatteretskendelser

SKM2011.219.LSR

Leverancer til skovejere i form af "skovning af træer på rod, herunder bortskaffelse af det fældede træ" udgjorde ikke en samlet ydelse i den forstand, at selskabet kunne undlade at betale moms af den fulde værdi af sine leverancer og alene betale moms af et nettobeløb, dvs. af værdien af selskabets leverancer fratrukket værdien af det træ, som selskabet måtte modtage fra sine kunder. Hvis selskabet var berettiget til kun at anvende nettobeløbet som momsgrundlag, ville selskabet ikke komme til at betale moms af den fulde værdi af sine leverancer, hvilket ville være i strid med ML § 27, stk. 1. Der skulle derfor beregnes moms af værdien af leverance før fradrag af værdien af det træ, som leverandøren aftog fra sine kunder.

SKM2007.790.LSR

Levering af respondentgaver eller muligheden for at vinde sådanne mod at de pågældende respondenter leverer data, var levering af varer og ydelser mod vederlag, der er momspligtige i henhold til ML § 4. Der var som udgangspunkt ikke grundlag for at antage, at reglerne om byttehandel alene finder anvendelse i forbindelse med byttehandler mellem to selvstændige økonomiske virksomheder. Det afgørende var dermed, at selskabet drev selvstændig økonomisk virksomhed og foretog levering mod vederlag som omfattet af ML § 4. Når der er tale om levering af varer, som ikke normalt sælges af selskabet mod et vederlag i penge, kan indkøbsprisen med tillæg af eventuelle forsendelsesomkostninger indgå ved opgørelsen af momsgrundlaget. Der henvises til EF-domstolens domme i sagerne C-33/93, Empire Stores Ltd. og C-380/99, Bertelsmann AG

SKM2007.391.LSR

En mobiltelefonforhandler ydede rabat på nye mobiltelefoner ved samtidig indlevering af brugte telefoner. Rabatten udgjorde fra 200 kr. til 450 kr. afhængig af, hvilken brugt mobiltelefon der blev indleveret, men den kunne ikke overstige prisen på en ny telefon.

Konceptet byt til nyt findes at være omfattet af ML § 28, stk. 2, 1. pkt. Der blev indleveret en funktionsduelig, brugt mobiltelefon, der samtidig i mange tilfælde udgjorde den væsentligste del af betalingen for leveringen af en ny mobiltelefon. Endvidere blev der lagt vægt på, at langt størstedelen af de indleverede mobiltelefoner rent faktisk havde haft en værdi, idet disse var blevet videresolgt. De indleverede brugte mobiltelefoner udgjorde derfor delvise betalinger for leveringen af nye mobiltelefoner. Det bemærkes hertil, at sælger selv i sine annoncekampagner havde anført den subjektive værdi som bestående af et kontantbeløb samt en værdi, der gives mod indlevering af en brugt mobiltelefon. Den samlede værdi blev af sælgeren betegnet som normalprisen. Det bemærkes dog samtidig, at såfremt der over for det lokale skattecenter kan fremlægges mere tilstrækkelig sikker dokumentation for, at modværdien reelt har været en anden, end det som klageren har betegnet som normalprisen, vil denne værdi kunne lægges til grund.

MNA1970, 294

I tilfælde, hvor mosterier ved levering af æblemost modtog æbler som hel eller delvis betaling for mosten (såkaldt "lønmost"), skulle momsbetalingen ske efter reglerne for byttehandel. Den momspligtige værdi af leverancerne var herefter virksomhedens almindelige pris ved salg af æblemost. Denne pris kunne ansættes som virksomhedens prislistepris uden rabatfradrag ved salg til detailhandlere, dvs. den pris, som enhver detailhandler ville kunne købe varen for til videresalg.

Skatterådet

xSKM2019.289.SRx

xEt ejendomsselskabs (der var 100 % ejet af en koncern) eneste aktiv var en byggegrund, der tidligere havde været en landbrugsejendom. Selskabets hensigt med erhvervelsen var at opføre et nyt domicil til koncernen på ejendommen, men ændrede siden hensigt, og ønsker nu at opdele grunden i tre og apportindskyde disse i nystiftede P/S'er. 

Skatterådet fandt, at opdelingen af byggegrundene og indskydelsen af disse i P/S'erne er momspligtigt.

Momsgrundlaget skal udgøres af den subjektive værdi for ejendomsselskabet. Momsgrundlaget ved aportindskydelse af grundstykker i nystiftede P/S'er mod at erhverve anparterne i samme P/S'er, svarer til den værdi, hvormed grundstykkerne er anført i ejendomsselskabets årsrapport, fordi dette må være ejendomsselskabets subjektive værdi - det ejendomsselskabet er villig til at betale i bytte for anparterne.x

xSe afsnit D.A.3.1.4.2.1x

SKM2007.760.SR

Indskud af patenter og rettigheder som apportindskud i innovationsselskaber, som blev foretaget af Danmarks Tekniske Universitet, og for hvilke universitetet modtog aktier, optioner eller warrants, var momspligtig, som salg af rettigheder. Momsgrundlaget kunne opgøres svarende til den subjektive værdi af de modtagne aktier, og vil normalt kunne fastsættes til den værdi, som innovationsselskabet og universitetets medinvestorer kan acceptere, at værdien af apportindskuddet er fastsat til, såfremt der er tale om uafhængige tredjemænd.