Dato for udgivelse
18 Jan 2012 13:46
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
13 Dec 2011 08:53
SKM-nummer
SKM2012.35.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
11-218242
Dokument type
Bindende svar
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personlig indkomst
Emneord
Skat, personalegoder, gratis adgang til forlystelsesparker, værdiansættelse, bagatelgrænsen
Resumé

Skatterådet bekræfter, at benyttelsen af gratis adgang for medarbejdere ansat i A forlystelsespark til de øvrige forlystelsesparker medlem af Foreningen B, anses for et skattepligtigt personalegode, jf. ligningslovens § 16, stk. 1 og stk. 3. Benytter medarbejderne den gratis adgang i arbejdstiden i forbindelse med kurser og møder eller lignende, anses benyttelsen for at være erhvervsmæssig og dermed skattefri. Skatterådet kan ikke bekræfte, at værdien af godet kan fastsættes til xxx kr. og afviser at svare på spørgsmålet om godets værdi, jf. skatteforvaltningslovens § 24, stk. 2. Skatterådet kommer dog med en vejledende udtalelse herom. Skatterådet kan heller ikke bekræfte, at medarbejdernes benyttelse af den gratis adgang efter en konkret vurdering kan omfattes af bagatelgrænsen på 5.500 kr., jf. ligningslovens § 16, stk. 3, 5. pkt. Skatterådet bekræfter dog, at godet under visse forudsætninger kan omfattes af bagatelgrænsen på 1.000 kr. i ligningslovens § 16, stk. 3, 3. pkt.

Hjemmel

Lov nr. 149 af 10/4 1922 (statsskatteloven)
Lovbekendtgørelse nr. 1365 af 29/11 2010 (ligningsloven)
Lovbekendtgørelse nr. 175 af 23/2 2011 (skatteforvaltningsloven)

Reference(r)

Statsskatteloven § 4
Ligningsloven § 16, stk. 1 og 3.
Skatteforvaltningsloven § 24

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2011-2, afsnit C.A.5.1 

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2011-2, afsnit A.A.3.9.

Henvisning

Den juridiske vejledning 2012-2, afsnit C.A.5.1.1.

Henvisning

Den juridiske vejledning 2012-2, afsnit C.A.5.1.2.

Henvisning

Den juridiske vejledning 2012-2, afsnit C.A.5.1.4.

Henvisning

Den juridiske vejledning 2012-2, afsnit C.A.5.16.3.


Spørgsmål

  1. Vil benyttelsen af gratis adgang for medarbejdere ansat i A forlystelsespark til de øvrige medlemsparker i Foreningen B, blive anset for et personalegode omfattet af ligningslovens § 16, stk. 1?
  2. Hvis ja til spørgsmål 1, kan værdien af godet, da fastsættes til en værdi på xxx kr., der svarer til 2 gange den gennemsnitlige entrépris til forlystelsesparkerne medlem af Foreningen B?
  3. Hvis der svares nej til spørgsmål 2, hvilken værdi kan godet da fastsættes til?
  4. Vil værdien af gratis adgang til forlystelsesparker for medarbejdere i A forlystelsespark til de øvrige medlemsparker i Foreningen B falde ind under bagatelgrænsen på kr. 5.500, som anført i ligningslovens § 16, stk. 3, 5. pkt?
  5. Hvis der svares nej til spørgsmål 4, vil den skattepligtige værdi af gratis adgang for medarbejdere i A forlystelsespark til de øvrige medlemsparker i Foreningen B, da falde ind under bagatelgrænsen på kr. 1.000, som anført i ligningslovens § 16, stk. 3, 3. pkt.?

Svar

  1. Ja. Se dog begrundelsen.
  2. Nej.
  3. Afvises. Se dog vejledende udtalelse.
  4. Nej.
  5. Ja. Se dog begrundelsen.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Baggrund

Foreningen B består af en række af de største forlystelsesparker i Danmark. Foreningen B's formål er at varetage medlemmernes fælles interesser, at fremme erhvervspolitiske synspunkter, fremme den almene forståelse for erhvervets vilkår samt deltage i forhandlinger med relevante myndigheder og organisationer. Det årlige kontingent til Foreningen B for hvert af medlemmerne udgør xx.xxx kr. Foreningen B samarbejder med en række af branchens og turisterhvervets aktører samt myndigheder og ministerier. 

Foreningen B repræsenterer i denne anmodning A forlystelsespark (spørger). Medarbejdere i A forlystelsespark (spørger) får som led i ansættelsen et personalekort til den park, hvor de arbejder. Kortet giver adgang til A forlystelsespark. Derudover er der en indbyrdes aftale mellem medlemmerne af Foreningen B om, at de ansatte i én medlemspark ved at fremvise personalekortet til den park, hvor den pågældende er ansat, også opnår gratis adgang til de øvrige medlemsparker. Aftalen er ikke nedfældet på skrift.

Formålet med at give medarbejderne adgang til de øvrige medlemsparker er at give medarbejderne en mulighed for at se, hvordan man tilrettelægger arbejdet mv. hos de øvrige forlystelsesparker. Eksempelvis kan besøg hos øvrige forlystelsesparker være begrundet i følgende:

  • Erfaringsudveksling vedrørende løsning af sikkerhedsmæssige problemer.
  • Fælles kurser og møder, som holdes i de enkelte forlystelsesparker.
  • Erfaringsudveksling vedrørende serviceniveau og forlystelser.
  • Afholdelse af forskellige former for fælles kurser og møder i de enkelte forlystelsesparker.

De ansatte opnår alene fri adgang til de øvrige medlemsparker. De ansatte opnår ikke - via den frie adgang - mulighed for at få rabat på turpas eller på andre varer eller ydelser i de øvrige medlemsparker, ligesom den ansatte heller ikke kan tage familiemedlemmer, venner mv. gratis med ind i de øvrige medlemsparker.

De ansattes frie adgang kan derfor ikke sidestilles med det at have et års- eller sæsonkort til de enkelte parker, da der til årskortet typisk også er knyttet en række andre fordele i form af rabatter mv. Med et årskort gives der således adgang til den pågældende park i hele parkens sæson, oftest et kalenderår, mens den frie adgang for medarbejderne til de øvrige medlemsparker er betinget af deres ansættelsesforhold. Opsiger medarbejderen sit arbejde, eller opsiges medarbejderen, ophører også straks muligheden for at få fri adgang til de øvrige parker.

Adgangen til de øvrige forlystelsesparker sker primært i medarbejdernes fritid og men også i arbejdstiden.

I det omfang den ansatte benytter den frie adgang i fritiden, kan det være i selskab med familiemedlemmer og/eller venner, der som nævnt vil være fuldt betalende og dermed med til at skabe meromsætning.

Det er spørgers og Foreningen B's erfaring, at de ansatte i forlystelsesparkerne kun i relativt beskedent omfang benytter deres mulighed for at få gratis adgang til de øvrige medlemsparker, normalt svarende til én eller to gange om året. Dette skyldes, at parkerne er sæsonvirksomheder, og at de pågældende medarbejdere i sæsonen er travlt beskæftigede i de respektive parker, og derfor ikke har tid til at besøge de øvrige parker i særligt stort omfang.

Baggrunden for de stillede spørgsmål, er de nye regler om indberetning - og værdiopgørelse af - personalegoder, som blev gennemført som led i forårspakken 2.0, samt den 1.000 kr.'s bagatelgrænse for skattepligt - og indberetning, som blev fastsat ved lov nr. 554 af 1. juni 2011.

Foreningen B er i den forbindelse blevet opmærksom på, at ordningen vedrørende medarbejderes frie adgang til de øvrige medlemsparker muligvis skal betragtes som et indberetningspligtigt personalegode, og ønsker i den forbindelse at få en skatteretlig "kvalifikation" af ordningen i forhold til personalegodebeskatningen, herunder en stillingtagen til hvilken værdi, den ovenfor beskrevne frie adgang for medarbejdere ansat hos A til Foreningen B's medlemsparker i givet fald skal ansættes.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Ad spørgsmål 1

Det er Foreningen B's opfattelse, at medarbejdernes frie adgang til de øvrige medlemsparker formentlig opfylder betingelserne for at blive anset for et skattepligtigt personalegode, jf. ordlyden af ligningslovens § 16, stk. 1, 1. pkt. Det er dog samtidig Foreningen B's opfattelse, at der er tale om et arbejdsrelateret personalegode, som vil være omfattet af ligningslovens § 16, stk. 3, 5. pkt., jf. argumentationen nedenfor under spørgsmål 4.

Ad spørgsmål 2

Det følger af ligningslovens § 16, stk. 1, 1. pkt., at goder, som er omfattet af ligningslovens § 16, skal (citat): "... fastsættes til den værdi, som det måtte antages at koste den skattepligtige at erhverve goderne i almindelig fri handel.".

Værdien af den gratis adgang til de øvrige medlemsparker udgør for den enkelte ansatte efter Foreningen B's opfattelse summen af den sparede entre, som den enkelte ansatte faktisk opnår ved at besøge andre medlemsparker indenfor Foreningen B-samarbejdet. Godet vil således i udgangspunktet have en helt individuel værdi for den enkelte medarbejder.

Med henblik på at vurdere, om værdien ligger under de i ligningslovens § 16, stk. 3, nævnte bagatelgrænser og ud fra et praktisk administrativt hensyn vil det imidlertid være hensigtsmæssigt, hvis der for samtlige medarbejderes vedkommende kan fastlægges én og samme ansættelse af værdien for den gratis entré til de øvrige parker.

Udgangspunktet for værdiansættelsen bør således efter Foreningen B's opfattelse tage udgangspunkt i entrépriserne for de enkelte medlemsparker. Entré-priserne (voksne) for de enkelte medlemmer af Foreningen B udgør fra x kr. til xxx kr.

Når entrépriserne varierer som de gør, skyldes det, at man i visse parker, typisk der hvor indgangsentréen er lav eller gratis, skal tilkøbe et turpas for at få adgang til parkens forlystelser.

Gennemsnitsentréen for medlemsparkerne udgør således (oprundet) kr. xxx. 

Som nævnt ovenfor er det Foreningen B's erfaring at medarbejderne i parkerne maksimalt benytter sig af den fri entré til de øvrige parker én og maksimalt to gange i løbet af et år (en sæson). På den baggrund er det Foreningen B's opfattelse, at værdien for den enkelte medarbejder af den frie entré til de øvrige medlemsparker maksimalt bør fastsættes til 2 gange den gennemsnitlige entré-pris for alle medlemsparker, dvs. 2 x kr. xxx.

Ad spørgsmål 3

Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 2.

Ad spørgsmål 4

Det følger af ligningslovens § 16, stk. 3, 5. pkt., at goder, som arbejdsgiveren overvejende har ydet af hensyn til den ansattes arbejde ikke skal beskattes, hvis den samlede værdi af sådanne goder holder sig under en bagatelgrænse på kr. 5.500.

Hovedhensigten med at lade medarbejdere i de enkelte medlemsparker opnå fri adgang til de øvrige parker er, at det giver medarbejderne en mulighed for at se, hvordan man tilrettelægger arbejdet og løser f.eks. sikkerhedsmæssige problemer i andre forlystelsesparker. Yderligere giver det mulighed for at medarbejderne kan deltage i forskellige former for fælles kurser og møder, som holdes i de enkelte forlystelsesparker.

Set med arbejdsgiverøjne er den frie adgang til de øvrige medlemsparker således primært arbejdsmæssigt begrundet.

På denne baggrund er det Foreningen B's opfattelse, at værdien af den frie adgang må anses for omfattet af ligningslovens § 16, stk. 3, 5. pkt.

Ad spørgsmål 5

Såfremt værdien af den frie entré ikke kan anses for et arbejdsrelateret personalegode og dermed omfattet af bagatelgrænsen i ligningslovens § 16, stk. 3, 5. pkt., er det Foreningen B's opfattelse, at værdien af den frie entré vil være omfattet af bagatelgrænsen på 1.000 kr. i ligningslovens § 16, stk. 3, 3. pkt., jf. at værdien af godet kan fastsættes 2 gange den gennemsnitlige entrépris til forlystelsesparkerne medlem af Foreningen B, dvs. til kr. xxx for den enkelte medarbejder.

Skatteministeriets indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Spørger ønsker bekræftet, om benyttelsen af gratis adgang for sine medarbejdere til de øvrige medlemsparker i Foreningen B, bliver anset for et personalegode omfattet af ligningslovens § 16, stk. 1

Lovgrundlag

Statsskattelovens (lov nr. 149 af 10/4 1922) § 4, stk. 1, litra c er formuleret således (uddrag):

"Som skattepligtig indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi, således f.eks.

c. af et embede eller en bestilling såsom fast lønning, sportler, embedsbolig, naturalydelser, [...]"

Ligningslovens (lbkg. nr. 1365 af 29/11 2010) § 16, stk. 1, stk. 3 og stk. 15

I ligningslovens § 16 præciseres indkomstopgørelsen efter statsskattelovens §§ 4-6 for så vidt angår de såkaldte personalegoder, dvs. de særlige bestemmelser for økonomiske fordele (goder), der ydes som led i arbejdsaftaler, når fordelen har en anden form end penge. Bestemmelsen har følgende ordlyd (i uddrag):

"Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes [...], samt efter reglerne i stk. 3-13 vederlag i form af [...] sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, jf. statsskattelovens §§ 4-6, når tilskuddet eller godet modtages som led i et ansættelsesforhold [...]

Stk. 3. Den skattepligtige værdi af de i stk. 1 omhandlede goder skal ved skatteansættelsen, medmindre andet følger af stk. 4-15, fastsættes til den værdi, som det måtte antages at koste den skattepligtige at erhverve goderne i almindelig fri handel. [...]. Goder, herunder julegaver i form af naturalier, beskattes kun, hvis den samlede værdi af disse goder fra en eller flere arbejdsgivere m.v. overstiger et grundbeløb på 1.000 kr. (2010-niveau). Julegaver i form af naturalier fra en arbejdsgiver m.v. beskattes dog ikke, hvis værdien af julegaven ikke overstiger et grundbeløb på 700 kr. (2010-niveau). Goder, som arbejdsgiveren i overvejende grad har ydet af hensyn til den ansattes arbejde, beskattes kun, hvis den samlede værdi af disse goder fra en eller flere arbejdsgivere m.v. overstiger et grundbeløb på 5.500 kr. (2010-niveau).  Grundbeløbene i 3.-5. pkt. reguleres efter personskattelovens § 20. For både 3. og 5. pkt. gælder, at hvis godernes samlede værdi overstiger grundbeløbet, beskattes hele den samlede værdi. [...]"

Stk. 15. Værdien af fribilletter, som giver adgang til at deltage i et sportsligt eller kulturelt arrangement, beskattes ikke, hvis fribilletterne modtages af en person som led i et ansættelsesforhold. Det er en forudsætning for skattefritagelsen efter 1. pkt., at den ansatte modtager fribilletterne af sin arbejdsgiver, der sponsorerer det sportslige eller kulturelle arrangement, og at fribilletterne indgår som en tillægsydelse til arbejdsgiverens sponsorkontrakt med den sportslige eller kulturelle institution eller virksomhed."

Cirkulærer, Juridiske vejledninger mv.

Cirkulære nr. 72 af 17/4 1996, afsnit 12.4.2

Afsnittet beskriver, hvad der anses som "vederlag" i forhold til ligningslovens § 16, herunder også den såkaldte personaleplejefritagelse. Heraf fremgår følgende:

"[...] Bestemmelsen [red. "ligningslovens § 16"] omfatter ikke de arbejdsredskaber/-hjælpemidler, der på arbejdspladsen stilles til rådighed for arbejdets udførelse. Er arbejdsredskabet m.v. også til rådighed for privat brug, eller bruges det privat, foreligger der principielt et skattepligtigt gode.

Bestemmelsen omfatter ikke goder uden væsentlig værdi, der ydes på arbejdspladsen som led i almindelig personalepleje, f.eks. kaffe-, kantine-, kunst- eller lignende ordninger." [egen fremhævning].

Den Juridiske Vejledning 2011-2, afsnit C.A.5.1.2

Af Den Juridiske Vejledning 2011-1, afsnit C.5.1.2 fremgår følgende om værdiansættelse af personalegoder i form af sparet privatforbrug (uddrag):

"Hvis godet har karakter af et sparet privatforbrug, er den skattemæssige værdi det beløb, den ansatte sparer ved ikke selv at afholde udgiften. [...].

Værdiansættelse i særlige situationer

Der er en række situationer, hvor den skattemæssige værdiansættelse efter LL § 16 er præciseret gennem praksis.

Arbejdsgivers omkostninger ved manglende holdepunkter for andet

Det kan være vanskeligt at fastlægge markedsprisen, der som udgangspunkt er, hvad det ville koste den enkelte ansatte at købe godet i almindelig fri handel. Er der ikke tilstrækkelig grundlag for at udøve et selvstændigt skøn over et godes markedsværdi, ud over hvad arbejdsgiver har betalt for godet, kan markedsværdien ansættes til arbejdsgivers indkøbspris. [...]."

Praksis

SKM2010.527.SR

Skatterådet fandt, at arbejdsgivers betaling af kortgebyr m.v. til et rabatkort for medarbejderne vil være et skattepligtigt personalegode omfattet af ligningslovens § 16. Det omhandlede rabatkort gav bl.a. adgang til at benytte et motionscenter til en attraktiv pris samt til en lang række andre rabataftaler. Rabatkortet var uden personlig identifikation, og det var ikke intentionen at føre kontrol med, hvem der modtog eller frasagde sig kortet. Skattepligten af kortgebyret mv. var uafhængig af, om arbejdsgiver betalte et årligt gebyr pr. kort eller et fast årligt administrationsfee til kortudsteder. Af begrundelsen herfor fremgik, at "Den omstændighed, at kortgebyret i stedet omkonteres til et samlet årligt gebyr ændrer efter SKATs opfattelse ikke på den omstændighed, at det er muligt at konkretisere udgiftens størrelse samt specificere hvilke medarbejdere, der har modtaget kortet."

SKM2011.193.SR

Skatterådet bekræftede, at de ansatte i A Kommune er skattepligtige af en værdi af B-kortet, idet kortet stilles til rådighed som led i deres ansættelsesforhold. Skatterådet fandt samtidigt, at det er tilstrækkeligt, at A Kommune indberetter 217 kr. pr. år for hver enkelt medarbejder, der har modtaget et B-kort. B-kortet gav helt eller delvis gratis adgang til en række sundhedstilbud, f.eks. Fitness World, svømmehal og kostvejledning.

SKM2008.242.SR

I dette bindende svar bekræftede Skatterådet, at medarbejdere, der ikke ønsker at tage imod tilbudet om en motionsordning ikke beskattes. Det blev lagt til grund, at den ansatte positivt frameldte sig deltagelse i ordningen. Skatterådet kunne derimod ikke bekræfte, at medarbejdere, der deltager i motionsordningen, kun skulle beskattes af en udgift på 1.000 kr., idet denne udgift ikke vil være godets omsætningsværdi i fri handel. Medarbejdere, der tilmeldte sig ordningen, skulle beskattes af et beløb svarende til deres andel af arbejdsgiverens udgift til ordningen. Skatterådet var enigt i, at beskatningsgrundlaget maksimalt var den aktuelle markedspris på det frie marked.

SKM2011.561.SR

Skatterådet kunne i dette bindende svar ikke bekræfte, at medarbejderne i A A/S ikke undergives personalegodebeskatning, hvis medarbejderne benytter ferieportalen "B" til at leje ferieboliger mv. og derved opnår rabatter eller andre fordele. Rabatten / de andre fordele udgør en forbrugsbesparelse / sparet privatforbrug, og dette sker i kraft af, at A A/S betaler abonnementsudgiften til adgangen til ferieportalen B. Skatterådet udtalte dog, at personalegodet eventuelt er skattefrit, hvis dette kan rummes inden for 1.000 kr.'s grænsen i ligningslovens § 16, stk. 3. 3. pkt. Skatterådet udtaler endvidere, at værdiansættelsen af personalegodet ifølge praksis vil udgøre A A/S' abonnementsudgift fordelt på de medarbejdere, der benytter rabattilbuddet mv. på ferieportalen B.

SKM2011.559.SR

Skatterådet fandt i dette bindende svar, at de ansattes gratis adgang til kommunens svømmehal og motionscenter skal anses som et skattepligtigt personalegode, som nævnt i ligningslovens § 16, stk. 1. De ansatte vil dog først bliver beskattet, såfremt antallet af besøg gange prisen pr. besøg - i overensstemmelse med ligningslovens § 16, stk. 3, 3. pkt. - overstiger satsen på 1000 kr. og under forudsætning af, at de ansatte ikke modtager andre personalegoder (herunder julegaver).

Det fremgik at sagens faktiske forhold, at adgangsbilletten for øvrige besøgende udgør 42 kr. for adgang til svømmehallen og 46 kr. for adgang til både motionscenter og svømmehal

Af Skatterådets begrundelse fremgik bl.a. følgende:

"Skatteministeriet skal fremhæve, at kommunens medarbejdere ved ordningen får gratis adgang til kommunens svømmehal, som andre bruger kun får adgang til mod betaling. Denne frie adgang medfører, at de ansatte ved hver benyttelse af svømmehallen og motionscentret opnår et sparet privatforbrug på mellem 42 og 46 kr."

Begrundelse

Beskatning af vederlag efter ligningslovens § 16, jf. statsskattelovens § 4 omfatter bl.a. vederlag i form af sparet privatforbrug, når vederlaget modtages som led i et ansættelsesforhold.

Medarbejderne ansat hos spørger opnår gratis adgang til de øvrige forlystelsesparker, der er medlem af Foreningen B. Formålet med at benytte den gratis adgang er bl.a. erfaringsudveksling primært ved besøg i medarbejdernes fritid, men også kurser og møder i arbejdstiden.

Skatteministeriet finder, at benyttelsen af gratis adgang til forlystelsesparkerne medlem af Foreningen B som udgangspunkt udgør et gode af privat karakter, og at benyttelsen ikke har den fornødne konkrete tilknytning til medarbejdernes arbejde til, at den gratis adgang kan anses for at være erhvervsmæssig begrundet. De medarbejdere, der benytter den gratis adgang til medlemsforlystelsesparkerne, opnår en forbrugsbesparelse, der svarer til entréen for en voksen på det tidspunkt, hvor den gratis adgang benyttes. Forbrugsbesparelsen opnås i kraft af medarbejdernes ansættelse hos spørger og spørgers medlemskab af Foreningen B.

Skatteministeriet bemærker dog, at de gange, hvor medarbejderne rent undtagelsesvist benytter den gratis adgang i forbindelse med aftalte dagsmøder eller kurser i arbejdstiden, er der ikke tale om en forbrugsbesparelse af privat karakter. Skatteministeriet anser denne faktiske benyttelse for at udgøre en form for arbejdsredskab, der ikke udgør et skattepligtigt personalegode. Der henvises til cirkulære nr. 72, 1996, pkt. 12.4.2.

Skatteministeriet bemærker, at den gratis adgang til forlystelsesparker medlem hos Foreningen B ikke er omfattet af skattefritagelsen i ligningslovens § 16, stk. 15, idet adgangen ikke udgør en tillægsydelse i forbindelse med sponsering af kulturelle arrangementer.

Skatteministeriet finder herefter, at den faktiske benyttelse af gratis adgang for medarbejderne, der ikke er omfattet af ovennævnte undtagelse, udgør et personalegode omfattet af statsskattelovens § 4 og ligningslovens § 16, stk. 1, jf. stk. 3.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 1 besvares med et "Ja. Se dog begrundelsen".

Spørgsmål 2 og 3

Spørger ønsker bekræftet, at værdien af godet kan fastsættes til en værdi på xxx kr. Hvis spørgsmål 2 ikke kan besvares bekræftende, ønsker spørger oplyst hvilken værdi, godet så kan fastsættes til.

Lovgrundlag

Se ovenfor.

Skatteforvaltningslovens (lbkg. nr. 175 af 23/2 2011) § 24, stk. 2 og 3 er formulering er formuleret således:

Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen respektive Skatterådet kan i øvrigt i særlige tilfælde afvise at give et bindende svar, hvis spørgsmålet er af en sådan karakter, at det ikke kan besvares med fornøden sikkerhed eller andre hensyn taler afgørende imod en besvarelse.

Stk. 3. En afgørelse efter stk. 1 eller 2 kan ikke påklages administrativt.

Praksis

Se ovenfor.

Begrundelse

Udgangspunktet for værdiansættelse af personalegoder er markedsværdien. Når en medarbejder får stillet et personalegode til rådighed i form af sparet privatforbrug, værdiansættes godet som udgangspunkt til medarbejderens forbrugsbesparelse. Den skattepligtige værdi kan således principielt fastsættes uafhængigt af arbejdsgivers udgifter til godet. Ifølge praksis fastsættes den skattepligtige værdi som hovedregel til arbejdsgivers faktiske udgift til at erhverve godet / købe ydelsen.

Indstillingen til svar på dette spørgsmål omfatter kun den skattepligtige benyttelse af den gratis adgang. Der henvises til begrundelsen for indstilling til svar på spørgsmål 1 vedrørende undtagelsen for skattepligt.

Efter det oplyste udgør dagsentréen til de øvrige forlystelsesparker medlem af Foreningen B fra x kr. til xxx kr. for en voksen. Spørger har ingen udgifter forbundet med, at medarbejderne besøger forlystelsesparkerne. Medarbejderne opnår som nævnt ovenfor den gratis adgang i kraft af ansættelsen hos spørger og i kraft af, at spørger er medlem af Foreningen B. Kontingentet til Foreningen B medgår ifølge det oplyste til at varetage medlemmernes fælles interesse som branche i forhold til branchens aktører. Kontingentet anses ikke for delvist at medgå til ordningen med medarbejdernes gratis adgang hos forlystelsesparker medlem af Foreningen B.

Skatteministeriet finder således, at den skattepligtige værdi af den gratis adgang skal fastsættes til den faktiske udgift til entré, som medarbejderen sparer ved ikke selv at afholde denne, når medarbejderen faktisk besøger en af de andre forlystelsesparker.

Skatteministeriet finder på den baggrund, at den skattepligtige værdi for spørgers medarbejdere af den gratis adgang til de øvrige forlystelsesparker medlem af Foreningen B ikke kan fastsættes til xxx kr.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 24, stk. 2, at told- og skatteforvaltningen kan afvise at give bindende svar, hvis der ikke kan svares med den fornødne sikkerhed.

Som det fremgår ovenfor er det Skatteministeriets opfattelse, at den årlige skattepligtige værdi af den gratis adgang til de øvrige forlystelsesparker medlem af Foreningen B afhænger af, hvilke og hvor mange gange en medarbejder har besøgt de omhandlede forlystelsesparker. Da Skatteministeriet ikke har disse oplysninger, kan der ikke med den fornødne sikkerhed indstilles til et klart svar på det stillede spørgsmål.

Skatteministeriet udtaler dog vejledende, at den årlige skattepligtige værdi for en medarbejder skal opgøres til summen af de faktiske entrépriser til den eller de forlystelsesparker, som medarbejderen har besøgt i løbet af et kalenderår, jf. ligningslovens § 16, stk. 3. Der henvises endvidere til SKM2011.559.SR.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 2 besvares med et "Nej", og at spørgsmål 3 besvares med "Afvises. Se dog vejledende udtalelse."

Spørgsmål 4

Spørger ønsker oplyst, om værdien af gratis adgang til forlystelsesparker for medarbejdere ansat hos spørger til de øvrige medlemsparker i Foreningen B kan falde ind under bagatelgrænsen på 5.500 kr., som anført i ligningslovens § 16, stk. 3, 5. pkt.

Lovgrundlag

Se ovenfor.

Juridiske vejledninger

Afsnit C.A.5.1.3 i Den Juridiske Vejledning 2011-2 beskriver praksis vedrørende bagatelgrænsen i ligningslovens § 16, stk. 3, 5. pkt. Af afsnittet fremgår bl.a. følgende:

"For at et gode i overvejende grad er ydet af hensyn til arbejdet, skal der være en direkte sammenhæng mellem godet og udførelsen af arbejdet. Ordlyden af ligningslovens § 16, stk. 3, 5. pkt. skal ifølge formålet med bestemmelsen forstås således, at det er de konkrete omstændigheder vedrørende godet og arbejdets udførelse der afgør, om godet kan henføres under bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder. Dette baseres på lovbemærkningerne, hvor det fremgår, at "personalegoder, som ikke kan undtages fra skattepligten herunder goder, der udelukkende eller overvejende opfylder private formål (Skatteministeriets fremhævning), skal ikke medregnes". Det er således ikke arbejdsgivers vurdering, der er afgørende for, om et gode i overvejende grad er stillet til rådighed af hensyn til arbejdet. Dette følger også af praksis. Se SKM2011.418.SR, der henviser til SKM2008.1034.SR og SKM2006.637.SR. Det er typisk for de goder, som er omfattet af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder, at den ansatte har mulighed for at få fradrag for den del af udgifterne, som skyldes arbejdet, hvis den ansatte selv har afholdt udgiften."

Praksis

SKM2003.32.LSR

Månedlig fri leverance af drikkevarer (to kasser øl eller to kasser læskedrik eller blandet), som de ansatte bryggeriarbejdere modtog fra arbejdsgiveren, var ikke omfattet af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder i ligningslovens § 16, stk. 3, 3. pkt. (nu: 5. pkt.). Drikkevarerne kunne ikke anses for smagsprøver eller i øvrigt at have en konkret sammenhæng med de ansattes arbejde.

SKM2008.1034.SR

A, der drev grossistvirksomhed med salg af golfudstyr, ønskede at stille golfkontingent til rådighed for medarbejderne i deres ansættelsestid, fordi det var vigtigt for A, at de ansatte havde en meget høj viden og kendskab samt interesse for golfudstyr og golfspillet generelt. Medlemskabet til golfklubben kunne anvendes både inden for og uden for arbejdstiden. Det fremgik af sagens oplysninger, at A stillede krav om golfmedlemskab for dets ansatte, ligesom A så det som en del af medarbejdernes arbejde at spille golf løbende og teste A's handlende produkter. Derfor ønskede A at stille golfkontingent til rådighed for alle medarbejdere. Kontingentet blev stillet til rådighed som et naturligt arbejdsredskab og havde erhvervsmæssig karakter for de ansatte. Kontingentet vil blive anvendt både inden for som uden for normal arbejdstid.

Skatterådet fandt, at golfkontingentet var et skattepligtigt personalegode omfattet af statsskattelovens § 4 og ligningslovens § 16, fordi det ville medføre en besparelse i de ansattes privatforbrug. Da betalingen af golfkontingentet ikke kunne anses for i overvejende grad at være stillet til rådighed af hensyn til den ansattes arbejde, ville bagatelgrænsen i ligningslovens § 16, stk. 3, ikke kunne finde anvendelse.

SKM2011.433.SR

En Office-pakke, der var stilles til rådighed for medarbejderne for såvel privat som erhvervsmæssig benyttelse, var ikke omfattet af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder. Den omstændighed, at medarbejderne ville blive bedre til at anvende Office-pakken ved tillige at kunne anvende den hjemme, var ikke tilstrækkeligt til, at Office-pakken kunne anses for i overvejende grad at være stillet til rådighed for arbejdet.

SKM2011.418.SR

X-tv-programpakker betalt af A A/S for visse medarbejdere var ikke omfattet af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder. Dette gjaldt også andre tv-programpakker betalt af A A/S, medielicens samt en kombination af X-tv-programpakker og øvrige programpakker. Af Skatterådets begrundelse fremgik bl.a. følgende:

"[...] Spørger kræver, at de pågældende medarbejdere anvender tv-program-pakker i arbejdsmæssig sammenhæng, herunder at medarbejderne er helt ajour med, hvad der sker inden for spørgers branche. Skatteministeriet finder imidlertid, at dette krav ikke er usædvanligt fra en arbejdsgiver / virksomhed, der udbyder produkter og / eller serviceydelser inden for en bestemt branche. Dette medfører imidlertid ikke, at en arbejdsgiver kan henføre sine egne eller konkurrenters produkter / serviceydelser under bagatelgrænsen og dermed stille disse skattefrit til rådighed for sine medarbejdere. Det medfører endvidere ikke, at den private værdi af X tv-programpakker formindskes af, at dette i nogen grad har betydning for medarbejdernes arbejde. Ordlyden af ligningslovens § 16, stk. 3, 3. pkt. skal ifølge formålet med bestemmelsen forstås således, at det er de konkrete omstændigheder vedrørende godet og arbejdets udførelse der afgør, om godet kan henføres under bagatelgrænsen. [...]. Det er således ikke arbejdsgivers vurdering, der er afgørende for, om et gode i overvejende grad er stillet til rådighed af hensyn til arbejdet. [...]"

Begrundelse

Det følger af ligningslovens § 16, stk. 3, 5. pkt., at personalegoder, som arbejdsgiveren i overvejende grad har stillet til rådighed af hensyn til den ansattes arbejde kun beskattes, hvis den samlede værdi af disse goder overstiger et årligt grundbeløb, der i 2011 udgør 5.500 kr. (bagatelgrænsen).

Det følger af praksis, at vurderingen af, om et personalegode i overvejende grad er stillet til rådighed af hensyn til den ansattes arbejde sker uafhængigt af, om arbejdsgiver stiller krav om, at den ansatte skal modtage og anvende dette erhvervsmæssigt. Endvidere følger det, at en begrundelse om, at de ansatte skal være helt ajour med, hvad der sker inden for en branche og dermed skal modtage egne eller konkurrenters produkter / ydelser ikke udgør en konkret arbejdsmæssig begrundelse i forhold til bagatelgrænsen. Se eksempelvis SKM2011.418.SR og SKM2008.1034.SR.

Indstillingen til svar på dette spørgsmål omfatter kun den skattepligtige benyttelse af den gratis adgang. Der henvises til begrundelsen for indstilling til svar på spørgsmål 1 vedrørende undtagelsen for skattepligt.

Spørger har om den arbejdsmæssige begrundelse anført at formålet med at give medarbejderne adgang til de øvrige medlemsparker er, at give medarbejderne en mulighed for at se, hvordan man tilrettelægger arbejdet mv. hos de øvrige forlystelsesparker. Spørger har endvidere givet eksempler herpå.

Skatteministeriet finder, at ovennævnte forhold ikke udgør en konkret arbejdsmæssig begrundelse for, at den generelle gratis adgang til de øvrige forlystelsesparker medlem af Foreningen B uanset arbejdsfunktion, kan anses for i overvejende grad at være stillet til rådighed af hensyn til den ansattes arbejde. Skatteministeriet lægger vægt på, at der er tale om en udgift af privat karakter, og at det ikke tillægges vægt, at benyttelsen sker efter ønske fra arbejdsgiver. Der henvises i øvrigt til de ovenfor nævnte afgørelser.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 4 besvares med et "Nej".

Spørgsmål 5

Spørger ønsker oplyst, om den skattepligtige værdi af gratis adgang for medarbejdere i A forlystelsespark til de øvrige medlemsparker i Foreningen B vil falde ind under bagatelgrænsen på 1.000 kr., som anført i ligningslovens § 16, stk. 3, 3. pkt.

Lovgrundlag

Se ovenfor.

Juridiske vejledninger

Reglen og praksis vedrørende bagatelgrænsen for mindre personalegode er beskrevet i afsnit C.A.5.1.4 i Den Juridiske Vejledning 2011-2. Heraf fremgår bl.a. følgende:

"[...] Som udgangspunkt er alle personalegoder med en værdi under 1.000 kr. omfattet af bagatelgrænsen for mindre personalegoder. Som det fremgår af de følgende afsnit, er der dog visse undtagelser. [...] Bagatelgrænsen for mindre personalegoder omfatter ikke goder, der i forvejen er skattefritaget efter andre regler. [...] Bagatelgrænsen for mindre personalegoder omfatter ikke goder, der værdiansættes efter særlige regler. [...] For julegaver - det vil sige årlige gaver i form af naturalier i anledning af jul eller nytår - gælder der det særlige, at værdien af julegaver altid tæller med i vurderingen af, om beløbsgrænsen på 1.000 kr. er overskredet, men julegaver på maksimum 700 kr. bliver ikke beskattet, uanset om den ansatte i løbet af året har modtaget goder og julegaver til en samlet værdi over 1.000 kr. Er beløbsgrænsen overskredet, bliver de andre smågoder beskattet med det fulde beløb, mens julegaven til en værdi af maksimum 700 kr. ikke er beskattet. Dette svarer til den hidtidige gældende skattefrie beløbsgrænse for julegaver. [...]"

Begrundelse

Skatteministeriet finder, at personalegodet i form af gratis adgang til forlystelsesparker medlem af Foreningen B kan omfattes af bagatelgrænsen i ligningslovens § 16, stk. 3, 3. pkt. Godet er derfor skattefrit, hvis værdien af samtlige medarbejderens goder omfattet af denne bagatelgrænse fra alle medarbejderens arbejdsgivere kan rummes inden for beløbsgrænsen på 1.000 kr. Det bemærkes, at værdien af eventuelle julegaver fra arbejdsgivere skal medregnes ved den vurdering.

Indstillingen til svar på dette spørgsmål omfatter kun den skattepligtige benyttelse af den gratis adgang. Der henvises til begrundelsen for indstilling til svar på spørgsmål 1 vedrørende undtagelsen for skattepligt.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 5 besvares med et "Ja. Se dog begrundelsen".

Det bemærkes, at spørger ikke har pligt til at indberette den skattepligtige værdi af hver medarbejders benyttelse af gratis adgang til de øvrige forlystelsesparker medlem af Foreningen B, idet den skattepligtige værdi for hvert enkelt gode ikke overstiger 1.000 kr. Dette følger af indberetningsbekendtgørelsens (bekg. nr. 227, 2011) § 13, stk. 4, nr. 1. Medarbejderne skal således selv føre kontrol med om 1.000 kr.'s grænsen overskrides i forhold til at opfylde sin selvangivelsespligt.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skatteministeriets indstilling og begrundelse.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter