Dato for udgivelse
09 Mar 2004 14:28
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
22. januar 2004
SKM-nummer
SKM2004.110.HR
Myndighed
Højesteret
Sagsnummer
2. afdeling, B-258/2002
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personskat, virksomhedsskat, aktionærer og selskaber samt ejendomsavancebeskatning
Emneord
Formalia, gyldighed, varelagernedskrivning
Resumé

Skattemyndighedernes afgørelse om indtægtsførsel af yderligere varelagernedskrivninger primo skatteåret 1994/95 ugyldig, da den af myndighederne foretagne yderligere lagernedskrivning ultimo skatteåret 1993/94, som indgik i afgørelsen vedrørende 1994/95, havde fundet sted på myndighedernes eget initiativ og dermed i strid med varelagerlovens § 1, stk. 4, og Told- og Skattestyrelsens cirkulære nr. 12 af 25/81992. om efterfølgende af- og nedskrivning (Omgørelse af SKM2002.309.ØLR)

Reference(r)
Varelagerloven § 1, stk. 4 (dagældende)
Henvisning

Processuelle regler 2004 - 1 F.1

Henvisning
Ligningsvejledningen 2004-1 E.C.1.7
Henvisning

Ligningsvejledningen 2004 -1 E.B.2.6


Parter

H1 A/S A/S)
(advokat Jan I. Kristensen)

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten ved advokat David Auken)

Afsagt af højesteretsdommerne

Marie-Louise Andreasen, Wendler Pedersen, Per Sørensen, Poul Søgaard og Jon Stokholm

Afgørelse i tidligere instans I tidligere instans er afsagt dom af Østre Landsrets 15. afdeling den 24. maj 2002.

Påstande

Appellanten, H1 A/S, har nedlagt påstand om, at indstævnte, Skatteministeriet, skal anerkende, at selskabets saldo for varelagernedskrivning for skatteåret 1994/95 (indkomståret 1993) udgjorde 2.791.553 kr. primo og 1.383.445 kr. ultimo, og at selskabets skatteansættelser for skatteårene 1994/95, 1995/96, 1996/97 samt indkomstårene 1996 og 1997 som følge heraf skal hjemvises til ligningsmyndighederne til fornyet behandling.

Skatteministeriet har påstået stadfæstelse.

Parterne er enige om, at H1s påstand skal tages til følge, såfremt ligningsmyndighedernes indtægtsførsel af yderligere lagernedskrivning på 8.571.727 kr. for skatteåret 1994/95 er uberettiget.

Supplerende sagsfremstilling

Skatteforvaltningen traf den 24. juli 1997 følgende afgørelse:

"Vedrørende skatteansættelsen for skatteåret 1994/95

Vi har ændret selskabets skatteansættelse for ovennævnte skatteår således:

Selvangiven indkomst

0

Deres indsigelser på mødet den 5/3-1997 vedr. kendelse fra ToldSkat af 3/8-1994, hvor De anfører at lagernedskrivningen er opgjort til kr. 2.791.553. Det er skatteadministrationens opfattelse, at kendelsen skal læses i sin helhed. Det anføres desuden, at den tidligere ansættelse er påklaget til Landsskatteretten, og denne ændring er udlignet med yderligere lagernedskrivning.

Skatteadministrationen har modtaget Deres indsigelser af 14/4-1997, 18/4-1997 og 22/4 -1997 mod skatteadministrationens skrivelse af 9/4-1997. De anfører heri, at der er tale om formalitetsmangel, idet der ikke er udarbejdede nogen agterskrivelse vedr. det pågældende forhold. De anfører også, at den fremsendte kendelse af 3/8-1994 er ændret væsentligt i forhold til den tidligere fremsendte agterskrivelse, og at denne ikke opfylder betingelserne i forvaltningslovens §§ 22-24. Til støtte for disse indsigelser er henvist til Landsskatterets kendelserne 631-1835-215 og 631-1835-488.

Der foreligger, en ikke påklaget ændring af skatteansættelsen for skatteåret 1993/94, foretaget af en højere myndighed end den kommunale skatteadministration. Denne kendelse danner grundlag for skatteadministrationens behandling for efterfølgende skatteår. Den kommunale skatteadministration kan jf. skattestyrelseslovens § 3, stk. 3 ikke tilsidesætte, genoptage eller behandle, en af en højere myndighed foretaget skatteansættelse.

Det er endvidere skatteadministrationens opfattelse, at det i Landsskatterettens afgørelse vedr. skatteårene 1991/92 og 1992/93 er forudsat, at De ønskede 0-ansættelser.

Det er derfor et led i kendelsen, at Landsskatteretten tillader, at der sker reguleringer af de foretagne lagernedskrivninger for de pågældende år.

Som en konsekvens af Landsskatterettens kendelse skal der indtægtsføres yderligere lagernedskrivninger på kr. 8.571.727 i forhold til de selvangivne lagernedskrivninger primo 1993/94.

I selvangivelsen for skatteåret 1993/94 har virksomheden foretaget varelagernedskrivninger, således at der opnås en 0-ansættelse.

I forbindelse med den efterfølgende ligningsmæssige gennemgang af skatteåret 1993/94 har virksomheden ligeledes ønsket den foretagne forhøjelse udlignet ved yderligere varelagernedskrivninger.

Ved kendelsen er taget udgangspunkt i selvangivne varelagernedskrivninger 1993/94, primo kr. 5.694.851 og ultimo kr. 1.924.848, uanset ToldSkat på dette tidspunkt havde forhøjet skatteårene 1991/92 og 1992/93 med beløb der havde medført, at der efter aftale med Dem var foretaget varelagernedskrivninger ultimo 1992/93 med kr. 17.413.078 for at opnå 0-ansættelser for disse to indkomstår. Efter skatteadministrationens opfattelse er dette sket på baggrund af en fælles opfattelse mellem Dem og regionen af, at den endelige talmæssige opgørelse af nedskrivningerne afventede landsskatterettens kendelse vedr. 1991 /92 og 1992/93.

Der er ikke fra skattemyndighedernes side fremsendt en særskilt opgørelse over den beløbsmæssige størrelse af nedskrivningerne for 1991/92, 1992/93 og 1993/94 som konsekvens af Landsskatterettens kendelse. Dette er efter skattemyndighedernes opfattelse ikke en så væsentlig formalitetsfejl, at man kan bortse fra de således korrigerede lagernedskrivninger for 1993/94 ved indkomstansættelsen for 1994/95.

Det bemærkes, at korrektionen af lagernedskrivningerne for de pågældende år ikke efter skattemyndighedernes opfattelse skulle ske ved kendelse, idet det for 1991/92, 1992/93 og primo 1993/94 er en direkte konsekvens af landsskatterettens afgørelse, og for ultimo 1993/94 vedkommende en følge af en forudsætning om, at De i lighed med de påklagede år og i overensstemmelse med den selvangivne indkomst for 1993/94 ønskede en 0-ansættelse.

At det har været en forudsætning for såvel skattemyndigheder som Dem, at De også for 1993/94 ønskede en 0-ansættelse bestyrkes af, at De i forbindelse med skatteforvaltningens agterskrivelse af 27/12-1994 ikke har haft indvendinger mod de opgjorte lagernedskrivninger for skatteåret 1994/95.

Skatteadministrationen er derfor af den opfattelse at lagernedskrivningen pr. 30/9-1993 j f. varelagerlovens § § 1 og 2 skal opgøres som følgende:

Lagernedskrivning pr. 30/9-1991 jf. kendelse fra ToldSkat af 26/2-1993

17.413.078

Nedsættelse efter Landsskatterets kendelse af 12/12-1994

 3.146.500

Lagernedskrivning pr. 30/9-1991 efter landsskatterettens kendelse

14.266.578

 

Tilbageført lagernedskrivning ultimo iflg. regnskab

5.694.851

 

Korrektion af lagernedskrivning pr. 30/9-1991

8.571.727

Lagernedskrivning pr. 30/9-1992 iflg. regnskab

1.924.848

Ændring iflg. kendelse fra ToldSkat af 3/8-1994

  866.705

 

Lagernedskrivning pr. 30/9-1992 efter korrektioner

11.363.280

Tilbageført lagernedskrivning primo 1993 iflg. regnskab

1.924.848

Lagernedskrivning ultimo iflg. regnskab

    516.840

 

Lagernedskrivning pr. 30/9-1993 efter korrektioner

9.955.272

 

Ansat indkomst efter korrektion af lagernedskrivning

0

 

De vil senere få tilsendt en årsopgørelse.

..."

Højesterets begrundelse og resultat

Efter Landsskatterettens kendelse af 12. december 1994 vedrørende opgørelse af H1s sambeskatningsindkomst for skatteårene 1991/92 og 1992/93 skulle skatteforvaltningens korrektioner af varelagernedskrivningen for disse skatteår ændres, og det blev overladt til de lokale ligningsmyndigheder at foretage de fornødne skatteberegninger. Sådanne beregninger blev imidlertid ikke udarbejdet, heller ikke for skatteåret 1993/94.

Skatteforvaltning traf den 24. juli 1997 afgørelse vedrørende H1s skatteansættelse for skatteåret 1994/95 og fastsatte en lagernedskrivning pr. 30. september 1993 på 9.955.272 kr., således at den skattepligtige indkomst fortsat var 0 kr. Afgørelsen forudsatte en korrektion af lagernedskrivningen pr. 30. september 1991 (ultimo skatteåret 1992/93) med 8.571.727 kr. og en lagernedskrivning pr. 30. september 1992 (ultimo skatteåret 1993/94) på 11.363.280 kr., som indeholdt lagernedskrivningen på 8.571.727 kr. Parterne er enige om, at forhøjelsesfristen i den dagældende skattestyrelseslov § 35, stk. 1, for skatteåret 1993/94 var udløbet, da skatteforvaltningens afgørelse blev truffet.

Ifølge den dagældende varelagerlovs § 1, stk. 4, jf. Told- og Skattestyrelsens cirkulære 1992-12 af 25. august 1992 om efterfølgende af- og nedskrivning, var det selskabets afgørelse, om det ønskede at gøre brug af muligheden for at foretage nedskrivning på sit varelager for at nedbringe den skattepligtige indkomst for det pågældende år.

Ligningsmyndighederne var derfor ikke berettiget til på eget initiativ at træffe afgørelse om forøgelse af H1s varelagernedskrivning for skatteåret 1993/94 med 8.571.727 kr., uanset at denne afgørelse alene skete som led i skatteansættelsen for skatteåret 1994/95.

Herefter, og da det, Skatteministeriet i øvrigt har anført, ikke kan føre til andet resultat, tager Højesteret H1s påstand til følge.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Skatteministeriet skal anerkende, at H1 A/S' saldo for varelagernedskrivning for skatteåret 1994/95 (indkomståret 1993) udgjorde 2.791.553 kr. primo og 1.383.445 kr. ultimo, og at selskabets skatteansættelser for skatteårene 1994/95, 1995/96, 1996/97 samt indkomstårene 1996 og 1997 som følge heraf skal hjemvises til ligningsmyndighederne til fornyet behandling.

I sagsomkostninger for landsret og Højesteret skal Skatteministeriet inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse betale 300.000 kr. til H1 A/S.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter