Dato for udgivelse
12 Feb 2004 16:04
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
26. januar 2004
SKM-nummer
SKM2004.71.HR
Myndighed
Højesteret
Sagsnummer
1. afdeling, 553/2002
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personskat, virksomhedsskat, aktionærer og selskaber samt ejendomsavancebeskatning
Emneord
Konkurrenceklausul, konventionalbod, driftsomkostning
Resumé

Bod for overtrædelse af konkurrenceklausul kunne hverken helt eller delvist fradrages ved indkomstopgørelsen, idet den ikke kunne anses som en naturlig og sædvanlig driftsomkostning.

Da advokatudgifter havde en sådan sammenhæng med boden, kunne de heller ikke fradrages.

Reference(r)

Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a

Henvisning

Ligningsvejledningen 2004 - 1 E.I.4.2.4

Henvisning

Ligningsvejledningen 2004 - 1 E.A.1.3.3

Henvisning

Ligningsvejledningen 2004 -1 E.B.5.3.1

Henvisning
Ligningsvejledningen 2004 -1 E.B.5.5

Parter

A
(advokat Leo Jantzen)

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten ved advokat Hans Chr. Vinten)

Afsagt af højesteretsdommerne

Hermann, Torben Melchior, Peter Blok, Asbjørn Jensen og Poul Dahl Jensen.

Afgørelse i tidligere instans I tidligere instags er afsagt dom af Vestre Landsrets 2. afdeling den 30. oktober 2002.

Påstande

Appellanten, A, har gentaget sin principale påstand, Subsidiært har han nedlagt påstand om, at indstævnte, Skatteministeriet, skal anerkende, at behandlingen af hans skattepligtige og personlige indkomst for indkomståret 1995 hjemvises til fornyet behandling hos de lignende myndigheder.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse.

Anbringender

Til støtte for den principale påstand har A bl.a. anført, at det afgørende for fradragsret efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, er, hvorvidt udgiften er opstået som led i at "erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten". Fradragsretten kan således ikke begrænses til driftsomkostninger, der kan anses for sædvanlige eller naturlige. Udgifterne til konventionalbod og advokatomkostninger må i øvrigt i det foreliggende tilfælde anses som sædvanlige eller naturlige driftsomkostninger.

Til støtte for den subsidiære påstand har A bl.a. anført, at han i hvert fald må have ret til at fradrage et beløb svarende til den bruttoavance, som han oppebar ved handlerne i strid med konkurrenceklausulen. Denne indtægt kunne ikke være oppebåret, såfremt handlerne ikke var sket. Fradragsretten følger enten af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, eller af det nettoindkomstprincip, som accepteres ved hobbyvirksomhed samt ved konfiskerede beløb. Retssagen havde tillige til formål at få afklaret, hvorvidt det var i strid med den indgåede aftale, at han handlede med "K1". Advokatomkostningerne må derfor helt eller delvis være fradragsberettigede efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Skatteministeriet har til støtte for påstanden om stadfæstelse bl.a. anført, at den betalte bod er en så ekstraordinær og usædvanlig udgift, at den falder uden for rammerne af en sædvanlig drift af den pågældende erhvervsvirksomhed. Bodsbeløbet kan henføres til en retsstridig overtrædelse af en konkurrenceklausul indgået i forbindelse med As salg af detailforretningen "H1", hvortil kommer, at det ikke er betaling for købers indtægtstab som følge af As overtrædelse af konkurrenceklausulen. Hvis der helt eller delvist var fradragsret for bodsbeløbet, ville det pønale i bodsbetalingen på afgørende vis svækkes. Af de samme grunde kan heller ikke fradrag for et beløb svarende til bruttoavancen ved de handler, der skete i strid med konkurrenceklausulen, accepteres.

For så vidt angår spørgsmålet om fradragsret for de betalte advokatudgifter, har Skatteministeriet bl.a. anført, at disse efter statsskattelovens § 6, stk, 1, litra a, skal behandles på samme måde som de krav, advokatudgifterne vedrører. Da bodsbeløbet i sagen ikke er fradragsberettiget, er advokatudgifterne derfor heller ikke fradragsberettigede. Der kan heller ikke gives fradragsret for den del af advokatudgifterne, der måtte kunne henføres til afklaringen af, hvorvidt det var i strid med konkurrenceklausulen, at A handlede med "K1". A kan ikke reelt have været i tvivl om, at han ikke havde ret hertil, hvortil kommer, at salget til "K1" såvel antalsmæssigt som økonomisk ikke er så væsentligt, at det kan føre til, at der rent skønsmæssigt indrømmes et mindre fradrag herfor.

Højesterets begrundelse og resultat

Højesteret tiltræder landsrettens bedømmelse, hvorefter konventionalboden, der ikke omfatter erstatning for indtægtstab, men alene har pønal karakter, ikke kan anses som en sædvanlig eller naturlig driftsomkostning i As erhvervsvirksomhed, og at boden derfor ikke er fradragsberettiget i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Der er heller ikke grundlag for at anerkende fradragsret for en del af konventionalboden svarende til bruttoavancen ved de salg, der skete i strid med konkurrenceklausulen.

Højesteret tiltræder endvidere, at de advokatomkostninger, der er afholdt i forbindelse med retssagen, har en sådan samrnenhæng med boden, at heller ikke nogen del af advokatomkostningerne kan fradrages i indkomsten.

Højesteret stadfæster herefter dommen.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Landsrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for Højesteret skal A betale 50.000 kr. til Skatteministeriet.

De idømte beløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter