Dato for udgivelse
09 Feb 2012 10:27
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
02 Feb 2012 08:57
SKM-nummer
SKM2012.92.HR
Myndighed
Højesteret
Sagsnummer
1. afdeling, 68/2010
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Transfer pricing
Emneord
Ligningsfrist, forlænget, transfer pricing, kontrollerede, transaktioner
Resumé

   
SKAT havde korrigeret en låneaftale mellem et dansk selskab og dets amerikanske holdingselskab. De to selskaber havde aftalt, at vederlaget for låneaftalen skulle ske i form af kursgevinster. SKAT tilsidesatte dette, for så vidt angår lånets første 3½ måned, idet der først 3½ måned efter lånets ydelse blev indgået aftale om kursgevinster. SKAT foretog for perioden på de 3½ måned en rentefiksering i stedet for.

SKATs ændring af skatteansættelsen var foretaget i det 5. og 6. år efter de to indkomstår, som blev korrigeret ved skatteansættelsen.

Landsskatteretten fandt, at ansættelsen var foretaget for sent. Landsskatteretten fandt ikke, at ansættelsen var omfattet af den dagældende skattestyrelseslovs § 34, stk. 5 (nu skatteforvaltningslovens 26, stk. 5). Landsskatteretten bemærkede, at de "kontrollerede transaktioner" efter den relevante bestemmelse omfattede priser og vilkår for handelsmæssige eller økonomiske transaktioner omfattet af ligningslovens § 2, stk. 1, nr. 5. Skatteministeriet indbragte sagen for domstolene.

Østre Landsret, hvortil sagen var henvist som principiel, gav Skatteministeriet medhold i, at forholdet var omfattet af den forlængede ligningsfrist i den dagældende skattestyrelseslovs § 34, stk. 5 (nu skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5).

Højesteret stadfæstede landsrettens dom. Højesteret tiltrådte, at 6 års-fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5 omfatter enhver ansættelsesændring vedrørende de pågældende skattepligtiges kontrollerede transaktioner.

Ansættelsen var herefter sket rettidigt.

Om korrektionsadgangen efter ligningslovens 2 bemærkede Højesteret, at denne omfatter alle økonomiske elementer og øvrige vilkår af relevans for beskatningen, herunder også f.eks. forfaldstid, periodisering af renter og kurstab samt den retlige kvalifikation af transaktionen.
  

Reference(r)
Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 5
Ligningsloven § 2
Skattekontrolloven § 3 B, stk. 1
  
Henvisning
Den juridiske vejledning 2012-1 A.A.8.2.1.5
Henvisning
Ligningsvejledningen 2012-1 S.I.2.9
Henvisning

Den juridiske vejledning 2015-1 C.D.11.8


Parter

H1.1.1 A/S
(tidligere H1.1.1 Holding ApS)
(advokat Jakob Krogsøe)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Steffen Sværke)

Afsagt af højesteretsdommerne

Børge Dahl, Per Walsøe, Poul Søgaard, Jytte Scharling, Thomas Rørdam, Jon Stokholm, Jens Peter Christensen, Hanne Schmidt og Lars Hjortnæs.

Sagens baggrund og parternes påstande

I tidligere instans er afsagt dom af Østre Landsrets 17. afdeling den 3. februar 2010.

Påstande

Appellanten, H1.1.1 A/S, har gentaget sine påstande.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse.

Højesterets begrundelse og resultat

Sagen angår skattemyndighedernes ændring af skatteansættelsen for H1.1.1 x Holding ApS (nu H1.1.1 A/S) for skatteårene 1999 og 2000. I forbindelse med H1.1.1 x Holdings køb af en aktiebeholdning af moderselskabet i USA opstod der et tilgodehavende for moderselskabet. Selskaberne indgik herefter en aftale om et lån, der blev underskrevet af H1.1.1 x Holding den 15. oktober 1999. Mellemværendet på 3.652.496.000 kr. skulle ifølge låneaftalen ikke forrentes (nulkupon-vilkår), men tilbagebetales med et beløb på 4.986.072.940 kr. over 10 år med afvikling af en 1/10 af dette beløb hvert år, første gang den 30. juni 2000. Skattemyndighederne anså mellemværendet for en mellemregning for perioden fra den 30. juni 1999 til den 15. oktober 1999 og beregnede derfor for denne periode et rentebeløb, der kunne fradrages i 1999. Samtidig ændrede skattemyndighederne skatteansættelsen, således at der ikke kunne foretages fradrag for kurstab i indkomståret 2000 for den nævnte periode.

Selskabet gør gældende, at ændringen af skatteansættelsen er foretaget for sent, idet den udvidede ansættelsesfrist i § 34, stk. 5, i den dagældende skattestyrelseslov forudsætter, at skatteansættelsen er sket i medfør af ligningslovens § 2, stk. 1, som kun omfatter ændringer af "priser og vilkår" og ikke et tilfælde som det foreliggende, hvor skattemyndighederne har godkendt både nulkupon-vilkåret og den aftalte pris på lånet svarende til en rente på 6,1 %. Selskabet gør endvidere gældende, at der den 30. juni 1999 og i hvert fald senest den 14. september 1999 forelå en endelig og bindende aftale om nulkupon-vilkår.

6 års-fristen i den dagældende skattestyrelseslovs § 34, stk. 5, om skattemyndighedernes adgang til at forhøje en skatteansættelse gælder efter bestemmelsens ordlyd for skattepligtige, som er omfattet af skattekontrollovens § 3 B, for så vidt angår kontrollerede transaktioner. Bestemmelsen findes nu i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, og gælder også for de skattepligtiges adgang til at få ændret skatteansættelsen vedrørende en kontrolleret transaktion.

I skattekontrollovens § 3 B, stk. 1, er det angivet, hvilke skattepligtige der er omfattet af bestemmelsen, og det fremgår, at der ved kontrollerede transaktioner forstås handelsmæssige eller økonomiske transaktioner mellem de pågældende interesseforbundne selskaber mv.

Højesteret tiltræder, at 6 års-fristen i overensstemmelse med ordlyden omfatter enhver ansættelsesændring vedrørende de pågældende skattepligtiges kontrollerede transaktioner.

Den ændrede ansættelse af H1.1.1 x Holdings indkomst for skatteårene 1999 og 2000, som blev meddelt af ToldSkat den 13. juli 2005, er herefter sket rettidigt.

Højesteret bemærker, at bestemmelsen i ligningslovens § 2, stk. 1, hvorefter der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for så vidt angår kontrollerede transaktioner skal anvendes priser og vilkår, der er i overensstemmelse med "armslængdeprincippet", ifølge bestemmelsens forarbejder omfatter alle forbindelser mellem de interesseforbundne parter, f.eks. levering af tjenesteydelser, låneforhold, overførsel af aktiver, immaterielle aktiver, der stilles til rådighed mv. Efter bestemmelsen kan skattemyndighederne foretage korrektion af transaktioner mellem interesseforbundne parter, når en transaktion ikke er i overensstemmelse med, hvad der ville være opnåeligt mellem uafhængige parter. Korrektionsadgangen omfatter alle økonomiske elementer og øvrige vilkår af relevans for beskatningen, herunder også f.eks. forfaldstid, periodisering af renter og kurstab samt den retlige kvalifikation af transaktionen. En aftale om lån på nulkupon-vilkår indgået mellem interesseforbundne parter med tilbagevirkende kraft vil således kunne korrigeres af skattemyndighederne med hjemmel i ligningslovens § 2, stk. 1.

Højesteret tiltræder endvidere, at der ikke er grundlag for at fastslå, at der blev indgået en endelig og bindende aftale mellem H1.1.1 x Holding og moderselskabet om vilkårene for det pågældende lån tidligere end ved underskriften af låneaftalen den 15. oktober 1999.

Højesteret stadfæster herefter dommen.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Landsrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for Højesteret skal H1.1.1 A/S betale 500.000 kr. til Skatteministeriet.

De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a.