Beneficial owner - Retmæssig ejer - Gennemstrømning
Dato for udgivelse
13 Feb 2012 12:51
SKM-nummer
SKM2012.100.SKAT
Myndighed
Skatteministeriet
Sagsnummer
2012-739-0363
Dokument type
Kommentar
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Selskabsbeskatning
Emneord
Beneficial owner, Retmæssig ejer, Gennemstrømning
Resumé
Skatteministeriet kommenterer Østre Landsrets dom af 20. december 2011. Der er tale om den første sag om retmæssig ejer (beneficial owner), der er blevet behandlet ved de danske domstole. Skatteministeriet har besluttet ikke at anke dommen.
Reference(r)
SEL § 2, stk. 1, litra c
Henvisning

Den juridiske vejledning C.D.1.2.3.5


Østre Landsret fandt ved dom af 20. december 2011, der er offentliggjort som SKM2012.121.ØLR, at et dansk selskab ikke var pligtig til at indeholde kildeskat for et udbetalt udbytte til sit moderselskab i Luxembourg. Landsretten frifandt selskabet for den pålagte kildeskat.

Dette er den første sag om retmæssig ejer (beneficial owner), der er blevet behandlet ved de danske domstole.

Skatteministeriet havde gjort gældende, at det luxembourgske moderselskab var et "gennemstrømningsselskab", og derfor ikke kunne anses for retmæssige ejer af det udbetalte udbytte.

Af Østre Landsrets præmisser fremgår det bl.a., at "... tilsidesættelse af en overenskomstmæssig begrænsning i kildeskatten forudsætter, at udbetalingen er ført videre eller i hvert fald med sikkerhed er bestemt til at blive ført videre til personer i tredjelande uden dobbeltbeskatningsoverenskomst. Denne forudsætning er ikke opfyldt i denne sag."

Videre fremgår det af præmisserne, at "Det af selskabet udbetalte udbytte er således ikke ført videre af moderselskabet., men er tværtimod tilbageført som et lån til det danske selskab."

Endelig fremgår det af præmisserne, at "Moderselskabet må som følge heraf anses for retmæssig ejer af det modtagne udbytte..."

Skatteministeriet har besluttet ikke at anke dommen vedrørende det danske selskab.

Det er Skatteministeriets vurdering, at der er tale om en klar dom, der i væsentlig grad er baseret på et særligt konkret faktisk forhold. Ifølge landsretten er det en forudsætning for at nægte overenskomstfordele, "at udbyttet er ført videre eller i hvert fald med sikkerhed er bestemt til at blive ført videre" til de bagvedliggende ejere. I denne sag returnerer det udbetalte udbytte til det udloddende danske selskab som et lån.

Udover spørgsmålet om den retmæssige ejer blev der i sagen rejst en række yderligere spørgsmål om,

  • hvorvidt det modtagne moderselskab i Luxembourg, uanset om moderselskabet ikke var retmæssig ejer efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten, alligevel havde ret til skattefrihed efter moder-/datterselskabsdirektivet (90/435/EØF),
  • om der forelå en skærpelse af praksis med tilbagevirkende kraft, og
  • om det danske selskab hæftede for udbytteskatten som følge af forsømmelighed.

Som følge af resultatet vedrørende retmæssig ejer blev det ikke aktuelt at tage stilling til spørgsmålene.

Det er Skatteministeriets vurdering, at landsrettens klare dom indebærer, at en anke af sagen til Højesteret næppe kan antages at føre til en yderligere afklaring af retstilstanden og dermed en afklaring af ovenstående spørgsmål.

Udover sagen vedrørende det danske selskab, har SKAT rejst en række sager mod andre danske selskaber, som skattefrit har udbetalt udbytter og renter til deres moderselskaber, der er hjemmehørende i EU-lande eller lande, med hvem Danmark har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Disse sager er kendetegnet ved, at de udbetalte udbytter og renter faktisk føres videre eller er bestemt til at blive ført videre til de bagvedliggende ejere, og at beløbene ikke - som i denne sag - returneres til det udbetalende danske selskab.

Det er altså fortsat uafklaret, hvorledes domstolene vil forholde sig i den situation, hvor der sker en faktisk videreførelse af beløbene eller hvor beløbene er bestemt til at blive ført videre til de bagvedliggende ejere. Det er derfor Skatteministeriets opfattelse, at de rejste sager, hvor de faktiske forhold adskiller sig fra forholdene i denne sag, bør prøves ved domstolene, med henblik på at opnå en endelig afklaring af retsområdet.