Dato for udgivelse
22 Mar 2012 09:56
Dato for afsagt dom/kendelse
20 Mar 2012 14:06
SKM-nummer
SKM2012.193.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
11-272954
Dokument type
Bindende svar
Emneord
julegave, gavekort
Resumé

Skatterådet fandt, at lønmodtagere, der som julegave fra deres arbejdsgiver modtager et åbent gavekort fra A A/S til en værdi på op til 700 kr., skal beskattes heraf.

Skatterådet lagde vægt på, at gavekort fra A i henhold til selskabets egen hjemmeside giver adgang til en bred vifte af gaver i form af mad, drikke, restaurationsbesøg, kro- og hotelophold, diverse former for wellness, adgang til diverse sportsaktiviteter m.m.

Skatterådet bemærkede dernæst, at de ansatte i øvrigt får en mulighed for at supplere op og lægge flere oplevelsesgavekort sammen, hvis oplevelsesgavekortets beløb er mindre end den oplevelse modtageren ønsker.

Selv om beviset i intet tilfælde helt eller delvist kan konverteres til kontanter, vurderede Skatterådet, at gavebeviset i dette tilfælde reelt kan sidestilles med kontanter, idet det eneste, der begrænser de ansattes valgmuligheder, er begrænsninger i spørgers udbud/assortiment.

Reference(r)

Ligningsloven § 16, stk. 1 og stk. 3

Henvisning
Den juridiske vejledning, afsnit C.A.5.5.1
Henvisning

Den juridiske vejledning 2012-2, afsnit C.A.5.5.1.

Henvisning

Den juridiske vejledning 2012-2, afsnit C.A.5.1.4.

Redaktionelle noter

Påklaget til Landsskatteretten og stadfæstet den 18. december 2012. J.nr. 12-0191304


Spørgsmål

Kan Skatterådet bekræfte, at lønmodtagere, der som julegave fra deres arbejdsgiver modtager et åbent gavekort fra A A/S til en værdi på op til 700 kr., ikke skal beskattes heraf?

Svar

Nej.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Baggrund

A A/S er en gavekortportal, hvorfra der kan erhverves gavekort til en lang række oplevelser. A A/S er en virksomhed, der lever og ånder for oplevelser. Virksomheden har derfor gjort det til en mission at samle et stort sortiment af meget forskellige oplevelser i alle prisklasser - fra kr. 200,- kr. og op til en god månedsløn.

A ønsker i videre omfang end tilfældet er i dag at markedsføre sine gavekort til virksomheder til brug for personalejulegaver. Derfor ønskes Skatterådets svar på, om et åbent gavekort fra A kan omfattes af den i ligningsvejledningen beskrevne praksis vedrørende jule- og nytårsgaver til medarbejdere i form af naturalier til en værdi under kr. 700.

Med det åbne gavekort fra A kan gavekortmodtager selv vælge mellem alle de tilbud, der er repræsenteret på A. - pt. mere end 250 oplevelser.

Hvis oplevelsesgavekortets beløb er mindre end den oplevelse modtageren ønsker, har denne mulighed for at supplere op og lægge flere oplevelsesgavekort sammen. Hvis oplevelsesgavekortets beløb er større end den oplevelse, modtager ønsker, bliver det ikke brugte beløb stående på en konto hos A.

Det kan oplyses, at det i ingen tilfælde er muligt (hverken helt eller delvist) at konvertere gavekort fra A til kontanter.

Skatteministeriet bemærker, at gavekort fra A i henhold til selskabets egen hjemmeside giver adgang til en bred vifte af gaver i form af mad, drikke, restaurationsbesøg, kro- og hotelophold, diverse former for wellness, adgang til diverse sportsaktiviteter m.m.

Lovgrundlag og praksis

Gaver fra arbejdsgivere til ansatte behandles som udgangspunkt som almindelig personlig indkomst. Værdiansættelsen foretages på baggrund af godets markedsværdi, jf. ligningslovens § 16, stk. 3.

Ifølge SKAT's juridiske vejledning beskattes årlige gaver i form af naturalier i anledning af jul og nytår efter praksis normalt kun, hvis markedsværdien overstiger en beløbsgrænse.

Endvidere fremgår, at hvis jule-/nytårsgaverne ydes som gavekort eller kontanter, er gaverne skattepligtige, da det kan sammenlignes med en kontant gave og løn. Er gavekortene udstedt til specifikke naturalier, kan gavekortet være skattefrit.

SKAT har i en meddelelse fra 2008 (SKM2008.740.SKAT) besluttet/tilkendegivet, at gaver i form af naturalier ydet af arbejdsgiveren i anledning af jul eller nytår, i praksis ikke skal komme til beskatning fra 2008 og fremover, hvis markedsværdien af de gaver den ansatte modtager ikke overstiger 700 kr.

SKAT anfører, at det er 12 år siden, at beløbet sidst er ændret. Ifølge meddelelsen er der tale om en meget gammel praksis, hvorefter man ikke beskatter sådanne gaver. Der er ikke tale om en sats, der årligt reguleres, men med adskillige års mellemrum vurderes praksis på området.

Skattedepartementet traf i SKDM 1972, 108 DEP afgørelse i en sag, hvor en skatteyder klagede over, at et skatteråd havde anset et honorar på 384 kr. for A-indkomst. Skatteyder havde modtaget honoraret fra sin arbejdsgiver i form af præmiechecks. Skatteyderen, der ikke hørte til virksomhedens sælgerstab, modtog præmiecheckene for særlig arbejdsindsats med at skaffe virksomheden nye kunder. Hvis beløbet var blevet anset for B-indkomst, havde det været skattefrit efter bestemmelsen i kildeskattelovens § 27, stk. 1, om skattefrihed for B - indkomster, der ikke overstiger 600 kr.

Det fremgik af sagen, at præmiecheckene kunne anvendes til indløsning med præmier efter et præmiekatalog. Kildeskattedirektoratet havde overfor skattedepartementet udtalt, at den af arbejdsgiveren anvendte præmiering ikke kan siges at være vederlag i penge, hvorfor der efter direktoratets opfattelse ikke forelå A-indkomst efter kildeskattelovens § 43, stk. 1. Skattedepartementet tiltrådte kildeskattedirektoratets udtalelse og anmodede statens Ligningsdirektorat om at foranledige skatteyderens skatteansættelse nedsat med det nævnte honorar i henhold til bestemmelsen i kildeskattelovens § 27, stk. 1.

I SKM2009.302.LSR fandt Landsskatteretten, at det faktum, at den ansatte har adgang til at vælge mellem et nærmere bestemt antal gaver, som på forhånd er betalt og udvalgt af arbejdsgiveren, ikke ændrer ved, at der er tale om, at den ansatte modtager en naturaliegave. Der blev herved lagt vægt på, at udvalget af gaverne er bestemt af arbejdsgiveren, og at gavebeviset ikke kan ombyttes eller refunderes, og at konceptet ikke adskiller sig væsentligt fra den situation, hvor arbejdstageren kan vælge mellem et nærmere antal gaver. Landsskatteretten fandt ligeledes, at arbejdstageren modtager en naturaliegave, selvom arbejdstageren kan udvælge gaven hos en at arbejdsgiveren valgt udbyder på nettet.

I SKM2010.515.SR bekræftede Skatterådet, at en julegave i form af gavebevis på maks. 700 kr., som kan anvendes på en bestemt navngiven restaurant, ikke vil være skattepligtigt for de ansatte. Der er tale om et gavebevis, der alene kan anvendes til dagens 3 retters menu eller til én af tre på forhånd af arbejdsgiver sammensatte tre-retters menuer. Gavebeviset er endvidere personligt og kan ikke indløses til kontanter eller til andre retter/produkter fra den pågældende restaurant.

Det bemærkes, at Landsskatteretten i en ikke offentliggjort kendelse af 29. september 2000 tog stilling til et helt identisk spørgsmål, om en julegave i form af et menubevis til en restaurant kan betragtes som en naturaliegave. Landsskatteretten fandt dengang - med dissens - at sådanne menubeviser ikke kan sidestilles med naturaliegaver, hvorfor gaver i form af menu- beviser blev anset for skattepligtige.

Endelig har Skatterådet 26. oktober 2011 offentliggjort 3 nye bindende svar vedrørende julegaver, jf. SKM2011.677.SR, SKM2011.678.SR og SKM2011.679.SR. Specielt skal fremhæves afgørelsen i SKM2011.677.SR, hvor Skatterådet bekræftede, at en medarbejder kan modtage et Optevelsesbevis-Hotelophold fra A A/S som julegave uden at den pågældende medarbejder bliver indkomstskattepligtig deraf. Skatterådet vurderede, at et oplevelsesbevis, der giver adgang til et hotelophold for 2 personer inkl, morgenmad, som ikke kan konverteres til en anden ydelse, ikke kan omveksles til kontanter, og som har en gyldighed på et år, kan sidestilles med en naturaliegave. Det forhold, at de ansatte i en virksomhed kan afvikle gaven på Ca. 50 forskellige hoteller, ændrer ikke herved.

Praksis fra Sverige og Norge

Ifølge det svenske Skatteverket's hjemmeside, sker der i Sverige ikke beskatning af julegaver mv. i form af gavekort. Eneste forudsætning herfor er, at gavekortet ikke kan ombyttes til kontanter. Som appendix er indsat udskrift fra det svenske Skatteværkets hjemmeside vedrørende en afgørelse, hvor spørgsmålet netop gik på, om gavekort kan sidestilles med penge. Følgende fremgår bLa. af afgørelsen:

"Av 11 kap. 14 § andra stycket IL fram går att skattefriheten inte gäller om en gåva lämnas i pengar. Denna nya materiella bestämmelse har inte kommenterats i förarbetena tull inkomstskattelagen. Skatteverket anser att en gåva i form av presentkort som inte kan bytas mot pengar omfattas av skattefriheten i 11 kap. 14 § IL om övriga förutsättningar för skattefrihet i lagrummet är uppfyllda."

Følgende fremgår af den norske Skatteetatens Lignings-ÅBC punkt 2.1.1 om skattefri gaver fra arbejdsgivere:

"Visse gaver fra arbeidsgiver er skattefrie etter rammer og beløpsgrenser fastsatt av Finansdepartementet, jf. FSFIN 5-15-1. Skattefritaket omfatter gaver til så vel ansatte som styremedlemmer. Skattefriheten for gaver til ansatte er betinget av at gave eller premie for forslag og forbedringer, er ledd i en generell ordning i bedriften. Gaven må i utgangspunktet bestå av en naturalytelse. Gavekort som ikke kan løses inn i kontanter, likestilles med gaver ytet i form av naturalytelser. Det samme gjelder gaver som i utgangspunktet består i penger, men hvor den ansatte leverer kvittering til arbeidsgiveren for kjøpet av gaven."

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørgsmålet i denne sag er, om et gavekort kan anses som en naturaliegave og dermed falde ind under praksis for skattefri julegaver fra en arbejdsgiver, når gavekortet hverken helt eller delvist kan veksles til kontanter.

Det stillede spørgsmål vil utvivlsomt skulle besvares med et "nej", hvis svaret baseres på Ligningsvejledningen. Ikke desto mindre finder repræsentanten, at spørgsmålet skal besvares med et "ja", fordi der efter repræsentantens opfattelse ikke er grundlag for en særlig praksis for gavekort. Der findes repræsentanten bekendt ikke afgørelser eller andet, der støtter Ligningsvejledningens udsagn. Endvidere synes udsagnet i Ligningsvejledningen baseret på en antagelse om, at gavekort generelt kan veksles til kontanter, hvilket ikke er tilfældet.

Som det fremgår af ovennævnte afgørelser er praksis vedrørende gavekorts kvalificering som naturalier eller kontanter ikke ganske klar.

Således strider Skattedepartementets afgørelse fra 1972 mod Ligningsvejledningens udsagn. Som nævnt fremgår det af afgørelsen, at præmiechecks til indløsning med præmier efter et præmiekatalog ikke kan siges at være vederlag i penge.

Endvidere fremgår af de nævnte afgørelser, jf. SKM2009.302.LSR og SKM2010.515.SR, at gavekort i hvert fald i visse situationer kan sidestilles med naturaliegaver. Det samme er tilfældet i de nævnte bindende svar fra Skatterådet, som blev offentliggjort oktober 2011.

Modsat fremgår det som beskrevet helt kategorisk af Ligningsvejledningen, at gavekort og kontanter beskattes fuldt ud. Den første udgave af Ligningsvejledningen for 1978 (udgivet i 1979) har følgende indhold vedrørende julegaver tit ansatte:

"Årlige gaver i form af naturalier i anledning af jul eller nytår bør kun beskattes, såfremt værdien væsentligt overstiger 100 kr. Kontanter eller gavekort bør derimod altid beskattes."

Den tidligere såkaldte "Københavnervejledning" fra februar 1978, som var forløberen for Statsskattedirektoratets ligningsvejledning havde følgende indhold om julegaver til ansatte:

"Gaver i anledning af jul eller nytår fra arbejdsgiver skal kun beskattes, såfremt værdien overstiger 100 kr."

Repræsentanten er ikke bekendt med, hvad der ligger til grund for den mangeårige formulering i ligningsvejledningen (nu juridisk vejledning), hvor gavekort helt generelt sidestilles med kontanter. Der har aldrig i Ligningsvejledningens historie været henvist til afgørelser herom. Som nævnt er formuleringen heller ikke i overensstemmelse med Skatteministeriets afgørelse fra 1972.

Afgørelsen vedrørende menubeviserne er samtidig en åbenlys lempelse af praksis, som kunne indikere et opgør med en i en årrække måske lidt for restriktiv og unødvendig praksis, hvor gavekort uanset form tilsyneladende altid blev sidestillet med kontanter. Endvidere er den nævnte afgørelse i SKM2009.302.LSR en klart indikation af, at praksis på området er i bevægelse.

Efter repræsentantens opfattelse er der ingen indlysende grund til at sidestille gavekort med kontanter, når gavekortet ikke kan veksles til kontanter. Faktisk er det nemmere for medarbejderne at få vekslet en naturaliegave til kontanter, når medarbejderen i forbindelse med ombytning af en gave får udleveret kvitteringen fra arbejdsgiveren.

Derimod hindrer den automatiske sidestilling af gavekort med kontanter ofte arbejdsgivere i at give brugbare gaver, ligesom brug af gavekort for mange arbejdsgivere vil medføre en stor administrativ lettelse dels ved indkøb af gaven og dels ved at undgå efterfølgende ombytning.

Den nugældende praksis, hvor gavekort normalt sidestilles med kontanter opleves desuden som konkurrenceforvridende for mange virksomheder, hvor gavekort spiller en markedsføringsmæssig og salgsmæssig stor del. Det gælder ikke mindst indenfor servicefagene, hvor det kan være vanskeligt at få placeret ydelsen i en indpakket gave. Samtidig er det vores opfattelse, at gældende praksis diskriminerer de små- og mellemstore virksomheder.

Efter repræsentantens opfattelse bør der ikke være forskel på beskatningen af gavekortet, afhængigt af antallet af de gaver medarbejderen kan vælge via gavekortet, når blot gavekortet ikke kan ombyttes til kontanter.

Endvidere kan det ikke skade at se på, hvordan vores naboer i Norge og Sverige beskatter julegaver i form af gavekort fra arbejdsgivere. I begge lande sidestilles gavekort med naturalier, når gavekort ikke kan veksles til penge - det burde efter vores vurdering også være praksis i Danmark.

Endelig kan repræsentanten henvise til det svar, som Skatteministeren i foråret gav til Folketingets Skatteudvalg på B's henvendelse i forbindelse med behandlingen af lovforslag L196.

I et bilag til sin henvendelse havde repræsentanten opstillet en række eksempler på forskellige personalegoder, hvoraf de 2 (eksempel 3 og 7) angik gavekort. I forhold til eksempel 3 bekræftede ministeren, at gavekortet ikke ville udløse beskatning under forudsætning af, at det ikke kunne sidestilles med/konverteres til kontanter. Heller ikke i forhold til eksempel 7 blev der taget forbehold for anvendelse af gavekort som sådan, men det blev anført, at en eventuel skattepligt ville afhænge af værdien af gavekortet.

Lovbemærkningerne til Lovforslag L196 kan også tyde på en opblødning af praksis vedrørende gavekort. Følgende fremgår af punkt 4.1 i de almindelige bemærkninger til Lovforslag L 196:

"Gavekort, der kan konverteres til kontanter eller ikke angår et eller flere af arbejdsgiveren udvalgte naturalier, vil heller ikke være omfattet af den foreslåede skattefrie bagatelgrænse. Disse former for gavekort anses efter gældende praksis for skattefri julegaver for at kunne ligestilles med kontanter og er derfor ikke omfattet af skattefritagelsen. Sondringen mellem kontanter og naturalier, som udtrykt i praksis vedrørende skattefri julegaver, er derfor stadig relevant."

I det foreliggende tilfælde er der ingen tvivl om, at gavekortet ikke kan veksles til kontanter og derfor ikke kan sidestilles hermed. På betingelse af at gavekortet ikke har en værdi, der overstiger grænsen for skattefri julegaver er det derfor repræsentantens vurdering, at A's spørgsmål kan besvares bekræftende.

Skatteministeriets indstilling og begrundelse

Spørgsmål

Det ønskes bekræftet, at lønmodtagere, der som julegave fra deres arbejdsgiver modtager et åbent gavekort fra A A/S til en værdi på op til 700 kr. ikke skal beskattes heraf.

Lovgrundlag

Det fremgår af statsskattelovens § 4, at alle indtægter af økonomisk værdi er skattepligtige, uanset om der er tale om kontanter eller naturalier, og uanset om den økonomiske fordel har form af en éngangsindtægt eller er af tilbagevendende karakter.

Efter statsskattelovens § 4 vil en medarbejder derfor som udgangspunkt være skattepligtig af værdien af de økonomiske fordele, som vedkommende opnår i kraft af ansættelsesforholdet, hvad enten der er tale om kontanter eller naturalieydelser m.v.

Det fremgår dernæst af ligningslovens § 16, stk. 1, at der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, efter reglerne i stk. 3-13 medregnes vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, jf. statsskattelovens §§ 4-6, når tilskuddet eller godet modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt.

Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 3, 3 pkt., at goder, herunder julegaver i form af naturalier, kun beskattes, hvis den samlede værdi af disse goder fra en eller flere arbejdsgivere m.v. overstiger et grundbeløb på 1.000 kr.

Det fremgår yderligere at ligningslovens § 16, stk. 3, 5 pkt. at goder, som arbejdsgiveren i overvejende grad har ydet af hensyn til den ansattes arbejde, beskattes kun, hvis den samlede værdi af disse goder fra en eller flere arbejdsgivere m.v. overstiger et grundbeløb på 5.500 kr.

For både 3. og 5. pkt. gælder, at hvis godernes samlede værdi overstiger grundbeløbet, beskattes hele den samlede værdi. Julegaver i form af naturalier fra en arbejdsgiver m.v. beskattes dog ikke, hvis værdien af julegaven ikke overstiger et grundbeløb på 700 kr. Værdien af visse oplistede goder beskattes uden hensyn til grundbeløbene i 3.-5. pkt., og værdien af disse goder medregnes ikke ved beregningen af, om grundbeløbene er overskredet

Praksis

I SKM2007.756.SR fandt Skatterådet, at medarbejdere var skattepligtige af en julegave bestående af et X-kort med 500 kr. til investering i afrikanske projekter.

X-kortet fik således karakter af et gavekort, som medarbejderen skulle beskattes af, idet kortet gav ret til køb af investering i et af de projekter, der var tilgængelige via en portal på Internettet. Endvidere var der ikke hjemmel til at undlade beskatning, når julegaven bestod af gavekort eller kontanter.

I SKM2009.302.LSR fandt Landsskatteretten, at det faktum, at arbejdstageren havde adgang til at vælge mellem et nærmere bestemt antal gaver, som på forhånd var betalt og udvalgt af arbejdsgiveren, ikke ændrede ved, at der var tale om, at arbejdstageren modtager en naturaliegave. Der var herved lagt vægt på, at udvalget af gaverne var bestemt af arbejdsgiveren, og at gavebeviset ikke kunne ombytte eller refunderes, og at konceptet ikke adskilte sig væsentligt fra den situation, hvor arbejdstageren forud for indkøbet af gaven tilbyder arbejdstagerne en tilsvarende valgmulighed mellem et nærmere antal gaver. Landsskatteretten havde ligeledes fundet, at arbejdstageren modtog en naturaliegave, selvom arbejdstageren kunne udvælge gaven hos en af arbejdsgiveren valgt udbyder på nettet.

I SKM2009.536.SR fandt Skatterådet, at medarbejdere var skattepligtige af en julegave bestående af et gavekort fra arbejdsgiver, uagtet af dette alene kunne anvendes til køb i arbejdsgivers regi. Gavekortet blev anset for at have en så bred anvendelsesmulighed, at det måtte sidestilles med almindelige gavekort, der ikke var omfattet af skattefriheden for jule- og nytårsgaver.

I SKM2010.515.SR bekræftede Skatterådet, at en julegave i form af gavebevis på maks. 700 kr., som kunne anvendes på en bestemt navngiven restaurant, ikke ville være indkomstpligtigt for de ansatte. Der var tale om gavebeviset, der alene kunne anvendes til dagens 3 retters menu eller til én af tre på forhånd af arbejdsgiver sammensatte tre-retters menuer. Gavebeviset var endvidere personligt og kunne ikke indløses til kontanter eller til andre retter/produkter fra den pågældende restaurant.

Skatterådet bekræftede dernæst, at en julegave, som gives af spørger til de ansatte, ikke ville være indkomstpligtigt for de ansatte, når gavens værdi maksimalt er 700 kr. pr. ansat, og når gaven udgøres af et samlet restaurantbesøg for samtlige virksomhedens ansatte på en given dag/aften, idet restaurantbesøget efter Skatterådets opfattelse kunne sidestilles med en firmafest/julefrokost.

I SKM2011.677.SR bekræftede Skatterådet, at en medarbejder kunne modtage et Oplevelsesbevis-Hotelophold fra A A/S som julegave uden at den pågældende medarbejder blev indkomstskattepligtig deraf. Skatterådet vurderede, at et oplevelsesbevis, der gav adgang til et hotelophold for 2 personer inkl. morgenmad, som ikke kunne konverteres til en anden ydelse, ikke kunne omveksles til kontanter, og som havde en gyldighed på et år, kunne sidestilles med en naturaliegave. Det forhold, at de ansatte i en virksomhed kunne afvikle gaven på ca. 50 forskellige hoteller, ændrede ikke herved.

I SKM2011.678.SR bekræftede Skatterådet, at en medarbejder ikke var skattepligtig af en julegave, hvor gaven var et oplevelsesbevis specificeret til hotelophold for 2 personer. Skatterådet bekræftede ligeledes, at en medarbejder ikke var skattepligtig af en julegave, hvor gaven var en hotelovernatning til et forudbestemt hotel. Skatterådet var af den opfattelse, at et oplevelsesbevis, der gav adgang til et hotelophold for 2 personer, som ikke kunne konverteres til en anden ydelse, og som ikke kunne omveksles til kontanter, kunne sidestilles med en naturaliegave. Det forhold, at de ansatte i en virksomhed kunne afvikle gave på ca. 24 forskellige hoteller, ændrede ikke herved.

I SKM2011.679.SR bekræftede Skatterådet, at en julegave i form af et gavebevis på maks. 700 kr. til en hotelovernatning, hvor der kunne vælges blandt ca. 24 hoteller, ikke var indkomstpligtigt for de ansatte. Skatterådet bekræftede ligeledes, at en julegave i form af et gavebevis på maks. 700 kr. til en hotelovernatning hos en på forhånd fastlagt hotelkæde, ikke var indkomstpligtigt for de ansatte. Skatterådet lagde vægt på, at et oplevelsesbevis, der gav adgang til et hotelophold for 2 personer inkl. morgenmad, som ikke kunne konverteres til en anden ydelse, ikke kunne omveksles til kontanter, og havde en gyldighed på et år, kunne sidestilles med en naturaliegave. Det forhold, at de ansatte i en virksomhed kunne afvikle gaven på ca. 24 forskellige hoteller, eller på en række hoteller, ejet af eksempelvis hotelkæde X-Hotel, ændrede ikke herved.

Begrundelse

Det fremgår af statsskattelovens § 4, at alle indtægter af økonomisk værdi er skattepligtige, uanset om der er tale om kontanter eller naturalier, og uanset om den økonomiske fordel har form af en éngangsindtægt eller er af tilbagevendende karakter.

Dette indebærer, at en medarbejder som udgangspunkt er skattepligtig af værdien af de økonomiske fordele, som vedkommende opnår i kraft af ansættelsesforholdet, hvad enten der er tale om kontanter eller naturalieydelser m.v.

Det fremgår dog af ligningslovens § 16, stk. 3, 3 pkt., at goder, herunder julegaver i form af naturalier, kun beskattes, hvis den samlede værdi af disse goder fra en eller flere arbejdsgivere m.v. overstiger et grundbeløb på 1.000 kr.

Skatteministeriet skal således fremhæve, at ligningslovens § 16, stk. 3, 3 pkt. kun gælder gaver, der ydes i form af naturalier.

Landskatteretten i SKM2009.302.LSR og Skatterådet i SKM2010.515.SR, SKM2011.677.SR, SKM2011.678.SR og SKM2011.679.SR har anerkendt, at gavebeviser under visse omstændigheder kan betragtes som en naturaliegave.

Skatteministeriet bemærker, at SKM2009.302.LSR vedrørte et koncept, hvor en virksomhed, der ønskede at give en gave til sine ansatte, fik mulighed for at købe et antal gavebeviser, som i praksis medførte, at der inden for tre priskategorier kunne vælges mellem op til 25 gaver, som kunne gives til de ansatte.

Landsskatteretten har sidestillet gavebevist med naturaliegave, da udvalget af gaverne var bestemt af arbejdsgiveren, og at gavebeviset ikke kunne ombyttes eller refunderes, og at konceptet ikke adskilte sig væsentligt fra den situation, hvor arbejdstageren forud for indkøbet af gaven tilbyder arbejdstagerne en tilsvarende valgmulighed mellem et nærmere antal gaver.

For så vidt angår afgørelser fra Skatterådet dvs. SKM2010.515.SR, SKM2011.677.SR, SKM2011.678.SR og SKM2011.679.SR, bemærkes det, at alle fire afgørelser vedrører en situation, hvor arbejdsgiveren har givet et gavebevis til en bestemt type gave: 3-retters menu (SKM2010.515.SR) eller hotelophold for to personer (de øvrige tre sager).

Gavebeviset skal således i de nævnte sager betragtes som et praktisk instrument til at give en gave, da der på grund af gavens beskaffenhed ikke er muligt at overdrage som en fysisk genstand. Der skal ligeledes understreges, at typen af en gave, på forhånd blev udvalgt af de ansattes arbejdsgiver.

Alle de nævnte sager adskiller sig således fra en situation, hvor der gives et åbent gavebevis, der giver adgang til hele assortimentet udbudt af spørger.

Skatteministeriet skal således fremhæve, at gavekort fra A i henhold til selskabets egen hjemmeside giver adgang til en bred vifte af gaver i form af mad, drikke, restaurationsbesøg, kro- og hotelophold, diverse former for wellness, adgang til diverse sportsaktiviteter m.m.

Skatteministeriet bemærker i den forbindelse, at de ansatte i øvrigt får en mulighed for at supplere op og lægge flere oplevelsesgavekort sammen, hvis oplevelsesgavekortets beløb er mindre end den oplevelse modtageren ønsker.

Selv om beviset i intet tilfælde helt eller delvist kan konverteres til kontanter, er det Skatteministeriets vurdering, at gavebeviset i dette tilfælde reelt kan sidestilles med kontanter, idet det eneste, der begrænser de ansattes valgmuligheder, er begrænsninger i spørgers udbud/assortiment.

Dette indebærer i øvrigt, at bevisets værdi ikke er omfattet af ligningslovens § 16, stk. 3, 3 pkt., med den konsekvens, at bevisets værdi skal medregnes til skattepligtige indkomst i overensstemmelse med ligningslovens § 16, stk. 1.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmålet besvares benægtende.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltrådte Skatteministeriets indstilling og begrundelse.

Personligt fremmøde

Spørgers repræsentant har givet personligt møde for Skatterådet og er mundtligt fremkommet med sine kommentarer overfor medlemmerne af Skatterådet.

Spørgers repræsentants indlæg er, jf. § 11, stk. 1, nr. 4, i Skatterådets forretningsorden, refereret i den protokol der føres over forhandlingerne i Skatterådets møder. Indlægget er derfor ikke indarbejdet i nærværende sagsfremstilling.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter