Dato for udgivelse
26 Apr 2012 10:50
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
24 Apr 2012 10:08
SKM-nummer
SKM2012.237.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
12-067499
Dokument type
Bindende svar
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Aktier og andre værdipapirer samt immaterielle rettigheder
Emneord
Kursgevinst, obligation, realisation, afdrag, swap, indfrielse
Resumé

Skatterådet fandt, at et beløb, der udbetales af en obligationsudsteder til obligationsejerne i overensstemmelse med lånevilkårene, skal anses for omfattet af kursgevinstloven. Beløbet udbetales på grund af, at der sker et delvist ophør af en swap-aftale. Vedr. beskatningstidspunktet af det udbetalte beløb fandt Skatterådet, at beskatningstidspunktet er realisationstidspunktet (udbetalingstidspunktet) og at en gevinst eller tab skal opgøres efter reglerne i KGL § 26.

Hjemmel

Kursgevinstloven § 1,
Kursgevinstloven § 25,
Kursgevinstloven § 26 og
Kursgevinstloven § 29, stk. 3,
Statsskatteloven § 4, litra e

Reference(r)

Kursgevinstloven § 1,
Kursgevinstloven § 25,
Kursgevinstloven § 26 og
Kursgevinstloven § 29, stk. 3,
Statsskatteloven § 4, litra e

Henvisning

Den juridiske vejledning 2012-1, afsnit C.B.1.2.1

Henvisning

Den juridiske vejledning 2012-1afsnit C.B.1.7.5

Henvisning

Ligningsvejledningen Almindelig del, afsnit A.D.1


Spørgsmål

  1. Kan beløb, der udbetales af Selskabet til obligationsejerne i overensstemmelse med lånevilkårene som følge af et delvist ophør af swap-aftalen, anses for omfattet af kursgevinstlovens almindelige regler om fordringer?
  2. Kan beskatningstidspunktet for beløb, der udbetales af Selskabet som beskrevet i spørgsmål 1, anses for at være tidspunktet for indfrielse af obligationerne i 2016, respektive tidspunktet for en evt. tidligere afståelse af obligationerne, for så vidt angår skattepligtige, der realisationsbeskattes?

Svar

  1. Ja.
  2. Nej.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Skatterådet har i et bindende svar fra 2006 svaret, at obligationer udstedt af Selskabet i danske kroner ville blive beskattet som almindelige fordringer og derfor ikke var omfattet af reglerne om finansielle kontrakter i kursgevinstlovens § 29, stk. 3.

Skatterådet svarede endvidere, at obligationerne var omfattet af kursgevinstlovens dagældende § 14 og dermed blåstemplede.

Vedlagt er Skatterådets bindende fra 2006. (offentliggjort i SKM2006.304.SR)

Ved denne henvendelse skal jeg anmode om Skatterådets bindende svar på spørgsmålet om beskatning af beløb, der er kommet til udbetaling til obligationsejerne som følge af en førtidig opgørelse af pro rata dele af obligationerne.

Det er min opfattelse, at beløbene, der er udbetalt til obligationsejerne, skal behandles efter kursgevinstlovens almindelige regler i overensstemmelse med det bindende svar fra 2006.

Forløb

Selskabet optog i 2006 et obligationslån i danske kroner ved udstedelse af obligationer i DKK. Obligationerne forrentes med 2 % p.a., der udbetales en gang årligt frem til 2016, hvorefter forrentning bliver variabel.

Låneprovenuet blev af Selskabet udlånt til en række selskaber. De pågældende selskaber udstedte som dokumentation herfor kapitalbeviser, som har dannet sikkerhed for obligationsudstedelsen.

Kapitalbeviserne blev over for selskaberne udstedt til kurs 100 og skulle indfries til kurs 100. Som følge af vilkårene var det en forretningsmæssig forventning, at obligationerne ville blive indfriet efter 10 år, dvs. i 2016.

Som beskrevet i mit uddybende brev af 6. april 2006 til Skatterådet indeholdt obligationerne en kreditrisiko i det tilfælde, hvor et selskab blev ude af stand til at honorere betalingerne under kapitalbeviserne. I 2006 blev en sådan risiko anset for at være meget lille.

Imidlertid gik en debitor konkurs i 2011. Debitoren var et af de selskaber, der lånte fra Selskabet og udstedt kapitalbeviser som sikkerhed herfor.

Debitorens konkurs har medført, at kapitalbeviserne udstedt af debitoren ikke vil blive indfriet. Dette får to konsekvenser:

For det første medfører det, at obligationernes pålydende vil blive reduceret pro rata i overensstemmelse med obligationernes udstedelsesvilkår. Når obligationerne til sin tid i 2016 skal indfries, vil indfrielsesbeløbet alene udgøre den nye nedskrevne pålydende værdi.

Henvisning til lånevilkår:

(Bestemmelsen om reduktion af obligationernes pålydende findes i lånevilkårenes pkt. 5 på side 17 om "Principal Amount". Under pkt. (ii) henviser lånevilkårene til sub-paragraph 23(B) på side 28 med en definition af "a Bond Collateral Default Nominal Amount Reduction", hvilket oversat betyder "reduktion af obligationernes nominelle værdi ved en misligholdelse af sikkerhedsstillelsen" (Collateral = kapitalbeviserne udstedt af selskaberne, min bemærkning).)

For det andet skal en indgået swap-aftale ophøre for en dels vedkommende.

I overensstemmelse med obligationsvilkårene indgik Selskabet i 2006 en swap-aftale med 3.mand med det formål at udligne betalingsstrømme, således at der, såfremt de underliggende kapitalbeviser som forventet ville blive indfriet efter 10 år, ville være tilstrækkeligt med penge til at indfri de udstedte obligationer til kurs 100.

I henhold til swap-aftalen betaler Selskabet de modtagne rentebeløb fra kapitalbeviserne til swap-modparten og modtager fra swap-modparten de beløb, som er nødvendige for at kunne betale rente på obligationerne til obligationsejerne.

Swap-aftalen skal ophøre i 2016. Selskabet skal efter denne dato selv finansiere rentebetalingerne på obligationerne med den rente, som Selskabet modtager fra kapitalbeviserne.

Hvis der foreligger misligholdelse, som medfører, at der foretages reduktion af obligationernes pålydende værdi, skal swap-aftalen imidlertid delvis bringes til ophør på tidspunktet for reduktionen.

Hvis swap-aftalen i så fald ophører delvist før 2016, kan den ene part blive opkrævet en ophørsbetaling af den anden. Størrelsen af en sådan ophørsbetaling afhænger bl.a. af de gældende vilkår og rentesatser på swap-markedet på ophørstidspunktet.

I forbindelse med en debitors konkurs har ophørsbetalingen vist sig at være i favør af Selskabet. Den modtagne ophørsbetaling fra swap-modparten er i overensstemmelse med obligationsvilkårene blevet udbetalt til obligationsejerne. Ophørsbetalingen betegnes i lånevilkårene "Adjusted Recovery Amount".

Henvisning til lånevilkårene:

(Under lånevilkårenes sub-paragraph 23(B) på side 28 beskrives under nr. (2)(a) og (b), hvad der skal ske med swap-aftalen, hvis obligationerne bliver genstand for obligatorisk tilbagebetaling eller nedskrivning.

Det følger af nr. (2), at swap-aftalen skal ophøre delvist, hvis obligationerne skal indfries eller nedskrives delvist, hvorved Selskabets og swap-modpartens forpligtelser over for hinanden reduceres forholdsmæssigt.

Under nr. (4) på side 29 bestemmes det, at Selskabet til obligationsejerne skal betale et beløb svarende til en forholdsmæssig andel af et beløb betegnet "Adjusted Recovery Amount (if any)".

Adjusted Recovery Amount er defineret under nr. (5), andet afsnit, på side 29 som det beløb, der fremkommer ved opgørelsen af den delvist ophørte swap-aftale, med fradrag for omkostninger, i det omfang der på det pågældende tidspunkt eksisterer et "Shortfall Amount" eller "Recoverable Shortfall Amount" som defineret på side 30.)

Uanset disse tekniske definitioner er det interessante spørgsmål den skattemæssige behandling af det udbetalte Adjusted Recovery Amount.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Det er spørgers opfattelse, at den udbetalte ophørsbetaling skal behandles efter kursgevinstlovens almindelige regler med den virkning, at beløbet er skattepligtigt for juridiske personer, for næringsdrivende fysiske personer og for personer, som har købt fordringerne den 27. januar 2010 eller senere, og skattefrit for fysiske personer, som har købt obligationerne før den 27. januar 2010.

Obligationsbetingelserne indeholder som angivet ovenfor præcise regler om håndteringen af obligationerne i forbindelse med en misligholdelse, og beløbet, som udbetales til obligationsejerne, opgøres som anført på side 29 i lånevilkårene.

Samtidig med en misligholdelse foretages der en nedskrivning af de udestående obligationers hovedstol, hvilket får betydning i forhold til beregningen af fremtidige rentetilskrivninger på obligationerne og i forhold til den samlede afståelses- eller indfrielsessum for obligationerne til sin tid. Hovedstolen nedskrives med virkning fra førstkommende terminsdato efter misligholdelsen.

Nedskrivningen af hovedstolen har ikke betydning for rentesatsen, som fortsat er 2 %, men renten beregnes nu som 2 % af den nedskrevne hovedstol.

Adjusted Recovery Amount er derfor det beløb, som beregnes ud fra den underliggende swap-aftales markedsværdi, fratrukket omkostninger i forbindelse med nedskrivningen.

Værdien af den ophørte del af swap-aftalen udgør derfor ikke i sig selv en rente; værdien er ikke opgjort som en rente, og værdien kan ikke relateres til forrentningen af kapitalbeviserne og ej heller til den hidtidige eller fremtidige forrentning af obligationerne.

Værdien af den ophørte del af swap-aftalen må derfor anses for at udgøre en del af obligationernes hovedstol; i dette tilfælde en udbetaling af et hovedstolsbeløb, idet swap-aftalen har givet et provenu til fordel for obligationsejerne. Beløbet må derfor skulle behandles efter kursgevinstlovens regler.

Udgangspunktet for den skattemæssige behandling er kursgevinstlovens bestemmelser. Kursgevinstloven omfatter alle typer af investorer og beskriver, hvordan avancer og tab på bl.a. fordringer skal behandles. I relation til personbeskattede investorer skal man være opmærksom på tidspunktet for investors anskaffelse af obligationen, idet reglerne om mindsterente og dermed blåstemplingen af obligationerne er ophævet med virkning for obligationer, der er anskaffet efter 27. januar 2010.

For langt de fleste investorers vedkommende anvendes der ved den skattemæssige opgørelse et realisationsprincip ved avance- og tabsopgørelse, mens selskabsinvestorer kan anvende og PAL-beskattede skal anvende et lagerprincip.

Afgørende for den skattemæssige behandling er klassificeringen af nedskrivningen af hovedstolen og udbetalingen af Adjusted Recovery Amount. Kursgevinstloven anvender begreberne afståelse af fordringer, anskaffelsessum og afståelsessum på fordringer.

Loven indeholder imidlertid ikke nogen bestemmelser, der direkte regulerer, hvordan en nedskrivning af hovedstol skal behandles skattemæssigt, og dermed heller ikke håndteringen af det udbetalte beløb. Heller ikke i forarbejderne til kursgevinstloven, i det bindende svar fra 2006 eller i praksis findes noget udtrykkeligt svar på spørgsmålet.

Nedskrivning af hovedstol

Nedskrivningen af hovedstolen og det i tilknytning hertil udbetalte beløb udgør ikke en decideret afståelse af fordringen, men er en teknisk regulering af hovedstolen med det primære formål at reducere grundlaget for renteberegningen i obligationens resterende løbetid. Resultatet af nedskrivningen er således, at det reducerede obligationsbeløb stadig forventes indfriet til kurs 100, når obligationerne indfries. I forhold til en avanceopgørelse ville samme resultat kunne være opnået med en indfrielse til en lavere kurs, men i så fald ville den løbende forrentning ikke være reduceret.

Obligationernes hovedstol vil i overensstemmelse med vilkårene fremover efter nedskrivningen i stedet for at lyde på kr. 100 komme til at lyde på kr. 90. Obligationsejerne oplyses altså om, at obligationen fremover er en 90 kr.'s obligation. De oplyses samtidig om, at 90 kr.'s obligationen indfris til kurs 100, altså kurs pari, svarende til kr. 90. Grunden til, at hovedstolen nedskrives, er, at renten beregnes af hovedstolen.

Som udgangspunkt er der derfor skattemæssigt ikke sket en afståelse i forbindelse med nedskrivningen, hvorfor selve tabet først vil blive opgjort, når obligationen forventeligt i 2016 indfries. Resultatet af obligationen vil da fremkomme som forskellen mellem oprindelig anskaffelsessum og det i 2016 udbetalte indfrielsesbeløb.

Dette har som udgangspunkt den konsekvens, at private investorer, som har anskaffet obligationen efter 27. januar 2010, og realisationsbeskattede investorer først realiserer deres tab på obligationen, når den sælges eller (forventeligt) indfries i 2016.

For private investorer, som har anskaffet obligationen før 27. januar 2010, er det uden betydning, hvornår tabet betragtes som realiseret, idet der ikke er fradragsret for et tab. Det får derimod betydning for den skattemæssige behandling af øvrige investorer, som medregner kursgevinster og kurstab.

Ophørsbetalingen

Det er min opfattelse, at det udbetalte beløb både teoretisk og i praksis udgør en regulering af nedskrivningen af obligationernes pålydende værdi. I stedet for at udbetale beløbet med det samme, kunne Selskabet principielt have tilbageholdt beløbet til udbetaling samtidig med indfrielse af obligationerne, hvorved nedskrivningen af obligationernes pålydende værdi kunne have været tilsvarende mindre.

Forestiller man sig, at nedskrivningen af hovedstolen sker med 10 point fra 100 til 90 og med udbetaling af 3 point på nuværende tidspunkt, kunne nedskrivelsen i stedet nøjes med at være fra 100 til 93, hvis Selskabet havde tilbageholdt beløbet til udbetaling ved indfrielsen.

Det udbetalte Adjusted Recovery Amount er som anført omfattet af obligationsvilkårene, som fastsætter, at beløbet skal udbetales, når swap-aftalen helt eller delvis ophører.

Som det fremgår ovenfor, er der ikke tale om en rente, men om et beløb knyttet til selve obligationens værdi, og dermed bør beløbet indgå i opgørelsen af kursgevinst eller kurstab på obligationen. For personer omfattet af KGL § 14 må det modtagne beløb derfor være skattefrit, mens der for de beskattede investorers må tages stilling til, om der er tale om:

1. Udelukkende en tilbagebetaling af en del af anskaffelsessummen

2. Udelukkende afståelsessum med anskaffelsesværdi på kr. 0

3. Afståelsessum med den forholdsmæssige andel af en anskaffelsessum

I alle 3 tilfælde vil beløbet ved udløbet af obligationsperioden være en del af den skattepligtige afståelsessum, men de forskellige løsninger vil medføre et forskelligt beskatningstidspunkt (forventet indfrielse 2016).

Ad pkt. 1. Ingen beskatning i 2011, men vil reducere anskaffelsessummen, og derfor vil det skattepligtige beløb i 2016 være højere med samme beløb.

Ad pkt. 2. Fuld beskatning i 2011, men med uændret anskaffelsessum, hvorfor beskatningsbeløbet i 2016 er tilsvarende mindre.

Ad pkt. 3. Beskatning af en del af udbetalingen i 2011 og en tilsvarende mindre del i 2016.

Det er min opfattelse, at der kan argumenteres for alle 3, men under hensyntagen til at der er tale om et Adjusted Recovery Amount, altså en regulering af det beløb, man til sin tid ved indfrielsen får tilbage (hovedstolsregulering), er det min opfattelse, at det vil være rigtigst at anse udbetalingen i 2011 som en reduktion af anskaffelsessummen, som anført under pkt. 1, dvs. at beløbet er skattefrit i 2011, men reducerer anskaffelsessummen på obligationerne, hvorved beløbet vil indgå i den endelige opgørelse af gevinst eller tab i 2016. Hvis en obligationsejer afstår obligationerne på et tidligere tidspunkt, skal det udbetalte beløb indgå i opgørelsen af gevinst eller tab på afståelsestidspunktet.

En sådan betragtning vil ligeledes være overensstemmende med den omstændighed, at der ikke foreligger nogen afståelse af obligationerne.

Spørgsmålet om tidspunktet for at medtage det udbetalte beløb ved indkomstopgørelsen er kun relevant for obligationsejerne, som er realisationsbeskattede.

Da det udbetalte beløb ikke udgør rente, skal beløbet ikke indberettes som rente. Der foreligger efter skattekontrollovens § 10 B indberetningspligt ved køb og afståelse af obligationer, men ikke indberetningspligt i den mellemliggende periode. Det er derfor opfattelsen, at det udbetalte beløb ikke skal indberettes, men at de skattepligtige selv skal medregne beløbet ved indkomstopgørelsen ved indfrielsen i 2016 eller ved en tidligere afståelse af obligationerne.

Skatteministeriets indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at beløb, der udbetales af Selskabet til obligationsejerne i overensstemmelse med lånevilkårene som følge af et delvist ophør af swap-aftalen, anses for omfattet af kursgevinstlovens almindelige regler om fordringer.

Lovgrundlag

Kursgevinstlovens § 1, stk. 1:

"§ 1. Denne lov omfatter

1) gevinst og tab ved afståelse eller indfrielse af pengefordringer herunder obligationer, pantebreve og gældsbreve,

2) gevinst og tab ved frigørelse for gæld og

3) gevinst og tab på terminskontrakter og aftaler om køberetter og salgsretter uden hensyn til de regler, der gælder for det underliggende aktiv."

Kursgevinstlovens § 29, stk. 3:

"Stk. 3. Dette kapitel og kapitel 7 gælder også gevinst og tab på fordringer, der ikke er omfattet af §§ 4 og 5, hvis fordringen reguleres helt eller delvis i forhold til udviklingen i priser og andet på værdipapirer, varer og andre aktiver m.v., når blot udviklingen er af en karakter, som kan lægges til grund i en finansiel kontrakt, jf. dog § 10. Dette kapitel og kapitel 7 gælder dog ikke, hvis fordringen alene reguleres i forhold til udviklingen i de af Danmarks Statistik beregnede forbrugerprisindeks eller nettoprisindeks. Dette kapitel og kapitel 7 gælder heller ikke, hvis fordringen alene reguleres i forhold til udviklingen i tilsvarende officielle forbrugerprisindeks eller nettoprisindeks inden for Den Europæiske Union eller dens medlemsstater. Dette kapitel og kapitel 7 gælder altid for fordringer, der ganske vist opfylder betingelserne i 2. og 3. pkt. for ikke at være omfattet, men som herudover reguleres helt eller delvis i forhold til udviklingen i et andet grundlag, jf. 1. pkt., og for fordringer, som reguleres på grundlag af valuta og prisindeks som nævnt i 2. og 3. pkt., der ikke vedrører samme område. Prisindeks i et land, der deltager i euroen, og euroen antages at vedrøre samme område."

Statsskattelovens § 4, litra e:

"§ 4. Som skattepligtig indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi, således f.eks.

...

e. af rente eller udbytte af alle slags obligationer, aktier og andre inden- eller udenlandske pengeeffekter, så og af udestående fordringer og af kapitaler, udlånte her i landet eller i udlandet, med eller uden pant, mod eller uden forskrivning."

Praksis

Den juridiske vejledning 2012-1, afsnit C.B.1.2.1 Fordringer, gæld og finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven

"Regel

Kursgevinstloven angår den skattemæssige behandling af gevinst og tab på pengefordringer, gæld samt finansielle kontrakter, der ikke skal beskattes sammen med det underliggende aktiv, når der er tale om

  • afståelse eller indfrielse
  • frigørelse
  • erstatnings- og forsikringssummer.

Kursgevinster og kurstab

 Loven omfatter både gevinst og tab, der opstår hos

  • kreditor (fordringshaver, långiver) ved afståelse eller indfrielse af en pengefordring
  • debitor (skyldner, låntager), der frigøres fra en forpligtelse.

Reglerne gælder for alle kursgevinster og kurstab på fordringer og gæld.

Eksempler på kursgevinster og kurstab

Her er nogle eksempler på kursgevinster og kurstab:

  • Stigninger og fald i kursværdi, der følger af ændrede renteforhold, indeksreguleringer eller valutakursændringer
  • Tab som følge af debitors misligholdelse og utilstrækkelig sikkerhed ved pant eller kaution."

Ligningsvejledningen Almindelig del 2012-1

A.D.1 Renteindtægter

"Reglerne om indtægt af kapital findes i SL § 4, litra e. Herefter omfatter skattepligten indtægter i form af rente af udestående fordringer og udlånte kapitaler udlånt her i landet eller i udlandet med eller uden pant.

Definitionen på renter er, at det er et sædvanligt periodisk vederlag til kreditor - beregnet som en bestemt procentdel af den til enhver tid værende restgæld - for at stille kapital til disposition. Om renteudgifter, se afsnit A.E.1.

Ligningsrådet har ved vurderingen af, om en rente opfyldte rentedefinitionen lagt vægt på, om renten blev fastsat forud for den renteperiode den vedrører, jf. SKM2003.409.LR og SKM2003.410.LR. Hvis afkastet først fastsættes efter begyndelsen af den periode den vedrører, er der ikke tale om en rente, men en kursgevinst. Se om kursgevinster og kurstab i A.D.2. Skatterådet har bl.a. i SKM2006.304.SR, SKM2006.706.SR og SKM2011.289.SR lagt vægt på, om renten blev forud fastsat."

Begrundelse

Det fremgår af praksis, der er gengivet i LV A.D.1, at renter defineres som "et sædvanligt periodisk vederlag til kreditor - beregnes som en bestemt procentdel af den til enhver tid værende restgæld - for at stille kapital til disposition." Ligningsrådet har i en række afgørelser præciseret, at renten skal være fastsat forud for den renteperiode den vedrører, jf. LV A.D.1.

I sagen er det oplyst, at udsteder af obligationen har indgået en swap-aftale og at denne swap-aftale har medført en ophørsbetaling, der er blevet udbetalt til obligationsejerne.

Det er Skatteministeriets vurdering, at udbetalingen til obligationsejerne, der sker på baggrund af ophøret af en swap-aftale, ikke er omfattet af rentedefinitionen.

Det fremgår af det oplyste, at udbetalingen sker til obligationsejerne på baggrund af lånevilkårene for obligationerne (vilkårene for obligationen).

På baggrund af dette finder Skatteministeriet, at udbetalingen til obligationsejerne vedrører gældsforholdet mellem obligationsudsteder og obligationsejerne. Dette medfører, at udbetalingen er omfattet af kursgevinstloven, da der er tale om en pengefordring omfattet af kursgevinstlovens § 1.

Det fremgår af det oplyste, at Skatterådet i en tidligere afgørelse har taget stilling til obligationen i sagen (offentliggjort i SKM2006.304.SR). I denne afgørelse fremgår det, at obligationen er en blåstemplet obligation, der ikke er omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 3 (strukturerede fordringer), og den derfor skal beskattes efter de almindelige regler om fordringer.

Skatteministeriet skal bemærke, at der ikke er sket en ændring af vurderingen i SKM2006.304.SR af, hvorvidt obligationen er omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 3. Obligationen er derfor omfattet af de almindelige regler for fordringer i kursgevinstloven.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at beskatningstidspunktet for beløb, der udbetales af Selskabet som beskrevet i spørgsmål 1, anses for at være tidspunktet for indfrielse af obligationerne i 2016, respektive tidspunktet for en evt. tidligere afståelse af obligationerne, for så vidt angår skattepligtige, der realisationsbeskattes.

Lovgrundlag

Kursgevinstlovens § 25, stk. 1:

"§ 25. Gevinst og tab på fordringer og gæld, der skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, medregnes i det indkomstår, hvori gevinsten eller tabet realiseres (realisationsprincippet), jf. dog stk. 2-10, og § 22, stk. 1, samt §§ 36 og 37."

Kursgevinstlovens § 26, stk. 1 - 3:

"§ 26. Gevinst og tab på fordringer og gæld opgøres efter reglerne i stk. 2-5, jf. dog § 25, stk. 2-5, om lagerprincippet og § 25, stk. 7-10.

Stk. 2. Gevinst eller tab på fordringer opgøres som forskellen mellem anskaffelsessummen og afståelsessummen. Som anskaffelsessum anvendes kursværdien på erhvervelsestidspunktet, medmindre den skattepligtige godtgør at have erhvervet fordringen for et højere beløb.

Stk. 3. Gevinst eller tab på gæld opgøres som forskellen mellem gældens værdi ved påtagelsen af gælden og værdien ved frigørelsen eller indfrielsen. Sker indfrielsen gennem afdrag, medregnes en så stor del, som svarer til forholdet mellem på den ene side indfrielsessummen med fradrag af anskaffelsessummen og på den anden side indfrielsessummen."

Praksis

Den juridiske vejledning 2012-1 C.B.1.7.5

"Realisationsprincippet

Fordringer

Ved realisationsprincippet skal gevinst og tab på fordringer medregnes i den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori gevinsten eller tabet realiseres. Se KGL § 25, stk. 1.

Gevinst og tab på fordringer opgøres som forskellen mellem anskaffelsessummen og afståelsessummen. Se KGL § 26, stk. 2.

Det er kursværdien på erhvervelsestidspunktet, der anvendes som anskaffelsessum, medmindre den skattepligtige godtgør, at fordringen er erhvervet for et højere beløb.

Gæld

Ved realisationsprincippet skal gevinst og tab på gæld medregnes i den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori gevinsten eller tabet realiseres. Se KGL § 25, stk. 1.

Gevinst og tab på gæld opgøres som forskellen mellem forpligtelsens værdi, da den blev påtaget, og værdien ved frigørelsen eller indfrielsen. Se KGL § 26, stk. 3.

Delvis indfrielse - afdrag

Sker indfrielsen gennem afdrag, medregnes en så stor del, som svarer til forholdet mellem på den ene side indfrielsessummen med fradrag af anskaffelsessummen og på den anden side indfrielsessummen.

Realiseret gevinst og tab opgøres som forholdet mellem:

(indfrielsessum - anskaffelsessum) / indfrielsessum x afdrag.

Eksempel

En gæld på nominelt 100.000 kr. er stiftet til 50.000 kr. Der betales et årligt afdrag på 5.000 kr.

Kurstabet på afdraget udgør:

(100.000 - 50.000) / 100.000 x 5.000 = 2.500 kr."

Begrundelse

Det fremgår af det oplyste, at der sker en nedskrivning af gælden. Skatteministeriet har i sin begrundelse forudsat, at gælden ikke nedskrives til et lavere beløb end fordringens værdi.

Vedr. klassificeringen af udbetalingen fra obligationsudsteder til obligationsejerne er det Skatteministeriets vurdering, at udbetalingen er en delvis indfrielse (afdrag) af obligationsgælden. Der er ved denne vurdering lagt vægt på, at der sker en betaling fra obligationsudsteder til obligationsejerne og at denne sker på baggrund af, at der er et gældsforhold mellem obligationsudsteder og obligationsejerne.

Det fremgår af kursgevinstlovens § 25, at skatteydere, der anvender realisationsprincippet, skal medregne gevinst og tab i det indkomstår, hvor der sker en realisering af hhv. gevinst eller tab. Gevinst og tab opgøres efter principperne i kursgevinstlovens § 26.

Dette medfører, at obligationsejere, der realisationsbeskattes, vil kunne have en gevinst eller et tab på obligationen ved selve udbetalingen fra obligationsudsteder.

Spørgsmål 2 kan ikke besvares bekræftende, da beskatningstidspunktet af en udbetaling af et beløb er det tidspunkt, hvor der sker udbetaling (tidspunktet for den delvise indfrielse), når realisationsprincippet anvendes. Det kan derfor ikke bekræftes, at beskatningstidspunktet er udskudt til indfrielsen af obligationerne i 2016 eller på tidspunktet for en afståelse af obligationerne.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 2 bevares med "Nej".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skatteministeriets indstilling og begrundelse.

Svaret er bindende for skattemyndighederne i følgende periode

I 5 år, der regnes fra modtagelsen af svaret jf. SFL § 25, stk. 1.