Dato for udgivelse
14 May 2012 11:49
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
27 Apr 2012 09:58
SKM-nummer
SKM2012.285.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Sagsnummer
5. afdeling, B-2004-11
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Ejendomsavancebeskatning
Emneord
Ejendom, salg, fordeling, uafhængige, parter, sukkerkvote, syn, skøn
Resumé

  
Appellanten solgte sin landbrugsejendom med de til ejendommen hørende sukkerkvoter, uden at en del af overdragelsessummen blev henført til sukkerkvoterne.

Da aftalen var indgået mellem uafhængige parter med modsatrettede interesser, og da aftalen hverken var anfægtet af skattemyndighederne eller civilretligt mellem parterne, var fordelingen af købesummen bindende for parterne. Appellanten kunne derfor ikke efterfølgende henføre en del af overdragelsessummen til sukkerkvoterne.

Landsretten fandt ikke grundlag for at antage, at overdragelsesaftalen havde haft et andet indhold, end hvad der udtrykkeligt fremgik af skødet.

Landsretten afviste endvidere et anbringende fra appellanten om, at ministeriet - uanset sagens udfald - skulle pålægges at afholde en del af udgifterne til et gennemført syn og skøn.
   

Reference(r)
Afskrivningsloven § 45, stk. 2
Ejendomsavancebeskatningsloven § 4, stk. 5
  
Henvisning
Den juridiske vejledning 2012-1 C.H.2.1.9.2

Parter

A
(advokat Bjarne Dalsgaard Aarup)

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten v/advokat Mette Sheraz Rovsing)

Afsagt af landsdommerne

Mikael Friis Rasmussen (kst.), Mogens Kroman og Lone Kerrn-Jespersen

Sagens baggrund og parternes påstande

Byrettens dom af 30. maj 2011 (BS 5-1992/2008) er anket af A med påstand som for byretten om, at indstævnte, Skatteministeriet, skal anerkende, at opgørelsen af As avance ved salget af ejendommen beliggende ...1, skal nedsættes med 642.251 kr., subsidiært at sagen hjemvises til fornyet behandling ved skattemyndighederne.

Skatteministeriet har påstået stadfæstelse.

Supplerende sagsfremstilling

I forbindelse med behandlingen af BAs klage over skatteansættelsen for indkomståret 2002 indhentede Skatteankenævnet en udtalelse fra køberen - G1 I/S - af landbrugsejendommen. Af Skatteankenævnets sagsfremstilling fremgår, at køberen blandt andet anførte følgende:

"...

Der er i skødet ved handelen med ...1 foretaget en fordeling af den aftalte overdragelsessum. I denne fordeling har sælger og køber ikke sat sukkerkvoten til nogen værdi. Handlen er indgået under forudsætning af den fordeling af købesummen, som er i skødet.

Den af sælger foreslåede ændring af fordelingen af overdragelsessummen med værdiansættelse af roekvoten til 462.500 kr. kan ikke accepteres, da køberne vil få en mindre anskaffelsessum fra ejendommen til fradrag ved et senere salg, og ikke mindst vil køberne miste pristalsregulering af 462.500 kr. ved en fremtidig ejendomsavanceberegning. Der kan ikke herske tvivl om, at køberne i forhandlingerne ved købet af ejendommen ville have stillet krav om nedsættelse af den samlede købesum, hvis roekvoten skulle have været værdiansat.

Den fastsatte købesum og fordelingen af denne skal derfor fastholdes.

..."

Det er oplyst, at der under sagen har været tvist mellem parterne om skønsmandens honorar, som er blevet nedsat af byretten.

Procedure

Parterne har for landsretten i det væsentlige gentaget og uddybet deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed.

A har vedrørende spørgsmålet om sagsomkostninger anført blandt andet, at Skatteministeriet uanset sagens udfald skal pålægges at afholde en del af udgifterne til syn og skøn, idet Skatteministeriet herunder har inddraget spørgsmål om landbrugsejendommens værdi på tidspunkter, der er uden relevans for sagens afgørelse. Skatteministeriet har desuden ønsket spørgsmål stillet, selv om svarene på forhånd var åbenbare.

Skatteministeriet har heroverfor anført, at det stedse har været ministeriets opfattelse, at gennemførelse af syn og skøn har været uden betydning for sagens afgørelse. De spørgsmål, som Skatteministeriet har ønsket stillet til skønsmanden, har - når syn og skøn skulle gennemføres - alle været relevante, idet det blandt andet har været nødvendigt at få skønsmanden til at uddybe og dokumentere nogle af de afgivne svar.

Landsrettens begrundelse og resultat

Landsretten tiltræder, at handlen mellem BA og G1 I/S i 2002 må anses at være indgået mellem uafhængige parter. Parternes aftale er ikke anfægtet civilretligt, og der er efter den stedfundne bevisførelse ikke grundlag for at antage, at aftalen har haft et andet indhold, end hvad der udtrykkeligt fremgår af skødet. På denne baggrund har der ikke været anledning til - eller pligt for - skattemyndighederne til at anfægte den aftalte fordeling af den samlede kontantomregnede købesum, som aftaleparterne har foretaget i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 5, jf. den dagældende afskrivningslovs § 45. Den mellem parterne indgåede aftale må således lægges til grund ved As skatteansættelse.

Med disse bemærkninger og af de grunde, der i øvrigt er anført af byretten, stadfæster landsretten herefter byrettens dom.

A skal betale sagsomkostninger for landsretten til Skatteministeriet med i alt 35.000 kr. Beløbet omfatter udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ved fastsættelsen af beløbet til dækning af udgifterne til advokatbistand er der ud over sagens værdi taget hensyn til sagens omfang og varighed.

Landsretten finder, at der ikke er grundlag for at pålægge Skatteministeriet at afholde nogen del af udgifterne til syn og skøn.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal A betale 35.000 kr. til Skatteministeriet.

Det idømte betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter