Indhold

Afsnittet beskriver reglerne for den skattemæssige behandling af engangsudbetalinger af pensionsordninger med løbende udbetalinger mv. Disse engangsudbetalinger er afgiftspligtige efter en række bestemmelser i PBL §§ 29-29 D.

Afsnittet indeholder:

  • Resumé
  • Afgiftspligt af udbetalinger af pensionsordninger med løbende udbetalinger
  • Når retten til udbetalinger tilfalder en person, der ikke er indkomstskattepligtig af udbetalingerne.
  • Tilbagekøb eller konvertering til en engangsudbetaling af en mindre arbejdsgiveradministreret pensionsordning med løbende udbetalinger
  • Erstatninger
  • Udbetaling af supplerende engangsydelser, og visse ATP-ydelser
  • Betaling af omkostningspræmier
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Resumé

I visse tilfælde er pensionsudbetalinger ikke indkomstskattepligtige, men afgiftspligtige. Dette gælder udbetalinger mv., der ikke er omfattet af indkomstskattepligten efter PBL § 20.

Der betales som udgangspunkt en afgift på 60 pct., men i en lang række tilfælde udgør afgiften maksimalt 40 pct. Der gælder andre afgiftssatser ved udbetalinger af supplerende engangsydelser.

Afgiftspligt af udbetalinger af pensionsordninger med løbende udbetalinger.

I visse tilfælde er pensionsudbetalingerne fra pensionsordninger med løbende udbetalinger afgiftspligtige. Det gælder udbetalinger, der ikke omfattes af indkomstskattepligt efter PBL § 20. Se afsnit C.A.10.2.1.4.1 til C.A.10.2.1.4.3 om indkomstskattepligtige udbetalinger.

Afgiften beregnes af det udbetalte beløb. Afgiften er som udgangspunkt 60 pct., men i en lang række tilfælde udgør afgiften 40 pct.

Se også

Se også nærmere i dette afsnit under overskrifterne:

  • Når retten til udbetalinger tilfalder en person, der ikke er indkomstskattepligtig af udbetalingerne
  • Tilbagekøb eller konvertering til en engangsudbetaling af en mindre arbejdsgiveradministreret pensionsordning med løbende udbetalinger
  • Udbetaling af supplerende engangsydelser, visse ATP-ydelser og Den særlige pensionsopsparing.

Afgiften på 60 pct. kaldes normalt "afgift ved udbetaling i utide". Se PBL § 29, stk. 1.

Der gælder særlige afgiftssatser for ordninger oprettet før 1980. Se afsnit C.A.10.2.1.4.5 om overgangsregler for ordninger oprettet før 1980.

Afgiftspligten indtræder på tidspunktet for selve udbetalingen, og ikke fx når pensionsopspareren beder om at få forsikringen udbetalt.

I en konkret sag var pensionsforsikringen opsagt den 29. december 1981, mens forsikringen var opgjort pr. 2. februar 1982. Landsskatteretten fandt, at udbetalingstidspunktet var afgørende for afgiftspligtens indtræden. Se LSRM 1986.37 LSR (TfS 1985, 675).

Hvis der indtræder afgiftspligt af hele ordningen, fragår eventuelt uafskrevne fradragsfordelingsbeløb i det afgiftspligtige beløb. Se PBL § 35. Er fradraget for et kapitalindskud på en pensionsordning med løbende udbetalinger (bortset fra ophørende alderspension) blevet fordelt over 10 år, bliver de endnu ikke fratrukne fradrag altså modsvaret af en tilsvarende afgiftsfrihed.

Se nærmere om fradragsfordeling og afgiftsfrihed af eventuelt uafskrevne fradragsfordelingsbeløb i afsnit C.A.10.2.1.3.3 om fradragsfordeling med eksempel.

Bemærk

Den del af udbetalinger fra pensionsordninger, der svarer til indbetalinger på ordningen, som der ikke har været helt eller delvist fradrags- eller bortseelsesret for i den skattepligtige indkomst her i landet eller i udlandet, er afgiftsfri. Se PBL § 32, stk. 1.
Afgiftsfriheden gælder alene udbetalinger, der sker den 1. januar 2008 eller senere.

Reglen svarer til reglen om skattefrihed af udbetalinger, der svarer til indbetalinger på ordningen, som der ikke har været helt eller delvist fradrags- eller bortseelsesret for i den skattepligtige indkomst her i landet eller i udlandet. Se PBL § 20, stk. 4, og C.A.10.2.1.4.1 om skattefrihed af udbetalinger, som svarer til indbetalinger, der ikke har været fradragsberettigede. 

Se SKM2010.67.SR, hvor et pensionsselskab ikke uden videre kunne udbetale en udtrædelsesgodtgørelse afgiftsfrit efter PBL § 32, stk. 1, ved pensionsopsparerens varige udrejse af Danmark.
Der kan kun ske afgiftsfri udbetaling, hvis den enkelte pensionsopsparer har dokumenteret, at betingelserne er opfyldt, og hvor Skattestyrelsen har givet selskabet besked om, hvor stor en del af den enkelte pensionsordning, der kan udbetales afgiftsfrit.

Hvis en pensionsordning er oprettet før den 1. januar 1972, og pensionsopspareren ikke har været fuldt skattepligtig på noget tidspunkt under ordningens beståen, skal der ikke betales afgift, i det omfang udbetalingen eller ordningens værdi stammer fra indbetalinger, der forfaldt før den 1. januar 1972. Se PBL § 32, stk. 2.

Afgiften kan ikke bortfalde ved en dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og en fremmed stat, da dobbeltbeskatningsoverenskomsterne ikke omfatter afgift efter pensionsbeskatningsloven.

Bemærk

Hvis en klage over afgiften medfører, at en del af afgiften skal tilbagebetales, yder Skattestyrelsen en indkomstskattefri rentegodtgørelse. Rentegodtgørelsen er en variabel rente med et tillæg på 0,4 pct. pr. påbegyndt måned og beregnes fra det tidspunkt, hvor afgiften blev indbetalt til Skattestyrelsen. Se PBL § 39, stk. 3. Den variable rente fastsættes efter lov om opkrævning af skatter og afgifter § 7, stk. 2. Med virkning fra den x1. januar 2019 er den variable rente fastsat til 0,0 pct. Se SKM2018.560.SKTSTx. Den samlede rentegodtgørelse er derfor 0,4 pct. pr. påbegyndt måned.

Når retten til udbetalinger tilfalder en person, der ikke er indkomstskattepligtig af udbetalingerne

Når retten til udbetalinger tilfalder en person, der ikke er indkomstskattepligtig af udbetalingerne efter PBL § 20, stk. 1, nr. 1, 2 og 4, skal der betales afgift i stedet for indkomstskat. Afgiften er 40 pct. Se PBL § 29, stk. 2, der også gælder ratepensioner.

Hvis retten til garanterede ydelser, der er knyttet til en pensionsordning med løbende udbetalinger, tilfalder andre end en ægtefælle, samlever eller livsarvinger under 24 år m.fl., betales der altså afgift på 40 pct.
Afgiften beregnes af det beløb, som på tidspunktet for rettens erhvervelse kunne være udbetalt til den pågældende ved ordningens ophævelse.
Se om garanterede ydelser og den relevante personkreds i afsnit C.A.10.2.1.4.3 om udbetalinger ved dødsfald.

Tilsvarende gælder, at hvis retten til pensionsudbetalinger bevares af en person, efter at indkomstskattepligten efter PBL § 20 er bortfaldet, skal der betales afgift på 40 pct. i stedet for indkomstskat. Se PBL § 29, stk. 2.

Hvis en livsarving fylder 24 år under udbetalingsperioden, er han eller hun indkomstskattepligtig af de løbende udbetalinger indtil det fyldte 24. år, hvorefter der altså skal betales afgift af forsikringens værdi ved det fyldte 24. år.

Tilbagekøb og konvertering til en engangsudbetaling af en mindre arbejdsgiveradministreret pensionsordning med løbende udbetalinger

Ved tilbagekøb (livsforsikring i et livsforsikringsselskab) og konvertering til en engangsudbetaling (pensionsordning i en pensionskasse) af en pensionsordning med løbende udbetalinger, der er oprettet i ansættelsesforhold, skal der betales en afgift på 40 pct. af det udbetalte beløb. Se PBL § 29, stk. 3.
 
Efter Skattestyrelsens opfattelse gælder reglen  i PBL § 29, stk. 3 om afgift på 40 pct. kun pensionsordninger oprettet i ansættelsesforhold.

Er pensionsordningen på et tidspunkt i ordningens løbetid ændret fra at være en pensionsordning i ansættelsesforhold til at være en pensionsordning udenfor ansættelsesforhold dvs. en privat pensionsordning, hvor pensionsopspareren selv har mulighed for at foretage egne private indbetalinger, xvil det afhænge af vilkårene i den konkrete pensionsaftale, om pensionsordningen fortsat er oprettet i et ansættelsesforhold, eller om den er ændret til en privattegnet pensionsordningx.
 xEr den ændret til en privattegnet pensionsordning, skalx der ved et tilbagekøb eller en engangsudbetaling betales en afgift på 60 pct. Se PBL § 29, stk. 1

xFx kan aftaler om en kollektiv pensionsordning indeholde en ret for pensionsopspareren til at fortsætte indbetalingen som selvbetaler, når arbejdsgiverens indbetalinger ophører.x

xI SKM2018.445.LSR tog Landsskatteretten stilling til spørgsmålet om afgiftsberegning efter PBL ved konvertering til et engangsbeløb af de løbende udbetalinger fra en pensionsordning, der var oprettet som led i et ansættelsesforhold i tilfælde, hvor den pensionsberettigede var overgået til at være selvbetaler.
Det fremgik af § 1, stk. 1, i de Almindelige betingelser for forsikringer i H1 arbejdsmarkedspension, at forsikringen oprettes ved indberetning og indbetaling fra en arbejdsgiver af bidrag for en eller flere ansatte i henhold til kollektiv overenskomst.
Landsskatteretten lagde til grund, at en aftale om at overgå til at blive selvbetaler forudsætter, at pensionsordningen er oprettet som led i et ansættelsesforhold.
Såfremt den forsikrede efter, at arbejdsgiverens indbetaling er indstillet og inden overgang til passiv forsikring, indgår aftale med H1 om helt eller delvist at opretholde forsikringsydelserne ved at indbetale for egen regning, fortsætter forsikringsaftalen uændret. Der er ikke tale om, at der indgås en ny forsikringsaftale. 
Ved konverteringen af pensionsordningen til en engangsudbetaling, skal der derfor betales en afgift på 40 %, jf. PBL § 29, stk. 3. Denne forståelse er bedst stemmende med bestemmelsens ordlyd og bestemmelsens forarbejder.x

Det er en betingelse, at de løbende ydelser, der efter pensionsaftalen på udbetalingstidspunktet tilkommer pensionsopspareren, ikke kan overstige et grundbeløb på x10.900 kr. (2018: 10.700 kr.x) årligt.

Det er også en betingelse for ordninger, der er oprettet før den 1. maj 2007,

  • at udbetalingen først sker, efter at pensionsopspareren er fyldt 60 år, medmindre en lavere aldersgrænse er godkendt af Skatterådet, eller
  • at udbetalingen sker, efter at pensionsopspareren er tildelt invalidepension.

For ordninger, der er oprettet den 1. maj 2007 eller senere, er det en betingelse, at udbetalingen først sker, efter at pensionsopspareren har nået pensionsudbetalingsalderen, medmindre en lavere aldersgrænse er godkendt af Skatterådet, eller at udbetalingen sker, efter at pensionsopspareren er tildelt invalidepension.

Hvis pensionsopspareren har flere ordninger omfattet af reglen, vil reglen om beregning af afgift på 40 pct. gælde, hvis udbetalingen fra den enkelte ordning ikke overstiger grundbeløbet, selvom udbetalingerne fra ordningerne sammenlagt overstiger grundbeløbet. En opdeling af en ordning, hvor udbetalingen overstiger grundbeløbet med henblik på at komme under grundbeløbet i de opståede delordninger vil dog ikke blive anerkendt af Skattestyrelsen.

Se SKM2010.364.SR, hvor medlemmer af en pensionskasse, der overgik til såkaldt begrænset dækning, ikke blev anset for at have to pensionsordninger ved anvendelsen af PBL § 29, stk. 3.
Pensionskassens medlemmer kunne af forskellige årsager i forbindelse med en gennemgående IT-systemudvikling i pensionskassen overgå fra en pensionsordning med almindelig dækning, til en med begrænset dækning. En almindelig pensionsordning og en pensionsordning med begrænset dækning skal beregnes på et forskelligt teknisk grundlag.
Ved overgangen skulle der oprettes et nyt depot, når medlemmet overgik til begrænset dækning, så medlemmet efter overgangen ville have to pensionsdepoter.
Skatterådet anerkendte behovet for at have flere depoter pr. medlem for at styre indbetalinger med henholdsvis almindelig og begrænset dækning. Men at anse to pensionsdækninger (både almindelig og begrænset dækning) på samme medlemskab i pensionskassen som to ordninger i PBL § 29 forstand ville imidlertid indebære, at hvis et af depoterne for et medlem indebar en løbende udbetaling, der ikke oversteg beløbsgrænsen i PBL § 29, stk. 3, kunne dette depot udbetales som en engangsudbetaling mod betaling af afgift på 40 pct., selvom der på samme medlemskab (og altså pensionsordning) var endnu en konto, der oversteg denne grænse.
Da der var tale om ét medlemskab, blev medlemmerne af pensionskassen anset for at være overgået til begrænset dækning og ikke for at have to pensionsordninger i PBL § 29, stk. 3's, forstand.

Erstatninger

En erstatning/kompensation, der udbetales som et engangsbeløb, og dækker et manglende eller for lille løbende afkast på en pensionsordning omfattet af PBL kapitel 1 (ratepension og livrente), skal beskattes på samme måde og efter de samme regler, som det pensionsafkast den træder i stedet for.
Der skal derfor betales en PAL-skat på 15,3 % af erstatningsbeløbet, jf. PAL §§ 2 og 4 a, stk. 2, nr. 1.
Hvis erstatningsbeløbet udbetales til ejerens disposition, skal der betales afgift på 60 pct. af erstatningsbeløbet efter fradrag af den beregnede PAL-skat, jf. PBL § 29, stk. 1, 1. pkt.
Erstatningen kan ikke anses for et skatte- og afgiftsfrit formuetab, jf. SL § 5, litra b. Modtageren kan ikke vælge, at erstatningen i stedet for medregnes i den skattepligtige personlig indkomst, jf. PSL § 3. Se SKM2016.580.SR

Se også

Om erstatninger mv. i afsnit C.A.3.7 

Udbetaling af supplerende engangsydelser, visse ATP-ydelser og Den særlige pensionsopsparing

Supplerende engangsydelser

Udbetalinger af supplerende engangsydelser fra en pensionskasse er afgiftspligtige med 40 pct. Se PBL § 29 A .

For ordninger, der er oprettet den 1. maj 2007 eller senere, er det en betingelse, at udbetalingen sker,

  • efter at pensionsopspareren har nået pensionsudbetalingsalderen, medmindre Skatterådet har godkendt en lavere aldersgrænse, eller
  • efter at pensionsopspareren er tilkendt invalidepension, eller
  • efter at der er indtrådt en livstruende sygdom hos pensionsopspareren.

For ordninger, der er oprettet før den 1. maj 2007, er det en betingelse, at udbetalingen sker,

  • efter at pensionsopspareren er fyldt 60 år, medmindre Skatterådet har godkendt en lavere aldersgrænse, eller
  • efter at pensionsopspareren er tilkendt invalidepension, eller
  • efter, at der er indtrådt en livstruende sygdom hos pensionsopspareren.

Udbetales den supplerende engangsydelse før de nævnte tidspunkter, er afgiften 52 pct. Det er ikke en betingelse for kun at betale afgift til satsen på 40 pct., at pensionsopspareren i øvrigt er pensioneret.

Supplerende engangsydelser fra pensionskasser, som pensionsopspareren får udbetalt ved pensionsudbetalingsalderen/det fyldte 60. år eller ved død, har også efter praksis før vedtagelsen af PBL § 29 A i 1991 været afgiftsbelagt med 40 pct. Praksis hvilede på den forudsætning, at kapitalværdien af engangsydelserne for hvert medlem ikke kunne overstige 10 pct. af kapitalværdien af pensionstilsagnet fra pensionskassen. Det er fortsat en betingelse for reglen om, at der alene skal betales en afgift på 40 pct. ved udbetaling i forbindelse med pensionering eller død, at kapitalværdien af engangsydelserne for hvert medlem ikke kan overstige 10 pct. af kapitalværdien af pensionsopsparerens samlede pensionstilsagn.

PBL § 29 A om afgiftspligt af supplerende engangsydelser omfatter ikke ordninger i pensionskasser, pensionsfonde og lignende, som Skattestyrelsen har godkendt efter PBL § 6. Hjemlen er stort set kun anvendt til at godkende fonde, der var oprettet før pensionsbeskatningsloven i 1971. Se afsnit C.A.10.2.1.1.2.6 om godkendte pensionsfonde.

Visse engangsbeløb fra ATP

Udbetalinger af visse engangsbeløb fra ATP er afgiftspligtige med 40 pct. Det drejer sig om beløb, der udbetales efter ATP-loven. Bestemmelsen omfatter bl.a. kapitaliserede engangsbeløb, der udbetales fra egenpension, ægtefælleydelse, børneydelse, overgangsydelse og kapitaliseret ægtefællepension fra ATP. Se PBL § 29 B.

Desuden er engangsbeløb fra den supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister efter §§ 33 c - 33 e i lov om social pension også omfattet af PBL § 29 B og dermed afgiftspligtige med 40 pct.

Betaling af omkostningspræmier

Præmien til en fradragsberettiget livsforsikring består typisk i

  • en risikopræmie, der er udtryk for, hvad selskabet forventer at skulle bruge til betaling af dødsfaldsydelser, erstatninger ved tab af arbejdsevne og præmiefritagelse
  • en sparepræmie, der hensættes til udbetaling på pensioneringstidspunktet
  • en omkostningspræmie.

Omkostningspræmien kan deles i omkostninger, der er forbundet med en forsikringstegning (etableringsomkostninger) og omkostninger forbundet med at administrere forsikringsbestanden (løbende omkostninger). Ved sidstnævnte tænkes på arbejdet med opkrævning af præmie, udsendelse af information, eventuelle tilbud på ændringer i forsikringer og andet. Omkostningspræmien er som en del af den samlede præmie fradragsberettiget, og afholdelsen af den betragtes ikke som en skatte- eller afgiftspligtig hævning fra pensionsordningen.

Gebyrer for rådgivning og porteføljepleje vedrørende en præcist angivet pensionsopsparing i et forsikringsselskab (et såkaldt unit-link produkt) ydet af et fondsmæglerselskab kan debiteres pensionsopsparerens pensionskonto, uden at dette betragtes som en afgiftspligtig hævning i utide fra pensionskontoen.

Udgifter til rådgivere, herunder advokat og konsulent, i forbindelse med salg af unoterede aktier i en pensionskasse, kunne ikke hæves på pensionsdepotkassen i banken, uden at dette betragtes som uretmæssig hævning med 60 pct. afgift til følge, jf. SKM2015.317.LSR

Pensions- og livsforsikringsudbyders træk af honorarer fra en pensionskundes pensionsdepot omfattet af kapitel 1 i PBL på vegne af en pensionsmægler kan gennemføres, uden at der udløses afgift i medfør af PBL § 29, idet disse honorarer i henhold til forsikringsformidlingsloven og omkostningsbekendtgørelsen, skal betragtes som en fast og integreret del af ”omkostningspræmien”, og derfor er omfattet af den gældende praksis for undtagelser for afgift efter PBL § 29. Se SKM2018.110.SR.

Se også

Afsnit C.A.10.2.2.4.4 om udgifter til rådgivere.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse 

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsskatteretskendelser

 xSKM2018.445.LSRx

 

xLandsskatteretten tog stilling til spørgsmålet om afgiftsberegning efter PBL ved konvertering til et engangsbeløb af de løbende udbetalinger fra en pensionsordning, der var oprettet som led i et ansættelsesforhold i tilfælde, hvor den pensionsberettigede var overgået til at være selvbetaler.
Det fremgik af § 1, stk. 1, i de Almindelige betingelser for forsikringer i H1 arbejdsmarkedspension, at forsikringen oprettes ved indberetning og indbetaling fra en arbejdsgiver af bidrag for en eller flere ansatte i henhold til kollektiv overenskomst.

Landsskatteretten lagde til grund, at en aftale om at overgå til at blive selvbetaler forudsætter, at pensionsordningen er oprettet som led i et ansættelsesforhold.
Såfremt den forsikrede efter, at arbejdsgiverens indbetaling er indstillet og inden overgang til passiv forsikring, indgår aftale med H1 om helt eller delvist at opretholde forsikringsydelserne ved at indbetale for egen regning, fortsætter forsikringsaftalen uændret. Der er ikke tale om, at der indgås en ny forsikringsaftale. 
Ved konverteringen af pensionsordningen til en engangsudbetaling, skal der derfor betales en afgift på 40 %, jf. PBL § 29, stk. 3. Denne forståelse er bedst stemmende med bestemmelsens ordlyd og bestemmelsens forarbejder. 

 SKM2015.317.LSR

Udgifter til rådgivere, herunder advokat og konsulent, i forbindelse med salg af unoterede aktier i en pensionskasse, kunne ikke hæves på pensionsdepotkassen i banken, uden at dette betragtes som uretmæssig hævning med 60 pct. afgift til følge.  

TfS 1985, 675 LSR

En pensionsforsikring var opsagt den 29. december 1981, mens forsikringen var opgjort pr. 2. februar 1982. Landsskatteretten fandt, at udbetalingstidspunktet var afgørende for afgiftspligtens indtræden.

 

Skatterådet

SKM2018.110.SR

Skatterådet bekræftede, at pensions- og livsforsikringsudbyderes træk af honorar fra en pensionskundes pensionsdepot omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1 på vegne af en af de spørgende pensionsmæglere kunne gennemføres, uden at der udløses afgift i medfør af pensionsbeskatningslovens § 29, idet disse honorarer i henhold til forsikringsformidlingsloven og omkostningsbekendtgørelsen, skulle betragtes som en fast integreret del af ”omkostningspræmien”, og derfor var omfattet af den gældende praksis for undtagelser for afgift efter pensionsbeskatningslovens § 29.

SKM2016.580.SR

Skatterådet kunne ikke anse en erstatning/kompensation for manglende afkast på en pensionsordning omfattet af PBL kapitel 1 (ratepension og livrente) som en erstatning for et formuetab, og dermed skatte- og afgiftsfri for pensionskunden, jf. statsskattelovens § 5, litra b.
Erstatningen skal beskattes på samme måde og efter samme regler, som det den træder i stedet for (pensionsafkast), og den er dermed skatte- eller afgiftspligtig for pensionskunden efter reglerne i pensionsafkastbeskatnings- og pensionsbeskatnings-loven. 
Erstatningen kan ikke beskattes som personlig indkomst hos erstatningsmodtageren efter PSL § 3.

SKM2010.364.SR

Medlemmer af en pensionskasse, der overgik til såkaldt begrænset dækning, blev ikke blev anset for at have to pensionsordninger ved anvendelsen af PBL § 29, stk. 3, der regulerer tilbagekøb eller konvertering til en engangsudbetaling af en mindre arbejdsgiveradministreret pensionsordning med løbende udbetalinger.

 

SKM2010.67.SR

Den del af udbetalinger fra pensionsordninger, der svarer til indbetalinger på ordningen, som der ikke har været helt eller delvist fradrags- eller bortseelsesret for i den skattepligtige indkomst her i landet eller i udlandet, er afgiftsfri. Et pensionsselskab kunne ikke udbetale en udtrædelsesgodtgørelse afgiftsfrit efter PBL § 32, stk. 1, ved pensionsopsparerens varige udrejse af Danmark. Der kan kun ske afgiftsfri udbetaling, hvis den enkelte pensionsopsparer har dokumenteret, at betingelserne er opfyldt, og hvor SKAT har givet selskabet besked om, hvor stor en del af den enkelte pensionsordning, der kan udbetales afgiftsfrit.