For pensionsordninger, der er oprettet før 1980, gælder der særlige afgiftssatser, både for udbetalinger i utide og for øvrige engangsudbetalinger. Se PBL § 33 A og § 34.

Vedrører udbetalingen eller dispositionen mv. en del af ordningen, anses denne del fortrinsvis at stamme fra de seneste bidrag eller præmier. Se PBL § 34, stk. 1. Se også afsnit C.A.10.2.1.5 om dispositioneri strid med pensionsformålet for pensionsordninger med løbende udbetalinger. Hvis der indtræder afgiftspligt for ordningen, efter at udbetalingerne er begyndt, anses udbetalingerne også for fortrinsvis at stamme fra de seneste indbetalinger til ordningen. Se PBL § 34, stk. 1, 2. pkt.

Overgangsreglerne for afgiftens størrelse gælder ikke for udbetalinger fra ATP. Se lov nr. 365 af 14. maj 1992.

Hvis en ordning er blevet overført til en anden pensionsordning efter PBL § 41, bevares de lavere afgiftssatser efter overgangsreglerne for de overførte beløb.

Afgiftssatserne for udbetalinger i utide står i dette skema:

Ordninger oprettet i perioden

Indbetalinger før 1954 og tilvækst af disse

Indbetalinger 1954-1971 og værditilvækst af disse indtil 1980

Indbetalinger fra 1972 og værditilvækst af disse og værditilvækst i øvrigt fra 1980 (der ses bort fra forøgelse af præmiereserve mv. for indbetalinger før1954)

Den 1. januar 1980 eller senere

 

60 pct.

Den 1. januar 1972 - den 31. december 1979

 

60 pct.

Den 1. januar 1954 - den 31. december 1971

25 pct.

60 pct.

Før den 1. januar 1954

0 pct.

25 pct.

60 pct.

PBL § 33 A, stk. 3, indeholder en særlig regel for pensionskasser. Værdien pr. 31. december 1979 af ordninger i pensionskasser ansættes til værdien af den udtrædelsesgodtgørelse, som pensionsopspareren efter pensionskassens vedtægter ville have haft krav på ved udtræden pr. 31. december 1979, i stedet for værdien af præmiereserven på dette tidspunkt. Selvom det i vedtægterne er bestemt, at pensionsopspareren kun kan få fuld udtrædelsesgodtgørelse, når medlemskabet af pensionskassen har varet en vis tid, skal der regnes med den fulde udtrædelsesgodtgørelse pr. 31. december 1979 også selvom pensionsopspareren den 31. december 1979 endnu ikke havde været medlem i den foreskrevne tid.

Afgiftssatserne for øvrige engangsudbetalinger fremgår af nedenstående skema:

Ordninger oprettet i perioden

Indbetalinger før 1954 og tilvækst af disse

Indbetalinger 1954-1971 og værditilvækst af disse indtil 1980

Indbetalinger 1972-1979 og værditilvækst af disse indtil 1980

Indbetalinger og værditilvækst fra 1980 (undtagen værditilvækst på indbetalinger før 1954)

Den 1. januar 1980 eller senere

40 pct.

Den 1. januar 1972 - den 31. december 1979

35 pct.

40 pct.

Den 1. januar 1954 - den 31. december 1971

25 pct.

35 pct.

40 pct.

Før den 1. januar 1954

0 pct.

25 pct.

35 pct.

40 pct.

 

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Andre

skd. 1974.30.253.

Efter det tidligere Statsanstaltens regulativ for pensionsforsikringer kunne der ske forlods udbetaling af forsikringssummen efter en livs- og invaliderenteforsikring i tilfælde, hvor pensionsopspareren i forsikringstiden blev ramt af kronisk 2/3 invaliditet. I så fald skulle invaliderentens årsbeløb reduceres med et beløb svarende til helårsrenten af den forlods udbetalte sum. En sådan forlods udbetaling var kun omfattet af PBL § 25, nr. 2 (25 henholdsvis 40 pct. afgift), for den del af det udbetalte beløb, der stammede fra kapitalforsikringen, mens der for den del, der aktuarmæssigt blev tilvejebragt gennem reduktion af invaliderentens årsbeløb, skulle betales 60 pct. afgift efter PBL § 29, stk. 1.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter