Indhold

Afsnittet handler om loftet over, hvor meget der kan indbetales på en ratepension eller en ophørende alderspension årligt med fradragsret eller bortseelsesret.

Afsnittet indeholder:

  • Beløbsgrænsen uden for ansættelsesforhold
  • Beløbsgrænsen i ansættelsesforhold
  • Indbetalinger både i og uden for ansættelsesforhold
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Beløbsgrænsen uden for ansættelsesforhold

Der er et årligt loft på  55.900 kr. (2018: 54.700 kr.)  for indbetaling til rateforsikring, ratepension i pensionsøjemed og ophørende alderspension. Se PBL § 16, stk. 2. Loftet, der oprindeligt var på 100.000 kr., blev indført med virkning fra og med indkomståret 2010 ved lov nr. 412 af 29. maj 2009, men blev ved lov nr. 1378 af 28. december 2011 nedsat fra 100.000 kr. til 50.000 kr. med virkning fra og med indkomståret 2012. Loftet reguleres årligt efter reguleringstallet i PSL § 20.

Det vil sige, at indbetalinger, der ligger ud over beløbsgrænsen på  55.900 kr. (2018: 54.700 kr.) , ikke giver fradragsret. Den overskydende del af indbetalingerne kan hverken overføres til fradrag ved indkomstopgørelsen for en ægtefælle eller fremføres til fradrag ved indkomstopgørelsen for et senere indkomstår.

Når det årlige loft for fradragsberettigede indbetalinger til ophørende alderspensioner, rateforsikring og rateopsparing skal opgøres, så ses der bort fra tilskrivning af bonus og renter mv.

Hvis der er opnået præmiefritagelse for en ratepension, fører det heller ikke til en reduktion af maksimum for indbetalinger til ratepensionsordninger svarende til, hvad der har været gældende for kapitalpensioner. Se TfS 1999, 53 samt afsnit C.A.10.2.1.3.2 

Undtagelser

Loftet på  55.900 kr. (2018: 54.700 kr.) for indbetalinger til rateordninger gælder ikke for:

  • Indeksordninger omfattet af
  • Ophørspensionsordninger omfattet af PBL § 15 A
  • Pensionsordninger for sportsudøvere omfattet af PBL § 15 B.

Se afsnit C.A.10.2.4.4, afsnit C.A.10.2.3 og afsnit C.A.10.2.2.3.6.2 om disse ordninger.

Bemærk

Loftet gælder også fuldt ud for selvstændigt erhvervsdrivende fra indkomståret 2015.

Beløbsgrænsen i ansættelsesforhold

Loftet på  55.900 kr. (2018: 54.700 kr.)  gælder også for pensionsordninger, der er oprettet som led i ansættelsesforhold. Det vil sige, at indbetalinger ud over beløbsgrænsen på  55.900 kr. (2018: 54.700 kr.) ikke giver bortseelsesret.

Når det årlige loft skal opgøres for bortseelsesberettigede bidrag til ratepensioner og ophørende alderspensioner, ses der - foruden bonus og renter mv. - også bort fra det AM-bidrag, som pensionsinstituttet indeholder af arbejdsgiverens pensionsindbetaling.

Bemærk

Til og med indkomståret 2015 var der er en overgangsregel for loftet på 100.000 kr. for arbejdsgiverens obligatoriske indbetalinger til ratepension og ophørende alderspension, der er omfattet af en kollektive overenskomster. Se nærmere i Den jurdiske vejlednimg 2015-2, afsnit C.A.10.2.2.3.4 om disse regler.

Indbetalinger både i og uden for ansættelsesforhold

Beløbsgrænsen på  55.900 kr. (2018: 54.700 kr.)  gælder samlet for pensionsordninger, der oprettes i og uden for ansættelsesforhold.

En arbejdstager kan ved siden af en arbejdsgiveradministreret ratepensionsordning eller ophørende alderspension oprette en privattegnet ratepensionsordning mv., hvor arbejdstageren kan indbetale forskelsbeløbet (dvs. forskellen mellem  55.900 kr. (2018: 54.700 kr.)   og den del, der indbetales via den arbejdsgiveradministrerede ordning). Det vil sige, at indbetalinger ud over beløbsgrænsen på  55.900 kr. (2018: 54.700 kr.)  ikke giver fradrags- eller bortseelsesret. Se PBL § 16, stk. 2, og § 21, stk. 2. Den overskydende del af bidragene kan hverken overføres til fradrag ved indkomstopgørelsen for en ægtefælle eller fremføres til fradrag ved indkomstopgørelsen for et senere indkomstår.

Hvis der er plads op til loftet på 55.900 kr. (2018: 54.700 kr.)  , kan pensionsopspareren på en privattegnet ordning indbetale forskellen mellem de bidrag, som arbejdsgiveren indbetaler på den arbejdsgiveradministrerede ordning (bortset fra AM-bidrag) og de 55.900 kr. (2018: 54.700 kr.). Pensionsopspareren kan ikke vælge at indbetale forskellen på selve arbejdsgiverordningen, fordi indskuddene behandles forskelligt på de to ordninger skattemæssigt. Der er bortseelsesret for arbejdsgiverbidrag og fradrag i den personlige indkomst for private bidrag.

Der er dog ikke noget i vejen for, at pensionsopspareren, for eksempel efter fratrædelse, selv kan fortsætte med at indbetale til den tidligere arbejdsgiverordning. Der er heller ikke noget i vejen for, at en privattegnet ratepension eller ophørende alderspension senere kan inddrages som led i en pensionsordning med en arbejdsgiver.

Prioriteringsregel

Når der er oprettet en ratepension eller ophørende alderspension som led i en arbejdsgiverordning, går bortseelsesretten for indbetalingerne til arbejdsgiverordningen forud for indbetalingerne til pensionsopsparerens privattegnede ordning. Fradragsretten for indbetalinger til den privattegnede ordning er derfor begrænset til et beløb, der svarer til forskellen mellem  55.900 kr. (2018: 54.700 kr.)  og indbetalingerne til arbejdsgiverordningen bortset fra arbejdsmarkedsbidrag. Se PBL § 18, stk. 2, 3. pkt.

Eksempel 1

Hvis arbejdsgiverens bidrag fx er 35.000 kr. (efter fradrag af AM-bidrag) årligt, kan den ansatte højst opnå fradrag for 20.900 kr. ved indskud på en privattegnet ordning. Er arbejdsgiverbidraget 55.900 kr.  (efter fradrag af AM-bidrag) årligt, kan der ikke opnås noget fradrag for indskud på en privattegnet ordning.

Hvis der indbetales for meget

Hvis arbejdsgiveren i et indkomstår indbetaler beløb, der overstiger beløbsgrænsen på  55.900 kr. (2018: 54.700 kr.) , til en ratepensionsordning eller ophørende alderspension administreret af arbejdsgiveren, så skal det overskydende beløb medregnes som personlig indkomst, når arbejdstageren opgør sin skattepligtige indkomst for indkomståret. Beløbet beskattes som bidragsfri personlig indkomst, idet der tidligere er indbetalt AM-bidrag af indbetalingen på pensionsordningen. Se PBL § 21, stk. 2.

Hvis pensionsopspareren i et indkomstår indbetaler et beløb, der overstiger beløbsgrænsen på 55.900 kr. (2018: 54.700 kr.) , er der tilsvarende ikke fradragsret for det overskydende beløb i indkomståret.

I disse situationer har pensionsopspareren tre forskellige muligheder:

  • Det overskydende beløb kan tilbagebetales afgiftsfrit.
  • Det overskydende beløb kan overføres til en anden pensionsordning omfattet af kapitel 1 i pensionsbeskatningsloven. Se PBL § 21A, stk. 2.
  • Det overskydende beløb kan blive stående på ordningen og udbetales skattefrit, når ratepensionsordningen kommer til udbetaling.

Tilbagebetaling eller overførsel kan ske i indbetalingsåret eller senere. Se PBL § 21 A. stk. 2, 3. pkt. 
Tilbagebetaling af indbetalinger på en arbejdsgiveradministreret ratepension, der sker allerede i indbetalingsåret, skal ske til den arbejdsgiver, der oprindeligt har foretaget indbetalingen til ratepensionsordningen. Se PBL § 21 A. stk. 2, 4. pkt. Tilbagebetalingen kan ikke ske til pensionsopspareren selv.

Pensionsinstituttet tilbagebetaler det indbetalte beløb inklusive det indeholdte AM-bidrag til arbejdsgiveren. Se jf. AMBL § 2 ,stk. 1 nr. 4 og KSL § 49 D, stk. 1, 2. pkt.

Arbejdsgiveren behandler det i indbetalingsåret tilbagebetalte beløb som enhver anden lønudbetaling og foretage indeholdelse af AM-bidrag og A-skat af beløbet, inden det udbetales til arbejdstageren.  

Sker der overførsel af en indbetaling efter PBL § 21 A, stk. 2 til en pensionsordning med løbende udbetaling i et andet pensionsinstitut, fastholdes pligten til at indeholde og afregne AM-bidrag af beløbet hos det pensionsinstitut, der oprindeligt modtog indbetalingen. Det er derfor nettoindbetalingen efter AM-bidrag, der skal overføres. Se KSL § 49 D, stk. 1, 3. pkt.    

Virkningen af at lade det overskydende beløb blive stående på ordningen er, at beløbet ikke kan fratrækkes eller ses bort fra ved indkomstopgørelsen. Til gengæld beskattes beløb, der ikke har været fradrags- eller bortseelsesret for, ikke ved udbetalingen efter et krone-til-krone princip. Det vil sige, at det oprindelige indskud ikke beskattes på udbetalingstidspunktet, mens det nominelle afkast indkomstbeskattes på udbetalingstidspunktet. Den skattefri og den skattepligtige del af udbetalingerne fordeles forholdsmæssigt over hele pensionsordningens udbetalingsperiode. Se PBL § 20, stk. 4, samt afsnit C.A.10.2.1.4.1

Overførsel til en anden pensionsordning kan ske til enten en eksisterende ordning eller til en nyoprettet ordning. Der er ikke tale om overførsel i den forstand, som dette begreb er defineret i PBL § 41.

Bemærk

Hvis prioriteringsreglen ikke er overholdt, dvs. hvis et overskydende beløb, som skulle være overført fra en privattegnet ratepension i stedet er overført fra en arbejdsgiveradministreret ratepension, så er der ikke tale om en overførsel efter PBL § 21 A, men om en overførsel efter PBL § 41. Pensionsopspareren har derfor ikke mulighed for at opretholde bortseelses- eller fradragsretten for det overskydende beløb.

Hvis det overskydende beløb er tilbagebetalt fra den arbejdsgiveradministrerede rateordning i stedet for fra den private ordning, vil tilbagebetalingen heller ikke være omfattet af PBL § 21 A, men er en udbetaling af beløbet i utide. Der skal derfor betales en afgift på 60 pct. af udbetalingen efter PBL § 29, stk. 1.

Bemærk

Det overskydende beløb kan kun tilbagebetales eller overføres til en anden ordning, hvis pensionsaftalen giver mulighed for det. Den skattemæssige behandling, der er beskrevet ovenfor, er ikke en selvstændig hjemmel for tilbagebetaling eller overførsel for pensionsopspareren.

Pensionsopspareren får fradraget i det indkomstår, hvor den oprindelige præmie var forfalden, hvis der er tale om ophørende alderspensioner og rateforsikring i pensionsøjemed. For rateopsparing i pensionsøjemed er der fradrag i det oprindelige indbetalingsår.

Eksempel 2

En pensionsopsparer har indbetalt 54.700 kr. til en privattegnet rateopsparing i pensionsøjemed i indkomståret 2018. I samme indkomstår har arbejdsgiveren indbetalt 25.000 kr. (efter fradrag af AM-bidrag) til en rateforsikring i pensionsøjemed. Der er fradrags- og bortseelsesret  for i alt 54.700 kr. i 2018 på grund af loftet på 54.700 kr. Pensionsopspareren bliver først i 2019 opmærksom på, at loftet på 54.700 kr. er overskredet. Hvis pensionsopspareren i 2019 overfører det overskydende beløb på 25.000 kr. fra den privattegnede ratepensionsordning til en livsvarig alderspension (hvis dette i øvrigt er muligt), så får han eller hun fradrag for det overskydende beløb på 25.000 kr. ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i indkomståret 2018.

Hvis de samlede indbetalinger for en pensionsopsparer, der både har en ordning som led i et ansættelsesforhold og en privattegnet ordning, overskrider beløbsgrænsen på  55.900 kr. (2018: 54.700 kr.), så reduceres det fradragsberettigede bidrag til den private ordning til forskellen mellem arbejdsgiverens bidrag fratrukket AM-bidrag og  55.900 kr. (2018: 54.700 kr.). Arbejdsgiverens indbetaling anses derfor for brugt først. Se følgende eksempler:

Eksempel 3

I indkomståret 2019 indbetaler en pensionsopsparer 25.900 kr. på en privattegnet rateopsparing i pensionsøjemed. I samme indkomstår indbetaler pensionsopsparerens arbejdsgiver 30.000 kr. (efter fradrag af AM-bidrag) på en rateforsikring i pensionsøjemed, der er oprettet som led i ansættelsesforholdet. Der er fradrags- og bortseelsesret for i alt 55.900 kr. i indkomståret 2019. Det vil sige, at der både er bortseelsesret for arbejdsgiverens indbetaling på 30.000 kr. og fradragsret for det private indskud på 25.900 kr.

Eksempel 4

I indkomståret 2019 indbetaler en pensionsopsparer 30.000 kr. på en privattegnet rateopsparing i pensionsøjemed. I samme indkomstår indbetaler pensionsopsparerens arbejdsgiver 45.000 kr. (efter fradrag af AM-bidrag) på en rateforsikring i pensionsøjemed, der er oprettet som led i ansættelsesforholdet. Der er fradrags- og bortseelsesret for i alt 55.900 kr. i indkomståret 2019. Som følge af prioriteringsreglen anses arbejdsgiverens indbetaling til rateforsikringen for brugt først. Dernæst anvendes pensionsopsparerens indskud på rateopsparingen, så der er fradragsret for 10.900 kr. Det overskydende beløb på 19.100 kr. er der ikke fradrag for i indkomståret 2019.

Det overskydende beløb anses at stamme fra pensionsopsparerens egen indbetaling på 30.000 kr.

Pensionsopspareren kan vælge

  • at overføre beløbet til en livsvarig alderspension
  • at få beløbet tilbagebetalt
  • at lade beløbet blive stående.

Hvis pensionsopspareren får beløbet tilbagebetalt, sker det uden beregning af afgift. Hvis det overskydende beløb på 19.100 kr. bliver stående på rateopsparingen, så vil det ikke blive beskattet ved udbetaling, fordi der ikke er givet fradrag for beløbet og pensionsopspareren kan dokumentere, at der ikke er givet fradrag. Hvis beløbet flyttes til en pensionsordning med løbende udbetalinger, der ikke er ophørende, er det fradragsberettiget i 2019 efter reglerne for den pensionsordning, det er flyttet til.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Skatterådet

SKM2011.91.SR

En svensk arbejdsmarkedspensionsordning måtte sidestil­les med en ophørende alderspension efter PBL § 2, nr. 4 b, og var dermed omfattet af den daværende beløbsgrænse på 100.000 kr. i PBL § 16, stk. 2. Livsvarig udbetaling var alene ét blandt flere mulige udbetalingsforløb.

 

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter