Indhold

Afsnittet indeholder reglerne om afskaffelse af fradrags- og bortseelsesreten for kapitalpensioner og supplerende engangsydelse.

Afsnittet indeholder:

  • Afskaffelse af fradrags-og bortseelsesretten fra indkomståret 2013.
  • Overgangsregler

Afskaffelse af fradrags-og bortseelsesretten fra indkomståret 2013

Fra og med indkomståret 2013 er beløbsgrænsen for indbetalinger på kapitalpensioner og supplerende engangsydelser 0 kr. Se PBL § 16, stk. 1. 

Det betyder, at der fra og med indkomståret 2013 som hovedregel ikke længere er

  • bortseelsesret for en arbejdsgivers indbetalinger til en arbejdsgiveradministreret kapitalpension eller supplerende engangsydelse for pensionsopspareren. Se PBL § 16, stk. 1, 3. pkt og § 19.
  • fradragsret for indbetalinger til en privattegnet kapitalpension eller supplerende engangsydelse. Se PBL § 16, stk. 1, 3. pkt og § 18, stk. 1 og 2.

For skattepligtige personer, der har bagudforskudt indkomstår 2013, dvs. personer hvis indkomstår 2013 er påbegyndt inden 1. januar 2013, er fradrags- og bortseelsesret for indbetalinger til kapitalpensioner og supplerende engangsydelser først afskaffet fra og med indkomståret 2014, jf. lov nr. 922 af 18. september 2012, § 13, stk. 3, 1. pkt.

Se også

Om bortseelses- og fradragsret til og med indkomståret 2012 i Den juridiske vejledning 2012-2 afsnit C.A.10.2.3.3.

Overgangsregler

Obligatoriske indbetalinger i henhold til kollektiv overenskomst indgået senest den 31. december 2012.

Overgangsreglen er helt ophørt fra og med indkomståret 2017. Se om reglen i Den Juridiske Vejledning 2016-2

 

 

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter