Indhold

Dette afsnit beskriver generelt de regler, der gælder ved nedsættelsen af skatten til Danmark, og efter hvilke metoder nedsættelsen kan ske.

Dette afsnit indeholder:

  • Introduktion
  • DBO'er
  • Nedsættelsens størrelse
  • Exemptionsmetoden
  • Creditmetoden
  • Matching credit
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Introduktion

Nedsættelser kan forekomme for samtlige de selskaber, foreninger og fonde mv., der er nævnt i SEL § 1 og FBL § 1.  

Færøerne og Grønland betragtes som udland i denne forbindelse.

Reglerne praktiseres ved skatteansættelsen og anvendes uden ansøgning, hvis det fremgår af oplysningsskemaet eller bilag, at den oplyste indkomst indeholder indtægter fra udlandet.

Dokumentation for den betalte skat i udlandet skal vedlægges, når denne skat kan danne overgrænsen for nedsættelsen (creditreglen). 

Se også

Se afsnit C.F.8.1.1 om samspil mellem dansk og udenlandsk skattesystem.

DBO'er

Bestemmelserne i overenskomsterne skal modvirke den dobbeltbeskatning, der opstår, når den samme indtægt kan beskattes både i Danmark og i et andet land efter reglerne i landenes nationale lovgivning. Anvendes overenskomsternes bestemmelser, kan de derimod ikke bevirke en højere beskatning end efter den danske skattelovgivning alene.

En udenlandsk indkomst/indtægt, der opgjort efter de danske regler giver underskud, kan fratrækkes ved opgørelse af den skattepligtige indkomst, også hvor indkomsten/indtægten stammer fra land, som DK har en exemptionsoverenskomst med.  Overenskomsterne er derfor uden virkning, når dobbeltbeskatning ikke foreligger.

Underskud fra et fast driftssted eller en fast ejendom i et exemptionsland kan ikke modregnes i den danske indkomstopgørelse i det omfang, underskuddet modsvares af et overskud eller en fortjeneste i det faste driftssted/den faste ejendom fra tidligere indkomstår. Se LL § 33 D, stk. 3.

Hvis et beløb, der svarer til det tidligere overskud, helt eller delvist er medregnet ved indkomstopgørelsen i Danmark i forbindelse med en genbeskatning efter LL § 33 D, stk. 2, reducerer dette overskud ikke adgangen til at medregne senere underskud i den danske indkomstopgørelse. Ved overenskomsterne er der truffet aftale mellem Danmark og vedkommende udenlandsk stat om, hvilket land der skal have ret til at få skatten af indtægten fra kildelandet.

Hvis Danmark efter en DBO har givet helt eller delvis afkald på beskatningen, medfører afkaldet en reduktion af den skat, som ville være blevet opkrævet, hvis kun de danske skatteregler skulle følges.

Metoden for skattenedsættelse afhænger af det princip, som den pågældende overenskomst bygger på. Der kan være tale om:

  • Exemptionsprincippet
  • Creditprincippet.

Se også

Se også afsnit C.F.4.3.1 om lempelsesberegning.

Nedsættelsens størrelse

Størrelsen af den danske skat, der kan henføres til indkomsten fra udlandet, udregnes efter følgende brøk, uanset om exemptions- eller creditprincippet skal anvendes: 

udlandsindkomst x skat
skattepligtig indkomst

Se også

Se afsnit C.F.4.3.1 om lempelsesberegningerne.

Udlandsindkomsten

Udlandsindkomsten opgøres efter nettoprincippet. Se LL § 33 F, stk. 1.

Stammer udlandsindkomsten fra flere lande, opgøres indkomsten individuelt for hvert land for sig.

Omfatter udlandsindkomsten udbytte, skal en eventuel skattegodtgørelse af dette udbytte medregnes. At en modtagen skattegodtgørelse skal medregnes sammen med udbytte ved opgørelsen af udenlandsindkomsten betyder dog ikke, at skattegodtgørelse i form af refunderet selskabsskat kan defineres som udbytte efter LL § 16 A og SEL § 13, stk. 1, nr. 2. Se SKM2014.268.SR om refunderet selskabsskat (skattegodtgørelse) fra Malta.

Hvis aktieudbytte, der er modtaget fra udlandet, er skattefrit efter SEL § 13, stk. 1, nr. 2, er lempelse efter en DBO udelukket.

Hvis der fra samme fremmede stat er flere sambeskattede selskaber, hvoraf nogle giver overskud og andre underskud, skal lempelsen beregnes på grundlag af selskabernes samlede nettoindkomst.

Når lempelsen beregnes, sker afrunding opad til nærmeste hele kronebeløb uanset ørebeløbets størrelse.

Foreninger, der er skattepligtige efter SEL § 1, stk. 1, nr. 6, kan ikke opnå lempelse efter DBO eller LL § 33 for betalte udenlandske udbytteskatter, når udbytteindtægten ikke anses for indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed.

Skattepligtig indkomst

Den skattepligtige indkomst, som indgår i brøkens nævner, er den globale skattepligtige indkomst opgjort efter danske regler, uanset om der i den samlede indkomst indgår negative komponenter fra udlandet. Se LSRM 1976, 99 LSR.

Udenlandske indtægter skal medregnes i den skattepligtige indkomst, uanset om de stammer fra et land, hvormed Danmark har indgået en overenskomst, der bygger på exemptionsprincippet efter gammel metode.

Udenlandsk indkomst, der opgjort efter danske regler medfører underskud, fragår i den skattepligtige indkomst. Der er dog i et vist omfang adgang til at se bort fra underskud. Se LL § 33 H.

Se også

Se afsnit C.F.2.3 om nettoprincippet efter LL § 33 F.

Se afsnit C.D.10.2.4 om adgang til at se bort fra underskud - LL § 33 H.

Skat

Det skattebeløb, der står i brøkens tæller, er skatten uden forhøjelse med eventuelt tillæg efter xSKL § 73x.

Exemptionsmetoden

Efter exemptionsmetoden har kildelandet (hjemstedet for indtægtskilden) eller domicillandet (hjemstedet for indtægtsmodtageren) beskatningsretten. Den anden af de kontraherende stater giver i så fald afkald på ethvert skatteprovenu af exemptionsindtægten.

Dette gælder som hovedregel, uanset om den stat, der er beskatningsberettiget efter overenskomsten, gør brug af sin beskatningsret efter sin interne lovgivning.

Hvis den udenlandske indtægt stammer fra et land, hvor den indgåede overenskomst hviler på exemptionsprincippet, skal skatten nedsættes med skatteandelen udregnet efter brøken ovenfor i afsnittet "Nedsættelsens størrelse". Dette gælder uanset, om

  • den skat, der er i pålignet i kildelandet, er mindre end den danske skatteandel, eller
  • kildelandet på grund af bestemmelser i sin nationale lovgivning undlader beskatning efter eksempel 1 om exemptionslempelse i afsnit C.D.10.3 nedenfor.

Se også

Se afsnit C.D.10.3 om skatteberegningseksempel.

Hvis der er indtægter fra flere kilder i en fremmed stat, skal lempelsen beregnes på grundlag af nettoindtægten fra denne stat.

Creditmetoden

Efter creditmetoden gives der fradrag (credit) for den skat, der er betalt i et andet land og opkrævet af indkomst fra kilder i dette land, i den indkomstskat, der skal betales af den udenlandske indkomst i Danmark efter reglerne i LL § 33 og de DBO'er, der hviler på samme princip.

Fradragsbeløbet kan dog efter de nævnte regler ikke overstige den del af den samlede danske skat, der efter forholdet mellem

  • den i det andet land beskattede del af indkomsten og
  • hele den i Danmark beskattede indkomst

falder på førstnævnte del af indkomsten. 

Når den overenskomst, der er indgået med kildelandet, hviler på creditprincippet, skal den danske skat af udlandsindtægten, der er udregnet efter ovennævnte brøk i afsnittet "Nedsættelsens størrelse", sammenholdes med skat, der i vedkommende land er pålignet af samme indtægt. Nedsættelsen af den danske skat udgør det mindste af de sammenholdte skattebeløb.

Se også

Se afsnit C.D.10.3 i eksempel 2. 

Hvis skatten i udlandet opkræves med forskellige procenter for forskellige indkomstarter, beregnes nedsættelsen enkeltvis for disse forskellige indkomstarter, fx erhvervsindtægter og udbytteindtægter.

I overenskomster efter creditprincippet kan der være truffet aftale om grænser for størrelsen af det skattebeløb, som kildelandet må opkræve af indtægter fra visse kilder, fx aktieudbytter. Skattenedsættelsen her i landet kan i sådanne tilfælde ikke overstige det beløb, som udlandet har ubetinget krav på at beholde. Se LL § 33, stk. 2.

Den eventuelt herudover betalte skat i udlandet må den skattepligtige selv kræve tilbagebetalt af vedkommende lands skattemyndighed.

Normalt må den skattepligtige fremlægge dokumentation i form af skattebilletter eller lignende for størrelsen af skat, der er betalt i udlandet. Hvis den betalte skat til udlandet ændres, fx på grund af regler om carry back, skal lempelsen omberegnes.

Se C.F.4.1 om lempelse for skat betalt af en i udlandet beliggende filial til tredjeland.

Matching credit

Nogle lande, fx udviklingslande, som har en særlig interesse i udenlandske kapitalinvesteringer, har bestemmelser i deres interne lovgivning, hvorefter skatten i udenlandsk ejede virksomheder helt eller delvist kan bortfalde.

Overenskomsten kan i sådanne tilfælde ofte indeholde en bestemmelse om, at creditlempelsen skal beregnes med hensyntagen til den skat, som den udenlandske stat ville kunne have opkrævet, hvis de pågældende lempelsesregler ikke havde eksisteret. Det er dog en forudsætning, at der foreligger attestation fra det pågældende land for den der opgjorte indkomst og den skat, der kunne have været opkrævet.

Flere lande med credit 

Hvis et selskab har indtægter fra kilder i flere fremmede stater med creditoverenskomst, skal nedsættelsesbeløbet beregnes særskilt for hvert enkelt land af hensyn til sammenligningen med den udenlandske skat.

Se også

Se afsnit C.D.10.3 om skatteberegningseksempler.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsskatteretskendelser

LSRM 1976, 99 LSR

Ved beregning af nedsættelsen af skatten skal lempelsen beregnes af den samlede indkomst (brøkens nævner), uanset om der i den samlede indkomst indgår negative komponenter fra udlandet.

 

Skatterådet og andre

SKM2014.268.SR

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at refunderet selskabsskat (skattegodtgørelse) fra Malta ville være skattefrit.