Indhold

Afsnittet handler om muligheden for at få lempelse for den dobbeltbeskatning, som ellers ville opstå, når en indtægt er beskattet som almindelig indkomst i et datterselskab og derefter som udbytte i moderselskabet.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Baggrund
  • Praksis
  • Moderselskabsbrøken
  • Datterselskabsbrøken

Regel

Udbytte af aktier, som ikke er omfattet af SEL § 13, stk. 1, nr. 2 eller nr. 3, medregnes til den skattepligtige indkomst. Hele udbyttet er skattepligtigt. Se LL § 16 A.

Hvis et dansk moderselskab mv. modtager udbytte fra selskaber, som er eller har været hjemmehørende i udlandet, og udbyttet ikke er omfattet af skattefritagelsesbestemmelsen i SEL § 13, stk. 1, nr. 2, nedsættes skatten for det udbyttemodtagende selskab mv. -  moderselskabet -  med den del, der svarer til forholdet mellem det modtagne udbytte og den skattepligtige indkomst. Se SEL § 17, stk. 2.

Der kan dog ikke ske nedsættelse med et større beløb end det, som det udbyttegivende selskab - datterselskabet - og ethvert datterselskab på lavere niveau skal betale i skat af den del af indkomsten, der ligger til grund for udbyttet til moderselskabet mv. Det er en betingelse, at det udbyttemodtagende selskab mv.- moderselskabet - på ethvert niveau ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i det udbyttegivende selskab - datterselskabet - på udbytteudlodningstidspunktet. Se SEL § 17, stk. 2.

Der kan også indrømmes datterselskabslempelse for en filial mv., som er skattepligtig efter SEL § 2, stk. 1, litra a, og selskabet mv.(moderselskabet) er hjemmehørende på Færøerne, i Grønland eller i en stat, der er medlem af EU/EØS, eller en stat, som har en DBO med Danmark. Ved bedømmelsen af, om det udbyttemodtagende selskab ejer mindst 10 pct. af kapitalen, medregnes samtlige aktier, som selskabet mv. har i det udbyttegivende selskab. 

Baggrund

Reglen blev i den nuværende udformning indsat i SEL § 17, stk. 2 ved lov nr. 1375 af 20. december 2004. Principperne er lig med de fra før 1998 gældende regler, blot med den udvidelse, at der ud over datterselskabets beskatning af udbyttet også tages hensyn til skatter betalt i underliggende datterselskaber. På dette grundlag er det relevant at beskrive lempelsesreglen på baggrund i den praksis, der var gældende før 1998.

Praksis

Reglen bygger på creditprincippet.

Lempelsen kan gives til selskaber mv., der er skattepligtige efter SEL § 1, stk. 1, nr. 1-2 b, 2 d-2 j og 3 a-5 b samt fonde mv., når betingelserne i SEL § 17, stk. 2 er opfyldt.

Det er en betingelse, at lempelse kun gives, såfremt moderselskabet på ethvert niveau ejer mindst 10 pct. af datterselskabets kapital på udbytteudlodningstidspunktet. Ejerkravet skal være direkte. Der kan således ikke medregnes indirekte ejerandele.

Lempelsen udgør den del af skatten, som svarer til forholdet mellem det modtagne udbytte og moderselskabets skattepligtige indkomst (moderselskabsbrøken), men det kan ikke overstige summen af de beløb, som datterselskabet og de underliggende selskaber har betalt i skat af den del af indkomsten, der ligger til grund for udbyttet til moderselskabet (datterselskabsbrøkerne). 

Summen af resultatet af datterselskabsbrøkerne sammenholdes med moderselskabsbrøken. Lempelsen udgør det laveste af de to beløb.

Ved beregning af lempelsen sker afrunding af de enkelte brøker opad til nærmeste hele kronebeløb uanset ørebeløbets størrelse.

Lempelsen kan ikke medføre, at skatten bliver negativ.

Moderselskabsbrøken

Først beregnes, hvor stor en del af moderselskabets skat, der svarer til forholdet mellem det modtagne udbytte og moderselskabets skattepligtige indkomst for det år, hvor udbyttet er modtaget. Det er det år, hvor der er erhvervet ret til udbyttet, hvilket ikke altid svarer til det år, hvor udbyttet er bogført.     

Moderselskabsbrøken kan opstilles således:         Udbytte x skat         
                                                                          skattepligtig indkomst

Nævneren i moderselskabsbrøken er den skattepligtige indkomst opgjort efter danske regler. Er selskabet sambeskattet, er det sambeskatningsindkomsten, der skal anvendes.

Skatten i tælleren er den beregnede skat af den skattepligtige indkomst uden tillæg efter xSKL § 73x og uden reduktion for andre lempelser.

Er der tilbageholdt udbytteskat i udlandet af udbyttet til moderselskabet, som moderselskabet kan få lempelse for efter LL § 33 eller en DBO, nedsættes lempelsen efter moderselskabsbrøken med lempelsen for udbytteskatten.

Overstiger det modtagne udbytte moderselskabets skattepligtige indkomst, skal hele moderselskabets skat henføres til det modtagne udbytte.

 Se eksempel 4 i afsnit C.D.10.3 om skatteberegningseksempler.

Datterselskabsbrøken

Dernæst beregnes, hvor stor en del af datterselskabets skat, der svarer til forholdet mellem den indkomst, der ligger til grund for udbyttet til moderselskabet og datterselskabets skattepligtige indkomst for det år, udbyttet er deklareret.

Lempelsen udgør det laveste af de således beregnede skattebeløb. Se eksempel 4 i afsnit C.D.10.3 om skatteberegningseksempler.

Moderselskabsbrøken kan opstilles således:               Udbytte x skat             
                                                                          skattepligtig indkomst - skat

Datterselskabsbrøken kan opstilles således:      

Nævneren i datterselskabsbrøken er den indkomst, der har dannet grundlag for udlodningen af udbytte. Udbyttet hjemtages efter FIFO-princippet, hvorfor den indkomst, der indgår i nævneren kan være flere års skattepligtige indkomster. Den skat, der fratrækkes i nævneren, er den samme skat som anført i tælleren. De indkomstår, der indgår i beregningen, må være de indkomstår, fra hvilken moderselskabet opfylder betingelsen i SEL § 17, stk. 2. Hvis moderselskabet i et år ikke opfylder kravet om 10 pct. ejerandel, er det ministeriets holdning, at indkomst og skatter for tidligere år ikke kan indgå i beregningen.

Skatten i tælleren er den faktiske udenlandske skat, som datterselskabet faktisk har betalt for de år, der danner grundlag for udbyttet efter fradrag af eventuelle refusioner, fx lempelser og carry back.

Har datterselskabet deklareret et udbytte, der overstiger den indkomst, der ligger til grund for udbyttet, skal hele datterselskabets skat henføres til det deklarerede udbytte.

Ejer moderselskabet ikke hele kapitalen i datterselskabet, skal datterselskabets skat fordeles mellem udbyttet til moderselskabet og udbyttet til øvrige ejere.

Moderselskabsbrøken kan opstilles således:         Udbytte til MS x skat         
                                                                               bruttoudbytte i DS

Datterselskabsbrøken kan da opstilles således:      

Det i nævneren anførte bruttoudbytte er inklusiv datterselskabets udbytte af egne aktier, som eventuelt må beregnes.

Det er en forudsætning, at udbyttet er beskattet i datterselskabet. Den skat, der kan henføres til udbyttet, i en situation, hvor der ved datterselskabets indkomstopgørelse er indrømmet fradrag for deklareret udbytte, vil følgelig være 0.

Der kan således ikke gives datterselskabslempelse, såfremt det udbyttegivende selskab har fradrag for deklareret udbytte.

Datterselskabsbrøken beregnes for hvert underliggende datterselskab, når ejerbetingelsen er opfyldt.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter