Indhold

Dette afsnit beskriver reglen om skattefri udbytteindtægter for selskaber og foreninger mv. (moderselskaber), som modtager udbytter af aktier eller andele i selskaber og foreninger mv. (datterselskaber), der er hjemmehørende i Danmark eller hjemmehørende i udlandet. Se SEL § 13, stk. 1, nr. 2 og 3.

Afsnittet indeholder:

  • Lovbestemmelsens baggrund, formål og historik
  • Selskaber og foreninger mv. omfattet af reglen
  • Definition
  • Hovedregel
  • Undtagelse 1 - Fradrag for udbytter hos det udbetalende datterselskab
  • Undtagelse 2 - Ikke-beskatning på mellemliggende ejerniveau
  • Undtagelse 3 - Udbytter fra aktier nævnt i ABL § 19
  • Betingelser
  • Egne aktier
  • Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser mv.

Lovbestemmelsens baggrund, formål og historik

SEL § 13, stk. 1, nr. 2 og 3 kom ind i selskabsskatteloven ved lov nr. 255 af 14. juni 1960. Tidligere var den skattemæssige behandling af udbytter reguleret efter reglerne i statsskatteloven.

Bestemmelsen hviler som udgangspunkt på et princip om, at danske hjemmehørende moderselskaber, foreninger mv. ikke beskattes af udbytter fra datter- og koncernselskabsaktier i andre danske hjemmehørende datterselskaber eller datterselskaber hjemmehørende i udlandet.

Bestemmelsen er løbende blevet reguleret, ikke mindst på grund af Danmarks internationale forpligtelser via moder-/datterselskabsdirektivet 2011/96/EU. Bestemmelsen fik sin nuværende form ved lov nr. 525 af 12. juni 2009 som en del af Skattereformen, Forårspakken 2,0.

Med vedtagelsen af Forårspakken 2,0 er selskabers beskatning af aktieavancer og aktieudbytter blevet harmoniseret, hvilket medfører, at det er skattemæssigt neutralt om afkast fremkommer i form af en udlodning af udbytter eller som en gevinst ved afståelse af aktier.

Hovedreglen er fortsat, at udbytter fra datterselskaber er skattefrie. I forhold til udbytter fra udlandet, er der dog ved bestemmelsen indført et par undtagelser til skattefriheden i form af værnsregler, der tager sigte på hybride finansieringsinstrumenter, som bl.a. anvendes i forbindelse med koncerners internationale skatteplanlægning.

SEL § 13, stk. 1, nr. 2, 1.-3. pkt. og 5. pkt. har virkning for udbytter, der er udloddet den 1. januar 2010 eller senere.

SEL § 13, stk. 1, nr. 2, 4. pkt. har virkning for udbytter, der er udloddet den 24. november 2010 eller senere.

Ved lov nr. 1375 af 16. december 2014 er SEL § 13, stk. 2, ændret. Ændringen har virkning for udbytter, der udloddes den 1. januar 2015 eller senere.

Ved lov nr. 202 af 27. februar 2015 er reglen i SEL § 13, stk. 1, nr. 2, 3. pkt. ændret og har virkning for udbytter, der er udloddet den 1. marts 2015 eller senere.

Definition

Med hybride finansieringsinstrumenter forstås i relation til SEL § 13, finansielle instrumenter, der i ét land skattemæssigt behandles som egenkapital, mens det i et andet land behandles som en fordring eller en gæld.

Det er ikke muligt at angive en mere præcis definition på hybride finansieringsinstrumenter, hvilket skal ses i lyset af, at formålet med undtagelserne er at forhindre spekulation i de respektive landes definition af egenkapital henholdsvis en fordring eller en gæld.

Selskaber og foreninger mv. omfattet af reglen

De selskaber og foreninger mv., der er omfattet af reglen, er følgende:

  • Indregistrerede aktie- og anpartsselskaber. Se SEL § 1, stk. 1, nr. 1
  • Andre selskaber, i hvilke ingen af deltagerne hæfter personligt mv. Se SEL § 1, stk. 1, nr. 2
  • Sparekasser, andelskasser og foreninger mv. Se SEL § 1, stk. 1, nr. 2a
  • Medarbejderinvesteringsselskaber. Se SEL § 1, stk. 1, nr. 2b
  • DSB. Se SEL § 1, stk. 1, nr. 2d
  • Elselskaber mv. Se SEL § 1, stk. 1, nr. 2e
  • Kommuner, der driver netvirksomhed og øvrig virksomhed. Se SEL § 1, stk. 1, nr. 2f
  • Energinet.dk. Se SEL § 1, stk. 1, nr. 2g
  • Vandforsyningsselskaber. Se SEL § 1, stk. 1, nr. 2h
  • Naviair. Se SEL § 1, stk. 1, nr. 2i
  • Danpilot. Se SEL § 1, stk. 1, nr. 2j
  • Brugsforeninger. Se SEL § 1, stk. 1, nr. 3a
  • Foreninger. Se SEL § 1, stk. 1, nr. 4
  • Gensidige forsikringsforeninger. Se SEL § 1, stk. 1, nr. 5
  • Investeringsforeninger. Se SEL § 1, stk. 1, nr. 5a
  • Fonde og foreninger. Se SEL § 1, stk. 1, nr. 5b.

Se SEL § 13, stk. 1, nr. 2, 1. pkt.

Faste driftssteder

Udover de ovenfor nævnte selskaber, foreninger mv. vil et fast driftssted som nævnt i SEL § 2, stk. 1, litra a også være omfattet af reglen om at kunne modtage skattefri udbytter, forudsat at selskabet, foreningen mv. er hjemmehørende i en fremmed stat, der er medlem af EU, EØS, på Færøerne eller Grønland eller en stat, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark.

Se SEL § 13, stk. 1, nr. 2, 6. pkt.

Ved fastlæggelsen af, om et fast driftssted som nævnt i SEL § 2, stk. 1, litra a, opfylder ejerskabsbetingelsen i SEL § 13, stk. 1, nr. 2, 2. pkt., medregnes samtlige aktiebesiddelser, som det faste driftssted - herunder hovedselskabet - har i det udbytteudloddende selskab.

Se SEL § 13, stk. 1, nr. 2, 7. pkt.

Se også

Se også afsnit C.D.1.2.2 om faste driftssteder som nævnt i SEL § 2, stk. 1, litra a.

Hovedregel

Hvis de nævnte selskaber og foreninger mv., der er omfattet af reglen, modtager udbytter af aktier eller andele fra ejerskabet i tilsvarende selskaber, foreninger mv. hjemmehørende i Danmark eller af aktier i selskaber mv. hjemmehørende i udlandet, medregnes udbyttet ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Se SEL § 13, stk. 1, nr. 2, 1. pkt.

Undtagelse 1 - Fradrag for udbytter hos det udbetalende datterselskab

Skattefriheden omfatter ikke udbytter, hvor det udbyttebetalende selskab, der er hjemmehørende i udlandet, har fradrag for udbytteudlodningen. Se SEL § 13, stk. 1, nr. 2, 3. pkt.

Ved lov nr. 202 af 27. februar 2015 er reglen i SEL § 13, stk. 1, nr. 2, 3. pkt. ændret, og den nye affattelse af bestemmelsen har virkning for udbytter, der er udloddet den 1. marts 2015 eller senere.

Efter den hidtidige bestemmelse i SEL § 13, stk. 1, nr. 2, 3. pkt. var det fastsat, at skattefriheden for udbytter fra datterselskabs- eller koncernselskabsaktier, jf. ABL § 4 A og § 4 B, ikke gjaldt, når det udbyttegivende selskab havde fradrag for udbyttelodningen, medmindre beskatningen i udlandet skulle frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU om fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater.

Det er ved ændringen af SEL § 13, stk. 1, nr. 2, 3. pkt. nu generelt fastsat, at skattefriheden ikke omfatter udbytter, i det omfang det udbyttegivende selskab har fradrag for udlodningen.

Lovændringen udspringer af ændring i moder-/datterselskabsdirektivet, jf. direktiv 2011/96/EU om fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater. Rådets direktiv 2011/96/EU om fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater blev ændret ved direktiv 2014/96 af 8. juli 2014. Ændringen af direktivet har til formål at sikre, at anvendelsen af direktivet ikke utilsigtet kan føre til dobbelt ikke-beskatning som følge af fradragsberettigede udlodninger. Med direktivændringen gennemføres en beskatning af datterselskabsudbytter, i det omfang der har været fradrag i datterselskabslandet for udlodningen.

Efter SEL § 13, stk. 1, nr. 2, 3. pkt. er danske moderselskaber nu skattepligtige af udbyttebetalinger på datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier i det omfang, udbyttebetalingerne er fradragsberettigede i datterselskabslandet henholdsvis koncernselskabslandet.

Bestemmelsen er ikke begrænset til de situationer, hvor datterselskabslandet anser betalingen for at være en rentebetaling, mens Danmark anser det for at være en udbyttebetaling, dvs. mismatch i kvalifikationen af betalingen. Bestemmelsen finder også anvendelse i andre tilfælde, hvor der gives fradrag for betalingerne. Det kan eksempelvis være tilfældet, hvis datterselskabslandet giver datterselskabet fradrag for betalinger, som det anser for at være udbytter.

Undtagelse 2 - Ikke-beskatning på mellemliggende ejerniveau

Skattefriheden omfatter som udgangspunkt heller ikke udbytter i det omfang, et datterselskab på et lavere ejerniveau har haft fradrag for udbytteudlodningen, uden at fradraget er modsvaret af beskatning af udbytteudlodningen på et mellemliggende niveau.

Se SEL § 13, stk. 1, nr. 2, 4. pkt.

Eksempel

Et dansk selskab indskyder 1 mio. kr. i et mellemholdingselskab, der er hjemmehørende i udlandet. Mellemholdingselskabet videreindskyder kapitalen som hybrid kapital i et australsk datterselskab. Mellemholdingselskabets hjemland anser den indskudte hybride kapital for at være egenkapital for det australske selskab, hvilket medfører, at betalinger vedrørende kapitalen vil være udbytte for mellemholdingselskabet. Hvis Australien anser den hybride kapital for at være gæld for det australske selskab, vil betalingerne være fradragsberettigede renter (samt eventuel afdrag). Australien vil med andre ord give fradrag for rentebetalinger, mens Danmark anser videreudlodningen fra mellemholdingselskabet til det danske selskab for at være et skattefrit udbytte.

SEL § 13, stk. 1, nr. 2, 4. pkt. medfører, at udbytteudlodninger fra mellemholdingselskabet ikke er skattefri i Danmark, idet selskabet på et lavere ejernivau har haft fradrag.

Bemærk

Skattefriheden opretholdes dog xx hvis der er sket beskatning af indkomsten i mellemholdingselskabet. Dette vil eksempelvis være tilfældet, hvis det land, hvor mellemholdingselskabet er hjemmehørende, har en regel svarende til den danske bestemmelse i SEL § 13, stk. 1, nr. 2, 3. pkt., og derfor beskatter udbyttet, eller hvis det danske selskab beskattes af indkomsten i mellemholdingselskabet efter SEL § 32 (CFC-beskatning).

xx

Undtagelse 3 - Udbytter fra aktier nævnt i ABL § 19

Skattefriheden omfatter desuden ikke udbytter vedrørende aktier som nævnt i ABL § 19. Dette medfører, at udbytter fra investeringsselskaber beskattes fuldt ud.

Se SEL § 13, stk. 1, nr. 2, 5. pkt.

Se også

Se også afsnit C.D.1.1.10.2 om aktier omfattet af ABL § 19.

Bemærk

Hvis et dansk moderselskab modtager udbytte af sådanne aktier i selskaber, som er eller har været hjemmehørende i udlandet, og udbyttet ikke er omfattet af skattefritagelsesreglen i SEL § 13, stk. 1, nr. 2, nedsættes moderselskabets skat med den del, der svarer til forholdet mellem det modtagende udbytte og den skattepligtige indkomst.

Se SEL § 17, stk. 2.

Betingelser

For at opnå skattefrihed for de modtagne udbytter skal mindst én af følgende betingelser være opfyldt:

  1. Der skal være tale om datterselskabsaktier efter ABL § 4 A.
  2. Der skal være tale om koncernselskabsaktier efter ABL § 4 B.

Betingelserne medfører, at selskaber, foreninger mv. som udgangspunkt beskattes fuldt ud af udbytte af porteføljeaktier, dvs. udbytter fra aktier, der hverken er datterselskabsaktier eller koncernselskabsaktier. Porteføljeaktier er defineret negativt i ABL § 9, nemlig som aktier, der hverken er datterselskabsaktier eller koncernselskabsaktier.

Det er dog afgørende for den skattemæssige behandling af selskabers udbytte af porteføljeaktier, om der er tale om skattefrie- eller skattepligtige porteføljeaktier. Der er som udgangspunkt tale om skattefrie porteføljeaktier, hvis aktierne ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller multinational handelsfacilitet. Se afsnit C.B.2.3.5 og C.B.2.3.6 om skattefrie- og skattepligtige porteføljeaktier.

Udbytte af skattefrie porteføljeaktier skulle tidligere medregnes fuldt ud ved indkomstopgørelsen. Ved lov nr. 1375 af 15. december 2014 er dette ændret fra indkomståret 2015. Udbytte af skattefrie porteføljeaktier, der modtages af selskaber mv., der er skattepligtige efter SEL § 1 eller § 2, stk. 1, litra a, skal herefter alene medregnes med 70 procent af udbyttebeløbet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Se SEL § 13, stk. 2.

Udbytte af øvrige porteføljeaktier medregnes fuldt ud ved indkomstopgørelsen. Se SEL § 13, stk. 1, nr. 2.

Ad a) Der skal være tale om datterselskabsaktier efter ABL § 4 A

Ved datterselskabsaktier forstås aktier, som ejes af et selskab, forening mv., der ejer mindst 10 pct. af kapitalen i datterselskabet.

Definitionen af datterselskabsaktier i ABL § 4 A er justeret ved lov nr. 652 af 8. juni 2016.

Det er herefter yderligere en betingelse, at datterselskabet er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 a, 2 d-2 h eller 3 a-5 b, eller at datterselskabet er et tilsvarende udenlandsk selskab, der er selskabsskattepligtigt uden fritagelse i den stat, hvor datterselskabet er hjemmehørende, herunder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, og den kompetente myndighed i denne stat skal udveksle oplysninger med de danske skattemyndigheder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international overenskomst eller konvention eller en administrativt indgået aftale om bistand i skattesager.

Den justerede definition af datterselskabsaktier har virkning for udenlandske datterselskabsudbytter, der er udloddet den 1. januar 2010 eller senere. Den nye definition af datterselskabsaktier får dog også virkning:

  • fra og med 1. januar 2009 til og med 31. december 2009, hvis moderselskabet ejede mindst 10 procent af aktiekapitalen i datterselskabet i en sammenhængende periode på mindst et år, inden for hvilken periode udbytteudlodningen fandt sted, og datterselskabet var selskabsskattepligtigt, og
  • fra og med 1. juli 2007 til og med 31. december 2008, hvis moderselskabet ejede mindst 15 procent af aktiekapitalen i datterselskabet i en sammenhængende periode på mindst et år, inden for hvilken periode udbytteudlodningen fandt sted, og datterselskabet var selskabsskattepligtigt.

Ad b) Der skal være tale om koncernselskabsaktier efter ABL § 4 B

Ved koncernselskabsaktier forstås aktier, hvor ejeren og det selskab, forening mv., hvori der ejes aktier, er sambeskattede eller kan sambeskattes efter følgende regler:

  • SEL § 31 - national sambeskatning, eller
  • SEL § 31 A - international sambeskatning, eller
  • SEL § 31 C - fondsejede selskaber, hvor selskabet kan indgå i en sambeskatning

Se SEL § 13, stk. 1, nr. 2, 2. pkt.

Se også

Se også afsnit

Bemærk

Datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier er ikke længere betinget af, at moderselskabet har ejet aktierne i en sammenhængende periode på mindst et år. Dette medfører, at moderselskabet ikke beskattes af udbytter uanset ejertiden i selskabet.

Egne aktier

De beløb, som et dansk hjemmehørende selskab mv. får som udbytte af egne aktier, er skattefrie. Ligeledes gælder det, at udbytter fra egne aktier, der ikke hæves af aktionæren, og dermed tilfalder selskabet, er skattefrie.

Et fast driftssted som nævnt i SEL § 2, stk. 1, litra a, ligestilles med et dansk hjemmehørende selskab, forudsat at selskabet, foreningen mv. er hjemmehørende i en fremmed stat, der er medlem af EU, EØS, på Færøerne eller Grønland eller en stat, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark.

Se SEL § 13, stk. 1, nr. 3.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Skatterådet

SKM2014.768.SR

Udbytter mellem selskaber indenfor en koncern blev anset for skattefri, enten fordi der var tale om datterselskabs- eller koncernselskabsaktier, eller fordi modtagerselskabet ikke var skattepligtigt til Danmark. Udbyttet blev ikke anset for CFC-indkomst.

SKM2014.268.SR

Skatterådet bekræftede, at udbytte fra et maltesisk datterselskab ville være skattefrit. Derimod kunne Skatterådet ikke bekræfte, at refunderet selskabsskat (skattegodtgørelse) fra Malta ville være skattefrit.

SKM2012.690.SR

Et dansk selskab påtænkte at deltage i et driftselskab, der er hjemmehørende i Hong Kong med en ejerandel på 12,5 pct. Skatterådet fandt, at da der konkret var tale om porteføljeaktier, ville et udbytte være skattepligtigt for det danske selskab. Skatterådet fandt endvidere, at hvis der blev indskudt et mellemholdingselskab i Hong Kong ville et udbytte, der udloddedes blive genstand for CFC-beskatning i det danske selskab. Endelig fandt skatterådet, at hvis driftselskabet  i Hong Kong i stedet etableredes som et I/S, ville en udlodning via mellemholdingselskabet efter omstændigyhederne være skattefrit for det danske selskab.

SKM2010.320.SR

Skatterådet fandt, at tre danske selskaber, der hver ejede 1/3 af aktiekapitalen i et selskab hjemmehørende i Schweiz, ville være skattefri af modtagende udbytter fra det schweiziske selskab.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter