Indhold

Dette afsnit gennemgår formålet og anvendelsesområdet for SEL § 31 D.

Afsnittet indeholder:

  • Lovens baggrund, formål og historik
  • Hvad forstås ved skattefrit tilskud efter SEL § 31 D?
  • Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser mv.

Lovens baggrund, formål og historik

Formålet med SEL § 31 D er, at tilskud mellem koncernforbundne selskaber undtages fra den generelle skattepligt af tilskud ud fra en betragtning om, at koncernens skatteevne ikke forøges, fordi der internt i koncernen ydes tilskud fra et selskab til et andet. Dermed sidestilles tilskud med udbytter.

Det er kun "rene" tilskud, der er omfattet af skattefriheden i SEL § 31 D. Der må derfor ikke være en modydelse knyttet til tilskuddet.

Bemærk

SEL § 31 D er kun en skattebestemmelse og regulerer derfor hverken selskabsretlige eller regnskabsmæssige regler. Ydes et skattefrit tilskud efter SEL § 31 D, kan det derfor indebære selskabsretlige problemstillinger i relation til kompetencer eller erstatningsansvar. Eksempelvis, hvis tilskuddet ikke ydes ud fra driftsmæssige betragtninger, eller der ikke sker ligebehandling af aktionærer. Tilskud inden for en koncern kræver formentlig en generalforsamlingsbeslutning og kan næppe ydes med et større beløb, end der kan udloddes udbytte.

Der er inden for de senere år sket følgende lovændringer mv.:

Lov nr. og dato

Ændring og baggrund for ændringen

Hvor i loven

343 af 18.04.2007

Indførelse af den oprindelige bestemmelse

SEL § 31 D

98 af 10.02.2009

Præcisering af at udbytter ikke er reguleret af SEL § 31 D og at reglen om kildeskat på tilskud flyttes til SEL § 2.

SEL § 31 D, stk. 2

525 af 12.06.2009

Konsekvensrettelse som følge af ændring af reglerne om selskabers aktieavance og udbytter

SEL § 31 D, stk. 1

254 af 30.03.2011

"Mellemholdingreglen" og tilskud

SEL § 31 D, stk. 6

591 af 18.06.2012

Styrkelse af indsatsen mod nulskatteselskaber. Redaktionel ændring. 

SEL § 31 D, stk. 1

Hvad forstås ved skattefrit tilskud efter SEL § 31 D?

Tilskud er som udgangspunkt omfattet af SL §§ 4-6 og er dermed skattepligtige for modtageren og fradragsberettigede for yderen, hvis der er en driftsmæssig begrundelse for at yde tilskuddet. SEL § 31 D er derfor en undtagelse til hovedreglen.

Selve begrebet tilskud er ikke entydigt defineret, men må forstås sådan, at der skal være tale om ensidige tilskud uden nogen form for modydelse.

Udtrykket tilskud omfatter derfor ikke de tilfælde, hvor der er tale om en armslængdebetaling til et andet selskab. Har det selskab, der yder tilskuddet, fradrag ud fra en driftsomkostningsbetragtning, kan tilskuddet ikke anses for skattefrit for modtageren. Se SEL § 31 D, stk. 3.

Hvis der derimod ikke er tale om betaling på armslængdevilkår efter LL § 2 mellem koncernforbundne selskaber, vil den ydelse, der ligger ud over armslængdebetalingen, og som derved indebærer en overførsel af en økonomisk fordel, være et tilskud, der er omfattet af SEL § 31 D.

Den tilskudsbeskatning, der i relation til LL § 2 anses for "en sekundær justering", vil derfor i mange tilfælde være skattefri efter SEL § 31 D.

Se også afsnit C.D.2.4.2 om armslængdeprincippet og sekundær justering i LL § 2.

Skattefri tilskud og gældseftergivelse

Der er ingen formkrav til skattefri tilskud. Et skattefrit tilskud kan derfor også opstå i forbindelse med en gældseftergivelse. Får debitor eftergivet mere end fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen, kan det overskydende beløb anses for et skattefrit tilskud, hvis ellers betingelserne for at yde skattefri tilskud efter SEL § 31 D er opfyldt.

Se også afsnit

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKAT-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

 Landsretsdomme

SKM2013.401.ØLR

Forholdet var det, at det danske selskabs datterselskab i Tyskland havde behov for en kapitaltilførsel på 51,5 mio. EUR. Der blev derfor indgået aftale dels mellem det danske selskab og dets luxembourgske moderselskab om, at kapitalen i det danske selskab skulle forhøjes, dels mellem det danske selskab og dets datterselskab i Tyskland.

Det luxembourgske moderselskab valgte imidlertid at overføre beløbet på de 51,5 mio. EUR direkte til det danske selskabs datterselskab i Tyskland. SKAT og Landsskatteretten havde fundet, at der herved forelå et driftstilskud.

Landsrettens flertal fandt, at der ikke forelå et skattepligtigt tilskud. Flertallet lagde vægt på, at det forhold, at anparterne i det danske selskab ikke blev tegnet som forudsat i aftalen med det luxembourgske moderselskab, ikke ændrede på, at det danske selskab i henhold til aftalen fortsat var forpligtet til at tegne og overføre anparter til sit luxembourgske moderselskab, og at forpligtelsen i henhold til aftalen ikke kunne anses for bortfaldet.

 

Byretsdomme

xSKM2019.333.BRx

xSagsøgeren, et dansk datterselskab, havde i 2012 et betydeligt millionkrav mod en debitor. Kravet viste sig uerholdeligt, da debitoren gik konkurs. Sagsøgeren gjorde gældende, at der var ret til fradrag for det uerholdelige beløb.

Sagsøgerens tyske moderselskab havde imidlertid betalt ca. 5.7 mio. kr. til sit danske datterselskab til dækning af tabet for så vidt angik dette indkomstår. Betalingen skete i henhold til en støtteerklæring om, at moderselskabet ville dække eventuelt tab på den pågældende debitor. Erklæringen var blevet udarbejdet for at undgå et revisionsforbehold, og revisor forklarede, at han anså erklæringen for juridisk bindende. Betalingen fra moderselskabet blev i årsregnskabet indregnet via resultatopgørelsen som en regulering af tabet på selskabets debitorer.

Retten fandt, at erklæringen havde karakter af en indeståelse, og at løftet fra moderselskabet havde kautionslignende karakter. Betalingen kunne derfor ikke anses for et skattefrit tilskud efter selskabslovens § 31 D, men skulle derimod medregnes ved opgørelsen af kursgevinsten/-tabet for debitorerne efter kursgevinstlovens § 3.x

 

Skatterådet

SKM2016.470.SR

Gældseftergivelse fra et udenlandsk søsterselskab medførte ikke beskatning hos det danske selskab, da det danske selskab kunne modtage skattefri tilskud efter selskabsskattelovens § 31D. Det forhold, at det danske debitor selskab var omfattet af selskabsskattelovens § 2A, stk. 1 og dermed transparent var uden betydning idet begrænset skattepligtige enheder i henhold til selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a tilsvarende er omfattet af reglerne i kursgevinstlovens § 8 og selskabsskattelovens § 31D.

SKM2016.221.SR Skatterådet bekræftede, at der kunne gives et skattefrit tilskud fra selskab B til dets søsterselskab C. Der blev ved afgørelsen lagt vægt på, at det fælles moderselskab Selskab A var omfattet af betingelserne for frafald eller nedsættelse af udbyttebeskatning efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og USA.  
SKM2012.134.SR B A/S, der var datterselskab af A, foretog restaurering af ejendomme uden tilsvarende forøgelse af markedsværdien. Herved opstod et påregneligt værditab. A ydede tilskud til B A/S, svarende til det påregnelige værditab. Skatterådet bekræftede at tilskuddet var skattefrit efter SEL § 31 D.  

SKM2010.32.SR

Gældseftergivelse fra et udenlandsk søsterselskab medførte ikke beskatning hos det danske selskab, da det danske selskab kunne modtage skattefri tilskud efter SEL § 31 D.

Afgørelsen er fra før den ændrede udformning af KGL § 8 og SEL § 31 D, men princippet gælder stadig.

SKM2008.366.SR

En gældseftergivelse på 1.200.000 kr. fra et moderselskab til et datterselskab var skattefri for datterselskabet efter SEL § 31 D, og gevinsten på gælden skulle ikke medregnes til datterselskabets skattepligtige indkomst efter KGL § 8.

Afgørelsen er fra før den ændrede udformning af KGL § 8 og SEL § 31 D, men princippet gælder stadig.