Indhold

Dette afsnit beskriver opgørelsen af den skattepligtige indkomst for en forening mv., der er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 6, og som har blandet aktivitet.

Afsnittet indeholder:

  • Opgørelsen af den skattepligtige indkomst
  • Fordeling af udgifter
  • Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Se også

Se også Afsnit C.D.8.9.1.1 - C.D.8.9.1.3 om opgørelsen af den skattepligtige indkomst for de foreninger mv., der er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 6.

Opgørelsen af den skattepligtige indkomst

Mange foreninger mv., der er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 6, har forskellige former for aktivitet. Foreningerne mv. er kun skattepligtige af erhvervsmæssig aktivitet. Det er således muligt for en forening at have skattefrie aktiviteter. Se SEL § 1, stk. 1, nr. 6 og SEL § 1, stk. 4 og 5. 

Fordeling af udgifter

De udgifter, der er direkte forbundet med aktiviteten, kan fragå ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter skattelovgivningens almindelige regler. Hvis der er fællesudgifter, der vedrører både den erhvervsmæssige aktivitet og anden aktivitet, skal udgifterne fordeles mellem aktiviteterne, og den andel, der vedrører den erhvervsmæssige aktivitet, kan fragå ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Er der flere forskellige former for erhvervsmæssige aktivitet, skal der foretages en opgørelse for hver aktivitet.

Fordelingen af fællesudgifterne må foretages efter et skøn, som medfører et rimeligt resultat. Der kan ikke opstilles generelle regler for skønnet, men for visse kategorier af erhvervsmæssig aktivitet har der i praksis udviklet sig retningslinjer.

Den valgte fordeling kan ikke ændres vilkårligt. Foreningen mv. kan dog ændre fordelingen, hvis forholdene senere ændrer sig væsentligt, eller den medfører et åbenbart urimelig resultat.

I foreninger, som indkøber varer, der leveres til både medlemmer og ikke-medlemmer, vil de fællesomkostningerne, der vedrører ikke-medlemmerne, normalt kunne udregnes efter forholdet mellem bruttoindtægten ved leverancer til ikke-medlemmer og den samlede bruttoindtægt ved leverance til ikke-medlemmer og medlemmer.

Ved drift af fast ejendom med udlejning af lejligheder til både medlemmer og ikke-medlemmer, vil udgifter til prioritetsrenter, ejendomsskatter, forsikring og udvendig vedligeholdelse mv. kunne fordeles på grundlag af lejeindtægterne, så den del af udgifterne, som svarer til forholdet mellem lejeindtægter fra ikke-medlemmer og de samlede lejeindtægter, anses for udgifter, der vedrører den erhvervsmæssige aktivitet i foreningen og dermed er fradragsberettigede.

Det er her en forudsætning for fordelingen af udgifter på grundlag af lejeindtægter, at disse betales med samme beløb af medlemmer og ikke-medlemmer for ensartede lejligheder. Ofte er denne forudsætning ikke til stede i andelsboligforeninger, hvor boligbidrag fra medlemmerne afviger væsentligt i størrelse fra huslejer, som betales af ikke-medlemmer for tilsvarende lejligheder. Hvis man vil benytte indtægterne som fordelingsgrundlag, er det derfor nødvendigt at reducere eller forøge boligbidragene fra medlemmerne til beløb, som kunne være opnået som leje for lejlighederne ved udleje til ikke-medlemmer.  Dette er fastslået i SKM2002.587.LSR og gentaget i SKM2002.418.LSR og SKM2001.297.LSR. I SKM2002.421.LSR måtte omregningen af den af andelsboligforeningens medlemmer betalte boligafgift til lejeniveau ske på grundlag af den beregnede omkostningsbestemte leje for boliglejemål, da foreningen ikke i det pågældende indkomstår havde udlejet boliger til ikke-medlemmer.

Fordelingen kan dog også foretages på et andet grundlag, fx på grundlag af lejlighedernes areal. En sådan arealmæssig fordeling kan dog ikke anvendes, hvis ejendommen omfatter flere udlejningskategorier, såsom beboelseslejligheder, erhvervslokaler eller garager.

I LSRM 1967, 95 LSR modtog en forening annonceindtægter fra ikke-medlemmer i sit medlemsblad. Landsskatteretten fandt, at "annonceindtægterne var afhængig af bladets almindelige kvalitet, herunder medlemsstof, i et sådant omfang, at en udskillelse af visse udgifter ikke var mulig". Samtlige udgifter ved bladets drift kunne derfor fratrækkes ved opgørelsen af overskuddet fra bladet, men der kunne dog ikke derved fremkomme en skattepligtig indkomst lavere end 0 kr. Se lignede afgørelse LSRM 1967, 94 LSR.

Eksempel

Her er et eksempel på opgørelsen af den skattepligtige indkomst i en forening mv., der har flere former for skattepligtig erhvervsmæssig aktivitet foruden en skattefri aktivitet.

 

Entreindtægter ved konference

Salg af blad

Skattefri aktivitet

Samlet

Direkte indtægter

 100.000

300.000

250.000

650.000

Direkte udgifter

-60.000

-75.000

-25.000

-160.000

Fordeling af fællesudgifter

 -30.769

-92.308

-76.923

-200.000

Resultat af aktiviteter

9.231

132.692

148.077

290.000

Andel af resultat der stammer fra leverancer til medlemmerne efter SEL § 1, stk. 5

- 1.846 der overføres til den i øvrigt skattefrie aktivitet

-19.904 der overføres til den i øvrigt  skattefrie aktivitet

21.750

 

Nettoresultat af aktiviteter

7.385

112.788

169.827

 

Skattepligtig indkomst

120.173

 

 

 

I eksemplet er fællesudgifterne fordelt med udgangspunkt i forholdet mellem de direkte indtægter og de samlede indtægter. Den andel af resultatet, der stammer fra leverancer til medlemmer, er opgjort procentvis. Fordelingsnøglen skal fastlægges konkret.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsskatteretskendelser

SKM2002.587.LSR

For en andelsboligforening skulle fordelingen af fællesudgifterne tage udgangspunkt i de indkomstkilder, hvortil de årlige skattepligtige indtægter kunne henføres.

Ved fastlæggelsen af den fradragsberettigede del af foreningens udgifter skulle anvendes et skøn, der var baseret på "de faktiske årlige lejebetalinger fra ikke-medlemmer sat i forhold til de samlede årlige leje- og afgiftsbetalinger fra både medlemmer og ikke-medlemmer reguleret for den forskel i lejen eller afgifter pr. kvadratmeter, der eksisterer for medlemmer henholdsvis ikke-medlemmer". 

Se lignende sag om fordeling: SKM2002.418 og SKM2001.297LSR

SKM2002.421.LSR

 

En andelsboligforening havde kun boliger, der var anvendt af andelshaverne. Herudover var der erhvervslejemål. Ved fastlæggelsen af den fradragsberettigede del af foreningens udgifter kunne den omkostningsbestemte leje for boliglejemål anvendes. Der var ikke grundlag for at tillægge byfornyelsestilskud, da den omkostningsbestemte leje måtte antages som udtryk for den faktiske leje vedrørende boligdelen

Se SKM2002.587.LSR om byfornyelsestilskud i skemaet i afsnit C.D.8.9.1.2.4.3

LSRM 1967, 95 LSR

En forening havde annonceindtægter fra ikke-medlemmer i sit medlemsblad. Det var ikke muligt at udskille visse af udgifterne ved bladets fremstilling som særligt vedrørende annonceindtægterne. Landsskatteretten fandt derfor, at samtlige udgifter ved drift af bladet kunne fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Se lignende sag: LSRM 1967, 94 LSR

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter