Indhold

Dette afsnit handler om fiskeres fradrag for udgifter ved deres erhverv. I afsnittet er kun medtaget et fradrag, hvor der gør sig særlige forhold gældende for fiskere. For øvrige fradrag henvises til de generelle afsnit om fradrag for den pågældende udgift.

Afsnittet indeholder:

  • Fradrag efter LL § 9 G
  • Fradrag efter rejsereglerne
  • Valg af fradrag efter LL § 9 G udelukker visse andre fradrag
  • Fri kost om bord til ansatte fiskere
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Se også

  • C.A.4.3.1.1 om fradrag for lønmodtager
  • C.A.4.3.1.2 om udgifter til rejser, dobbelt husførelse, flytning og overarbejde
  • C.A.4.3.1.3 om fagforeningskontingent og arbejdsløshedsforsikring
  • C.A.4.3.1.4 om udgifter til kurser, studierejser og faglitteratur
  • C.A.4.3.1.5 om repræsentationsudgifter
  • C.A.4.3.1.6 om fradrag for udgifter til arbejdsværelse, kontorhold, telefon og computer.
  • C.A.4.3.1.7 om udgifter til værktøj og arbejdstøj
  • C.A.4.3.1.8 om lønmodtagerens betaling til arbejdsgiveren for tab
  • C.A.4.3.1.9 om lønmodtagerens tab ved tyveri
  • C.A.4.3.1.10 om afskrivning på driftsmidler, herunder pc'er og arbejdstøj
  • C.A.4.3.1.11 om fradragsret for advokatudgifter.

Fradrag efter LL § 9 G

Både selvstændige og ansatte fiskere kan vælge at foretage et fradrag på 190 kr. pr. påbegyndt havdag. Se LL § 9 G.

Det er en betingelse for dette fradrag, at den pågældende fisker er/har været registreret som erhvervsfisker efter reglerne i fiskeriloven ved indkomstårets udløb eller i løbet af indkomståret.

Fradraget kan kun beregnes for dage, der indgår i fangstture af mindst 12 timers varighed. En havdag er på 24 timer. Ved længerevarende fangstture kan der derfor opnås fradrag for 2 havdage (2x190 = 380 kr.), når turen har varet over 24 timer. Varer turen over 48 timer, opnås fradrag for 3 havdage (3 x 190 = 570 kr.) etc. En fangsttur anses for afbrudt ved ophold i havn eller på land.

Der er tale om et ligningsmæssigt fradrag, som højst kan udgøre 41.800 kr. årligt svarende til 220 havdage pr. år.

Fradraget begrænses ikke af bundfradraget i LL § 9, stk. 1.

Den enkelte fisker vælger fra år til år, om den pågældende vil tage det særlige fradrag. Fradraget vælges for hele indkomståret. Se LL § 9 G, stk. 1. Det endelige valg sker ved indgivelse af selvangivelsen for det pågældende indkomstår.

Fradrag efter rejsereglerne

Kost

Ansatte fiskere, som har valgt ikke at foretage fradrag efter LL § 9 G ved fangstture i det pågældende indkomstår, kan i stedet anvende reglerne i LL § 9 A om skattefri godtgørelse eller fradrag for rejseudgifter for deres rejseudgifter til kost og småfornødenheder. Se LL § 9 A, stk. 11. 4. pkt. Se afsnit C.A.7 om betingelserne for fradrag samt satserne efter rejsereglerne.

Logi

Fiskere kan ikke anvende logisatsen til godtgørelse eller fradrag for rejseudgifter til logi. Se LL § 9 A, stk. 2, nr. 4.

"Midlertidigt arbejdssted" og "rejse"

Den daværende Told- og skattestyrelsen har udtalt sig om fiskeres fradrag efter LL § 9 A, herunder om begrebet "midlertidigt arbejdssted", og hvornår en "rejse" er afbrudt i forhold til fiskeres anvendelse af fradrag efter rejsereglerne i LL § 9 A.

Styrelsen oplyste, at det først er, når den havn, som kan anses for at være det faste arbejdssted, forlades, at der kan være tale om, at en rejse begynder, og at der opstår et midlertidigt arbejdssted. Rejsen afbrydes, når båden igen er i havneområdet.

Da en del af erhvervsfiskerne beskæftiger sig i kystnært fiskeri, vil disse sjældent opfylde betingelserne for at være på rejse, fx betingelsen om, at en rejse skal vare mindst 24 timer. Det er i denne forbindelse uden betydning, at arbejdsdagen varer mere end 24 timer, fordi en eventuel "rejse" bliver afbrudt, når skibet anløber havnen, også selvom personen fortsætter sit arbejde på den sædvanlige arbejdsplads (havnen), og af den grund ikke kan overnatte hjemme.

Herefter må der ses på "afstanden" mellem det midlertidige arbejdssted og den sædvanlige bopæl.

Ved bedømmelsen af, om afstandsbetingelsen er opfyldt, må henses til:

  • Fiskerens ansættelses- og/eller arbejdsforhold
  • Den faktiske afstand mellem fiskerens bopæl og det midlertidige arbejdssted, fx om fiskerbådens position har været i en sådan afstand fra den sædvanlige bopæl, at overnatning i hjemmet inden for de sidste 24 timer ikke har været mulig
  • Befordringsmulighederne på den omhandlede strækning.

Se meddelelse fra den daværende Told- og skattestyrelse SKM2003.294.TSS.

Eksempel

En fisker begærede fradrag for udgifter til kost og småfornødenheder efter LL § 9 A, stk. 1, jf. stk. 7, så det ved beregningen af rejsens varighed skulle lægges til grund, at rejsen begyndte, når fiskeren forlod bopælen. Landsretten havde lagt til grund, at det beror på en konkret vurdering af den enkelte fiskers forhold - og ikke fiskefartøjets registrering - om en havn skal anses for et fast eller midlertidigt arbejdssted. Landsretten havde efter bevisførelsen lagt til grund, at havnene i Hals, Skagen og Strandby skulle anses for fiskerens faste arbejdssteder ved anvendelse af lovens § 9 A, stk. 1. Landsretten havde ved fastlæggelse af disse faste arbejdssteder lagt vægt på fiskerens faste tilknytning til tre fiskefartøjer, hvoraf de to anvendte havnene i Hals og Skagen, mens det tredje anvendte havnene i Skagen og Strandby som de sædvanlige udgangspunkter for fangstturene, ligesom landsretten havde lagt vægt på fiskerens arbejdsopgaver, mens skibene lå i havn før og efter fangstturene. Ved den påankede dom havde Landsretten også fundet, at rejsen mellem bopælen og havnen og liggetiden i havnen til de faste arbejdssteder ikke skulle medregnes ved opgørelsen af rejsetiden. Højesteret bemærkede, at det må bero på en konkret vurdering af den enkelte fiskers forhold, om en havn skal anses for fast arbejdssted. Højesteret udtalte desuden, at Told og Skattestyrelsens meddelelse af 26/6 2003 (SKM2003.294.TSS) (TfS 2003, 572), har klar støtte i forarbejderne til LL § 9 A, stk. 10 og § 9 G. Højesteret tiltrådte med disse præciseringer landsrettens begrundelse og stadfæstede den påankede dom. (Tidl. VLD i TfS 2006, 215). Se SKM2007.559.HR.

Selvstændigt erhvervsdrivende

Selvstændige fiskere, som har valgt ikke at tage fradrag efter LL § 9 G ved fangstture i det pågældende indkomstår, kan derimod ikke anvende reglerne i LL § 9 A om skattefri godtgørelse. De kan i stedet benytte reglerne i LL § 9 A om standardfradrag for udokumenterede rejseudgifter til kost og småfornødenheder, men de kan ikke tage standardfradrag for udokumenterede logiudgifter. Se LL § 9 A, stk. 8 og stk. 2, nr. 4.

Se nærmere om skattefri rejsegodtgørelse og fradrag efter rejsereglerne i afsnit C.A.7.2.

Begrænsning

Fra og med indkomståret 2010 er rejsereglerne justeret. Se lov nr. 519 af 12. juni 2009 § 1, nr. 30 til 40. Ved denne lov er der bl.a. lagt et loft på 50.000 kr. i et indkomstår over en lønmodtagers mulighed for at få fradrag for udgifter til rejser ved indkomstopgørelsen. Loftet gælder både for fradrag med standardsatserne og med faktiske udgifter. Fra indkomståret 2013 er loftet yderligere sænket til 25.000 kr. Se lov nr. 921 af 18. september 2012. For indkomståret x2019 er loftet på  28.000 kr., (2018: 27.400 kr.).x

For selvstændigt erhvervsdrivende gælder det samme loft på x28.000 kr. i 2019x over muligheden for at få fradrag for udokumenterede udgifter til rejser ved indkomstopgørelsen. Der gælder derimod ikke noget loft i indkomståret xover en selvstændig erhvervsdrivendes mulighed for at få fradragx for erhvervsmæssige dokumenterede merudgifter til kost og logi ved indkomstopgørelsen efter SL § 6, litra a.

Valg af fradrag efter LL § 9 G udelukker visse andre fradrag

Det særlige fradrag efter LL § 9 G, stk. 1, træder i stedet for en række andre ligningsmæssige fradrag, der har forbindelse med erhvervelse af indkomsten som registreret erhvervsfisker. Se LL § 9 G, stk. 2.

Ansatte fiskere

For ansatte fiskere erstatter standardfradraget - som ovenfor nævnt - fradrag for rejseudgifter til kost og småfornødenheder efter LL § 9 A.

Desuden træder fradraget efter LL § 9 G i stedet for fradrag for

  • lønmodtagerudgifter
  • befordringsfradrag
  • fradrag for fagforeningskontingent
  • bidrag til arbejdsløshedsforsikring.

Se LL § 9, stk. 1, §§ 9 A-D samt § 13 og PBL § 49, stk. 1.

Har fiskeren i løbet af indkomståret fx haft andet arbejde end fiskeri uden at have været i en anden fagforening, eller har fiskeren været arbejdsløs, kan den pågældende fiskers fagforeningskontingent og A-kassebidrag for sådanne perioder ikke fradrages, hvis den pågældende vælger det særlige fradrag efter LL § 9 G.

Hvis en ansat fisker derimod har eller har haft andet arbejde end fiskeri og i denne forbindelse er medlem af en anden fagforening, har fiskeren fradrag for dette kontingent. Det samme gælder befordringsfradraget, fradraget for rejseudgifter til kost og småfornødenheder og fradrag for andre lønmodtagerudgifter ved andet arbejde.

Der kan også tages fradrag for fagforening i tiden efter, at den pågældende fuldstændig er ophørt med fiskerierhvervet og ikke længere er registreret som erhvervsfisker, men har påbegyndt et andet erhverv.

Desuden kan der tages fradrag for fagforening i første del af et år og fiskerfradrag for resten af året, når en skatteyder påbegynder en beskæftigelse som registreret erhvervsfisker, men har haft andet arbejde i den første del af året. Et eventuelt fradrag afhænger dog af en konkret, ligningsmæssig bedømmelse. Se meddelelse fra Skatteministeriet, TfS 1996, 105.

Selvstændigt erhvervsdrivende fiskere

For selvstændige fiskere erstatter standardfradraget efter LL § 9 G fradrag for rejseudgifter til kost og småfornødenheder efter LL § 9 A, stk. 8.

Desuden træder standardfradraget i stedet for

  • befordringsfradrag
  • fradrag for kontingent til arbejdsgiverforeninger
  • fradrag for A-kassebidrag.

Fradrag efter LL § 9 G, stk. 1, erstatter dog kun den del af kontingentet, som er omfattet af LL § 13. Udgifter til brancheforeninger mv. samt kontingenter, der vedrører den erhvervsmæssige del af en faglig organisation, anses for driftsudgifter, der er fradragsberettigede efter SL § 6, litra a. Disse fradrag berøres ikke af fradraget efter LL § 9 G, stk. 1.

Selvstændige fiskere kan heller ikke fradrage udgifter, i det omfang udgifterne ville være omfattet af fradragsbestemmelsen i LL § 9, stk. 1, hvis udgifterne havde været afholdt af en lønmodtager. Fx udgifter til personligt søudstyr.

Fri kost om bord til ansatte fiskere

Ansatte fiskere om bord på skibe er normalt omfattet af LL § 16, stk. 11. De skal derfor normalt ikke beskattes af værdien af sparet hjemmeforbrug til kost, hvis de får fri kost om bord på skibet. Se nærmere herom i afsnit C.A.7.2.5.1.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelser

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

SKM2007.559.HR

En fisker begærede fradrag for udgifter til kost og småfornødenheder efter LL § 9 A, stk. 1, jf. stk. 7, så det ved beregningen af rejsens varighed skulle lægges til grund, at rejsen begyndte, når fiskeren forlod bopælen. Landsretten havde lagt til grund, at det beror på en konkret vurdering af den enkelte fiskers forhold - og ikke fiskefartøjets registrering - om en havn skal anses for et fast eller midlertidigt arbejdssted. Landsretten havde efter bevisførelsen lagt til grund, at havnene i Hals, Skagen og Strandby skulle anses for fiskerens faste arbejdssteder ved anvendelse af § 9 A, stk. 1. Landsretten havde ved fastlæggelse af disse faste arbejdssteder lagt vægt på fiskerens faste tilknytning til tre fiskefartøjer, hvoraf de to anvendte havnene i Hals og Skagen, mens det tredje anvendte havnene i Skagen og Strandby som de sædvanlige udgangspunkter for fangstturene, ligesom landsretten havde lagt vægt på fiskerens arbejdsopgaver, mens skibene lå i havn før og efter fangstturene. Ved den påankede dom havde Landsretten også fundet, at rejsen mellem bopælen og havnen og liggetiden i havnen til de faste arbejdssteder ikke skulle medregnes ved opgørelsen af rejsetiden. Højesteret bemærkede, at det må bero på en konkret vurdering af den enkelte fiskers forhold, om en havn skal anses for fast arbejdssted. Højesteret tiltrådte landsrettens begrundelse og stadfæstede den påankede dom. Ikke fradrag fra bopæl.

Tidligere instans:

VLD i TfS 2006, 215

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter