Dato for udgivelse
27 Jun 2012 08:06
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse
17 Apr 2012 13:05
SKM-nummer
SKM2012.390.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
Retten i Århus, BS 5-821/2007
Dokument type
Dom
Emneord
Skattearrangement, genoptagelse, reaktionsfrist
Resumé

  
Skattearrangement tilsidesat, idet retten under angivelse af en række faktuelle omstændigheder fandt, at der ikke har været en sådan realitet forbundet med selskabets låneoptagelse og investering, at dispositionerne kan tillægges betydning i skattemæssig henseende.

Skatteministeriets selvstændige påstand om ændring af sagsøgerens skatteansættelse for et senere indkomstår ikke taget til følge, idet fristen efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, ikke var overholdt.
  

Reference(r)
Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 2
Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2
Ligningsloven § 16 B
  
Henvisning
Den juridiske vejledning 2012-1 A.A.8.2.3.4
Henvisning
Den juridiske vejledning 2012-1 A.A.8.2.3.11
Henvisning
Den juridiske vejledning 2012-1 C.B.2.10.3

Parter

H1 A/S
(Advokat Christian Falk Hansen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat H. C. Vinten)

Afsagt af byretsdommerne

Dot Buchtrup, Tina van Steen og Hanne Fløe

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag, der er anlagt den 13. april 2007, vedrører spørgsmålet om, hvorvidt en låneoptagelse og efterfølgende køb og salg af investeringsbeviser i indkomståret 2002 med henblik på at sikre fremførsel af et skattemæssigt underskud, som ellers ville forældes, skal anerkendes i skattemæssig henseende. Herudover vedrører sagen spørgsmålet om, hvorvidt der er adgang til under denne retssag at genoptage sagsøgerens skatteansættelse for indkomståret 2004 i henhold til bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 2, sammenholdt med § 27, stk. 2.

Sagsøgeren, H1 A/S har påstået, at sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at alle indtægter og udgifter samt gevinster og tab vedrørende H1 A/Ss lånefinansierede køb og salg af investeringsbeviser i investeringsforeningen G1 tillægges skattemæssig virkning for H1 A/Ss skatteansættelser for indkomstårene 2002 og 2003 som selvangivet.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har påstået frifindelse.

Skatteministeriet har nedlagt selvstændig påstand om, at H1 A/S skal anerkende, at salget af 39 af de i sagen omhandlede investeringsbeviser i 2004 ikke udløser et fradragsberettiget tab, og at sagen som følge heraf hjemvises til fornyet ansættelse af H1 A/Ss skattepligtige indkomst i 2004.

H1 A/S har påstået frifindelse i forhold til den af Skatteministeriet nedlagte selvstændige påstand.

Oplysningerne i sagen

Indkomstårene 2002 og 2003

Den 14. december 2006 afsagde Landsskatteretten følgende kendelse vedrørende indkomstårene 2002 og 2003:

"...

Sagen vedrører, at køb og salg af investeringsbeviser ikke er tillagt skattemæssig betydning.

Landsskatterettens afgørelse

Skattepligtig indkomst

Indkomståret 2002

Skatteforvaltningen har ikke godkendt indtægter og udgifter samt gevinster og tab i forbindelse med køb og salg af investeringsbeviser. Den skattepligtige indkomst er nedsat med 8.437.775 kr.

Landsskatteretten stadfæster skatteforvaltningens ansættelse.

Indkomståret 2003

Skatteforvaltningen har ikke godkendt indtægter og udgifter samt gevinster og tab i forbindelse med køb og salg af investeringsbeviser. Den skattepligtige indkomst er forhøjet med 9.182 kr.

Landsskatteretten stadfæster skatteforvaltningens ansættelse.

Møde mv.

Sagen har været forhandlet med selskabets repræsentant.

Sagens oplysninger

H1 A/S (herefter kaldet Selskabet) er en del af H1-koncernen, der designer og udvikler brillestel i et tæt samarbejde med eksterne brillefabrikker i Europa og Asien.

Selskabet optog den 4. december 2002 et lån på 8.900.000 kr. i F1 Bank.

Af Loan Agreement mellem F1 Bank og Selskabet fremgår:

"...

Under the following conditions

1. Amount:

DKK 8.900.000,-

   

2. Nature:

Any duration from one month minimum up to 12 months, Rollover.

   

3. Drowdown:

The Loan will be granted to the Borrower on December 4, 2002 be crediting the amount of the Loan to account number 82434 in the books of the Lender.

   

4. Facility Period:

From December 4, 2002 to February 3, 2004.

   

5. Maturity Date:

The Loan must be in any case fully repaid before February 3, 2004.

   

6. Interest Rate:

Fixed at the beginning of each rollover period and based on Libor plus a margin of 1% computed on the basis of the exact number of days and year of 360 days.

   

7. Interest Amounts:

Interest amounts are capitalised, or payable to the Lender at the end of each rollover period, free of any taxes or charges, present or future.

   

8. Purpose:

To finance investments in securities previously agreed by our Bank, it being understood that they may only be purehased through our Bank and shall be deposited with our Bank.

   

9. Security:

Pledge over the securities to be acquired by the Borrower and registered on the related banc account of the Borrower in the books of the Lender.

   

10. Repayment:

At maturity of the ban facility.

An early repayment, whether in whole or in part, may be accepted by the Bank, either at each interest maturity data without an indemnity, or during an interest period with an indemnity. Such indemnity will be due if the interbank rate on the early repayment date for the remainder of the period is lower than the rate fixed for the current interest period. In such case, the indemnity will amount to the difference between these two rates calculated on the outstanding amount of the credit facility for the remainder of the period and actualized based on the interbank rate prevailing on the early repayment due date.

Amounts repaid cannot be redrawn.

..."

Af erklæringen vedhæftet låneaftalen fremgår følgende:

"...

In the case of an increase in capital of whatever nature, the securities subscribed by way of the rights issuing from the pledged securities shall themselves be burdened by the present pledging. Should we decide to sell these subscription rights or if lacking instructions received in due time such rights should be automatically sold by the Bank then the product issuing from such realization shall be deducted from our debt towards the Bank or deposited on a pledged account, except in the case of reinvestment ad defined thereunder.

The securities issuing from a conversion or exchange shall automatically be substituted to the pledged securities, the same happening to securities which may be purchased or subscribed as a reinvestment of the funds issuing the sale, transfer or reimbursement of the pledged securities, without such substitution enfalling any novation whatsoever to the rights resulting for the Bank from the present deed.

For all purposes and in application of the present pledge, it has been agreed that:

-

the Bank is hereby authorized to record all registered securities in its name in the issuer's Register; the Bank may in our name and for our account provide all other negotiable instruments with a regular endorsement stating that the said instruments have been pledged as surety.

   

-

all fungible securities shall be considered as being deposited on a special account, our account being hereby declared as being a special account opened to that effect.

Failing due payment of the sums owed to the Bank, you shall be authorized to proceed to the realization of the pledge.

In the same way all sums issuing or to issue from all and any sale or transfer operation of the pledged securities shall be pledged. You are hereby authorized to carry out compensation, to the due amount, between these sums and the sums owed to the Bank.

Loan terms and conditions

12. Assignment

You may not assign any of your rights or obligations under the Loan

Agreement without prior written consent. We shall be free, however, to assign our rights and obligations under the Loan Agreement without requiring your consent and we shall be free also to disclose to a potential assignee or to any person who may otherwise enter into contractual relations with us in relation to the Loan Agreement such information about you as we consider appropriate. The Loan Agreement shall be binding upon and ensure to our respective benefit and to the benefit of our respective successors and, in our case only, assigns.

..."

Selskabet erhvervede den 9. december 2002 for låneprovenuet i alt 845 stk. investeringsbeviser til kurs 10.546,45, svarende til 8.911.750 kr. i G1, som er en certifikatudstedende, udloddende investeringsforening. F1 Bank beregnede sig et gebyr på 89.117,50 kr. minus 867 kr. (afrunding), således at transaktionsbeløbet udgjorde i alt 9.000.000 kr.

Den 20. december 2002 blev 806 stk. investeringsbeviser tilbagesolgt til den udstedende investeringsforening til kurs 10.552,09, svarende til 8.504.985 kr. Beholdningen af investeringsbeviser udgjorde herefter 39 stk.

I indkomståret 2002 blev der regnskabsmæssigt opgjort et realiseret tab på 79.632 kr. inkl. handelsomkostninger vedrørende de solgte investeringsbeviser, og et urealiseret tab på 24.995 kr. vedrørende de resterende 39 stk. investeringsbeviser. I tabene indgår handelsomkostninger ved købet af investeringsbeviserne med i alt 88.249,75 kr. (handelsomkostninger i henhold til købstransaktionsnote 89.117,50 kr. minus 867,75 kr. som følge af nedrunding af transaktionsbeløb til hele antal tusinde). Den regnskabsmæssige værdi af de resterende 39 stk. investeringsbeviser pr. 31. december 2002 udgjorde 390.388 kr.

Det regnskabsmæssige tab på i alt 104.627 kr. er tilbageført ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst har Selskabet tillagt salgssummen på 8.504.985 kr. med henvisning til, at salget sker til den udstedende investeringsforening.

Selskabets skattepligtige indkomst før fremførsel af tidligere års underskud for 2002 udgør i alt 12.179.159 kr. Herved udnyttes Selskabets uudnyttede skattemæssige underskud for indkomståret 1997 på 6.571.255 kr. og Selskabets uudnyttede skattemæssige underskud for indkomståret 1998 på 5.613.693 kr. De skattemæssige uudnyttede underskud for indkomstårene 1997 og 1998 kan senest komme til fradrag i henholdsvis indkomståret 2002 og 2003, idet underskud fra før indkomståret 2002 forældes efter 5 år, jf. ligningslovens § 15.

Den skattemæssige saldoværdi pr. 31. december 2002 på de resterende 39 stk. investeringsbeviser udgør ifølge Selskabet herefter 9.000,000 kr. svarende til den samlede anskaffelsessum for 845 stk. investeringsbeviser.

De resterende investeringsbeviser har Selskabet stadigvæk i behold ultimo 2003, og den regnskabsmæssige værdi udgør den 31. december 2003 i alt 390.895 kr., jf. Selskabets regnskab.

I indkomståret 2002 har Selskabet fratrukket udgifter i forbindelse med låneoptagelse (kommission) på i alt 77.875 kr. samt renteudgifter på i alt 10.785 kr.

I indkomståret 2003 har Selskabet udgiftsført renter vedrørende lånet på 16.202 kr., og indtægtsført dividende/udbytte fra investeringsforeningen på 7.020 kr.

Skatteforvaltningens afgørelse

Alle indtægter og udgifter samt gevinster og tab vedrørende lånefinansieret køb og salg af investeringsbeviser i G1 tillægges ikke skattemæssig virkning. Afgørelsen er foretaget med henvisning til Landsskatterettens kendelse af 3. juni 2003 (SKM2003.293.LSR). Den skattepligtige indkomst er i indkomstårene 2002 og 2003 henholdsvis nedsat med 8.437.775 kr. og forhøjet med 9.182 kr.

Ved beskatning af salgssummen af investeringsbeviserne i indkomståret 2002 har Selskabet henholdt sig til ligningslovens § 16 B, stk. 1, idet det heraf fremgår, at en aktionær eller andelshaver, der afstår aktier, handelsbeviser og lignende værdipapirer, herunder konvertible obligationer, samt tegningsret til sådanne værdipapirer til det selskab, der har udstedt de pågældende værdipapirer, skal medregne afståelsessummen i den skattepligtige almindelige indkomst.

Ligeledes fremgår det af Ligningsvejledningen 2003, afsnit S.G.20.3.2, at den skattemæssige anskaffelsessum for de resterende investeringsbeviser udgør anskaffelsessummen for samtlige købte investeringsbeviser, såfremt fortjenesten eller tabet ved et senere salg af de beholdne investeringsbeviser skal opgøres efter gennemsnitsmetoden.

Selskabsbeskatningen finder imidlertid ikke, at der har været en sådan økonomisk realitet forbundet med klagerens låneoptagelse og investering, at disse kan tillægges betydning i skattemæssig henseende. Realiteten i dispositionerne har været at få udnyttet uudnyttede underskud, inden de blev forældet, gennem beskatning af salgssummen i nærværende indkomstår og gennem fradrag for den samlede anskaffelsessum i det indkomstår, hvor Selskabet sælger de resterende investeringsbeviser.

Ved afgørelsen har Selskabsbeskatningen lagt vægt på, at det af låneaftalen indgået den 4. december 2002 med F1 Bank af punkt 8 fremgår, at provenuet skal anvendes til investering i værdipapirer, som kun kan købes gennem banken, og som skal deponeres i banken. Videre fremgår det af punkt 9, at værdipapirerne pantsættes af banken. På den baggrund anses låneoptagelsen og købet og salget af investeringsbeviserne for et samlet forløb, hvor Selskabet ikke har haft reel råderet over låneprovenuet eller investeringsbeviserne.

Ligeledes er der henset til investeringsforeningens portefølje, som udgøres af korte danske statsobligationer. Der er således tale om lav-risiko investeringer, og Selskabet har således ikke kunnet forvente en kursstigning til dækning af de afholdte omkostninger inden for den korte investeringsperiode. Der har omvendt været en forholdsvis lille risiko for tab på investeringen, hvorfor Selskabet på forhånd med stor sandsynlighed har kunnet fastlægge omkostningsniveauet ved lånet og købet og ved salget af investeringsbeviserne, svarende til de i forbindelse med transaktionerne afholdte omkostninger samt renteudgifter.

Det driftsøkonomiske underskud i forbindelse med salget af 806 stk. investeringsbeviser kan ifølge de indsendte oplysninger opgøres til følgende:

Salg af investeringsbeviser (806 stk. x kurs 10.552,09)

8.504.984 kr.

Dividende fra investeringsforeningen (806/845 x 21.450)

20.460 kr.

   

Køb af investeringsbeviser (806 stk. x kurs 10.546,45)

8.500.438 kr.

Handelsomkostninger (806/845 x 88.249,75)

84.177 kr.

Kommission ved låneoptagelsen (806/845 x 77.875)

74.281 kr.

Renter (806/845 x 10.785)

10.287 kr.

   

Underskud i forbindelse med investeringen

-143.739 kr.

Det driftsøkonomiske aspekt i investeringen anses derfor ikke for at have haft afgørende betydning for Selskabets investering.

Der henvises til Landsskatterettens kendelse af 3. juni 2003 (SKM2003.293.LSR), hvor låneoptagelse og samtidig aftale om køb af investeringsbeviser blev tilsidesat. Landsskatteretten lagde vægt på, at der var tale om et samlet forløb, hvor der ikke havde været reel ret til at disponere over låneprovenu eller investeringsbeviser, men hvor dispositionerne var led i en på forhånd planlagt række af dispositioner, der alene havde til formål at opnå skattemæssigt fradrag. Ligeledes blev der lagt vægt på, at klageren ikke havde en risiko for tab udover det på forhånd - aftalte og indbetalte - beløb.

Klagerens påstand og argumenter

Selskabets repræsentant har påstået godkendelse af de selvangivne beløb.

Repræsentanten har henvist til, at papirgangene er overholdt, hvilket heller ikke er anfægtet af skatteforvaltningen.

Repræsentanten har til skatteforvaltningens argumenter anført, at hvis lån er til køb af værdipapirer, og navnlig hvis der er tale om betydelige beløb, har han aldrig været ude for,

at banken udleverer pengene til lånerens fri disposition
   
at banken ikke kræver sikkerhed (typisk i de pågældende obligationer, aktier olign.), og
   
at banken ikke formidler købet (tjener gebyr).

De gamle investeringspakker (Skattereformen 1987) blev godkendt, hvis der var købt statsgældsbeviser for låneprovenuet i modsætning til situationerne, hvor provenuet stod på en konto i banken.

Det er korrekt, at F1 Bank er bankforbindelse for investeringsforeningen "G1", og banken vil selvfølgelig anbefale investeringsbeviser i de foreninger, som de "kender". Danske Bank anbefaler jo også altid en eller anden pulje i Bank Invest. Banken har dog også finansieret køb af investeringsbeviser, der havde andre bankforbindelser.

Argumentet om, at korte danske statsobligationer ikke kan anerkendes på grund af for lav risiko, er selvfølgelig indlysende urigtigt.

Man har i visse sager om egentlig virksomhed forsøgt sig med driftsøkonomiske betragtninger, men virkeligheden har sørget for, at man måtte indse vildsporet.

I relation til SKM2003.293.LSR har repræsentanten anført, at denne afgørelse intet har med nærværende sag at gøre alene af den grund, at man ikke kan aflevere 3 mio. kr. og kreere et rentefradrag, uden at papirgangene er korrekte. Det lukkede arrangement i SKM2003.293.LSR findes ikke her, da "køber" er investeringsforeningen og ikke långiverbanken.

Afslutningsvis virker det overraskende, at et koncern-arrangement, hvor den skriftlige papirgang mangler, skulle være anderledes og opdelt i mange selvstændige transaktioner.

Hvis der ikke i skatteforvaltningens opfattelse af et samlet arrangement indgår, at man lader et koncernselskab foretage investeringen alene med det formål at udnytte et underskud, er repræsentanten uforstående heroverfor. Underskuddet, der ellers ville forælde, bliver udnyttet på koncernledelsens kontor uden indblanding af eksterne - eksempelvis bank eller investeringsforening.

Repræsentanten har efterfølgende fremlagt opstilling for selskabet, hvoraf fremgår:

"...

Opstilling for H1 A/S

09-dec

Låneoptagelse

 

8.900.000,00

8.900.000,00

09-dec

Overførsel fra H1 A/S

 

250.000,00

9.150.000,00

10-dec

Køb af 845 aktier i G1

9.000.000,00

 

150.000,00

13-dec

Låneomkostninger

77.875,00

 

72.125,00

19-dec

Tilbagesalg af 806 investeringsforeningscertifikater

 

8.504.984,54

8.577.109,54

23-dec

Delvis tilbagebetaling af lån:

8.510.778,47

 

66.331,07

23-dec

Delvis tilbagebetaling af lån:

5.006,92

 

61.324,15

31-dec

Udbyttebetaling fra investeringsforening:

 

21.450,00

82.774,15

         

21-jan

Årlig kontoafgift

1.486,60

 

81.287,55

03-feb

Indfrielse af lån:

395.000,00

 

-313.712,45

03-feb

Betaling af renter

2.549,94

 

-316.262,39

03-feb

Ydelse af nyt lån

 

373.550,00

57.287,61

02-maj

Ydelse af nyt lån

 

377.120,00

434.407,61

02-maj

Indfrielse af lån:

373.550,00

 

60.857,61

02-maj

Betaling af renter

3.570,36

 

57.287,25

01-aug

Indfrielse af lån:

377.120,00

 

-319.832,75

01-aug

Betaling af renter

3.524,92

 

-323.357,67

01-aug

Ydelse af nyt lån

 

377.120,00

53.762,33

03-nov

Indfrielse af lån:

377.120,00

 

-323.357,67

03-nov

Betaling af renter

3.123,97

 

-326.481,64

03-nov

Ydelse af nyt lån

 

377.120,00

50.638,36

18-dec

Udbyttebetaling fra investeringsforening:

 

7.020,00

57.658,36

         

22-jan

Årlig kontoafgift

1.489,44

 

56.168,92

05-feb

Salg af 39 certifikater

 

391.404,00

447.572,92

06-feb

Indfrielse af lån:

377.120,00

 

70.452,92

06-feb

Betaling af renter

3.052,87

 

67 400,05

31-mar

Betaling af renter

83,70

 

67.316,35

01-apr

Overførsel til H1 A/S

67.316,35

 

0,00

Lånekonto:

09-dec

Låneoptagelse

8.900.000,00

 

-8.900.000,00

23-dec

Rentebetaling

5.778,47

 

-8.905.778,47

23-dec

Delvis tilbagebetaling af lån:

 

8.510.778,47

-395.000,00

23-dec

Rentebetaling

6,92

 

395.006,92

23-dec

Delvis tilbagebetaling af lån:

 

5.006,92

-390.000,00

Opgørelse af indkomst i 2002:

Tilbagesalg af 806 investeringsforeningscertifikater

8.504.984,54

Låneomkostninger

-77.875,00

Rentebetaling

-5.778,47

Rentebetaling

-6,92

Udbyttebetaling fra investeringsforening:

21.450,00

 

8.442.774,15

   

Periodisering af renteudgifter fra 9/12-31/12 af 390.000,00

-989,08

Total indkomst 2002:

8.441.785.07

Opgørelse af indkomst i 2003:

Kontobetaling:

-1.486,60

Rentebetaling feb:

-2.549,94

Rentebetaling maj:

-3.570,36

Rentebetaling aug:

-3.524,92

Rentebetaling nov:

-3.123,97

Udbytte:

7.020,00

Periodisering af rente (3/11/31/12):

-1.945,78

Gl. periodisering af rente ultimo 2002:

989,08

Total indkomst 2003:

-8.192,49

Opgørelse af indkomst i 2004:

Rentebetaling februar:

-3.052,87

Erhvervet til en pris på:

1.945,78

Rentebetaling marts:

-83,70

Salgspris investeringsforeningsbeviser:

391.404,00

Købspris investeringsforeningscertifikater:

-9.000.000,00

Total indkomst 2004:

-8.609.786,79

..."

Repræsentanten har om betaling af 250.000 kr. til F1 Bank oplyst, at beløbet skulle være til dækning af yderligere købesum inkl. omkostninger.

Repræsentanten har anført, at man tidligere har tilsidesat rene kontiarrangementer i et pengeinstitut, men altid godkendt lånefinansiering, når man lagde de indkøbte obligationer og statsgældsbeviser til sikkerhed.

Repræsentanten har henvist til lov nr. 232 af 2. april 2003 samt bemærkningerne hertil, hvoraf fremgår, hvilken regelændring man indfører gældende for indkomståret 2003.

På linje med Højesterets dom af 30. oktober 2003 (SKM2003.482.HR) kan man ikke bare beskatte efter andre regler, da der er tale om en helt sædvanlig værdipapirhandel uden specielle vilkår.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Selskabet indgik en aftale med F1 Bank om lån og samtidigt køb af investeringsbeviser for et beløb svarende til låneprovenuet. Investeringsbeviserne blev pantsat til sikkerhed for lånet. Det fremgår endvidere af klagerens erklæring bilagt låneaftalen, at ethvert beløb hidrørende fra salg af investeringsbeviserne er omfattet af bankens sikkerhed, og at indtægter fra salg af investeringsbeviserne er bestemt til at afdrage på klagerens gæld til banken, alternativt at sådanne indtægter skal indsættes på en pantsat konto eller bruges til reinvesteringer.

Samtidig med låneoptagelsen og købet af investeringsbeviserne indbetalte Selskabet et beløb til banken til dækning af yderligere købesum og omkostninger.

Det må på denne baggrund lægges til grund, at der var tale om et samlet forløb, hvor Selskabet ikke havde en reel ret til at disponere over låneprovenu eller investeringsbeviser, men hvor køb, salg, indfrielse m.m. var led i en på forhånd fastlagt række af dispositioner, der alene havde til formål at opnå en skattepligtig indkomst, således at Selskabet kunne fremføre underskud fra tidligere år. Selskabet havde samtidig, da investeringsporteføljen bestod af korte danske statsobligationer, ikke en egentlig risiko for tab udover det på forhånd aftalte - og indbetalte - beløb.

Under disse omstændigheder finder retten, at der ikke har været en sådan økonomisk realitet forbundet med Selskabets låneoptagelse og investering, at dispositionerne kan tillægges betydning i skattemæssig henseende, og det er derfor med rette, at skatteforvaltningen har nægtet at godkende arrangementet.

De påklagede afgørelser stadfæstes derfor.

..."

Under sagens forberedelse har Skatteministeriet bestridt, at køb og salg af de omhandlede investeringsbeviser faktuelt har fundet sted. I den forbindelse er der indhentet en udtalelse fra F1 Bank. Ved processkrift af 10. juni 2011 frafaldt Skatteministeriet sit anbringende om, at en sådan handel ikke skulle have fundet sted.

Indkomståret 2004

H1 A/S afstod i indkomståret 2004 selskabets restbeholdning på 39 stk. investeringsbeviser. Disse 39 stk. investeringsbeviser blev solgt den 29. januar 2004 for 391.404 kr., svarende til en salgskurs på 10.036.

Det fremgår af Skatteforvaltningens afgørelse af 7. februar 2005, hvorved H1 A/Ss skatteansættelse for så vidt angår 2002 og 2003 blev ændret, at Skatteforvaltningen allerede på dette tidspunkt var opmærksom på den skattemæssige betydning ved salg af restbeholdningen af investeringsbeviserne.

I foråret 2005 selvangav H1 A/S for indkomståret 2004 et tab ved afståelsen af de 39 investeringsbeviser på i alt 8.609.483 kr. Ved opgørelsen af det skattemæssige resultat for indkomståret 2004 fradrog H1 A/S hele anskaffelsessummen for samtlige 845 investeringsbeviser i overensstemmelse med gældende ligningspraksis, jf. Ligningsvejledningens afsnit S.G.20.3.2.

Fristen for ordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2004 udløb den 1. maj 2008. jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1. Det er under sagen omtvistet, hvorvidt betingelserne for ekstraordinær genoptagelse er opfyldt, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 2.

Skatteministeriet har ved processkrift af 10. juni 2011 nedlagt subsidiær påstand om, at H1 A/S skal anerkende, at salget af 39 investeringsbeviser i 2004 ikke udløser et fradragsberettiget aktietab efter dagældende aktieavancebeskatningslov, og at sagen som følge heraf hjemvises til fornyet ansættelse af H1 A/Ss skattepligtige indkomst i 2004. Ved processkrift af 14. november 2011 har Skatteministeriet nedlagt den ovenfor anførte påstand som sideordnet.

Proceduren

H1 A/S har til støtte for hovedpåstanden gjort gældende, at der er tale om gyldige civilretlige dispositioner, som også har skattemæssig gyldighed.

H1 A/S har herunder gjort gældende, at det ikke er tilstrækkeligt til skattemæssig tilsidesættelse af civilretlige gyldige og retskraftige dispositioner, at de givne dispositioner i deres indhold anses for at være usædvanlige og bestemt af skattemæssige overvejelser, og at der ikke er grundlag for at se bort fra de stedfundne dispositioner efter en konkret realitetsbedømmelse.

H1 A/S har nærmere anført, at de dispositioner, der er foretaget i sagen - køb og salg af investeringsbeviser, låneoptagelse samt pantsætning m.v. - udgør civilretlige, gyldige og retskraftige dispositioner, og at de skatteretlige konsekvenser er en direkte følge heraf.

Det er et fundamentalt skatteretligt princip, at skatteretten er styret af de civilretlige dispositioner, således at gyldige civilretlige dispositioner som altovervejende udgangspunkt også skal lægges til grund skattemæssigt. Kun såfremt det kan dokumenteres, at der er modstrid mellem dispositionernes ydre/formelle fremtrædelsesform og dispositionernes reelle indhold, er der grundlag for at tilsidesætte disse i skattemæssig henseende. Det hører med til forsvarlig erhvervsmæssig drift at tilrettelægge sine dispositioner, så man betaler mindst muligt i skat.

Det er fast antaget i den skatteretlige teori og praksis, at det ikke er tilstrækkeligt til skattemæssig tilsidesættelse af civilretlige gyldige og retskraftige dispositioner, at dispositionerne i deres indhold anses for at være usædvanlige og alene anses for at være bestemt af skattemæssige overvejelser. Dette er fundamenteret i flere domme, jf. eksempelvis TfS 1999.289 H, SKM2002.681.VLR, SKM2003.482.HR og SKM2006.749.HR.

Dispositionerne skal i stedet vurderes ud fra realitetsgrundsætningen. Realitetsgrundsætningen er en ulovbestemt generalklausul, der kan anvendes til at tilsidesætte tomme og kunstige skattebetingede dispositioner. Det er ikke en arbitrær norm, som kan anvendes til beskatning efter for godt befindende.

I 1997 og 1998 havde H1 A/S oparbejdet et skattemæssigt underskud på henholdsvis 6,5 mio. kr. og 5,6 mio. kr. Underskuddene var opstået som følge af underskud i den ordinære drift. Efter den dagældende ligningslov § 15 stod underskuddene til at blive forældet. Virksomheden var i en positiv gænge, man forventede et positivt resultat, og rådgiverne fik en ide til skattemæssig optimering. Man ville ikke eliminere skatten, men blot forny et underskud, der var opstået som følge af et driftsmæssigt underskud. Man ville således ikke konstruere et skattemæssigt tab, men benytte et tidligere underskud. Det svarer til, at man eksempelvis opretter ratepensioner i slutningen af et år for at spare topskat.

H1 A/Ss indtægtsførelse af den samlede anskaffelsessum i indkomståret 2002 førte ikke til nogen effektiv skattebetaling for H1 A/S i indkomståret 2002. Dette skyldtes imidlertid ene og alene, at H1 A/S herved - fuldt lovligt - valgte at anvende uudnyttede skattemæssige underskud fra tidligere indkomstår.

Investeringsbeviserne blev købt til markedskursen. Dispositionerne blev alene gennemført for at udnytte uudnyttede skattemæssige underskud fra tidligere indkomstår, som ellers ville være blevet forældet i henhold til den dagældende bestemmelse i ligningslovens § 15. Dette svarer til faktum i SKM2003.482.HR, hvor Højesteret tillod en sådan fremgangsmåde. Der er således tale om lovlig og helt sædvanlig skattetænkning på linje med den skattetænkning, der lå bag SKM2002.681.VLR, TfS 1999.289 H, SKM2003.482.HR og SKM2006.749.HR.

Højesterets retsanvendelse i SKM2007.29.HR fører ligeledes til, at der skal gives H1 A/S medhold i denne sag. I SKM2007.29.HR tilsidesatte Højesteret ikke samtlige de i sagen omhandlede dispositioner, hvilket Skatteministeriet ellers havde procederet for. Højesteret nægtede i stedet selskabet det selvangivne fradrag ud fra en konkret begrundelse.

I dag gælder der ikke længere en tidsmæssig begrænsning for fremførsel af underskud. Lovgivningsmagten har således ikke haft behov for at lukke et skattehul, men har tværtimod udvidet adgangen til underskudsfremførsel.

H1 A/S har i forhold til Skatteministeriets sideordnede påstand om indkomståret 2004 gjort gældende, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 2, ikke er opfyldt. Det er endvidere gjort gældende, at skatteforvaltningen ikke har reageret indenfor reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

H1 A/S har nærmere anført, at SKAT ikke har overholdt fristen for ordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2004 efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1. Fristen for at gennemføre ordinær genoptagelse af H1 A/Ss skatteansættelse for indkomståret 2004 udløb den 1. maj 2008.

SKAT var lang tid før den ordinære frists udløb opmærksom på, at der skulle ske en korrektion af H1 A/Ss skatteansættelse i det indkomstår, hvor de resterende 39 investeringsbeviser blev solgt.

Dette fremgår af SKATS egen sagsfremstilling i afgørelsen af 7. februar 2005. Landsskatteretten afsagde kendelse i sagen den 14. december 2006 om indkomstårene 2002 og 2003. Kopi af kendelsen blev sendt til den lokale skattemyndighed.

Opgørelsen af H1 A/Ss selvangivne tab på kr. 8.609.483 i indkomståret 2004 fremgik af bilag til H1 A/Ss selvangivelse for indkomståret 2004. Dette bilag til selvangivelsen blev indsendt til skattemyndighederne i foråret 2005. I forbindelse med indbringelse af Landsskatterettens kendelse for byretten ved stævning af 12. april 2007 oplyste H1 A/S, at restbeholdningen på 39 investeringsbeviser var solgt i indkomståret 2004, og at H1 A/S ved opgørelsen af det skattemæssige resultat for indkomståret 2004 havde fradraget hele anskaffelsessummen for samtlige 845 investeringsbeviser.

Det er SKATs egen fejl, at SKAT ikke rettidigt fik gennemført en korrektion af H1 A/Ss skatteansættelse for indkomståret 2004. Denne åbenbare fejl fra SKATs side, kan Skatteministeriet ikke rette op på ved medio 2011 at nedlægge en særskilt påstand om indkomståret 2004 i denne sag, der udelukkende vedrører indkomstårene 2002 og 2003. På den måde bliver reglerne om partshøring og agterskrivelse tilsidesat. Hvis Skatteministeriet får medhold i påstanden, er der ikke længere grundlag for at have frister i skatteforvaltningsloven.

H1 A/S har videre gjort gældende, at der ikke, som det kræves efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 2, er tale om en "direkte følge" af en ansættelse vedrørende den skattepligtige for et andet indkomstår.

H1 A/S har nærmere anført, at det fremgår af ordlyden i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 2, og forarbejderne hertil, at bestemmelsen er tænkt til at give SKAT mulighed for at foretage ekstraordinær genoptagelse i den situation, hvor det i forbindelse med en behandling af en skattesag bliver slået fast, at en korrektion er periodiseret forkert. Denne problemstilling er der ikke tale om i denne sag. I SKM2011.242.HR som Skatteministeriet henviser til blev ekstraordinær genoptagelse tilladt, fordi der var tale om et spørgsmål, der vedrørte samme indkomstår, som var under behandling, og fordi spørgsmålet allerede var behandlet af SKAT.

Dommen refereret i SKM2010.400.BR har ikke nogen betydning for denne sag, idet sagen handlede om, i hvilket indkomstår en omtvistet indkomst skulle periodiseres. I denne sag er der ingen periodiseringsproblematik - men derimod udelukkende tvist om, hvorvidt man i skattemæssig henseende skal se bort fra H1 A/Ss selvangivne indkomster ved lånefinansierede køb af investeringsbeviser i indkomstårene 2002 og 2003, samt hvorvidt man skattemæssigt skal se bort fra det opståede selvangivne tab i indkomståret 2004 i forbindelse med salget af restbeholdningen af 39 investeringsbeviser.

H1 A/Ss skatteansættelse for indkomståret 2004 er således ikke en "direkte følge" af sagen vedrørende H1 A/Ss skatteansættelser for indkomstårene 2002 og 2003.

Bestemmelsen om ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27 udgør en undtagelsesbestemmelse til hovedreglen i skatteforvaltningslovens § 26. Det følger derfor af almindelige fortolkningsprincipper, at reglen i skatteforvaltningslovens § 27 har et snævert anvendelsesområde, og bestemmelsen skal fortolkes indskrænkende. Som følge heraf kan man ikke indfortolke i bestemmelsen, at denne kan anvendes til, at Skatteministeriet under en verserende retssag kan nedlægge en særskilt påstand om et indkomstår, som slet ikke har været til pådømmelse tidligere, hverken i det administrative system eller ved domstolene, i en situation hvor skattemyndighederne har "sovet i timen" og har undladt at gennemføre en korrektion, selv om SKAT har haft alle relevante oplysninger lang tid før fristen for ordinær genoptagelse var udløbet.

H1 A/S har endelig gjort gældende, at 6 måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er overskredet med den virkning, at adgangen til ekstraordinær genoptagelse er bortfaldet.

H1 A/S har nærmere anført, at fristen løber fra SKAT fik kundskab om de forhold, der begrunder fravigelsen af fristen i § 26. Det vil sige, at fristen løber fra det tidspunkt, hvor SKAT burde kunne foretage den konkrete ansættelse for 2004.

Skatteministeriets synspunkt om, at fristen løber fra skatteansættelserne for 2002 og 2003 er endelige, giver ingen mening, da det forekommer højst besynderligt, at Skatteministeriet har valgt at nedlægge en særskilt påstand vedrørende H1 A/Ss skatteansættelse for indkomståret 2004 medio 2011, når Skatteministeriet selv hævder, at man blot kan vente med at gennemføre en ekstraordinær genoptagelse af H1 A/Ss skatteansættelse for indkomståret 2004, til der foreligger en endelig dom i sagen vedrørende indkomstårene 2002 og 2003.

Den, som anmoder om ekstraordinær genoptagelse af en skatteansættelse - om det er skatteyder eller om det er SKAT - har bevisbyrden for, at reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 er opfyldt. Det fremgår videre direkte af ordlyden til bestemmelsen, at ekstraordinær genoptagelse efter § 27, stk. 1, kun kan foretages, hvis SKAT varsler forhøjelsen senest 6 måneder, efter SKAT er kommet til kundskab om de forhold, der begrunder fravigelsen af fristen i § 26. SKAT havde allerede oplysningerne i 2005. Skatteministeriet har således ventet med at reagere i mere end 4 år, hvorfor reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, klart er overskredet i denne sag.

Skatteministeriet har til støtte for frifindelsespåstanden gjort gældende, at der foreligger ulovlig skatteudnyttelse.

Skatteministeriet har nærmere anført, at H1 A/S har misbrugt aftalefriheden til at skaffe sig en ulovlig skattefordel. Der er tale om skatteudnyttelse, som ikke er forudsat i lovgivningen. Ved konstruktionen i sagen slipper H1 A/S uden om den dagældende 5 årsgrænse i lovgivningen.

Det er ubestridt, at arrangementet udelukkende havde til formål at sikre, at der kunne ske fremførsel af underskud fra tidligere indkomstår uden om den dagældende 5 års grænse i ligningslovens § 15, stk. 1, ved, at der skete en forhøjelse af den skattepligtige indtægt i 2002 mod, at der i 2004 opstod et stort set tilsvarende tab.

Efter praksis kan der foreligge ulovlig skatteunddragelse, når der efter en samlet bedømmelse foreligger et arrangement, som alene har til formål at udnytte skattereglerne på en sådan måde, at reglerne fordrejes eller forvrides med henblik på at opnå en skattebesparelse. Højesteret har i en række sager taget stilling til såkaldte skattearrangementer af forskellig karakter, herunder også arrangementer med en betydelig lighed med arrangement i denne sag.

Fra Højesterets praksis kan særligt henvises til UfR 1990.526/4 H, UfR 1996.1328 H, UfR. 1998.584 H, UfR 1999.885 H, UfR 2000.879 H, UfR 2000.1509 H, SKM2003.482.HR, SKM2006.402.HR, SKM2006.749.HR, SKM2007.29.HR, SKM2009.168.HR og SKM2010.26.HR.

Sammenfattende følger det af Højesterets praksis, at skattemyndighederne ikke er bundet af parternes aftale, hvis

1) en analyse af arrangementet viser, at den skattemæssige effekt adskiller sig fra den økonomiske realitet,

2) den skattemæssige effekt medfører en forvridning eller flytning af den skattepligtige indkomst, og

3) arrangementet ikke er forretningsmæssig begrundet, men udelukkende eller i alt væsentligt begrundet i skattemæssige overvejelser.

Særligt vedrørende ligningslovens § 16 B følger det af Højesterets dom i SKM2007.29.HR, at bestemmelsen og det anførte i ligningsvejledningen herom ikke medfører, at der kan opstå kunstige fradrag som følge af anvendelsen af bestemmelsen. Dette kan helt sidestilles med omstændighederne i nærværende sag, hvor der opstår et kunstigt, selvforanstaltet fradrag, idet H1 A/S ellers ikke ville have kunnet fremføre det opbyggede skattemæssige underskud til senere indkomstår, jf. TfS 1999.597 H og SKM2011.316.HR.

Det foreliggende arrangement, hvis indhold i det væsentligste var fastlagt på forhånd, indebærer en ulovlig skatteudnyttelse. Der er således ikke tale om reelle økonomiske gevinster og tab ved køb og salg af investeringsbeviser, men om en kunstig forvridning af indkomstopgørelsen ved en placering af en skattepligtig indkomst i 2002 og et modsvarende tab i 2004. Arrangementet var ikke forretningsmæssigt begrundet, det var uden reel risiko, og er en omgåelse af formålet bag den dagældende regel om begrænsning i adgangen til fremførsel af underskud i ligningslovens § 15, stk. 1.

Arrangementet blev gennemført med en meget beskeden reel investering, idet hovedparten af lånet blev tilbagebetalt ca. 10 dage efter, at det blev optaget. Der var ingen risiko ved lånet. Der blev vilkårligt placeret en indtægt i et år og et underskud to år senere. Der er tale om indkomstflytning i tid, sådan at indkomsten flyttes frem og tilbage. Det er en omgåelse, der fører til en modstrid mellem lovens formål og ordlyden af bestemmelsen. Der er alene tale om et beregningsteknisk tab. Der findes ingen praksis og ingen regler i ligningsvejledningen, der anerkender, at man kan anvende reglerne som sket.

Arrangementets aftaleparter har ikke skattemæssigt modsatrettede interesser. Der er ikke tale om en almindelig forretningsmæssig disposition for H1 A/S, som har handlet uden for sit sædvanlige forretningsmæssige virke. Det er uden betydning, at det underskud, H1 A/S ønskede at forny, stammede fra selskabets sædvanlige drift. Hvis et sådan arrangement kunne anerkendes, ville det reelt medføre, at alle skatteydere mod betaling af finansieringsudgifter m.v. i modstrid med den dagældende underskudsfremførselsbegrænsningsregel i ligningslovens § 15, stk. 1, ubegrænset ville kunne fremføre underskud.

Det kan ikke tillægges betydning, at reglen i ligningslovens § 15 senere er ændret sådan, at det nu er tilladt at fremføre underskud i mere end 5 år.

Skatteministeriet har til støtte for sin sideordnede påstand gjort gældende, at betingelserne for at genoptage opgørelsen af H1 A/Ss skattepligtige indkomst for indkomståret 2004 er opfyldt.

Påstanden vedrørende indkomståret 2004 er ny i forhold til den administrative behandling af sagen. Påstanden er nedlagt med henblik på, at der samtidig kan foretages en genoptagelse af skatteansættelsen for 2004. Hvis Skatteministeriet frifindes i hovedsagen vedrørende indkomstårene 2002 og 2003 medfører det, at skatteansættelsen for 2004 kan genoptages ekstraordinært.

Skatteministeriet er berettiget til at nedlægge nye påstande under en retssags behandling, jf. således SKM2011.242.HR, hvor Højesteret fandt, at hverken de skatteprocessuelle regler eller de retsplejemæssige regler hindrede, at Skatteministeriet kunne nedlægge en ny påstand om beskatning af værdien af en bryllupsfest, som ikke havde været prøvet af Landsskatteretten.

I UfR 1996.1021 H fandt Højesteret ikke grundlag for at afvise Skatteministeriets selvstændige påstand, der ikke havde været behandlet af Landsskatteretten.

Der kan tillige henvises til SKM2010.400.BR, hvor retten tillod, at Skatteministeriet nedlagde en ny påstand om beskatning i et andet indkomstår end det indkomstår, der oprindeligt var omfattet af sagen, idet spørgsmålet om periodisering først opstod efterfølgende, og da der var tale om samme indkomst.

Skatteministeriet kan således nedlægge nye påstande for domstolene, der kan tages under pådømmelse af retten, selvom der ikke tidligere er sket prøvelse i Landsskatteretten.

Skatteministeriet har endvidere gjort gældende, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 2, er opfyldt.

Skatteministeriet har nærmere anført, at det fremgår af lovens § 27, stk. 1, nr. 2, at der kan foretages en skatteansættelse uden for de almindelige frister i skatteforvaltningslovens § 26, hvis ansættelsen er en direkte følge af en ansættelse vedrørende den skattepligtige for et andet indkomstår.

I denne sag er det en direkte følge af en tilsidesættelse af arrangementet for 2002 og 2003, at arrangementet også tilsidesættes for 2004, idet tilsidesættelse af den selvangivne indtægt i 2002 tillige medfører, at det selvangivne tab i 2004 skal tilsidesættes, da begge forhold udspringer af samme disposition og følger direkte af hinanden.

Skatteministeriet har endelig gjort gældende, at fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er overholdt.

Skatteministeriet har nærmere anført, at det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i lovens § 26, stk. 1, i denne sag, er, at ændringen er en følge af ændringerne vedrørende 2002 og 2003. Fristen i lovens § 27, stk. 2, begynder i sådanne tilfælde således først at løbe fra det tidspunkt, hvor den oprindelige skatteansættelse er endelig, hvilket i den konkrete sag først er på det tidspunkt, hvor retten har taget endelig stilling til, om arrangementet kan tilsidesættes, og skatteansættelsen ændres i indkomstårene 2002 og 2003. H1 A/S har selv skabt usikkerheden ved at indbringe sagen for retten. Det har ingen betydning, om skattemyndighederne med hjemmel i en anden bestemmelse i § 27, stk. 1, eller § 26, stk. 1, kunne have foretaget ændringen tidligere. Der sker således en suspension af fristen, så længe spørgsmålet om skatteansættelsen i 2002 og 2003 verserer. Dette svarer til, at en skattepligtig har retskrav på at få tidligere skattemæssige ansættelser genoptaget, når der foreligger en endelig afgørelse om ændring af hidtidig praksis.

Rettens begrundelse og resultat

Ad skatteansættelsen i 2002 og 2003

H1 A/S optog den 4. december 2002 et lån på 8.900.000 kr. og købte den 9. december 2002 investeringsbeviser for 8.911.750 kr. Den 20. december 2002 tilbagesolgte selskabet 806 investeringsbeviser svarende til ca. 95 % af porteføljen til den udstedende investeringsforening for ca. 8,5 mio. kr. Den 29. januar 2004 tilbagesolgte selskabet de resterende 39 investeringsbeviser svarende til 5 % til investeringsforeningen for ca. 390.000 kr.

H1 A/S har under henvisning til dagældende ligningslovs § 16 B, stk. 1, ved opgørelsen af sin indtægt i 2002 medregnet afståelsessummen vedrørende de investeringsbeviser, der blev solgt i 2002. Af bestemmelsen fremgår, at en aktionær eller andelshaver, der afstår aktier. andelsbeviser og lignende værdipapirer, herunder konvertible obligationer, samt tegningsret til sådanne værdipapirer, til det selskab, der har udstedt de pågældende værdipapirer, skal medregne afståelsessummen i den skattepligtige almindelige indkomst. Herved kunne selskabet udnytte skattemæssige underskud for indkomstårene 1997 og 1998, som senest kunne komme til fradrag i henholdsvis indkomståret 2002 og 2003, jf. dagældende ligningslovs § 15.

Det lægges til grund, at anskaffelsen og afståelsen af investeringsbeviserne skete som led i et nøje tilrettelagt arrangement, som ikke var et led i selskabets sædvanlige drift og som ikke var forretningsmæssigt begrundet, men alene havde til formål at opnå en skattemæssig fordel.

På tidspunktet for låneoptagelsen og investeringen i investeringsbeviserne, som skete i et samlet forløb, var det forudsat, at der i samme måned skulle ske tilbagesalg af den altovervejende del af investeringsbeviserne. Den långivende bank fik pant i investeringsbeviserne. Investeringsforeningens portefølje bestod af korte danske statsobligationer, og tilbagesalget af 95 % af investeringsbeviserne skete efter en ganske kort periode på 11 dage. Det må herefter lægges til grund, at der ikke bestod nogen reel risiko for kursudsving af betydning.

Retten finder under disse omstændigheder ikke, at der har været en sådan realitet forbundet med selskabets låneoptagelse og investering, at dispositionerne kan tillægges betydning i skattemæssig henseende.

Det kan ikke tillægges betydning, at reglerne om underskudsfremførsel efterfølgende er ændret.

Retten tager derfor Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge.

Ad skatteansættelsen for 2004

Skatteministeriets påstand om, at sagsøgte skal anerkende, at salget af 39 investeringsbeviser i 2004 ikke udløser et fradragsberettiget aktietab, og at sagen som følge heraf hjemvises til fornyet ansættelse af sagsøgerens skattepligtige indkomst i 2004, er nedlagt under byrettens behandling af sagen ved processkrift af 10. juni 2011.

Sagsøgeren har heroverfor nedlagt påstand om frifindelse.

H1 A/S selvangav for indkomståret 2004 et tab på 8.609.483 kr. i forbindelse med afståelsen af de resterende 39 investeringsbeviser. Selskabet henviste til den administrative praksis, som fremgår af ligningsvejledningerne, hvorefter hele anskaffelsessummen for samtlige 845 investeringsbeviser kan fradrages ved salg af restbeholdningen af investeringsbeviserne.

Fristen for ordinær genoptagelse af H1 A/Ss skatteansættelse udløb den 1. maj 2008, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

Uanset fristerne i skatteforvaltningslovens § 26 kan en skatteansættelse ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis ansættelsen er en direkte følge af en ansættelse vedrørende den skattepligtige for et andet indkomstår, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 2.

Det er en direkte følge af tilsidesættelsen af arrangementet for 2002 og 2003, at arrangementet også tilsidesættes for 2004. En tilsidesættelse af den selvangivne indtægt i 2002 medfører således, at det selvangivne tab i 2004 også skal tilsidesættes, da begge forhold udspringer af samme arrangement og følger direkte af hinanden. Betingelsen for ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 2, er derfor opfyldt.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, at der kun kan ske ekstraordinær genoptagelse af en skatteansættelse, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller genoptagelsesanmodning fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26.

SKAT har siden H1 A/Ss indgivelse af selvangivelse for indkomståret 2004 - d.v.s. siden foråret 2005 - været vidende om det af selskabet selvangivne tab på 8.609.483 kr. relaterende til selskabets tab ved afståelsen af de 39 investeringsbeviser i indkomståret 2004.

Først ved processkrift af 10. juni 2011 nedlagde Skatteministeriet påstand vedrørende H1 A/Ss skatteansættelse for skatteåret 2004.

SKAT har således ikke overholdt fristreglen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, hvorfor H1 A/Ss frifindelsespåstand i relation til Skatteministeriets selvstændige påstand tages til følge.

Omkostninger

Efter de under sagen nedlagte påstande samt sagens forløb og udfald ophæves sagens omkostninger, jf. retsplejelovens § 313, stk. 1.

Retten har herved lagt vægt på, at Skatteministeriet har fået medhold i sagens hovedproblemstilling, men at ministeriet først ved processkrift af 10. juni 2011 frafaldt et anbringende om, at salget af investeringsbeviser faktuelt ikke havde fundet sted. Der er endvidere lagt vægt på, at H1 A/S har fået medhold i spørgsmålet om skatteansættelsen for 2004.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøgeren, H1 A/S, frifindes for den af Skatteministeriet nedlagte selvstændige påstand.

Ingen af parterne betaler sagsomkostninger til den anden part.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter