Dato for udgivelse
29 Jun 2012 09:56
SKM-nummer
SKM2012.408.LSR
Myndighed
Landsskatteretten
Sagsnummer
11-03902
Dokument type
Afgørelse
Overordnede emner
Inddrivelse
Overemner-emner
Modregning og transport
Emneord
Modregning, børne- og ungeydelse, særbørn
Resumé

Der kunne ske modregning efter børne- og ungeydelseslovens § 11, stk. 2, i børne- og ungeydelsen, for en restance, der vedrørte ægtefællens særbørn.

Reference(r)

Børne- og ungeydelsesloven §§ 1, 2, 4, 7 og 11, stk. 2

Henvisning

-


Klagen vedrører modregning.

Landsskatterettens afgørelse

SKAT har foretaget modregning med 100 % i klagerens børne- og ungeydelse for oktober kvartal 2011 til delvis dækning af gæld vedrørende uretmæssigt udbetalt børnefamilieydelse til klagerens ægtefælle.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Sagens oplysninger

Klageren har 1 barn, født i 2008. Dette barn er bosiddende på samme adresse som klageren og dennes ægtefælle, der er far til barnet. Klagerens ægtefælle har udover dette fællesbarn 4 børn af tidligere ægteskab. Disse øvrige 4 børn bor ikke sammen med deres far og klageren.

Klagerens ægtefælle har en restance til kommunen vedrørende uretmæssigt udbetalt børnefamilieydelse vedrørende et eller flere af børnene af det tidligere ægteskab. Før modregningen i oktober 2011 udgjorde restancen i alt 6.412 kr. Kommunen har sendt restancen til inddrivelse hos SKAT.

Klagerens børne- og ungeydelse for oktober kvartal 2011 udgjorde 3.363 kr.

SKATs afgørelse

SKAT har foretaget modregning i klagerens krav på børne- og ungeydelse for oktober kvartal 2011 med det fulde beløb på 3.363 kr., jf. den ændrede børne- og ungeydelseslovs § 11, stk. 2.

SKAT har ved genvurderingen af sagen i forbindelse med klagen til Landsskatteretten fastholdt afgørelsen.

Efter ændringen af børne- og ungeydelseslovens § 11, stk. 2, kan der modregnes i hele ydelsen til dækning af restancer vedrørende betaling for dag- og klubtilbud, fritidsordning eller uberettiget modtagelse af børne- og ungeydelse.

Der er ikke noget krav i § 11, stk. 2, i børne- og ungeydelsesloven om, at der skal foretages en vurdering af skyldners betalingsevne eller familiens økonomiske forhold i øvrigt, før der kan foretages modregning i børne- og ungeydelsen.

Modregning er derfor sket ud fra eksisterende lovgivning.

Klagerens påstand og argumenter

Klageren har fremsat påstand om, at modregningen i børne- og ungeydelsen ophæves helt, og at ydelsen udbetales til klageren. Modregningen vedrører klagerens ægtefælles dagsinstitutionsrestance vedrørende børn fra et tidligere ægteskab.

Klageren hæfter ikke for gæld, som vedrører andre børn end hendes egne, dvs. gæld, som hverken vedrører hende eller hendes søns institutionsforhold.

Klageren modtager ingen indkomst eller ydelser i øvrigt, hvorfor hun finder det urimeligt, at hun på grund af modregningen i børne- og ungeydelsen ikke har råd til at købe tøj m.m. til sin søn.

Klageren bemærker, at en sådan modregning ikke er i overensstemmelse med, hvad meningen er med børnepenge, og at det er hæmmende for integrationen og den kvindeligestilling, Danmark er kendt for.

Det er klagerens opfattelse, at der må være sket en fejl ved modregningen.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Af §§ 1, stk. 1, og 2 i lov om en børne- og ungeydelse, jfr. lovbekendtgørelse nr. 964 af 19. september 2011 fremgår følgende:

"§ 1. For børn under 15 år udbetales en skattefri børneydelse. Børneydelsen udgør 16.992 kr. årligt (2011-niveau) for børn indtil det fyldte 3. år, 13.452 kr. årligt (2011-niveau) for børn fra og med det fyldte 3. år og indtil det fyldte 7. år og 10.584 kr. årligt (2011-niveau) for børn fra og med det fyldte 7. år og indtil det fyldte 15. år.

§ 2. Retten til børne- og ungeydelsen er betinget af,

1) at den person, der har forældremyndigheden over barnet eller har taget barnet i pleje med henblik på adoption, er fuldt skattepligtig efter kildeskattelovens § 1,

2) at barnet faktisk opholder sig her i landet, jf. § 5, stk. 1, nr. 2, i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, jf. dog lovens § 5, stk. 3,

3) at barnet ikke har indgået ægteskab,

4) at barnet ikke er anbragt uden for hjemmet efter lov om social service, ikke sammen med en indehaver af forældremyndigheden er optaget i en døgnforanstaltning efter lov om social service eller i øvrigt forsørges af offentlige midler,

5) at kommunalbestyrelsen ikke for det pågældende kvartal har truffet afgørelse om manglende efterlevelse af et forældrepålæg efter lov om social service § 57 a, stk. 6 og

6) at kommunalbestyrelsen ikke for den pågældende måned har givet meddelelse til told- og skatteforvaltningen om, at en afgørelse om manglende efterlevelse af pligten til uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet for 15-17-årige, jf. § 2 a, stk. 3, i lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., skal have den virkning, at ungeydelsen skal standses,

7) at mindst en af de personer, der har forsørgelsespligten over for barnet, har haft bopæl eller beskæftigelse i Danmark i mindst 2 år inden for de seneste 10 år forud for den periode, udbetalingen vedrører. Hvis kravet i 1. pkt. ikke er opfyldt, udbetales en forholdsmæssig andel af ydelsen efter 3. pkt., hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Efter 6 måneders bopæl eller beskæftigelse i Danmark inden for de seneste 10 år udbetales 25 pct. af ydelsen, efter 12 måneders bopæl eller beskæftigelse i Danmark inden for de seneste 10 år udbetales 50 pct. af ydelsen, og efter 18 måneders bopæl eller beskæftigelse i Danmark inden for de seneste 10 år udbetales 75 pct. af ydelsen, og

8) at kommunalbestyrelsen ikke for det pågældende kvartal har truffet afgørelse efter dagtilbudslovens § 12, stk. 2, om standsning af børneydelsen.

Af § 4 i lov om en børne- og ungeydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 964 af 19. september 2011 fremgår følgende:

"Børne- og ungeydelsen udbetales til barnets moder. Er barnet adopteret af et registreret par i forening, udbetales ydelsen til den af de registrerede partnere, der efter parrets oplysning herom til kommunalbestyrelsen, jf. § 5, stk. 1, skal modtage ydelsen.

Stk. 2. Har kun faderen forældremyndigheden over barnet, udbetales ydelsen til ham, forudsat han ikke er samlevende med barnets moder. Er barnet adopteret af et registreret par i forening, og får den ene af de registrerede partnere herefter forældremyndigheden over barnet alene, udbetales børnefamilieydelsen til denne.

Stk. 3. Tilkommer forældremyndigheden den ene af forældrene, og den anden af forældrene godtgør, at barnet bor hos den forælder, der ikke har del i forældremyndigheden, kan ydelsen efter kommunalbestyrelsens bestemmelse udbetales til den, som barnet bor hos.

Stk. 4. Lever forældre, der har fælles forældremyndighed, ikke sammen, udbetales ydelsen til den af forældrene, der har barnet hos sig. Opholder barnet sig i disse tilfælde lige meget hos begge forældre, udbetales børne- og ungeydelsen til den af forældrene, på hvis adresse barnet er tilmeldt folkeregistret.

Stk. 5. Er barnet i privat familiepleje, jf. § 78 i lov om social service, kan ydelsen efter kommunalbestyrelsens bestemmelse udbetales til den, der har taget barnet i pleje. Er barnet i pleje hos et ægtepar, udbetales ydelsen i givet fald til plejemoderen.

Stk. 6. Såfremt det skønnes bedst for barnet, kan kommunalbestyrelsen bestemme, at børne- og ungeydelsen skal udbetales til barnet selv.

Stk. 7. Når den, der har forældremyndigheden over barnet, er indsat i institutioner under Kriminalforsorgen ud over 3 måneder, kan ydelsen efter kommunalbestyrelsens bestemmelse udbetales til den indsattes ægtefælle, såfremt den indsattes særbarn opholder sig hos denne."

Af § 11, stk. 2, i lov om en børne- og ungeydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 964 af 19. september 2011 fremgår følgende:

"Stk. 2. I hele ydelsen kan modregnes eventuelle restancer vedrørende betaling for dag- og klubtilbud efter dagtilbudsloven og de tidligere §§ 29 og 35 i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 58 af 18. januar 2007, samt skolefritidsordning, jf. § 50, stk. 2, i lov om folkeskolen. Ydelsen kan i øvrigt ikke anvendes til modregning af eventuelle offentlige krav, bortset fra eventuel skyldig børne- og ungeydelse, jf. § 7."

Det fremgår af § 7 i lov om en børne- og ungeydelse, at beløbet skal tilbagebetales, hvis nogen mod bedre vidende uberettiget har modtaget børne- og ungeydelsen.

Hjemlen til at modregne skyldig børne- og ungeydelse efter § 7 blev indsat ved lov nr. 1609 af 22. december 2010, der trådte i kraft den 1. januar 2011.

Det må antages, at denne adgang til at foretage modregning også omfatter skyldig børne- og ungeydelse, der er oparbejdet før den 1. januar 2011.

Hjemlen til at foretage modregning i hele børne- og ungeydelsen blev indsat ved § 3 i lov nr. 252 af 30. marts 2011, der trådte i kraft den 1. april 2011.

Det er uden betydning for modregning for restancer efter lovens §§ 11, stk. 2, jfr. § 7, om hovedkravet vedrører ét barn og modkravet et andet barn.

Det er en forudsætning for modregningen, der foreligger gensidighed mellem fordringerne, dvs. at fordringerne består mellem de samme personer eller myndigheder.

Dette følger forudsætningsvist af dansk rets almindelige modregningsregler, der hviler på retspraksis og sædvane, således at krav og modkrav skal være udjævnelige, afviklingsmodne, gensidige og retskraftige.

Det fremgår af § 2, nr. 1, at ydelsesberettiget er den person, der har forældremyndigheden over barnet, såfremt denne person er fuldt skattepligtig til den danske stat efter kildeskattelovens § 1.

Det følger af bemærkningerne til § 2 i det oprindelige lovforslag, L 110, lov om en børnefamilieydelse, fremsat den 5. december 1985 af ministeren for skatter og afgifter, at udbetalingen af ydelsen er gjort betinget af, at den person, der forsørger barnet, er fuldt skattepligtig til den danske stat.

Det fremgår endvidere, at pligten til at forsørge et barn såvel privatretligt som i forhold til det offentlige påhviler barnets forældre. Forsørgelsen sker som hovedregel ved, at barnet opholder sig i forsørgerens hjem, eller ved, at forsørgeren betaler bidrag til barnets forsørgelse.

Landsskatteretten lægger til grund, at både klageren og hendes ægtefælle således er ydelsesberettigede til børne- og ungeydelsen vedrørende fællesbarnet. At moderen alene efter udbetalingsreglen i § 4 er modtager af ydelsen, ændrer ikke herpå. Kravet om gensidighed mellem fordringerne er således opfyldt.

Der er hverken i loven om en børne- og ungeydelse eller i forarbejderne hertil grundlag for at antage, at der ikke kan ske modregning i en situation som den foreliggende, hvor ægtefællen både er ydelsesberrettiget til den omhandlede børne- og ungeydelse og tilbagebetalingspligtig for en restance vedrørende uretmæssigt udbetalt børnefamilieydelse, uanset at restancen vedrører ægtefællens særbørn og ikke klageren og hendes ægtefælles fællesbarn.

Modregning i hele børne- og ungeydelsen for en restance vedrørende uretmæssigt udbetalt børnefamilieydelse er ikke betinget af en vurdering af husstandens økonomiske forhold.

Det er derfor med rette, at SKAT har foretaget modregning som sket, og Landsskatteretten stadfæster derfor afgørelsen.