Indhold

Dette afsnit beskriver regler for, hvor og hvornår toldskyld opstår ved indførsel.

Afsnittet indeholder:

  • Lovgrundlag ved toldskyldens opståen ved indførsel
  • Toldskyld ved varens overgang til fri omsætning (TK art. 201)
  • Ikke-forskriftmæssig indførsel (TK art. 202)
  • Unddragelse fra toldtilsyn (TK art. 203)
  • Misligholdelse af toldprocedure (TK art. 204)
  • Situationer, hvor der ikke opstår toldskyld selvom der er misligholdt
  • Uberettiget brug eller forbrug
  • Tilfælde, hvor varen er gået tabt eller tilintetgjort
  • Når tabet skyldes varens beskaffenhed
  • Fritagelse for bevis
  • Medlemsstatens nationale bestemmelser
  • Affald og skrot fremkommet ved en vares tilintetgørelse
  • Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Lovgrundlag ved toldskyldens opståen ved indførsel

Reglerne for toldskyldens opståen ved indførsel findes hovedsageligt i artiklerne 201-208 i TK og artikel 859 og 861-864 i GB.

Toldskyld ved varens overgang til fri omsætning

Toldskyld opstår typisk i den legale vareindførsel ved varens overgang til fri omsætning, og det sker på det tidspunkt, hvor toldmyndigheden (i Danmark er det SKAT) antager toldangivelsen, se artikel 201 TK. Vedrørende klarereren se afsnit F.A.10 om udfyldning af fortoldningsangivelsen.

Debitor er:

  • Klareren
  • I tilfælde af indirekte repræsentation også den person for hvis regning, toldangivelsen er afgivet.

Kredsen af mulige debitorer kan efter omstændighederne udvides, hvis en toldangivelse udfærdiges med henblik på en vares

  • overgang til fri omsætning
  • henførsel under proceduren for midlertidig indførsel med delvis fritagelse for importafgifter.

I disse tilfælde kan også personer, der har meddelt de fornødne oplysninger til angivelsen, anses som debitorer. Det kan ske i det tilfælde, at oplysningerne i toldangivelsen er forkerte og fører til, at afgifter, der er skyldige efter lovgivningen, ikke bliver opkrævet hverken helt eller delvist.

Det er en forudsætning, at personen, der har meddelt oplysningerne var eller havde rimelig grund til at være bekendt med, at de pågældende oplysninger var forkerte.

I praksis betyder det, at der ikke bliver opkrævet det korrekte beløb, fordi der er indgivet forkerte oplysninger ved angivelsen. Debitor kan blive gjort ansvarlig for fejlen og for betaling af det skyldige beløb, hvis han burde have haft kendskab til reglerne.

Ikke-forskriftsmæssig indførsel

Denne klassiske toldskyldssituation er, når varer indføres i EU på ikke-forskriftmæssig måde fra et ikke-EU-land eller fra en frizone eller frilager. Det vil sige at reglerne for indførsel ikke har været fulgt. Se i TK artikel 202.

Toldskyld opstår på det tidspunkt, hvor uregelmæssigheden sker.

Debitorer er

  • de personer, der på ikke-forskriftsmæssig måde har ført varerne ind i EU's toldområde
  • de personer, der har medvirket til denne indførsel, og som vidste eller med rimelighed burde have vidst, at indførslen foregik på ikke-forskriftsmæssig måde
  • de personer, der har erhvervet eller opbevaret den pågældende vare, og som på det tidspunkt, hvor de købte eller modtog varen, vidste eller med rimelighed burde have vidst, at det drejede sig om en vare, der var indført på ikke-forskriftsmæssig måde.

Unddragelse fra toldtilsyn

Toldskyld opstår desuden, når toldpligtige varer under toldtilsyn unddrages dette tilsyn. Se TK artikel 203, stk. 1. Unddragelse fra toldtilsyn kan fx ske ved, at varer under en forsendelsesordning forsvinder under forsendelsen. Se afsnit F.A.23 om EU-forsendelse.

Toldskylden opstår på det tidspunkt, hvor unddragelsen sker. Se TK artikel 203, stk. 2.

Debitorer er

  • de personer, der har unddraget varen toldtilsyn
  • de personer, der har medvirket til unddragelse, og som har eller med rimelighed burde have vidst, at det drejede sig om en vare unddraget toldtilsyn
  • de personer, der har erhvervet eller opbevaret varen, og som på tidspunktet, hvor de købte eller modtog varen, vidste eller med rimelighed burde have vidst, at det drejede sig om en vare, der var unddraget toldtilsyn
  • i givet fald, de personer, som det påhviler at opfylde de forpligtelser, der opstår ved varens midlertidige opbevaring eller ved anvendelse af den toldprocedure, som varen er undergivet.

Se artikel TK 203, stk. 3.

I forbindelse med varers henførsel til proceduren for ekstern forsendelse er det vigtigt at være opmærksom på, at den hovedforpligtede under proceduren for ekstern forsendelse først kan blive debitor, når varerne er henført under proceduren for ekstern forsendelse. Hvis varerne derimod endnu ikke er henført under proceduren for ekstern forsendelse, men stadig er under midlertidig opbevaring, så er debitor den, der varetager opbevaringen af varerne efter losningen. Der kan således ikke rettes krav mod den hovedforpligtede, hvis toldskylden er opstået inden varerne er frigivet. Se EU-Domstolens dom C-542/11, Codirex.

Misligholdelse af toldprocedure

Misligholdelse vedrørende toldskyld ved indførsel opstår

  • når T1-varer er under midlertidig opbevaring, Se TK artikel 50 ff. , eller under en toldprocedure, men hvor en af de forpligtigelser, som varen er undergivet, misligholdes
  • når en af betingelserne, som gælder for den pågældende toldprocedure, misligholdes
  • når en af betingelserne for at indrømme fuld eller nedsat toldfritagelse på grund af varens særlige anvendelse ikke er opfyldt.

Se TK artikel 204 stk. 1.

I modsætning til bestemmelserne i TK artikel 203 er der imidlertid åbnet mulighed for at slippe for toldskyld. Dette sker i situationer, hvor det kan godgøres, at en sådan misligholdelse ikke har haft reelle følger for det korrekte forløb af den midlertidige opbevaring eller den pågældende toldprocedure. Se nedenfor om artikel 859 i GB.

Grænsen mellem Toldkodeksens artikel 203 og 204

Artikel 204 i TK anses for at være et supplement til TK artikel 203 i, da den tager højde for de tilfælde, som ikke indgår i TK artikel 203. Det betyder at der i artikel 204-situationer er mulighed for at slippe for toldskylden, hvis det kan godtgøres, at misligholdelsen ikke har haft reelle konsekvenser.

Det kommer an på omstændighederne i de konkrete situationer, om det er artikel 203 eller artikel 204 i TK, der skal anvendes.

Toldskyld opstår

Toldskyld opstår

  • enten på det tidspunkt, hvor den forpligtelse, hvis misligholdelse bevirker, at der opstår toldskyld, ikke længere er opfyldt. Det vil sige når reglerne er blevet tilsidesat
  • eller på det tidspunkt, hvor varen blev henført under den pågældende toldprocedure, hvis det efterfølgende viser sig, at en af betingelserne for henførslen af varen under den pågældende procedure eller indrømmelsen af nedsat eller 0-import-told på grund af dens anvendelse til særlige formål ikke var opfyldt. Det vil sige, når det kan konstateres at betingelserne for at indrømme nedsat eller 0-import-told ikke har været opfyldt.

Debitor

Debitor er den person, som

  • det påhviler at opfylde de forpligtigelser, der opstår ved en T1-vares midlertidige opbevaring eller ved anvendelse af den toldprocedure, som varen er undergivet
  • skal overholde de fastsatte betingelser for, at varen er henført under proceduren. Se TK artikel 204, stk. 3.

Situationer, hvor der ikke opstår toldskyld selvom der er misligholdt

Artikel 859 i GB

Der er i GB fastlagt en række situationer, hvor misligholdelser efter artikel 204, stk. 1 i TK ikke anvendes. Dette skyldes, at de ikke anses for at have haft reelle følger for det korrekte forløb af en midlertidig opbevaring eller en toldprocedure.

Hvis betingelserne i GB art. 859 ikke er opfyldt, fastslår toldmyndighederne, at der er opstået toldskyld efter TK art. 204. Dette fremgår af GB art. 860.

Det forudsætter, at

  • det ikke er et forsøg på at unddrage varen toldtilsyn
  • det ikke skyldes åbenbar forsømmelighed fra den pågældendes side, og
  • alle de nødvendige formaliteter til at afklare varens situation efterfølgende er gennemført.

Listen opregner følgende situationer, hvor der ikke opstår toldskyld:

  • Overskridelse af fristen for, hvornår varen skulle være angivet til en af de toldmæssige bestemmelser eller anvendelser, som gælder ved midlertidig opbevaring eller den pågældende toldprocedure, når fristen ville være blevet forlænget, hvis der var blevet anmodet om det til tiden.
  • Overskridelse af fristen for, hvornår en vare, der er henført under en forsendelsesprocedure, skulle være frembudt på bestemmelsesstedet, når varen er blevet frembudt på et senere tidspunkt. Det betyder, at varen var blevet godkendt under en given toldpræference, hvis der var blevet bedt om det.
  • Behandling af en vare under midlertidig opbevaring eller under toldoplagsproceduren under forudgående tilladelse fra toldmyndighederne, når der ville være givet tilladelse til denne behandling under samme procedure, hvis der var blevet anmodet om det.
  • Anvendelse af en vare henført under proceduren for midlertidig indførsel på andre betingelser end dem, der er anført i bevillingen, når der ville være givet tilladelse til det under samme procedure, hvis der var blevet anmodet om det. Det betyder, at en vare under midlertidig opbevaring eller henført under en toldprocedure, der er blevet flyttet uden tilladelse, kan frembydes for toldmyndighederne, hvis de anmoder om det.
  • Udførsel fra EU's toldområde af en vare, der er under midlertidig opbevaring eller henført under en toldprocedure, eller dens tilførsel til frizoner eller frilager, uden at de nødvendige formaliteter opfyldes.
  • Hvis en vare overdrages uden, at toldmyndighederne bliver orienteret om det, og varen er indrømmet toldlempelse på grund af dens særlige anvendelsesformål, kan man undgå toldskyld. Det er dog en betingelse at varen benyttes som forudsat og:
    • at overdragelsen fremgår af det regnskab, som overdrageren fører, og
    • at erhververen er i besiddelse af en bevilling for den pågældende vare.
  • En af de situationer, der er omhandlet i artikel 204, stk. 1, litra a) og b) i TK under varens henførsel under midlertidig oplagring eller en anden toldordning, inden varen angives til overgang til fri omsætning. Dette tilfælde opstår, hvis der er tale om en vare, som er berettiget til fuldstændig eller delvis fritagelse for importtold som omhandlet i artikel 145 i TK (passiv forædling) ved overgang til fri omsætning. Se afsnit F.A.18 om passiv forædling.
  • Hvis der ikke er anmodet om fornyelse af den nødvendige bevilling i forbindelse med aktiv forædling, mens betingelserne for bevillingens udstedelse i øvrigt var opfyldt, kan man undgå toldskyld.

Listen må anses for udtømmende, jf. GB art. 860 modsætningsvis.

Straffebestemmelser og tilbagekaldelse af bevilling

Den omstændighed, at toldmyndighederne har anvendt artikel 859 i GB, er ikke til hinder for, at forholdet behandles efter en straffebestemmelse, og heller ikke, at en bevilling ændres eller tilbagekaldes, efter artikel 861 i GB.

Uberettiget brug eller forbrug

Toldskyld opstår også ved brug eller forbrug af ikke-T2-varer i frizone/frihavn eller frilager i strid med de gældende regler. Se artikel 205 i TK.

Toldskylden opstår på det tidspunkt, hvor den uberettigede brug eller forbrug finder sted. Se artikel 205, stk. 2 i TK.

Debitor

Debitor er den person, som

  • har brugt eller anvendt varen,
  • den person, der har medvirket til dette forbrug eller denne anvendelse. og som vidste eller med rimelighed burde have vidst, at dette forbrug eller denne anvendelse fandt sted på andre betingelser end dem, der følger af gældende regler.

Se TK art. 205, stk. 3.

Hvis debitor ikke er kendt

Hvis debitor ikke er kendt, og toldmyndighederne konstaterer, at varer er forsvundet, kan de anses som brugt eller anvendt i frizonen eller frilageret. I sådan et tilfælde skal toldskylden betales af den person, som sidst var i besiddelse af varerne. Se artikel 205, stk. 3 i TK.

Tilfælde hvor varen er gået tabt eller tilintetgjort

Uanset artikel 202 og artikel 204, stk. 1, litra a i TK, anses toldskyld ved indførsel ikke at opstå ved en bestemt vare, når der fremlægges bevis for, at misligholdelse af de forpligtelser, der følger af

  • TK art. 38-41 og 177, andet led
  • varens midlertidige opbevaring, eller
  • anvendelse af den toldprocedure, som varen er undergivet

skyldes, at varen er helt tilintetgjort eller er gået uigenkaldeligt tabt på grund af

  • varens egen beskaffenhed
  • hændelige omstændigheder
  • force majeure
  • efter tilladelse fra toldmyndighederne.

En vare er gået uigenkaldeligt tabt, når den er blevet totalt uanvendelig for enhver. Se TK art. 206.

Toldskyld ved indførsel anses heller ikke for at opstå, når en vare udføres eller genudføres med toldmyndighedernes tilladelse, efter den er overgået til fri omsætning til nedsat told eller nul-told på grund af dens anvendelse til særlige formål. Se artikel 206, stk. 2 i TK.

Når tabet skyldes varens beskaffenhed

Toldmyndighederne kan efter anmodning fra en debitor tage hensyn til den manglende varemængde, når debitoren fremlægger bevis for, at det konstaterede tab udelukkende er sket på grund af varens egen beskaffenhed, og at debitor i et sådant tilfælde ikke har gjort sig skyldig i forsømmelighed eller urigtigheder. Se TK artikel 206 i .

Ved forsømmelighed eller urigtigheder forstås manglende opfyldelse af forskrifter om

  • transport,
  • oplagring,
  • behandling,
  • bearbejdning eller
  • forarbejdning,

som toldmyndighederne har fastsat, eller som følger den normale praksis for den pågældende vare. Se artikel 862, stk. 1 i GB.

Fritagelse for bevis

Toldmyndighederne kan fritage en debitor for at fremlægge bevis for, at varen er gået uigenkaldeligt tabt på grund af dens egen beskaffenhed. Det skal være klart for toldmyndighederne, at tabet ikke skyldes andre grunde. Se artikel 863 i GB.

Medlemsstatens nationale bestemmelser

Medlemsstaterne kan anvende nationale bestemmelser om standardsatser for uigenkendeligt tab på grund af varens egen beskaffenhed. Der kan dog fremlægges dokumentation for, at det reelle tab har været større end det, der beregnes ved anvendelse af standardsatsen. Se artikel 864 i GB.

Affald og skrot fremkommet ved en vares tilintetgørelse

Der kan opstå særlige situationer om toldskyld, blandt andet i forbindelse med affald og skrot fremkommet ved en vares tilintetgørelse. Se TK artikler 207 og 208.

Når toldskyld ved indførsel i overensstemmelse med TK artikel 206, stk. 1, ikke anses for at være opstået for en vare, der er overgået til fri omsætning til nedsat eller 0-importafgift på grund af dens anvendelse til særlige formål, anses affald og skrot fra denne tilintetgørelse som ikke-T2-varer. Se TK artikel 207.

Hvis der efter TK art. 203 eller 204 opstår toldskyld for en vare, der er overgået til fri omsætning til nedsat told på grund af dens anvendelse til særlige formål, trækkes det beløb, der er betalt ved overgang til fri omsætning fra den opståede toldskyld.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT- meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelse i stikord

Yderligere kommentarer

EU-dom

C-66/99

Begrebet unddragelse er ikke nærmere defineret i TK. EU-Domstolen - har i en række sager taget stilling til begrebet. I sagen om Wandel fremgår det i præmis 47 at:" begrebet unddragelse må forstås således, at det omfatter enhver handling eller undladelse, som medfører, at toldmyndighederne hindres i, det være sig blot midlertidigt, at få adgang til en vare, der er undergivet toldmyndighedernes tilsyn, og at gennemføre de kontrolforanstaltninger, som er omhandlet i artikel 37, stk. 1 i TK." Begrebet unddragelse er således et objektivt element. 

C-234/09

I sagen om DSV Road A/S traf EU-Domstolen en præjudiciel afgørelse om spørgsmålet om virkningerne af, at der blev startet to eksterne forsendelser for én og samme vare. Det var i sagen bevist, at der var tale om en fejl, og spørgsmålet var, om der for den overskydende forsendelse var opstået toldskyld, fordi der - som det var bevist - ikke fandtes nogen vare. Derfor var der ikke i den konkrete sag risiko for, at der på unionens område befandt sig ikke-T2-varer, som kunne blive integreret i det økonomiske kredsløb uden at være fortoldet. Fejlen kunne ikke begrunde toldskyld, men fejlen ville kunne have til følge, at en bevilling til status som godkendt afsender kunne ophæves. Se afsnit F.A.23 om Forsendelse. 

 C-542/11 Hvis toldskylden opstår, når varerne er henført under proceduren for ekstern forsendelse, er det den hovedforpligtede, der er debitor. Hvis varerne derimod endnu ikke er henført under proceduren for ekstern forsendelse, men stadig er under midlertidig opbevaring, så er debitor den, der varetager opbevaringen af varerne efter losningen. Der kan ikke rettes krav mod den hovedforpligtede, hvis toldskylden er opstået inden varerne er frigivet.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter