Dato for udgivelse
31 Oct 2012 08:17
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
19 Sep 2012 13:08
SKM-nummer
SKM2012.597.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Sagsnummer
16. afdeling, B-13-12
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personlig indkomst
Emneord
Udlodning, interessefællesskab, Gibraltar, Mercedes, videresalg, teleydelser
Resumé

Vedrørende sagens første spørgsmål havde byretten fundet, at skatteyderen med rette var blevet beskattet af maskeret udbytte vedrørende 300.000 kr. i indkomståret 2001.

Landsretten fandt også efter bevisførelsen for landsretten, at det måtte lægges til grund, at der med modposteringen af 300.000 kr. på appellantens mellemregningskonto med det af ham ejede selskab var foretaget maskeret udlodning, som var skattepligtig efter ligningslovens § 16 A. Landsretten bemærkede, at fakturaen og omstændighederne ved det retsforhold, der var angivet at ligge bag posteringen, var så uklare, at det ikke kunne lægges til grund, at posteringen var udtryk for afregning af en udgift afholdt af appellanten i selskabets interesse.

Vedrørende sagens andet spørgsmål om appellanten var skattepligtig af forskellen på købsprisen og markedsprisen vedrørende en bil, som appellanten købte af sin arbejdsgiver i 2001, stadfæstede Landsretten byrettens dom, hvorefter appellanten var skattepligtig af den opnåede favørpris.

Vedrørende sagens tredje spørgsmål om fri bil, havde byretten fundet, at en bil som udgangspunkt ikke kan anses for at blive anvendt privat, når der ikke betales afgift for privat anvendelse. I nærværende sag blev der ikke betalt privatanvendelsesafgift for indkomståret 2002. Retten bemærkede,

at    der blev betalt privatbenyttelsesafgift frem til den 11. december 2001,
  
at bilen blev erhvervet med henblik på privat anvendelse, idet bilen var blevet købt som erstatning for en anden bil, som havde været til rådighed for privat anvendelse,
  
at bilen var placeret på eller i nærheden af skatteyderens bopæl, der samtidig var adresse for selskabet, og
  
at skatteyderens ægtefælle efter forklaringen havde rådighed over husstandens anden bil.

Under disse omstændigheder fandt retten, at Skatteministeriet havde godtgjort, at skatteyderen havde haft privat rådighed over bilen i 2002, hvorfor det var op til skatteyderen at bevise, at bilen faktisk ikke havde været anvendt privat. Denne bevisbyrde var ikke løftet, hvorfor retten fandt, at skatteyderen skulle beskattes af værdien af fri bil for så vidt angik indkomståret 2002.

Landsretten fandt af de grunde, der var anført af byretten, at appellanten var skattepligtig af fri bil i indkomståret 2002.

Landsretten stadfæstede herefter byrettens dom.

Reference(r)
Ligningsloven § 16, stk. 1
Ligningsloven § 16, stk. 3
Ligningsloven § 16, stk. 4
Ligningsloven § 16 A
  
Henvisning

Den juridiske vejledning 2012-2 CA.5.1.1

Henvisning

Den juridiske vejledning 2012-2 CA.5.14.1.3

Henvisning

Den juridiske vejledning 2012-2 CA.5.14.1.11

Henvisning

Den juridiske vejledning 2012-2 C.B.3.6


Parter

A
(Advokat Mads Kjær Jensen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/adv.fm. Mads Pedersen)

Afsagt af landsdommerne

Kaspar Linkis, Finn Morten Andersen og Gry Berdiin (kst.)

Sagens baggrund og parternes påstande

Byrettens dom af 1. december 2011 (BS 2-2317/2010) er anket af A med påstand som for byretten om, at hans aktieindkomst for indkomståret 2001 nedsættes med 300.000 kr., og at hans personlige indkomst for indkomstårene 2001 og 2002 nedsættes med henholdsvis 212.000 kr. og 57.000 kr.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse.

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaringer af A, ST og IF. Der er endvidere afgivet forklaring af ØL.

A har forklaret blandt andet, at han var involveret i G2, som fik en telefonregning, som var umulig at læse. Han fik i den forbindelse kontakt med ØL og NN, som havde et værktøj til analyse af telefonregninger. Der er tale om et meget avanceret program - en meget stor talknuser, som han slet ikke har forudsætninger for at udvikle. Programmet indeholder en række avancerede formler, som tager udgangspunkt i oplysninger om kundens forbrugsmønster, som normalt modtages på en CD-ROM. Programmet giver mulighed for at beregne udgiften hos et givet teleselskab og dermed besparelsesmulighederne. Programmet afslører også, hvis teleselskaberne fakturerer for meget. I starten udførte NN analysearbejdet, herunder arbejdet med analyse af G2´s teleudgifter. Fakturaen på 300.000 kr. vedrører dels betaling for NN´s arbejde relateret til G2 på skønsmæssigt 175.000 kr. dels betaling for selve programmet. Han mener ikke, at uddannelse var indeholdt i beløbet, selvom det er anført i påstandsdokumentet, men beløbet er inkl. hjælp til at anvende programmet. Det er muligt, at fakturaen burde have været delt op, men det tænkte han ikke over dengang. Han kendte ikke forud til G1, bortset fra, at han havde set ØL anvende et guld-kreditkort med firmaets navn. Da han fik fakturaen, spurgte han derfor sin revisor, om det var i orden at honorere en sådan faktura. Da han anså det for en god forretning, lånte han firmaet pengene til betaling og betalte den via sin private konto, da selskabet ikke havde midler til betalingen. Efterfølgende drev han virksomhed sammen med NN og ØL. Forretningen udvikledes til også at omfatte salg af teleydelser med mere overskuelige fakturaer. Efter arbejdet med G2 i 2002 udførte han også arbejde for andre ved hjælp af analyseværktøjet, og han ansatte et antal teknikere. Analyseværktøjet har været grundstenen i alle hans øvrige selskaber i koncernen. Selvom hans køb af programmet alene er dokumenteret af den omhandlede faktura, har det ikke bekymret ham, om han med denne faktura er sikret rettighederne til programmet.

Da skattesagen opstod, kontaktede han sin revisor, der samlede alle relevante dokumenter, som de tog med til et møde i ...6 kommune, som på daværende tidspunkt var i et stort flytterod. Efter mødet fik kommunen overladt mappen med originaldokumenter i form af fakturaer og regnskabsbilag m.v. Han husker ikke i dag nærmere om, hvad det var for dokumenter. Mappen forsvandt imidlertid i flytterodet, og han har ikke haft mulighed for at genskabe oplysningerne, da der var tale om originaldokumenter.

Det viste sig at være en god forretning at købe den omhandlede bil til 188.000 kr., som han, gik ud fra, var den nedskrevne værdi. Han havde på det tidspunkt afsluttet sin ansættelse i selskabet pr. 31. december 2000, men var berettiget til 1 års løn inkl. de goder, han hidtil havde haft. De aftalte, at han kunne købe bilen til den nedskrevne værdi, og han har efterfølgende regnet sig frem til, at det må være den nedskrevne værdi pr. 31. december 2001. Hans ret til 1 års løn fremgår af overdragelsesaftalen. Han mener ikke, at der blev lavet et særskilt tillæg til overdragelsesaftalen herom. Han solgte bilen efter 10 dage, fordi han ikke havde brug for så stor en bil, og fordi han opdagede, at den var langt mere værd, end han havde betalt. Han syntes også, at det var et dårligt signal at sende til sine kunder at køre i en bil til en indkøbspris på ca. 1 mio. kr. Han kendte ikke til bilens reelle værdi, før han fik denne oplyst af forhandleren.

Den Opel, som blev overdraget til selskabet, var en 2-personers bil, som hans familie på 5 personer ikke kunne være i. Den blev kun anvendt i selskabet. Det havde også været dumt at anvende den privat. H2 A/S udarbejder teleanalyser på samme måde som hans øvrige selskaber. Det var dette selskab, der var det egentlige driftsselskab. Det må skyldes en forglemmelse, at dette selskab ikke skiftede adresse på samme tidspunkt som de øvrige selskaber. Han anvendte bilen til kundebesøg. Der ligger ikke noget særligt i, at han først købte bilen privat i sin ægtefælles navn. Selskabet eksisterede ikke, da bilen blev købt. Han tænkte ikke over, at der blev betalt privat benyttelsesafgift også efter overdragelsen til selskabet. Det skyldes en forglemmelse, at de fortsatte med at betale denne afgift. Det er en fejl, når det i påstandsdokumentet er anført, at hans ægtefælle ikke havde behov for at anvende bil til og fra sit arbejde.

ST har forklaret blandt andet, at han ikke længere har noget at gøre med G2, som han oprindeligt startede og var øverste leder af. Han kendte A fra tidligere, og denne tog sig af at få styr på G2´s telefoni, så de kunne opnå nogle besparelser. Der blev opnået besparelser. Han ved ikke, hvem der i praksis lavede den analyse, som blev foretaget. Der var tale om rent manuelt arbejde, som A havde for travlt til at udføre.

IF har forklaret blandt andet, at han var ansat hos A. Han blev oplært af VH, som var bogholder og meget stærk i brugen af regneark. Oplæringen foregik i perioden fra november 2003 til januar 2004. Der er tale om et meget kompliceret regneark, hvori man indtaster oplysninger om kundens forbrugsmønster, som modtages fra teleselskaberne. Regnearket, som er en meget stor regnemaskine, giver et output med en række oplysninger både om mulige besparelser og om fejl i regningen. Der er tale om et kompliceret værktøj at sætte sig ind i. Det må have krævet stor viden at udvikle. Han antager, at han lavede 20 - 30 analyser i det godt halve år, han var ansat. Det tog som regel et par uger at indhente oplysninger, og bearbejdningen af disse kunne tage fra et par dage til et par uger. A var ikke involveret i analyserne. Han varetog kontakten til kunderne. Han går ud fra, at der er A, der har fortalt, at han havde regnearket fra en tidligere samarbejdspartner.

ØL har forklaret blandt andet, at han laver analyser indenfor telefoni og data i virksomheden G7, som har eksisteret i ca. 6 år. Analyserne udføres efter et princip om no cure no pay. Han var fra 1998 direktør og senere salgsdirektør for virksomheden G1.1, som var delvis ejet af G1 og TJ, der boede i udlandet. Så vidt han husker, var TJ også involveret i G1. Han kender dog ikke nærmere til G1. Det siger ham intet, at han til en julefrokost skulle have anvendt et kreditkort udstedt til G1. På et tidspunkt blev der etableret kontakt til A. Så vidt han husker, opstod kontakten i forbindelse med en analyse af et selskab, som A var involveret i. Der blev i forlængelse heraf afholdt nogle møder med A om et muligt videre samarbejde i form af, at A skulle købe moderselskabet. Han har ingen nogen erindring om, at A skulle købe et analyseprogram. Købet af moderselskabet kom i stand under et møde på et hotel, hvori han selv og TE samt A deltog. Det var TJ, som oprindeligt havde fået ideen til selskabet. Det er ikke muligt at udføre analyserne i et edb-program. Det skyldes, at selskabernes priser og vilkår hele tiden skifter. Analyserne, der er meget tidskrævende, må derfor laves ved håndkraft, og arbejdet tager 2 - 3 måneder. Der er dog udviklet nogle excel-regneark, som anvendes som hjælpe-værktøjer af dem, der laver analyserne. Han har ikke nærmere viden om disse hjælpe-programmer, da han ikke selv har anvendt dem. Han har ikke kendskab til, at det skulle være muligt at udføre analyserne ved hjælp af edb-programmer. Det er forsøgt, men programmet var forældet dagen efter. Han er ikke bekendt med, at A skulle have købt et program af G1.1, men vil ikke udelukke det. Det vil i givet fald være NN, som har viden herom.

Procedure

Parterne har for landsretten gentaget deres anbringender for byretten og har i det væsentlige procederet i overensstemmelse hermed.

Landsrettens begrundelse og resultat

Også efter bevisførelsen for landsretten må det lægges til grund, at der med modposteringen af 300.000 kr. på A´s mellemregningskonto med det af ham ejede selskab H1 er foretaget en maskeret udlodning, som er skattepligtig efter § 16 A i ligningsloven. Det bemærkes herved, at fakturaen og omstændighederne ved det retsforhold, der er angivet at ligge bag posteringen, som anført af byretten er så uklare, at det ikke kan lægges til grund, at posteringen er udtryk for afregning af en udgift afholdt af A i selskabets interesse.

Herefter og i øvrigt af de grunde, der er anført af byretten vedrørende de øvrige spørgsmål i sagen, stadfæster landsretten dommen.

A skal betale sagsomkostninger for landsretten til Skatteministeriet med i alt 40.000 kr. Ved fastsættelsen af beløbet, der dækker udgifterne til advokatbistand er der ud over sagens skønnede skattemæssige værdi taget hensyn til sagens karakter.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal appellanten, A, inden 14 dage betale 40.000 kr. til indstævnte, Skatteministeriet.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter