Indhold

Dette afsnit handler om og i hvilket omfang, den selvstændigt erhvervsdrivende kan fratrække sundhedsudgifter til sig selv og sin eventuelle ægtefælle i forbindelse med sin indkomstopgørelse.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Baggrund for reglen
  • Personkreds
  • Omfattede ydelser
  • Behandlingsudgiften.

Regel

Selvstændigt erhvervsdrivende kan under visse betingelser fratrække udgifter til forsikringer og behandlinger for misbrug af medicin, alkohol eller andre rusmidler eller til rygeafvænning for sig selv. Se LL § 30 A.

Baggrund for reglen

Reglerne om selvstændigt erhvervsdrivendes fradragsret for udgifter til forsikringer og behandlinger for misbrug af medicin, alkohol og andet rusmiddel til sig selv og deres ægtefælle er indført for at sikre, at selvstændigt erhvervsdrivende ikke stilles dårligere end lønmodtagere. Værdien af arbejdsgiverbetalte forsikringer og behandlinger af tilsvarende karakter er nemlig skattefrie for lønmodtagere efter LL § 30.

I øvrigt anses den selvstændiges udgifter til sådanne forsikringer og behandlinger for at være fradragsberettigede driftsudgifter efter SL § 6, stk. 1, litra a, fordi de skal være et naturligt led i en virksomheds overordnede medarbejderpolitik.

Se også

Se også afsnit C.A.5.15 om LL § 30.

Personkreds

De personer, som er omfattet af reglerne og derfor kan modtage den aktuelle, fradragsberettigede behandling for misbrug af medicin, alkohol eller anden form for rusmiddel samt rygeafvænning, fremgår af LL § 30 A, stk. 1.

De personer, som kan blive behandlet, skal dog opfylde en række betingelser, for at den selvstændigt erhvervsdrivende kan få fradrag for behandlingsudgifterne. Se LL § 30, stk. 1, 2. pkt.

Modtagende personer

De modtagende personer er:

  • Den selvstændigt erhvervsdrivende selv
  • Den selvstændigt erhvervsdrivendes ægtefælle, som ikke i overvejende grad driver virksomheden, men modtager en del af virksomhedens overskud efter KSL § 25 A, stk. 3.

Betingelser for fradragsret

Der skal være opfyldt en række betingelser, hvis udgifterne til forsikringer eller behandlinger skal kunne fratrækkes i forbindelse med den selvstændiges indkomstopgørelse:

  • Den person, som kan blive behandlet, skal deltage i virksomhedens drift med personlig arbejdsindsats af ikke uvæsentligt omfang, se LL § 30 A, stk. 1, nr. 1
  • Eventuelle medarbejdere i virksomheder, som den selvstændige driver, skal være tilbudt en tilsvarende ordning med skattefrihed for arbejdsgiverbetalte sundhedsbehandlinger mv. som led i virksomhedens generelle personalepolitik. Mere præcist skal tilbuddet om en tilsvarende ordning være fremsat senest samtidig med, at den selvstændigt erhvervsdrivende har etableret ordningen for sig selv. Dog er anpartsvirksomheder med mindst to ejere ikke omfattet af denne betingelse. Hvis der er fastsat generelle anciennitetskrav, skal den selvstændigt erhvervsdrivende og en eventuel ægtefælle opfylde tilsvarende anciennitetskrav. Se LL § 30 A, stk. 1, nr. 2.

Den betingelse om, at den person, som behandlingen vedrører, skal yde en personlig arbejdsindsats i virksomheden af ikke uvæsentligt omfang, svarer til den vejledende norm på mindst 50 timer månedligt, der gælder i etableringskontoordningen.

Kravet om, at de ansatte skal have tilbudt en tilsvarende ordning som ejeren, gælder alle den selvstændiges virksomheder. Dog er virksomheder, der deltager i anpartsvirksomhed efter PSL § 4, stk. 1, nr. 9 eller 11 med mindst to ejere, undtaget.

Begrundelsen for denne undtagelse er, at ejere af anpartsvirksomheder typisk savner motivationen til at tilbyde eventuelle ansatte i anpartsvirksomheder de beskrevne ordninger, fordi ejeren af en sådan virksomhed ikke selv kan opnå fradrag for udgifterne til forsikringer og behandlinger for misbrug af medicin, alkohol eller andre rusmidler eller til rygeafvænning. Anpartsvirksomhed efter PSL § 4, stk. 1, nr. 9 eller 11 er nemlig kendetegnet ved, at den skattepligtige ikke deltager i virksomheden drift i væsentligt omfang, dvs. med mindst 50 timer månedligt, og derfor ikke kan opfylde arbejdskravet i LL § 30 A, stk. 1, nr. 1.

Hvis en selvstændigt erhvervsdrivende, der tillige deltager som ejer i en anpartsvirksomhed, ikke kan få de andre ejere med på at indføre de omhandlede ordninger for de eventuelle ansatte i anpartsvirksomheden, vil han eller hun aldrig selv kunne opfylde kravet, selv om vedkommende er aktiv i alle sine andre virksomheder og dér opfylder kravet om tilsvarende ordninger for medarbejderne.

Den selvstændige skal nødvendigvis drive en anden virksomhed, hvor han eller hun arbejder aktivt for at kunne fratrække sine udgifter til ordningerne.

Risikoen for, at medejere i anpartsvirksomheder kunne blokere for fradrag i selvstændige erhvervsvirksomheder, der drives af skattepligtige, som også deltager i anpartsvirksomhed, er derfor reel, og ville på den måde begrænse udbredelsen af disse sociale ordninger, hvilket er baggrunden for, at anpartsvirksomheder med mindst to deltagere er undtaget fra bestemmelsen i LL § 30 A, stk. 1, nr. 2.

Omfattede ydelser

Reglen og dermed fradraget omfatter efter LL § 30 A, stk. 2, 1. pkt.:

  • Udgifter til behandling for misbrug af medicin, alkohol eller andet rusmiddel, herunder blandingsmisbrug.
  • Udgifter til rygeafvænning.

Udgifter til behandling for medicin-, alkohol- eller andet rusmiddelmisbrug

Det er en betingelse for at få fradrag til udgifterne til behandling for misbrug af medicin, alkohol eller andet rusmiddel, at en læge skriftligt har erklæret, at personen har behov for behandlingen. Se LL § 30 A, stk. 4.

Fradragsretten for medicinudgifter, som den selvstændige afholder i forbindelse med behandling for misbrug af medicin, alkohol eller andet rusmiddel, er begrænset tidsmæssigt til en periode på 6 måneder, der regnes fra og med den første behandlingsdag.

Undtaget herfra er udgifter, som den selvstændige har afholdt i forbindelse med hospitals- eller klinikindlæggelse.

Den samme tidsmæssige begrænsning for fradragsretten gælder udgifter til præmier på forsikringer, der dækker de aktuelle medicinudgifter ud over 6 måneder.

Se LL § 30 A, stk. 3.

Udgifter til rygeafvænning

Bemærk

Der stilles ikke noget krav om lægeerklæring som betingelse for at kunne fratrække udgifter til rygeafvænning. Se LL § 30 A, stk. 4 modsætningsvis; - bestemmelsen nævner nemlig ikke rygeafvænning blandt udgifterne.

Udgifterne til rygeafvænning er heller ikke omfattet af tidsbegrænsningen for fradragsretten på 6 måneder og kan derfor vedrøre et tidsrum, der strækker sig ud over 6 måneder. Se LL § 30 A, stk. 3, modsætningsvis.

Eksempel

Eksempler på udgifter til rygeafvænning kan være:

  • Udgifter til terapi
  • Udgifter til rådgivning
  • Udgifter til farmakologiske hjælpemidler som nikotinpræparater i form af fx:
    • Plaster
    • Tyggegummi
    • Inhalator eller lignende.

Behandlingsudgiften

Behandlingsudgiften for misbrug af medicin, alkohol eller andre rusmidler eller til rygeafvænning kan den erhvervsdrivende dække på flere forskellige måder.

Den erhvervsdrivende kan efter eget valg:

  • Betale udgiften direkte
  • Tegne en forsikring.

Forsikringsordning eller direkte betaling af udgiften

Hvis den erhvervsdrivende har valgt at betale udgiften direkte, altså udgiften til behandlinger for misbrug af medicin, alkohol eller andre rusmidler eller til rygeafvænning, for sig selv eller ægtefællen, kan den erhvervsdrivende fratrække disse i forbindelse med sin indkomstopgørelse, efterhånden som beløbene forfalder til betaling, hvis de betingelser for fradrag, som er gennemgået ovenfor, er opfyldt. Se LL § 30 A.

Den selvstændigt erhvervsdrivende kan vælge at tegne en forsikring, der dækker udgiften til behandling for misbrug af medicin, alkohol eller andre rusmidler eller til rygeafvænning, for sig selv og dennes eventuelle ægtefælle. Se LL § 30 A, stk. 2, 2. pkt. samt stk. 5 og 6.

I så fald er forsikringspræmien fradragsberettiget, hvis disse betingelser er opfyldt.

  • En (tilsvarende) forsikring, der dækker udgifterne til behandling af medarbejdernes misbrug af medicin, alkohol eller andre rusmidler, eller til rygeafvænning skal være tegnet for eventuelle medarbejdere i virksomheden. Se LL § 30, stk. 1, 3. pkt. og LL § 30 A, stk. 2, 2. pkt.
  • Forsikringen må kun dække behandling for misbrug af medicin, alkohol eller andre rusmidler eller rygeafvænning. Se LL § 30 A, stk. 5, jf. stk. 2, 1. pkt.
  • En skriftlig lægeerklæring skal dokumentere, at den selvstændige og/eller dennes ægtefælle har behov for behandling for misbrug af medicin, alkohol eller andre rusmidler. Derimod kræves der ikke lægeerklæring, hvis behandlingen angår rygeafvænning. Se LL § 30 A, stk. 5.

Den selvstændigt erhvervsdrivende kan fratrække udgifter til behandlinger for misbrug af medicin, alkohol eller andre rusmidler eller til rygeafvænning for sig selv og/eller sin ægtefælle, der er omfattet af KSL § 25 A, stk. 3, når følgende betingelser er opfyldt, jf. LL § 30 A, stk. 2, 3. pkt.:

  • Den selvstændigt erhvervsdrivende har tegnet en forsikring, der dækker udgifterne til behandling af medarbejdernes misbrug af medicin, alkohol eller andre rusmidler, eller til rygeafvænning
  • Den selvstændigt erhvervsdrivende og/eller en eventuel ægtefælle, der er omfattet af KSL § 25 A, stk. 3, kan af forsikringsmæssige grunde ikke blive omfattet af forsikringen
  • Ydelserne skal svare til de ydelser, som medarbejderne er sikret i henhold til forsikringspolicen.

Forklaringen på bestemmelsen er, at det jo er valgfrit for den selvstændige, om han eller hun vil fratrække de afholdte udgifter ved behandlingen eller tegne forsikring og løbende fratrække udgiften til forsikringspræmierne.

Medarbejdende ægtefæller

Medarbejdende ægtefæller, der er omfattet af KSL § 25 A, stk. 3, om overførsel af en andel af virksomhedens overskud bliver ikke beskattet af værdien af behandlinger for misbrug af medicin, alkohol eller andre rusmidler eller rygeafvænning, der finansieres af den anden ægtefælle, når den pågældende betaler behandlingen direkte, eller virksomhedens forsikring dækker udgiften. Se LL § 30 A, stk. 6.

For ægtefæller, der fordeler virksomhedens resultat imellem sig efter KSL § 25 A, stk. 8, følger dette af, at begge anses for selvstændigt erhvervsdrivende.

Ægtefæller, der er omfattet af KSL § 25 A, stk. 7, om lønaftale mellem ægtefæller er allerede efter de gældende regler omfattet af skattefriheden i LL § 30.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter